Projekt 5009
Kære Missionsvenner.
Vi er blevet bedt om at dele lidt om vores kald til mission, så det vil vi starte med.
Det er nu godt 31 år siden vi rejste til Kenya som missionærer ene og alene fordi Gud gav os et meget stærkt kald til helt specifikt at hjælpe med at bygge kirker. Jeg Birgitte fik allerede som 14 årig en indre følelse af, at jeg en dag ville blive missionær i Østafrika, hvilket nok var årsagen til, at jeg tidligt ønskede at blive sygeplejerske. Søren var med Egon Falk i Østafrika i både 1980 og 1981, så inden vi blev gift i 1982 lå kaldet til mission i vore hjerter. Men der gik yderligere 9 år, før vi rejste. Det var frustrerende at vente, og på et tidspunkt opgav vi alt om at rejse ud i mission. Kaldet blev simpelthen begravet!
Men i 1990 blev Søren igen inviteret med på en tur til Østafrika. I første omgang sagde han blankt nej. Men samme aften, som han havde sagt nej til at tage med på turen, så han et syn på loftet i vores soveværelse: Et billede af en faldefærdig kirke han 10 år tidligere havde set i Tanzania. Hver aften i den kommende uge så han det samme syn – et billede af den faldefærdige kirke i Tanzania. Derefter ombestemte han sig og sagde til vores daværende præst Svend Madsen, at han alligevel godt ville med. Fra da af var der ikke flere syner men derimod en åndelig kamp mod dæmoniske kræfter, som var meget voldsom. Hvad var det Gud ville på turen?
Kort fortalt oplevede Søren på en gudstjeneste i Uganda, at præsten, som Søren aldrig tidligere have mødt, fik et profetisk ord til Søren. Det var kort sagt et kald til at tage til Afrika for at hjælpe med at bygge kirker.
Jeg var alene hjemme i Danmark med vores 4 måneder gamle søn, og om aftenen, når jeg bad og læste i Bibelen kom tanken til mig: Måske er det nu, Gud vil at vi skal rejse til Afrika og være missionærer? Men den tanke brød jeg mig bestemt ikke om. At forlade familie, venner, menighed, mit barndomshjem, som vi havde købt og istandsat, at sige farvel til karrieren som sygeplejerske, tage et lille barn med til Afrika – DET kunne ikke være rigtigt. Men Gud talte til mig gennem sit ord ind i hver eneste undskyldning, jeg havde, og jeg måtte igen sige til Gud: ”Her er jeg send mig.”
Mange ting lagde sig til rette på fantastisk vis og bekræftede at Gud var med. Bl.a. blev vores hus solgt på bare 3 dage, til fuld pris og den rette overtagelsesdato, og det var vel at mærke på et tidspunkt, hvor det var umuligt at sælge huse. Ejendomsmægleren havde ikke solgt et eneste hus det sidste halve år!
Søren bad meget Gud vise ham HVORDAN vi skulle bygge kirker. Og en dag fik han et syn, hvor han så en Mercedes lastbil med en kran. Med det syn kom idéen til at starte med at rejse piller og tag til en kirke.
Vi har siden hen set hvor stor betydning en kirkebygning har for en menighed i Afrika. I 1991 var der ca. 24½ millioner mennesker i Kenya. I dag er der ca. 56½ millioner mennesker – mere end en fordobling! Og Gud elsker hver eneste af disse mange mennesker og ønsker de skal blive Hans børn og disciple. Gud kalder mange kenyanere til at plante menigheder. Men uden en kirkebygning mangler de et fundamentalt stykke ”værktøj”. Vi har det sådan, at vores opgave er at GØRE DE HELLIGE FULDT BEREDTE TIL DERES TJENESTEGERNING, som der står i Ef 4:12.
I dag kommer menighedsledere og beder os om hjælp. Og vi hjælper så godt vi kan på tværs af kirkeskel. Men økonomien er en stor udfordring.
Kirkebygning blev ”kickstarter” til udvikling i forstadsområde
Her følger et vidnesbyrd fra en menighed vi i marts sidste år hjalp med en bygning, der skulle fungere som søndagsskole. Der var dengang stort set ingenting i nærområdet. Området deromkring var dog kendt for meget slum og kriminalitet. Men siden da er der sket så meget i området, og flere er flyttet til.
Menigheden startede fra ingenting til at de nu samler 130 børn søndag formiddag foruden 70 unge om søndagen i skoleferierne, hvor de unge er hjemme fra kostskolerne. Da må de sætte et telt op, så der også er plads til de unge. Og så er en del forældre også begyndt at komme og har givet deres liv til Jesus, så i dag kommer ca. 40 voksne i kirken.
I april hjalp vi med at udvide kirken til dobbelt størrelse.
15 årig piger prostituerede sig selv
På billedet ovenfor ses en del af lederne for menigheden, og de fandt bl.a. ud af, at unge piger på 15 år solgte sig selv og gav sex til motorcykelchauffører for bare 3kr. For så kunne de tjene penge til hygiejnebind!!! I dag udleverer menigheden hver måned hygiejnebind til pigerne, og drengene har fået underbukser, hvilket de ikke havde før.
Desuden arrangerer menigheden særlige aktiviteter for de unge, så de kan bruge deres fritid på en god måde. Bl.a. arrangerer de forskellige sportsaktiviteter og har også lavet en basketball bane på kirkens grund. Disse sportsaktiviteter har bl.a. medført, at et gymnasium har givet gratis skolegang til 5 elever, som ellers ikke havde noget håb om at kunne gå på gymnasiet!
Alt dette fordi nogen fik hjerte for at plante menighed i dette område med meget slum og kriminalitet! Og menigheden er vokset fra 0 til ca. 240 børn, unge og voksne på ca. 1½ år.
Men – uden kirkebygningen var intet af dette muligt.
Alene kan vi intet gøre, men sammen kan vi ved Guds hjælp gøre en forskel.
Tak til jer, som beder for os, og tak for jer, som vil støtte vores arbejde og på den måde være med at hjælpe de mange menighedsplantere i Kenya.
Kærlig hilsen Birgitte og Søren