Dagen hvor jeg forlod Quetta og så snart jeg kom ind i lufthavnen og lige til jeg gik ind ad døren på flyet bad jeg med mennesker. Det var immigrations personale, toldere, politifolk, folk der arbejdede i lufthavnen og den politiofficer der havde ansvaret for lufthavnen – alle ønskede forbøn og da jeg til sidste sad i mit flysæde, var jeg meget træt men også meget glad.
En mand spurgte mig hvorfor jeg valgte Quetta og mit svar var: ”Nøden blandt mennesker er større hvor ingen går!”
