Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Leder - af Elly Bruun
GUD ER KÆRLIGHED!
Kærligheden er det grundlæggende element i universets tilblivelse. Denne påstand bygger på en bibeltekst, der fortæller os, at kærligheden ikke er et begreb eller en følelse, men en person. Det er apostlen Johannes, der i sit første brev skriver: GUD ER KÆRLIGHED!

Hvis ordet kærlighed skulle forklares, ville vi vel bruge ord som ’holde af’, ’føle tryghed’, ’glæde’, ’trivsel’, ’samhørighed’ og en masse andre sympatiske udtryk. Men vores sprog vil nok være for fattigt til at kunne give udtryk for den dybeste betydning af ordet kærlighed, set ud fra den synsvinkel, at det er af himmelsk oprindelse og identisk med Guddommen selv.

At elske er kærlighed omsat i handling. Det giver sig et praktisk udslag. Alle vores missionærer har på grund af kærlighed forladt deres hjemlige tryghed og rejst til fremmede lande og kulturer for at fortælle mennesker om frelsen ved tro på Jesus Kristus.

Missionsfondens primære formål er at formidle missionsgaver videre til missionærerne og samtidig sørge for, at giverne kan trække gaven fra i skat. Missionærerne søger ofte om økonomisk støtte fra Missionsfonden, men det sker desværre for ofte, at vi må svare nej, fordi vi ikke har midlerne.

Derfor kære missionsvenner dette lille opråb: Hjælp os til at hjælpe missionærerne. Afhængighed af Herren giver kærlighed. Jo mere vi lader Hans kærlighed handle gennem os, des mere hælder Han over os til at give væk.Kærlig hilsen
Elly Bruun.


Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Tanzania
af Tabitha og Torkild Jensen
Ja, så er vi startet på et nyt år, og det bliver virkelig spændende at se hvad Herren vil i år 2018.

Vi sluttede december måned med at uddele majs flere gange, selv den 23. december var vi afsted. Nøden er så forfærdelig stor. Det nye område vi er gået ind i, er nær Kenyas grænse, hvor der også bor mange masaier. Her er der 245 hjem som får majs. Hvert hjem har mellem 6 og 10 personer. Vi samler penge ind til dette projekt sammen med vores datter Mirjam Bjerre. Det er fantastisk at opleve offerviljen, og det har rørt os dybt. Vores glæde og taknemmelighed over den opbakning, som vi har fået til indkøb af majs, er svær at udtrykke med ord. Vores næste tur blev den 18 januar og igen først i februar osv.

Vi ser flere og flere underernærede børn. Vi besøgte en enlig mor til 6 børn. Senest fødte hun trillinger, som nu er 9 måneder gamle (hendes mand forsvandt, da hun fødte trillingerne). Disse trillinger trængte virkelig til hjælp, hvis de skulle have en chance for at overleve. Derfor besluttede vi at få dem ind til Arusha, hvor vi har fået dem under behandling. De blev alle indlagt på hospitalet. Dog er moderen og den største pige uden for livsfare, men de kom med på hospitalet for at hjælpe med at passe de små.

På hospitalet bliver der taget hånd om dem. De får medicin og senge helt uden vederlag. Vi skal kun sørge for maden. Vi har ansat en dame til at lave mad til dem for at sikre os, at de får god mad. Maden består hovedsagligt af suppe kogt på oksekød, eller høne. Deri moser vi kogte kartofler, gulerødder og bananer. Dette elsker de, også de tre små og det er helt tydeligt at det allerede har givet dem ny energi. Som resltat af den gode kost og masser af væske har moderen fået godt med mælk igen, så hun er begyndt at brystføde trillingerne. Den ene af dem har efterhånden godt fat, derimod de andre to er stadig svage. Men alligevel den 4. dag efter de var kommet under behandling, kom den ene af de to andre kravlende hen til os. Da græd jeg af glæde. Der er rigtig gode chancer for, at de kommer godt over det og kan komme hjem og føre et normalt liv igen.

I skrivende stund har børnene været indlagt ca. 3 uger og er netop udskrevet, men hospitalet vil gerne, at vi tager godt vare på dem og forsætter med den gode og næringsrige mad i endnu 4 uger. Derfor bor de nu hos en familie, som vi betaler for at hjælpe os. De skal til kontrol på hospitalet engang om ugen. Det betyder, at de bliver i Arusha endnu en måned.

Hvis du ønsker at støtte denne enlige mor med så mange børn, vil vi blive dybt taknemmelige. Når de skal tilbage til masai-landet vil vi gerne indkøbe noget sundt mad til familien, så de kan blive ved med at trives.

Torkild er ude på børnekampagne ved Bagampyo som er en historisk by fra slavetiden.

Ja, at være missionær er mange ting. Lige fra at fortælle børnene om Jesus, hjælpe de som sulter, sende de fattige børn i skole osv. osv.

Med denne lille hilsen vil vi gerne fra dybet af vore hjerter sige tusind tak for jeres støtte til vores arbejde og fordi I vil stå sammen med os. Vores bøn er, at Jesus vil velsigne jer, så I aldrig skal mangle noget.
Knus og kærlige hilsner fra Tabitha og Torkild

Projekt 5066 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5066 / dit navn + evt. cpr. nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Irland
af Agnete og Tony Simpsson
Kære missionsvenner, tak for forbøn og støtte i året der svandt - i flyvende fart! Her i kirken i Cork beder vi stadig om, at alt må gå vel med byplaner og tilladelser, så vi snart kan bruge vores kirkebygning i større udstrækning, end vi gør det allerede. Og hertil behøver vi flere arbejdere, - Jesus sagde: ”Bed høstens Herre!” ’Fjenden’ har samtidig forsøgt at ’forstyrre’ de, der hidtil har været aktive.

Blandt de rejsende folk er der gode rapporter fra Monasterevin midt i landet, hvor der er en ugentlig samling på 20 - 60 mennesker. En del har bekendt sig som kristne, og nogle er blevet døbte. Vores Patrick fra Cork tager dertil hver uge - og savnes i Cork! Vi har dog en trofast lille flok, som kommer i kirken her, i særdeleshed Patricks forældre, samt andre slægtninge. Patricks far er en af de mange børn, Tony plejede at hente til børnemøder - og til ’hot-dogs’ og te! Det var for snart 50 år siden, dengang der ikke var restriktioner med hvor mange vi kunne stable oven på hinanden i en lille bil! Og efter en del års forløb hørte vi næsten intet til dem - til nu 40 år senere.

En af disse ’drenge’, besøgte os for nylig med sin egen søn og 2 andre, og talte begejstret om de børnemøder (og ’hot-dogs’) og sagde: ”For vi havde intet dengang, og vi var altid sultne!” Nu arbejder de for Jesus blandt deres eget folk. Vores besøgende ønskede at blive fotograferet sammet med et billede af afdøde danske Ove Falg, som har haft stor betydning for sigøjnerne.

Efter Albertos måned i Congo i september går arbejdet fremad både i kirken i Kimwenza og udposten Congelos. Flere er blevet frelste, og der har været nogle helbredelser. Dog er der også nogle fra kirken, som er døde, ofte børn på grund af underernæring.

Den sociale og politiske situation i Congo forværres stadig. Alberto hører ofte om massedrab forskellige steder - og ingen ved hvad der virkeligt foregår. Mens stormagter i andre dele af verden beriger sig af de mange natur-rigdomme i Congo, forarmes befolkningen.

Midt i alt dette er Evangeliet det eneste sikre håb!!

Bed for Congo - og for os alle.
Tony og Agnete Simpson

Projekt 5076 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5076 / dit navn + evt. cpr. nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Mission Øst
af
Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst

Vi fuldfører vores mission - og du er med
Vi bliver i kriselandene, også når katastrofen er drevet over og medierne fokuserer på noget andet. Vi bygger fremtiden for lokalbefolkningen i lande som Irak, Afghanistan og Nepal.
Det kan vi - takket være jer, som støtter s så trofast

”Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt!” (Galaterbrevet 6:9).

Disse ord fra Paulus viser, hvor vigtigt det er at være udholdende. Holde fast, blive ved og ved, og arbejde målrettet – præcis ligesom landmanden, der våger over sin mark, gøder, luger og gør alt for at sikre en god høst.
Det er det, vi prøver at gøre i Mission Øst. Vi træder til med akut nødhjælp, præcis som da vi for mere end 25 år siden sendte lastbiler med nødhjælp til Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen fra en garage i Birkerød! Katastrofehjælp ligger i vores DNA. Derfor har vi også oprettet en katastrofepulje, så vi hurtigt kan træde til, når lande rammes af naturlige eller menneskeskabte katastrofer.
Men vi gør mere end det – og det kan vi, takket være alle jer, som sender en gave gennem Missionsfonden.

Hjælper med genopbygning
Vi forbliver i katastrofeområderne, når faren er drevet over, og de overlevende familier skal genopbygge deres hjem og igen kunne leve af deres marker og forretninger. Vi hjælper dem – også når nyhedsmedierne mister interesse og flytter fokus.
Derfor arbejder vi fortsat i og omkring Mosul i Irak, hvor omkring 800.000 mennesker stadig er hjemløse – en halv million af dem er børn. De får ikke megen medieomtale, selv om vi faktisk har bedre mulighed for at hjælpe dem nu, end da byen var kampplads for uddrivelsen af Islamisk Stat. Vi har uddelt mad, førstehjælpsudstyr og hygiejneartikler til omkring 100.000 mennesker i og omkring Mosul.
– ”Jeg vil sige mange tak for alle de ting, I deler ud. Vi sætter pris på det, og ønsker, at mange flere mennesker får hjælp”, siger Najib fra den kristne landsby Telasquf lige uden for Mosul. Han er vendt hjem efter at have været på flugt med kone og 11 børn, siden Islamisk Stat indtog Telasquf i august 2014.

Helt nede på jorden
På samme måde forbliver vi i Afghanistan, hvor kampe mellem oprørsgrupper og regeringsstyrker bølger frem og tilbage.
Vi kan ikke lade mennesker i stikken. Vi må hjælpe dem med at overleve og klare sig selv.
Derfor uddanner vi dem i at tjene et levebrød. Kvinder lærer at læse og får undervisning i at dyrke grøntsager og sælge dem på markedet, så de også økonomisk kan bidrage til husholdningen.

”Mission Østs fødevareprogram og selvhjælpsgrupper har bidraget til at ændre den traditionelle opfattelse af kvinders sociale og produktive rolle i det afghanske samfund,” lyder vurderingen fra en EU-rapport, der tilføjer, at indsatsen har “medvirket til at styrke kvinderne og forbedre deres eget liv og deres families tilværelse og mulighed for at skabe sig et eksistensgrundlag.”
Det er helt lavpraktisk. For det er dér, mennesker lever deres liv. Helt nede på jorden. Det er det lange, seje træk.

Hjælper jordskælvsramte
Vi arbejder stadig i Nepal tre år efter de to jordskælv, der dræbte 8.790 mennesker, sårede 22.300 og ødelagde over 500.000 huse, så 2,8 millioner mennesker blev hjemløse. I flere landsbyer brasede 90 procent af husene sammen, og i nogle var ikke en eneste bygning ladt tilbage.
Mission Øst skaffede hurtigt nødhjælp til de hårdest ramte landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet tæt ved jordskælvenes epicentre. Vi fulgte op med at genetablere vandsystemer og bygge latriner for at forhindre spredning af smitte og sygdom.
Og vi er der stadigvæk. Tusindvis af familier er stadig hjemløse og må bo under presenninger og klare sig fra hånden til munden. Hvordan skal de overleve, hvis de ikke får hjælp?

Oversvømmelse rev alt væk
Selv de, der har deres huse nogenlunde i behold, risikerer at miste alt, når monsunregnen rammer og får floderne til at løbe over deres bredder og rive alt med sig.
Det oplevede tusindvis af nepalesere, da voldsomme oversvømmelser ramte det sydlige Asien i august 2017. Alene i Nepal mistede 43.000 familier deres huse og ejendele. Mission Øst reagerede hurtigt på krisen og har nu uddelt nødhjælp til 5.000 personer i Nepals hårdt ramte Terai-region. Hjælpen består af presenninger til husly, køkkengrej til madlavning og hygiejneartikler til vask, rengøring og personlig hygiejne.
Mission Øst bliver i landet – også selv om Danmark officielt udfaser udviklingsbistanden til det hårdt ramte land. Derfor sætter vi utroligt stor pris på, at I, kære venner, stadig står sammen med os.
Det gælder nepalesernes fremtid, simpelthen.

Udholdenhed betaler sig
Vi underviser de lokale i katastrofeforebyggelse, dvs. i alt fra diger, der skal lede og dæmme op for flodens løb, til træplantning, der skal holde på jorden og forebygge mudderskred. Og ligesom i Afghanistan underviser vi kvinder i at læse og skrive og dyrke effektivt. De lærer også deres rettigheder at kende, og for nylig blev ikke færre end 14 kvinder valgt ind i forskellige landsbyråd.
En af dem er 27-årige Lalparu Sunar. Som kvinde, kasteløs og analfabet havde hun ikke store chancer for at blive valgt ind i et af Karnali-provinsens lokalråd. Men det blev hun – takket være en læsegruppe fra Mission Øst.
- Jeg plejede at være nervøs og ryste, når jeg skulle tale, så jeg forblev tavs. Nu har jeg fået en stemme til at sætte emner på dagsordenen, tale med mennesker og endda holde taler i store forsamlinger, siger hun.
Pointen er klar. Nødhjælp skal følges op af udviklingshjælp. Ellers er vi lige vidt den dag, katastrofen rammer igen.

Og det nytter faktisk: Befolkningerne arbejder hårdt på at komme på fode igen. Det lykkes at genopbygge huse – lidt længere oppe ad skråningerne, så floden ikke igen kan rive alt med sig. Og det lykkes at plante træer, dyrke marker, sælge grøntsager og tjene til dagen og vejen.
Det betaler sig altså at blive på stedet og arbejde udholdende og målrettet. Præcis som Paulus skrev: Vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.

Mission Øst - Projekt 5140 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5140 / dit navn + evt. cpr. nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Kenya
af Birgitte og Søren Pedersen

Kære missionsvenner.
Først vil vi ønske jer alle et velsignet år 2018.

Personligt er vi meget spændte på at se, hvad Gud vil gøre i år.

I år bliver Israel 70 år. Vi spørger os selv om hvad det kan betyde i Guds tidsplan.

Trods præsidentvalg i august og genvalg i november har hverdagene næsten været som de plejer at være for os. Dog går alting mere i stå i forbindelse med et valg, og det mærker vi stadig. Men vi er taknemmelige for, at vi har kunnet holde vore medarbejdere beskæftiget indtil videre. Og vi glæder os over hver kirke, vi ved Guds nåde og menneskers hjælp får lov til at hjælpe med at bygge, da vi ved, at kirkerne er et redskab til at gøre en forskel i menneskers liv og ude i lokalsamfundet.

Udvidelsen af værkstedet
Det går stille og roligt, om end langsomt, fremad med udvidelsen af værkstedet. Vi beder menighederne herude om at hjælpe med at rejse midler til deres kirker, men vi føler ikke, vi kan bede dem om midler til værkstedet. Så det er en udfordring for os at få det til at løbe rundt økonomisk, når der både er brug for midler til vores personlige støtte, støtte til kirkerne og økonomi til udvidelsen af værkstedet.

Men i skrivende stund er vi næsten klar til at lægge tagplader på. Det føles som lidt af en ’milepæl’, og vi takker Gud for at vi er nået hertil. Og så sætter vi fortsat vores lid til Gud og beder Ham forløse midler.

Englevagt
Inden vi tog til Danmark i sommers havde vi besøg af en præst og hans kone, og sammen gik vi ud til hjørnerne af vores grund for at bede om Guds beskyttelse.
Det sidste møde, vi havde i Danmark i sommers, var i vores egen kirke Pinsekirken i Esbjerg. I afslutningen af mødet blev vi kaldt frem foran, og så sluttede hele menigheden ring om os for at bede for os.

Da vi var færdige med at bede, fortalte en ung pige, som slet ikke kender vores historie, og hvilke kampe vi har stået i, at hun havde set et syn. Ved hvert af de 4 hjørner af vores grund stod en engel, som var så store, at taget af vores værksted kun nåede til englenes knæer! Desuden så hun en mængde andre engle som fløj ind over vores område og fløj ud igen. De kom frem og tilbage. Det fortalte os, at englene også er med os og vore medarbejdere, når vi bevæger os rundt i byen og tager ud for at bygge kirker over hele landet.

Da måtte vi fortælle den unge pige og de andre om, hvordan vi netop få uger forinden havde stået ved hjørnerne af vores grund for at bede om Guds beskyttelse!
Vi har lige haft besøg af et engelsk par, som i en periode hjalp os i tjenesten men måtte rejse hjem på grund af sygdom. Konen fortalte at hun netop har bedt meget om Guds beskyttelse og englevagt for os!

At også vore medarbejdere er under englevagt så vi helt konkret da 2 medarbejdere i november var på vej tilbage fra et kirkebyggeri i ørkenområdet Turkana. De og 5 andre personer, som kørte sammen, blev truet af 15 bevæbnede mænd. Men ved et mirakel fik de lov at køre videre!!

Byggeri kunne have endt med katastrofe
I december blev tagkonstruktionen til den lille kirke på billedet herover bygget. Menigheden cementerede for 3 år siden 4 søjler til deres nye kirke. Men alt var gået helt i stå, da ingen rigtig havde tro for byggeprojektet.

2 af vore medarbejdere begyndte at komme i menigheden og spurgte menighedens ledelse hvorfor de ikke kom til os for at få hjælp. Det gjorde de så. Og menigheden fik tro for projektet, da det kun ville koste en brøkdel af, hvad det ellers ville have kostet hos en lokal entreprenør.

Da Søren i december kørte derud med vores lastbil og et par medarbejdere for at starte arbejdet, så Søren, at de 4 søjler var alt for tætte på skel. Derfor måtte søjlerne flyttes, men da Søren og vore medarbejdere rørte ved søjlerne, fandt de ud af, at de var helt porøse! Det var ekstremt dårligt lavet - til trods for at entreprenøren havde fået 20.000 kr for at cementere de 4 søjler. Det kunne være endt i en virkelig katastrofe, hvis det oprindelige byggeri var fortsat.
Menigheden er nu glade og meget taknemmelige over, at de har fået taget lagt op. Inden længe skal soklerne til murværket lægges.

Kvinde fik et helt nyt liv
For ikke så længe siden fik vi en rapport fra en menighed, som vi hjalp med en kirke for få år siden. Præsten fortalte om en kvinde, der havde besluttet sig for at begå selvmord og var på vej til stedet, hvor hun ville tage livet af sig selv, da hun mødte nogen fra kirken. Hun blev frelst og holdt op med at drikke.

Menigheden samlede penge ind til hende, så hun kunne starte en lille forretning, og hun begyndte at tjene med i menigheden. Bl.a. sørgr hun for, at der hver søndag er rent og pænt i kirken før gudstjenesterne.

Vi glæder os over, hvordan de lokale menigheder rækker ud til mennesker omkring dem.
Hvert sted hvor en kirke bliver bygget, bliver Jesu navn løftet op, Guds Ord bliver forkyndt, og det kan ikke undgå at ændre menneskers liv.

Tak for forbøn og stor tak til jer, som er med til at gøre vores arbejde muligt gennem økonomisk støtte.
Kærlig hilsen
Birgitte og Søren Pedersen

Projekt 5009 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5009 / dit navn + evt. cpr. nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Et missionærpar vender hjem -
af Tove og John Thomsen
Da vi vendte tilbage til Danmark i 2015, føltes vores 37 år i Afrika som var de en livstid. Vores liv som missionærer havde været rige, meningsfyldte år. Arbejdet i Zambia var delvist optræning af ledere i kirken, undervisning på bibelskolen, og evangelisation mange steder i landet. I Tanzania oplevede vi en årrække, hvor vi boede blandt såkaldte ”unåede befolkningsgrupper”. Her boede vi i en afsidesliggende landsby, hvor vi måtte ’synke ned’ i deres kultur og lære at klare os på Swahili-sproget. Det var en eventyrlig tid

I Sydafrika havde jeg fortsat fokus på ledertræning, og samtidigt med det, gik Tove igang med at yde hjælp til forældreløse børn. Dette blev starten på ’Projekt HAAB’ og et børnehjem blev bygget op. Idag er der 42 børn i hjemmet og lederen er en zulu-kvinde.

Selvom de mange år i Afrika kunne deles op i perioder, mellem Zambia, Tanzania, og Sydafrika, så var vores endelige tilbagevenden til Danmark, et skridt som krævede mange, alvorlige overvejelser, søgen efter Guds ledelse, og oplevelsen af en del smerte, både før vores store flytning, og efter vi landede på dansk jord. For første gang i mange år havde vi ikke nogen returbillet til Afrika!... og vi stod overfor nogle store livsspøgsmål: Skulle vi helt klippe forbindelsen over til vores liv i Afrika, for at hellige os familie og venner i Danmark? Var det et ’enten eller’, eller ville det være muligt stadigvæk at bevare en stærk forbindelse til vore mange venner i de afrikanske lande?

Vi oplevede Guds hjælp med dette, ved at det blev muligt for os at komme på et seks ugers besøg i Zambia, kun to år efter vores ankomst til Danmark. Vi kunne besøge en hel del venner, og nogle af de mange menigheder som er vokset frem over årene. Det blev til et vellykket besøg, og vi blev stærkt opmuntret igennem det.

Dette besøg betød så også i Danmark, at vores følelse af savn efter Afrika blev langt lettere at bære. Det tog nemlig noget tid før vi følte os hjemme i Danmark, næsten to år. Efter at have levet et meget fyldt liv i Afrika, med arbejde og betydningsfulde ansvarsområder, og en stor kreds af venner og bekendte, var vi nu tilbage i ’det danske’. Vi skulle tilpasse os en helt ny livsform, samtidigt med at vi bearbejdede savnet af Afrika.
Det var mærkbart, at genopbyggelsen af vores vennekreds i Danmark, på ingen måde bare kom af sig selv; vi måtte arbejde ihærdigt på det. Vi satte os for, ikke at sygne hen i en intetsigende tilværelse i vores danske hjemland. Også her har vi stillet os til rådighed med tjeneste og venskab. Dette gælder selvfølgelig allermest vore fem voksne børn og deres familer, og vi nyder at kunne se dem tit.

Nogle har spurgt, ”Hvad vil I give videre til missionærer, der også efter mange års tjeneste overvejer at komme hjem?” Vores udsenderkirke gav os en stærk opbakning lige fra vores første udsendelse, som var til Zambia. Da vi senere rejste til Tanzania, blev vi udsendt af Brødrekirkens Danske Mission, til en særlig ogave, ’Tanzania Bådmission’, én af de mest spændende perioder i vores missionærliv. Vores tredje udsendelse var til Sydafrika, og det skete igen fra vores egen udsenderkirke.


På dette tidspunkt var der lavvande i udsender-kirkens midler til Sydafrikamissionen, men vi oplevede så den fantastisk spændende udfordring, at ’gå på vandet’, rent økonomisk set. Pladsen her tillader ikke at jeg beskriver detaljerne omkring dette, men kort sagt, så sørgede Gud for, på suveræn vis, at vi fik dækket alle vores udgifter, både til udrejse, etablering, og til vores daglige behov i Sydafrika. Dette gjaldt både for os selv og vores to store drenge. Gud er god!

Lad dette være en opmuntring til de af vores missionærer, som står efter mange års tjeneste og er usikre på, hvilken fremtid de står overfor: Han, som har været med jer igennem dale og over bjerge i missions-tjenesten, vil også være med jer fremover, uanset om I bliver boende i missionslandet, eller I vælger at bo i Danmark. Han udvalgte jer og tog sig godt af jer indtil nu, og det vil han fortsat gøre.

For os har det været af stor betydning, efter vores hjemkomst til Danmark, at opleve venner og familie herhjemme og mærke deres forståelse og opbakning for vores engagement i Afrika. Selvom vi er fuldt tilstede i Danmark, har vi samtidigt stærke og varme bånd til venner i Afrika.

Tove og John Thomsen

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Filippinerne - af Abby og Peter Capili Hansen
Kære Missionsvenner!
Tak for din forbøn og støtte til vores kristne nødhjælps og missionsarbejde i det Sydlige Leyte på Filippinerne. Forbøn er noget af det vigtigeste og vi kan mærke når nogen beder! Uden forbøn ville dette missionsarbejde være umuligt. Der er en mægtig kraft i bøn! ’Angel Relief’ har aktiviteter hver uge og ofte får vi besøg af missionsteams fra forskellige steder på Filippinerne, som hjælper en uge eller mere. De hjælpende missionsteams kommer fra forskellige kirkesamfund og er til stor hjælp.

I julen havde ’Angel Relief’ - som altid - flere julearrangementer for de fattigste børn. Vi var med til at arrangere en julefest for 400 børn og deres familier i Batangas, nær Manila. Børnene kom fra fattige områder og blev kørt til kirken i mange busser som var lejet. Og børnene fik en stor oplevelse som de aldrig glemmer. Det var et fantastisk arrangement i en kirke, der rækker ud til de fattigeste hver uge. Vi havde også en julefest med mange børn i Libagon i Sydlige Leyte. Ved disse julefester får børnene dejlig god mad, små julegaver og der er en masse sjov og musik og bibelundervisning. Efterfølgende bliver børnene tilknyttet vores ugentlige børnemøder hvor de også får mad og yderligere bibelundervisning.

Vi har et nødråb, og det er, at vi behøver flere missions-sponsorer som vil være med til at støtte disse arrangementer på Filippinerne. Støtte de fattige famillier er vores fokus, og dér hvor vi rækker ud. Mange af dem vi hjælper har ingenting, og deres liv er en daglig kamp bare for at finde noget at spise til deres børn. Så den hjælp vi kommer med, er et kæmpe lys i mørket, der får dem til at tro på fremtiden. Vi håber at du vil være med til at sponsorere Angel Relief i 2018.

Vi drømmer om et hjælpecenter, hvor vi kan hjælpe endnu mere og endnu flere. Hvis det bliver realiseret, kommer det til at hedde ’Angel Relief Dream Center’. Et sted hvor nye drømme bliver født, og mennesker kan få en ny begyndelse. ’Angel Relief Dream Center’ vil også blive vores base for akut nødhjælp i forbindelse med naturkatestrofer, så vi kan rykke hurtigt ud.

Angel Relief samarbejder allerede med frivillige læger som er tilknyttet vores arbejde og det giver lidt ekstra til det Angel Relief kan tilbyde og udføre i de fattige områder. Vi ved, at vi behøver nogle økonomiske mirakler for at realisere denne drøm, men vi tror på det, og at der vil komme en åben dør, og at muligheden for et nødhjælpscenter bliver en virkelighed.

Vi behøver sponsorer til ’Angel Relief Dream Center’ projektet. Vi tror på at det vil lykkes. Tak for din forbøn i forbindelse med dette projekt. Tak fordi du er med til at bringe håb i en håbløs verden.

På Vegne af ’Angel Relief International’
Abby & Peter Capili Hansen

Projekt 5972 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5972 / dit navn + evt. cpr. nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Peru - af Helmi og Felipe Castro
Kære venner!
Jeg er så taknemmelig til Herren for alt det, han gjorde i 2017!
Og tak til alle jer, som gjorde det muligt!

Året sluttede af med den 6. rejse til Piura, hvor der blev holdt glædesjulefester med julemad på fire forskellige steder for præstefamilier. Det er jo en pæn flok på omkring 200 med børn, så det at kunne give dem hver en konvolut med 200 kroner, det var fantastisk! For de flestes vedkommende har de ALDRIG haft så mange penge mellem hænderne til at disponere over selv! Det var rørende, hvordan de også viste deres kærlighed til mig, jeg er jo blot en kanal... jeg bringer det videre, som I giver... Gud har været trofast, for jeg inviterer altid uden at have pengene!!!
Jeg fik også delt legetøj ud. Først på en skole, som holder til i barakker i et område midt i sandet, hvor der stort set ikke står huse tilbage efter oversvømmelserne. At se deres glæde! Det mest hjerteskærende at se, er de store teenagere, som er skuffede, når de får et spil i stedet for en dukke eller bil, fordi de aldrig har haft én! Så...! Fra nu af vil jeg gøre det sådan, at de store kan vælge, hvad de vil have... Og samtidig at se deres glæde og interesse når de fik et kristent blad!

Jeg havde også fornøjelsen at kunne lave et lille kristent show i en landsby for børnene, Få dem til at le og lytte til evangeliet, og til sidst fik de også deres legetøj.

I år vil jeg fortsætte med at dele legetøj ud på de mest udsatte steder. Det er jo bedst i skolerne, for så bliver det ikke revet væk, Når ferien er ovre, går jeg videre med det! En god dukke eller bil koster 15 kroner.

Jeg er lige kommet tilbage fra nogle gode dage i Ica, 4 timers kørsel syd for Lima. Det var den årlige samling for vores kirkeorganisation, som blev startet af svenske missionærer. Der bliver færre og færre, til at tage beslutninger, og hvis ikke der kommer en ny måde at tænke på, så ved jeg ikke, hvor mange år det kan fortsætte! I år var der kun 17!

Næste projekt er at få nogle dage, hvor hver menighed fra hele landet kan sende et par stykker af deres mest lovende unge, så de kan komme til at kende hinanden, blive fyldt med Guds kraft og føle, at de hører sammen! Nu er man bare en ensom kirke et eller andet sted! Også at få talt om, hvad de vil for fremtiden! Heldigvis blev der valgt en ny leder kirkeorganisationen, og han kan lide unge! Jeg tænker, at samlingen vil ligge godt i begyndelsen af august, hvor der er ferie her.

Jeg vil tro, at det er omkring 100 unge... Jeg vil gerne have mindst fire dage, ellers kan man ikke gå i dybden i deres liv! Og der skal være fra syd til nord, fra kyst, bjerge og jungel!

Med fra Ica havde jeg også en kraftig maveinfektion, som jeg har hygget mig med nogle dage! Det er nogle gange svært med maden, jeg bliver budt!!!!
Et præstepar fra en af kirkerne lidt fra Piura ventede, som en stor overraskelse, tvillinger, efter en del år uden børn. Desværre fik hun en uønsket abort 22 uger inde i graviditeten, og pastoren fik hende på hospitalet, hvor han så sad fra daggry til aften uden at få besked på, hvordan hans kone og babyerne havde det. Han tog kontakt til mig tidligt, og jeg fik fat i en læge, som arbejder på det netop det hospital. Hun kunne så fortælle, at børnene levede da de blev født, men de døde om aftenen. De vejede kun 650 og 620 gram. Parret er så kede af det! At alle fra Piura ringede og spurgte mig om, hvordan det gik. I dag er de to små drenge blevet begravet. Moderen, Maria, er psykisk nede... Ærgeligt, at jeg ikke lige kunne være der!

Skolerne begynder i marts, og så må det være tid til igen at få gang i legetøj uddeling!!!

Dette år er det ikke ’el niño’ men ’la niña’, som generer. Det betyder voldsom regn i junglen og i bjergene, som bringer ødelæggelse dér og samtidig på kysten, når floderne løber over med alt det vand. Man har snakket en masse siden sidste års forfærdelige oversvømmelser, men der er stadig ikke noget klart til værn! Paven var her i byen, og kommunen havde sat plader op, så det ikke kunne ses, at husene stadig ligger i ruiner, og folk bor i telte!

Tak for jeres forbøn og støtte!
Felipe og Helmi

Projekt 5079 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5079 / dit navn + evt. cpr. nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 1 - 2018 - Missionshjørnet - af Gardar Ragnarsson

Mission er Guds hjertesag. Mission er vision.

Endnu er der arbejdsdag i Guds rige og missionsmarkene er hvide til indhøstning, men arbejderne er få. Høsten er stor og der skulle bedes mere til høstens Herre om, at Han driver arbejdere ud til sin høst. Jesus har mindet os om, at der kommer en nat, da ingen kan arbejde mere.

Vi har endnu nådetid, og Gud har ikke forandret sig, om så tiderne har ændret sig.

En menighed, som ikke driver mission i en eller anden form, lever ikke op til den standard som Gud har sat for sit værk, og mister dermed en stor del af Guds velsignelse.

Gud kalder fremdeles mange af sine til at gå ud i missionens store tjeneste, og mange bærer sådan et kald i sit hjerte.

Et kald er noget der nedlægges af Gud, dybt ind i den indre bevidsthed, så at man ved at det er Gud som kalder. Det sker ofte i omvendelsens øjeblik, eller på et meget tidligt tidspunkt på trosvandringen.

Et kald og en udrustning kommer fra Gud til forskellige opgaver. Han er den som kalder og salver til tjeneste.

Da Jesus gav disciplene missionsbefalingen om at gå ud til alle folkeslagene, at forkynde evangeliet for alle mennesker, og døbe, undervise og bygge Herrens værk, sagde han; „Men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje”. De skulle nemlig få en åndelig udrustning og evner til at formidle det glade budskab, med deres liv, ord og gerning.

For de første disciple gjaldt således det princip, at de skulle ”blive i byen indtil de blev iført kraft fra det høje”. (Luk.24:49)

Denne nødvendighed er endnu til stede. Der er et skrigende behov iblandt os at modtage kraft til at være Herrens vidner, både i Jerusalem - i sin hjemby, og hele Judæa og Samaria - hele landet, - ja, indtil jordens ende.

Jesus sagde: ”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner...” (ApG.1:8) - Dette står fremdeles ved magt.

Jesus vidste bedre end alle andre, hvad der venter dem, som går ud i tjeneste for hans rige. Mennesker, uanset deres menneskelige ressourcer, begavelse og uddannelse, penge eller organisationer samt god vilje, er ikke nok i sig selv - der skal mere til!


Løfter om himmelsk hjælp er givet os af Gud. De er godt underbyggede med mange profetiske udtalelser både fra Det Gamle- og Det Nye Testamente, og som stadfæstes på mange måder i vore dage.

Hvem vil sige, når kaldet kommer: ”Her er jeg, send du mig!”?

Missionsfonden vil gerne tjene og fungere som en ’hjælpende hånd’ i dette Guds omfattende og store arbejde, med de midler vi får til rådighed.

Gardar Ragnarsson