Projekt 5982
Efteråret er ved at være ovre. Her på Sanjaranda betyder det at regnen begynder snart, og det glæder vi os til, men i skrivende stund er høsten ikke i hus. Vi fik problemer med mejetærsken og Pastor Jens sendte reservedele fra Danmark men det tog næsten to uger før de ankom Arusha. Verner var i Arusha for at tage imod reservedelene og fik dem sat rigtigt på, men det tog næsten en hele uge!
Et af problemerne var og er at der er ikke vand nok i den sø hvor vandkraftværket er og hele landet har mange timer uden strøm. Bed sammen med os at der kommer rigeligt med regn på det rigtige tidspunkt.
Bush Team
Verner og teamet var til en dimissionsceremoni i en kirke i Kamenyanga, ca. 40 km herfra. Menigheden fejrede en ung som er færdig med folkeskole og secondary skole. Det var en festlig dag og Verner var meget opmuntret da han kom hjem. Da han besøgte Kamenyanga første gang, var kirken meget lille, men forstanderen har et hjerte for børn og unge og nu er kirken vokset og er i gang med at bygge en ny, store kirkebygning.
Lidt om vores erfaringer med menighedsplantning.
SBC kører under Free Pentecostal Churches of Tanzania (FPCT), og vi samarbejder med dem. De fleste elever er forstandere og evangelister fra FPCT, og de kommer fra mange af Tanzanias regioner. Mange gange er det igennem dem, at Bush Team bliver inviteret til at besøge steder hvor de er i gang med at starte en ny menighed.
For nylig var vi til en gudstjeneste hvor alle udposter fra vores kirke her i Sanjaranda kom sammen og holdt nadver sammen og som man kan se på billedet, var kirken propfuld.
En af de nye menigheder som blev repræsenteret, var et lille sted ca. 10 km fra Sanjaranda, som hedder Malamboni. De har lige bygget en lille kirke, men har ikke penge nok til en dør og køer og geder havde fri adgang. Vi hjalp med en dør og Bush Team har holdt møder der, for at hjælpe det unge ægtepar, som fik kaldet til at tjene Gud på dette sted.
Vi holder ikke store kampagner men arbejder mest i små landsbyer hvor medlemmer af vores kirkesamfund er i gang med at starte en ny menighed.
Vi støtter og er med når andre holder store møder i vores område, og vil gerne dele et vidnesbyrd om en som nu underviser i engelsk på SBC.
Peter Kilihoda blev frelst i 1972 da Egon Falk holdt en kampagne i Itigi. På det tidspunkt var han kun 12 år gammel. Han blev døbt, begyndte at komme i menigheden og læste på secondary skole. Den gang kørte et DANIDA-projekt og han arbejdede sammen med missionære som ”storekeeper”, og læste bagefter på SBC og fik arbejde som engelsklærer. Han er også meget aktiv i menigheden hvor har er indsat som en af de ældste.
Nogle planter, andre vander, men det er Herren som giver vækst.
SBC
Der er kommet 33 teenagere som har lært engelsk. Jeg var lige på skolen for at hilse på dem og tog nogle billeder imens Peter underviste. Vi har forskellige vidnesbyrd fra nogen som kom for at lære engelsk, blev frelst og blev døbt imens de var på SBC og nu er aktiv medlemmer af en kirke. Der er også nogle som har fået eller er i gang med en højere uddannelse, og som har kontaktet skolen for at sige tak for deres ophold her.
Til sidst vil vi gerne sige at vi værdsætter jeres interesse, forbøn og støtte.
Guds fred og kærlig hilsener.