Dette projekt støtter præsteparret Brian og Ruth Williams i at drive organisationen The Agape Mission International i Nepal.
Projektet har til formål at bringe det kristne evangelium sammen med praktisk hjælp til de fattigste og mest sårbare i Nepal, idet tre grupper støttes:
- Gadebørn og børn fra slumkvarterer
- Kvinder i fare for prostitution og menneskehandel
- Græsrodsledere, f.eks. landsbypræster.
Brian, Ruth og deres team rækker ud ved at fortælle om Jesus, dele mad ud, lege med børnene og drive skole i slummen. De søger at skaffe gode hjem til gadebørn. Kvinder reddes ud af prostitution og oplæres i forskellige job skills på et center, så de bedre kan forsørge sig selv. Græsrodsledere får bibelundervisning og træning, så de bedre kan imødekomme behovene i de mange små menigheder.
Særligt i den kolde vintertid deler teamet også varmt tøj, medicin, basale fornødenheder, skolesager og legetøj ud som en form for julegaver.
Nepal er et spændende land for mission i disse år, hvor mange vender sig fra hinduisme til kristen tro. samtidig er det et meget fattigt land, hvor vores danske kroner kan gøre en stor forskel.