Missionsfonden blev stiftet den 4. maj 1964 og har i dag et bredt virke på tværs af kirkelige retninger og organisationer.
Missionsfondens formål er “at yde støtte til evangelisk missionsvirksomhed”, og gennem årene har Missionsfonden fået mulighed for at uddele millioner af kroner til missionsarbejde verden over.
1964
midten af 1960'erne
Da man midt i tresserne indførte reglen om skattefradrag for gaver til godgørende og kirkelige organisationer, var Missionsfonden blandt de første kirkelige organisationer, der opnåede den status at kunne udløse skattefradrag for giveren for dennes indbetalinger til fondens arbejde.
Missionsfonden har siden sin oprettelse fungeret kontinuerligt med at yde støtte til kirker og missionsprojekter i hele verden.
60 år med støtte
til missionsarbejde i hele verden
missions-nyt
Ved sin stiftelse overtog Missionsfonden udgivelsen af bladet Missions-Nyt (dengang hed det Hedninge Missions-Nyt), som nogle år forinden var startet af tidligere Kina-missionær Ib Sund Nielsen.
Missions-Nyt udkommer hvert kvartal som et gratis blad med det formål at formidle nyheder og information fra missionærerne om deres liv og virke i missionens tjeneste.
2024
I 2024 fejrede Missionsfonden 60-års jubilæum.
Missionsfonden samarbejder i dag med flere end 140 projekter i mere end 50 lande verden over.