Nyheder fra Birgitte og Søren Pedersen i Kenya
I maj sidste år hjalp vi og vores medarbejdere en menighed i den østlige del af Pokot med piller og tag til en kirke.
Vi har lige modtaget et fantastisk vidnesbyrd om 26 årige Enock, som en dag kom forbi tagkonstruktionen til kirken og besluttede sig for at lytte til, hvad den indfødte missionær og præst Isaac havde at sige. Enocks vidnesbyrd har endda været i en af Kenyas mest solgte aviser ”Daily Nation”.
Enock begyndte at gå i skole, da han var 9 år gammel, men da der ikke var en skole i nærheden af hans hjem, måtte han gå i skole 30 km væk og bo hos en slægtning. 2-3 år senere blev han af sin far bedt om at komme hjem. Det tog ham 2 dage at GÅ hjem. Faderen sagde, at han var nødt til at stoppe skolegangen, da der var brug for, at han overtog sin storebrors arbejde med at vogte familiens husdyr. Faktisk bliver mange drenge allerede som 8 årige adskilt fra deres mødre for at være hyrder for familiens dyr!
Da Enock startede som hyrde, var der en ødelæggende tørke, og Enock måtte, ligesom andre hyrder, drive husdyrene langt væk i jagten på græsgange og vand – ja hundredevis af km. Han kom også ind i naboområdet Turkana, og da måtte han lære at bruge en pistol, da kvægtyveri var (og er) almindeligt. Andre ældre hyrder underviste de yngre i brugen af våben – og hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre på ”slagmarken”. Det gjorde ham hårdfør, men han vænnede sig til livet i junglen, da han måtte blive væk hjemmefra i flere måneder, indtil regnen kom tilbage.
Indenfor blot 2 år blev Enock dog mere og mere optaget af at STJÆLE dyr. Pokotter er bl.a. kendt for at stjæle kvæg fra nabostammen Turkana. Og han var slet ikke hjemme fra han var 14 til han var 17 år.
Han begyndte at ”arbejde” sammen med andre om at stjæle husdyr, og de organiserede sig. Tre af hans venner fra hans landsby sluttede sig til gruppen. En af de tre venner blev skudt og døde. De andre tog hans pistol og efterlod liget til at blive ædt af hyæner, for de havde ikke tid til at bære liget flere hundrede km hjem for at blive begravet!
Men så begyndte det at gå den gale vej. I 2018 var der en alvorlig tørke, og alle familiens husdyr bortset fra 2, døde. Da Enock stjal en kamel for at kunne betale en gæld, blev tyveriet opdaget. Og familiens sidste 2 dyr blev stjålet. Da endte familien som fattigfolk.
Og alle i landsbyen kendte Enock som en berygtet bandit.
På et tidspunkt kom Enock til at tænke på alle vennerne, som var dræbt, og han vidste, at han snart måtte være den næste, der stod for skud. Da indså han, at der måtte ske en ændring i hans liv.
En søndag morgen kom han forbi tagkonstruktionen til kirken, som vi hjalp med at bygge sidste år i hans hjemegn i Pokot. Han besluttede sig for at slutte sig til forsamlingen og hørte bl.a. den indfødte missionær og præst Isaac prædike om, at ”Gud er min forsørger”. Efter gudstjenesten fik en fra menigheden hold på Enock og begyndte at vejlede ham – bl.a. om at undgå dårligt selskab. Faktisk fik Enock lov at bo i hans hjem, hvor han fik åndelig næring og vejledning.
Han begyndte også at komme trofast i menigheden. Han mistede mange venner, som undrede sig over, hvorfor han nu gik imod sit samfunds kultur. Men der er også tre jævnaldrende fra hans hjemegn, der takket være den indfødte missionær Isaac, har valgt at følge Jesus ligesom Enock!
Nu går Enock på en bibelskole, som vi hjalp med at bygge for mange år siden, og som Haron, fra vores kenyanske bestyrelse, i en årrække har været og er leder for. Og Enock siger: ”Jeg er en forvandlet person, og jeg vil ALDRIG vende tilbage til min gamle livsstil.” Og han lover, at han vil nå ud til banditterne langt ude i ødemarken, hvor de stadig dræber og stjæler fra andre. Når Enock er hjemme i Pokot, er han ikke længere den berygtede bandit, han går ikke længere med pistol, og han er heller ikke længere klædt på den typiske måde med et lagen eller tæppe viklet om livet. Journalisten fra ”Daily Nation” fandt ham trods den bagende middagssol under en busk, klædt i lange bukser og skjorte, mens han sad og læste i sin Bibel.
Kraften i Guds Ord har på mirakuløs vis forvandlet Enock. Gud har brugt den indfødte missionær Isaac, for hvem kirkebygningen vi hjalp med at rejse sidste år, har været et redskab.
I december hjalp vi dem med piller og tag til en kirke med plads til alle. Det har skabt megen glæde hos menigheden og præsten på billedet til højre. Og hvem ved, hvem menigheden får lov til at vinde for Jesus? Der er så mange pokotter, der har brug for at Jesus forvandler deres liv.
Fredskonference afholdt for bl.a. Pokot og Turkana stammen
Det er et stort problem i Pokot og Turkana, at man slås om især kvæg.
For godt en uge siden hjalp vi en menighed i Turkana med tagkonstruktionen på billedet nedenfor. Den blev bygget i byen Lodwar, og det skulle gå hurtigt, for umiddelbart efter, at den blev færdig, blev der holdt en stor FREDSKONFERENCE for 3000 mennesker, som kom fra Etiopien, Syd Sudan, Uganda og Kenya. Der blev bl.a. talt om vigtigheden af enhed. Konferencen er blevet omtalt på TV i Kenya, og en kvinde nævnte bl.a., at det var helt fantastisk at opleve, hvordan en Pokot og en Turkana kunne stå og tale med hinanden i enhed og fred!
Hvis menigheden skulle have lejet et telt til konferencen, ville det have kostet næsten halvdelen af, hvad det kostede at rejse piller og tag til bygningen. Nu kan menigheden fremover bruge bygningen til at fremme Guds Rige i Turkana. Tak til jer som beder for os, og tak til jer, der støtter vores arbejde. Uden forbøn og støtte kunne vores arbejde ikke lykkes. Må Gud velsigne enhver af jer!
Støt Birgitte og Søren: projekt nr. 5009, mobile pay 81558