Efter to år er børnene kommet i skole i Peru…
Eller er de?!
Mange har ikke kunnet studere over nettet. Ofte er der intet internet, mange har ikke en computer, og tit er der blot én mobil i familien.
Skal man i skole, så skal man have en skoleuniform og man medbringer selv alt det materiale som skal bruges. Det er forældres årlige mareridt. Endnu mere i år! For os er det en glæde for hvert et barn, det er muligt at få i skole! En lille hjælp betyder en masse! Børnene har på en speciel måde oplevet åren med covid som dybt traumatiserende!
Paola er hjælpelærer på en lille skole i det nordlige Peru i et ørkenområde, hvor der er langt imellem husene. Paola har 5 børn, hvoraf de to mindste drenge er 3 og 4 år gamle. De kommer med mor hen i skolen og er i hendes klasse. Mange steder, bliver de nødt til at se stort på, om børnene har en skoleuniform. Jeg har set klasser, som sidder og skriver i sandet, fordi de ikke har skrivebøger.
Samtidig er fattigdommen taget til i Peru. Der er en høj inflation og madpriser, som er steget til det femdobbelte. For nyligt kostede et kilo gulerødder 40 kroner! Og mindstelønnen er på blot 1600 kroner pr. måned! Det betyder at endnu flere er fejlernærede. Samtidig er arbejdsløsheden steget. Selvom covid tilsyneladende var på nedgang i 2021, så betød det alligevel, at Perus årlige dødstal steg mere end året før, hvor det var katastrofalt!
Tak for jeres støtte til børnene i Peru!
Felipe og Helmi, projekt 5079