Da corona pandemien kom til Perth i Vest Australien, var Ungdom Med Opgave (UMO/YWAM) basen, som Jess og jeg arbejder på, stor og travl med flere hundrede medarbejdere, store nye elev-hold hvert kvartal og en konstant udsendelse af unge på outreaches til forskellige dele af verden! Især i de dele af verden, der ligger som en halvcirkel omkring det Indiske Ocean – og som Perth, på vestkysten af Australien, vender ud mod – har UMO i Perth i mange år stået for et strategisk og effektivt bidrag til verdens-evangelisationen!
En af de grundpiller, som UMO basen her blev grundlagt på i midten af firserne, var en stærk følelse af, at Gud ønskede at bruge byen og basen som en slags moderne Antiokia, – et trosfællesskab, hvor unge kristne kunne blive trænet og udrustet til at gå ud i verden med evangeliet. For vores lille familie har dette nu i over 20 år været en spændende og dynamisk vision at være en del af!
Men tilbage til pandemien! Australien, og vores stat i særdeleshed, blev lukket helt af fra omverdenen i godt to år med indrejse (og udrejse) forbud for stort set alle. Hvor vi før kunne tage nye hold af elever og medarbejdere ind fra hele verden hvert kvartal, kunne vi pludselig ikke engang tage et lille hold af lokale kristne på outreach uden for den stat, vi bor i.
Med vores fokus på træning og mobilisering har vi altid haft en forholdsvist stor udskiftning i medarbejderflokken. Der er selvfølgelig andre, der (lige som vores familie) føler et længere eller livslangt kald til UMO og til basen her, men et af UMOs små “ordsprog” har altid været: “easy on, easy off”. Det skal være let både at komme og at rejse videre til noget andet! I løbet af de sidste par år har dette dog betydet, at en del medarbejdere er taget videre i livet, mens vi ikke på samme måde som tidligere har kunnet modtage nye medarbejdere, og vi mistede i løbet af perioden næsten tre fjerdedele af vores medarbejdere og kunne nærmest ikke køre nogle af vores missionskurser og skoler. Og da grænsen endelig blev åbnet op igen for omkring et halvt år siden, stod vi derfor overfor en kæmpe genopbyggelsesudfordring.
Arbejdet på basen har dog på ingen måde ligget stille i de to år, hvor Australiens grænser var lukkede. I den tid fik vi endnu større focus på at være meget aktive i vores nærområder. Her i Perth tjener vi bl.a familier i krise, rækker ud til unge mennesker, flygtninge, mm. Regionalt er vi involverede i at oversætte Bibelen til oprindelige sprog, blandt Australiens aboriginals. Dette er store og vigtige opgaver, som vi har kunnet lægge al vores energi i de sidste par år.
Jess og jeg er i vores ledelsesansvar (vi er begge på forskellige måder involverede både i basens overordnede ledelse samt i at lede forskellige ministry teams) med til at kæmpe for visionen om at udruste og engagere unge (og nogle gange ikke så unge…) mennesker og med at hjælpe dem til at finde deres rolle i missionsbefalingen.
Til trods for at UMO basen i Perth er mindre end i mange år, er vi opmuntrede over at se, at Gud fortsat kalder folk fra hele verden og efter et par isolerede og “magre” år, er det enormt livsbekræftende atter at få lov til at åbne dørene helt op, så elever igen kan komme til vores base og blive trænet og blive sendt ud i verden med forskellige teams!
Vi har for nyligt bl.a sendt teams til Indonesien, Indien, Frankrig, samt til Polen for at hjælpe til med flygtningearbejdet dér, og de nuværende elever på Discipletræningsskolenen (DTS), som startede for nogle uger siden, tager i slutningen af året til mellemøsten på outreach. Jess glæder sig til at lede en medie DTS til April, som udover den basale discipleskabstræning (- i en nødeskal: at vokse i et personligt forhold til Gud og i at gøre Ham kendt!) også vil udruste eleverne til at bruge deres begejstring og forståelse for medier og kommunikation til at række ud til andre med evangeliet.
Vores arbejde i UMO har udviklet sig naturligt igennem årene. Vi har bl.a boet i Kina i tre år og ledt et team, der var udstationeret dér, og vi har ledt og været en del af talrige outreaches i mange dele af verden. I disse år, hvor vi har 3 skolesøgende børn på 8, 10, og 13 år, udgår vores arbejde primært her på og udfra basen. Vi ser dog til stadighed vores arbejde, uanset hvad det består i, som vigtige og værdifulde brikker i det store puslespil, som udgør arbejdet med at nå hele verden med budskabet om Jesus.
Vi brænder for, at alle mennesker må få mulighed for at høre evangeliet og for at møde den Gud, som elsker dem, og som har skabt dem til at vandre i fællesskab med Ham.