Allerførst vil jeg gerne sige at jeg er så taknemlig, fordi Gud svarede på min bøn om en hvid jul. I kan tro jeg har fået mange kommentarer om mit ønske, men Gud svarer bøn, og det fik mig til at føle mig så ELSKET af min himmelske far.
Som tiden flyver og jeg er nu tilbage i Tanzania langt fra sne og kulde, hvor jeg landede d. 19 januar og allerede d. 21 var det op tidligt og ud af døren kl 7 for at dele nødhjælp og babymad ud. Men jeg er her jo også for at lave noget og ikke holde ferie.
Vi mangler regn!
Min næste bøn til Jesus er at der må komme regn. Vi har godt nok fået regn heromkring bjerget men resten af landet HIGER efter regn. Vi har kørt mange steder hvor der var tunge regnskyer, men de læsser ikke noget regn af sig. De vilde dyr er begyndt at lægge sig for at dø da der hverken er vand eller mad til dem, så landsbyfolkene er ude hver dag og hjælpe de vilde dyr (som man jo normalt ikke kan komme tæt på) op at stå så de ikke lægger sig til at dø. Det er hjerteskærende at se på. Men godt at vi har kunnet dele babymad og majs ud.
Indvielse af majskværn
Efter jeg rejste tilbage til DK i november fik bygge-teamet konstrueret et hus og sat kværnen op så at folket i Matale B kan få kværnet majsen når vi har delt den ud. Nu skal de ikke gå 15 km for at få det kværnet. Vi holdt en åbningsceremoni og folk var vildt begejstrede det var så dejligt at se. Der blev festet og givet gaver og sunget om Guds omsorg for hans folk og UNITY. Det var en skøn oplevelse. Maskinen kørte så fint og der blev givet en demonstration af hvor fint den fungerer. Det vakte stor begejstring.
De er så utrolig taknemlige fordi vi har hjulpet dem og selv regeringsfolk fra distriktet kom for at sige tak og trykke hånd og velsigne os og beder os om ikke at stoppe, for de synes det arbejde vi gør er så godt.
Giv et barn et værdigt liv
Det er mit motto for 2022 med den strøm af børn der kommer til os med behov for hjælp. Jeg kan ikke gøre det i egen magt men har brug for jer som støtter, for mit team som har det hårde arbejde med at arrangere, holde regnskab, have omsorg for hvert barn og sidde tålmodigt med hvert barn på de forskellige behandlingssteder. Mest af alt har jeg brug for visdom fra Gud om hvem og hvad vi kan gøre/hjælpe.
Miriamu min navnesøster kom til os da vi delte babymad ud i Matale A. Hendes mor stak af da hun var lille da hun var født med et handikap og hendes bedstemor tager sig af hende. Hun går meget dårligt men kan gå lidt, men hendes bedstemor kom kørende med hende i en trillebør langvejs fra, i håb om at få lov at tale med mig og høre om vi ikke godt kunne hjælpe Miriamu. Hun havde nemlig hørt om andre børn vi havde hjulpet til at få et værdigt liv. Det kunne jeg ikke sig nej til.
Men ikke alle historier er solskinshistorier. Ndungani kom til os. Hans forældre mente at hans sygdom kom, fordi der var nogen der havde kastet onde ånder på ham. Derfor havde de taget ham til den lokale heksedoktor som skulle ”helbrede ham”. Men da drengen ikke blev bedre, kontaktede de os for at høre om vi kunne hjælpe. Han kom til Arusha og vi fik ham på sygehuset, han kastede op og havde ondt i maven og hjertet. De sagde at her i Arusha turde de ikke behandle ham men ville have ham til hovedstaden til det store sygehus. Men inden vi nåede at få arrangeret at MAF fløj med ham, døde han her på sygehuset. Hvor var det bare trist og svært at være vidne til.
Bryan har lidt svært ved at gå og er stum, men han hører og forstår alt. Hans mor forlod ham da han var lille, fordi han ikke kunne tale. Bryans far passer så godt på ham og det er helt usædvanligt her, fordi fædre normalt er dem der stikker af. Faderen fortalte at Bryan som barn var blevet slemt forbrændt, men han havde ikke penge til at hjælpe hans søn med at komme i behandling, så armen var helt stiv og blev ikke brugt. Faderen sagde det ikke direkte, men vi fik den fornemmelse at moderen havde prøvet at brænde sin søn med vilje, for hun var stukket af lige da det var sket. Er det ikke forfærdeligt at en mor kan gøre sådan noget mod sit eget barn? Det vrider sig i smerte i min mave når jeg hører sådanne historier. Bryan er bare sådan en livsglad dreng. Han har nu fået behandling og kan igen bruge sin arm. Han fik en børnebibel og I kan tro han var glad. Han var så glad for mig og synes altså det var vældig sjovt at jeg brugte briller, det grinede han noget af.
Mon der er nogen af jer der har hjerte for at give børnene et VÆRDIGT LIV, så kan i støtte vores arbejde både med børn og de mange andre projekter vi står i på følgende måde:
Støt via Missionsfonden: MobilePay, 81558, mærket “Projekt 5503/cpr-nr” (til skattefradrag).
Reg.nr. og konto nr. 9570-0006139450 mærket ”Projekt 5503, Mirjam Bjerre”.