Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Leder - af Annelise Matina Larsen
Her er det gode budskab om Jesus:
”Skønt han var som Gud, gjorde han ikke krav på sin guddommelige ret, nej, han gav afkald på både magt og herlighed og påtog sig en tjeners skikkelse. Han blev et menneske blandt mennesker”. Fil. 2 vers 6 – 7.

Guds plan og mening med hele skabelsen, var at Jesus skulle frelse hvert menneske på hele jorden. Der måtte ske en adskillelse, mellem Faderen, Sønnen og Helligånden. For at Guds mission overhovedet kunne lykkes, måtte Helligånden berede en plads for Jesus, så han kunne blive født som et menneske på jorden.

Der står om Maria, at hun ventede et barn VED Helligånden. Englen sagde til Josef: ”Vær ikke bange, det barn Maria venter ER BLEVET TIL ved Helligånden. Du skal kalde ham Jesus (det betyder frelse), han skal nemlig frelse sit folk fra dets synder”

Helligånden peger altid hen på Jesus. Han gør det muligt, at vi kan modtage julens budskab i tro. For at Guds plan og mening skal lykkes med dig og mig, så må Helligånden også berede en plads i vores liv, så Guds mission kan lykkes. Vi må tro på, at Jesus blev menneske blandt mennesker for at give sin frelse til os og føre os tilbage til Guds kærlighed, magt og herlighed.

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Tanzania, af Mirjam og Per Bjerre
Første nyhedsbrev siden vores hjemkomst til Tanzania efter besøget i Danmark:

Da jeg kørte på arbejde efter at være kommet tilbage til Tanzania kunne jeg ikke lade være med at smile. Når man kører på arbejde i Danmark, ser man ikke, hvad jeg så: En flok sultne bavianer der krydsede vejen og tømte hotellets skraldespande - Ja så går det op for en, at man er hjemme igen.

Det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået en hel måned, siden vi kom hjem, dagene er bare fløjet af sted. Huset var så beskidt at vi måtte bruge 2 uger på at få myrer og kakelakker ud af mine skabe. Men vi var hjemme igen, og det er bare skønt!

Per har også bare NYDT at komme hjem til sit værksted og få det op at køre igen. Inden vi rejste havde han fyret vores medarbejdere, så nu skal vi beslutte hvem vi skal ansætte igen, og om der evt. skal nye til, og det er altid en udfordring. Men vi stoler på, at Gud også er med os i disse valg.

Per har en del at lave med at servicere vindmøller, han har sat op tidligere. Det skal gøres hver 6 måned, og siden vi har været væk 1⁄2 år, ja så er der nok at se til.

Desværre har han ikke fået solgt nogen møller endnu, men det giver vi over til Gud, for han har styr på den del også. Så tak for forbøn for Per og hans arbejde, at han må få en god start og de rigtige medarbejdere.

Vi har rigtig nydt tiden i Danmark med pigerne. Og se lige her, det er altså ikke kun i Tanzania man finder slanger!! Rebekka er nu over halvejs gennem sygeplejerske-uddannelsen og Sarah er startet på HF i Herning, så de bor tæt på hinanden og har rigtig meget fælleskab.

Vi hørte noget meget trist, lige efter vi var kommet hjem. 4 børn i vores område var blevet kidnappet. To af børnene var blevet frigivet, men 2 små piger på henholdsvis 6 og 3 år blev dræbt. Det er så forfærdeligt. Man har fanget ham, de mente stod bag, og folk var så vrede, at de slog ham ihjel. Men desværre her i sidste uge har vi også lige hørt ,der igen er et barn kidnappet, og det skaber meget utryghed blandt børnefamilierne i vores område. Børn skal nu ledsages overalt, de må ikke engang selv gå i skole. Ja, det er en forfærdelig verden vi lever i.

Hvert kvartal har vi uddelt nødhjælp til Hiv/Aids gruppen i slumkvarteret. De er så taknemlige da der er så meget tabu om deres sygdom, og de er ekskluderet af deres samfund. Derfor gør vi meget for at støtte op om denne gruppe. Vi startede med 26 i gruppen, men siden da er 3 døde.

Den lille dreng midt på billedet i den røde trøje, der står foran mig, har lige mistet sin mor (hans far er tidligere død af Aids), så han bor alene sammen med sin søster. Derfor har vi besluttet at de 2 stadig skal have hjælp, selv om forældrene ikke er en del af gruppen længere. Vi kan ikke bare overlade dem til at klare sig selv, det vil mit hjerte ikke kunne bære.

Jeg vil så gerne gøre noget helt specielt for hele denne gruppe til JUL. Jeg planlægger at lave en lille julefest for dem, hvor de kan få noget lækker mad, som for eksempel kylling og pommefritter med gode grøntsager og en sodavand. Jeg har nemlig en gave at dele ud til hver enkelt af dem, og jeg ville gerne overrække gaven under festen. De har virkelig brug for at mærke Guds kærlighed, så de må føle sig ELSKET.

Hvis du har lyst til at støtte op om en ’middag’ for disse udstødte, så er du velkommen til at sende gaven eventuelt gennem Missionsfonden.

Efter 6 måneder fravær var det dejligt at besøge masaierne igen i Mswakini. Vi har lavet en undersøgelse for at se om der evt. er vand i området og det viser sig at der er vand! Derfor er vi nu gået videre og henvendt os til organisationen ’WATER MISSION’ om at lave næste undersøgelse for at bekræfte at der
er vand. Så det er rigtig spændende og vi håber jo meget på at der er meget vand, så vi kan få rent drikkevand til alle elever på skolen og klinikken.

Stedet hvor der skal bores efter vand ligger kun 1 km. fra skolen og klinikken. På billedet herover kan I se ’bunken af krat’ over stedet hvor målingerne viser, der er vand. Manden til venstre er den nye høvding, han er en begavet mand og har fået en god uddannelse, så det er rigtig godt med en ung fyr med energi og lyst til at hjælpe sit eget folk. og til venstre for mig ses Olais vores trofaste medarbejder, som har hjulpet mig derude i over 10 år - og til højre for mig ses Obedi, som fungerer som min koordinator med kontakt til regeringens folk. Vi skal snart afsted derud igen med ’WATER MISSION’, og I må gerne bede om, der er tilstrækkeligt med vand!

Tak for jeres støtte til vores arbejde her i Tanzania, uden jeres opbakning kunne vi ikke aldrig nå ud til de mange nødlidende.
Guds rige fred - Mirjam og Per Bjerre

Projekt
5503 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5503 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Irland af Agnete og Tony Simpson
Bønnesvar i Congo!
Alberto, som er ældste i vores kirke i Cork, kom hjem fra sin mission i Congo først i oktober. Han havne tabt sig med 1½ kg. hver uge i den måned han var derude, men ellers var han i god behold - en stor taksigelse - på trods af de mange uroligheder og farer overalt i Congo, hvor der også er en stigende kriminalitet, som simpelthen er eksploderet i omfang.

Kirken i Kimwenza, som begyndte for 5 år siden, da Alberto første gang tog derud i sin ’ferie’ og samlede folk under træerne, har nu en god ’kirkebygning’ opført ved hjælp fra Cork, samt fra Missionsfonden. Bror Nestor er pastor på stedet og har gode hjælpere. Én af dem er bror Dieuxdonne, som særligt arbejder med evangelisering. Men han har også en medicinsk uddannelse og yder lægehjælp til den fattige befolkning - og han er derfor en ’fattig’ doktor!!

Der bedste er, at ”
de, der sad i mørket, har set et stort lys”. Der er til stadighed folk, som bliver frelste - og håbløsheden bliver forvandlet. Der var også et par bemærkelsesværdige helbredelser, mens Alberto var der. De folk dér har stadigvæk intet, men de føler sig rige, fordi de har Gud. (Desværre er det alt for ofte omvendt i vores vestlige verden!)

Skolebygningen har nu fået tag på. Skolen har lige begyndt sit fjerde år. Før havde de fleste børn ingen mulighed for at gå i skole. De fleste af forældrene betaler nu en meget minimal årlig sum til skolegangen, men hele lærerlønningerne klarer de ikke endnu. Alberto arbejder dog hen imod, at de skal blive så selvforsynende som muligt. Kirken i Kimwenza ejer en god grund med et godt landområde, men forsøg på at få folket i gang med land- og jordbrug har hidtil ikke været særligt vellykkede, så vi bad om den sag. I år så Alberto så, at et hjørne af grunden var opdyrket af en mand, som også holdt nogle ænder og kalkuner dér. Manden blev nervøs, fordi han brugte noget af kirken område, men Alberto fortalte ham, at han var glad for at se det, og nu håber han, at den mand også kan hjælpe med at få andre sat i gang med at gøre ligeså.

Frugt som forbliver” er målet -hvad end der sker i Congo! Derfor satsede Alberto meget på at samle kirkens folk til bibelstudier, for uden en stærk forankring i Guds Ord, går folk alt for let i alle mulige mærkværdige retninger, noget som desværre er sket utroligt meget i Congo - og i kristenhedens navn!

Den nyere udpost i Congelos:
Der blev også satset på yderligere et fremstød på dette sted. Nogle af folkene herfra klarer at komme til kirken i Kinwenza til særlige anlednimnger. Men det er lang vej at gå over et bjerg og i vanskeligt terræn. Ny er der opført et midlertidigt ’læskur’ til forsamlingen i dér.

Men det viste sig, at grunden dér i Congelos havde en ejer! Men da ejeren hørte om arbejdet, og hvad der foregik, nedsatte hun købsprisen til halvdelen. Alberto kontaktede straks menigheden i Cork og fik alt, hvad der var i ’Congo-fonden’, sendt derud med det samme. Skønt der mangler cirka en trediedel af købssummen, var ejeren villig til af afslutte købet og vente på månedlige afbetalinger. Papirerne
er underskrevet, og ejeren, som er en virkelig kristen, stoler på Alberto, og nu stoler vi alle på Gud også i den retning!
Cork:
Vi er ikke en stor flok i vores kirke her i Cork, men vi har et stort privilegium - og store ansvar! Vi er også stærkt involveret i arbejdet blandt de rejsende folk i landet her - og dermed også en del af den store sigøjnervækkelse, som går frem i alle verdensdele, siden den begyndte i Frankrig for over 65 år siden.

I byen Monasterevin midt i Irland er der et nyt arbejde igang, hvor man samler 50-60 rejsende folk i et forsamlingslokale, og folk kommer fra et bredt opland. Tiden vil vise, hvem der er ægte. Tony og jeg har ikke klaret at tage dertil - endnu! Men Patrick fra Cork tager foreløbigt dertil en gang om ugen for at hjælpe og opmuntre. Han er en solig kristen fra en stor familie, hvoraf en del blev frelste for 4 år siden, da der først blev gennembrud blandt de irske rejsende her i Cork. En del af disse folk er med i vores kirke i Cork - andre er selvfølgelig REJST!

Vores kirke venter stadigvæk på besked om byplanlægning. Alt skulle have været i orden efter tidligere love, men der er kommet så mange nye love og paragraffer, at selv de, der handler med det offentlige, har svært at følge med. Vi har fået at vide, at de ønsker at afvente nogle få måneder endnu til de ændrer reglerne byrådet,
så de derved kan undgå at opkræve mange tusinde for kirkens planlægningstilladelse! Det hørte vi ikke det mindste om, hverken da vi først søgte rådgivning eller når vi har haft kontakt med dem siden! Så nu vil vi bede og stole på Gud.

Sidst, men ikke mindst, er der arbejdet for at nå byens befolkning med Evangeliets budskab. Edwin, som overtager mere og mere af arbejdet i kirken, står også for den ugentlige gademission. Tony og jeg er med de fleste uger (det var jo dér, vi begyndte for over 50 år siden!) Der er så at sige altid nogen, som ønsker en samtale. De helt unge flokkes ofte om Edwin, og så afbryder han tit forkyndelsen i nogle minutter for at svare på deres spørgsmål. Skønt noge hundrede traktater bliver uddelt hver uge, er det yderst sjældent, at vi finder nogen, der er smidt væk.

Og nej, der er ikke bare et spørgsmål om at få folk ind i kirken - hvilket vi selvfølgelig også ønsker - men vi må nå dem, dér hvor de er. Hvad end nogle mener, så
kan det lade sig gøre at tale med folk om Jesus på gaden. Kun evigheden vil vise resutatet.
Tony og Agnete

Projekt
5076 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5076 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Missionsfondens bestyrelse ønsker missionærerne og alle Missions-Nyts læsere en Glædelig Jul og et velsignet Nytår
Det er en stor glæde for os, at vi i endnu et år har kunnet formidle nyheder fra missionærerne og udsende Missions-Nyt til alle interesserede. Bladet er udkommet i snart 60 år!

Missions-Nyt kan også læses på Missionsfondens hjemmeside: www.missionsfonden.dk. Vi arbejder på i løbet af 2018 at indfase en mere læsevenlig elektronisk udgave end den nuværende. Mere herom, når det er klart. Missions-Nyt vil indtil videre fortsat udkomme i papirudgave.

Vi er glade for at kunne udsende Missions-Nyt gratis. Sådan har det alle dage været. Imidlertid er det jo ikke helt omkostningsfrit at udgive Missions-Nyt, idet der er udgifter til både trykning og forsendelse af bladene.

Ønsker du at give en gave til udgivelse af bladet, så send da gerne din gave mærket ’missionsnyt’, evt. via MobilePay til:
81558. Gaver til Missions-Nyt er også fradragsberettigede efter reglerne i Ligningsloven, se evt. nærmere herom bagerst i bladet.

Slut med girokort på posthuset
Vær opmærksom på, at fra 1. januar 2018 er det ikke længere muligt at betale med girokort på et posthus eller postekspeditionssted. Hvis du vil give fast til Missionsfondens projekter, anbefaler vi derfor, at du opretter en fast overførsel fra din bankkonto eller eventuelt tilmelder din betaling til betalingsservice.

En betalingservice-aftale skal kun oprettes en gang, og du vælger selvfølgelig selv, hvor stor gaven skal være. Gaven bliver så trukket automatisk fra din bankkonto. Samtidig bevarer du selv kontrollen og kan stoppe betalingen igen via din bank eller ved at ringe eller skrive til Missionsfonden. Vil du tilmeldes betalingsservice så ring til Missionsfonden på 4717 4040. Vi skal bruge både dit cpr.nr. og dit bankkontonummer for at kunne oprette aftalen med NETS (tidl. PBS). Kender du dit givernummer hos os, kan du selv oprette aftalen på vores web-side ’www.missionsfonden.dk’

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Palma-Mission af Dorrit og Torben Madsen
I oktober besøgte Dorrit og jeg byen Singida i Tanzania. Vi har gennem en årrække besøgt pinsekirken i byen, som blev startet af missionær Ulla og Alfred Jensen i 1970. To år efter (1972) flyttede mine forældre, Anne-Lise og Peter Løbner-Madsen med os børn til Singida, hvor vi boede i nogle år, og hvor far og mor tjente, så at kirken udviklede sig til det, den er i dag. Kirken er siden vokset, og er blevet et fantastisk redskab til at nå ud i hele regionen.

I dag er der over 24.000 kristne og mere end 440 menigheder i hele Singida-området. I de senere år har Dorrit og jeg følt, at vi skulle besøge kirken og hjælpe dem på forskellige fronter. Vi hjælper kirken med ledertræning for kirkens ledere og arbejdsgrene, et uddannelsesprojekt for handikappede børn i kommunen og kirkens kvinders arbejde for de svage og nødlidende i byen.

Dorrits har en strikkeklub i vores kirke i Blåhøj i Danmark ved navn ’HeartKnit’. Klubben gør et fantastisk arbejde og strikker børnetøj, som vi så tager med ud til blandt andet kvindegruppen ’Heart to Heart’ (H2H) i Singida, Tanzania. Det er fantastisk at se resultaterne, og hvordan mange bliver mødt med hjælp og Guds kærlighed gennem dette arbejde, vi ser også hvordan det vokser i HeartKnit i Danmark, som nu tæller ca. 80 kvinder, og senest er en gruppe i Holland startet!
Alt det flotte og fine tøj tager vi med ud til Tanzania som kærlighedsgaver, der deles ud af kvinderne i Singida til de fattige i byens hospital og kvindefængsel. På dette besøg kunne vi også støtte deres syskole med 3 nye symaskiner, som vil gøre dem i stand til at sy tøj, som de kan sælge og derigennem skabe en indkomst til H2H’s arbejde i Singida. Det er en effektiv måde at hjælpe på!
Vi vil bede om forbøn for en helt særlig situation, vi mødte i Singida. Vi besøgte Robert og hans kone Christina og deres søn Benson da vi var på husbesøg i byen sammen med kvinderne fra H2H.

For to år siden var Robert ude for at grimt uheld med sin motorcykel og knuste det højre ben. Motorcyklen var hans levebrød, da han brugte den til at køre taxi i byen. På grund af dette uheld blev hele familiens fremtid berørt. Da familien er meget fattig, har de kun mulighed for at tjene nogle få indtægter til køb af smertestillende og desinficerende præparater for at holde sårene rene, men vi kunne straks se, at der skulle en operation til, hvis han nogensinde skulle komme til at gå igen. Robert har nu ligget i sengen i 2 år, og det er en rigtig forfærdelig situation for hele den lille familie.

Vi vil gerne, om det er muligt, sende ham til et godt hospital i hovedstaden Dar Es Salaam, hvor han kan blive opereret og få hjælp, så hele familien kan komme på fode igen.
Det koster cirka 10.000 kroner. Da der ikke er nogen sygesikring i Tanzania skal man selv skal betale for alt, indlæggelse, operation, medicin, osv.
Tak om I vil tænke på denne unge mand og hans lille familie.

Tak for forbøn for missionsarbejdet.
Hilsen, Dorrit og Torben, PALMA/MTU

Projekt
5215 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5215 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Indonesien af Stella Christtreu
Hilsen fra Bali.
Den 1. november fejredes ’Galungan’, een af de vigtige balinesiske ceremonier. Forfædrenes ånder vender hjem og bliver budt velkommen med fantastiske opsætninger af frugt og mad og lange bambus stænger med kunstfærdige dekorationer. Det er en dag hvor familierne samles og fester sammen.

I oktober måned holdt jeg, min egen lille fest, hver dag. For min ’lille’-bror, Rasmus Christtreu, kom på besøg helt fra Danmark i tre uger.
Da det var hans første tur i Asien, gav jeg ham et lyn-kursus i asiatisk kultur. Først mødtes vi i det supermoderne Singapore og beundrede de fantastiske bygninger og ’Garden by The Bay’. Derfra rejste vi videre til Komodo øerne, hvor vi boede lokalt, kiggede på stjerner om aftenen og mødte de berømte ’drager’. Og til sidst kom vi til farverige, og mangfoldige Bali. Et sammensurium af kultur, religion, dufte og kaotisk trafik.

Rasmus mødte mine kære venner, som jeg arbejder sammen med for at bringe tro, håb og Guds rige til Bali.
Vi tog ham med overalt. Til gaden, hvor de unge piger holder til med prostitution. Til fængslet for at opmuntre de indsatte, til engelskundervisning for udsatte børn, på fodboldsbanen, i ’Simple Church’, og til køkkenet for at skære grøntsager. Ord kan slet ikke beskrive hvilken glæde og enorm støtte at få besøg hjemmefra.

Selvom jeg prøver at beskrive mit liv og opgave på Bali så godt som muligt for dem derhjemme, så er det noget helt andet, at opleve det sammen. Nu har han mødt de mennesker, som er en del af min hverdag og oplevet en lille del af, de vidunderlige ting, Gud gør, på gaden, i fængslet, på fodboldbanen og i engelsk-klubben.

Det betyder utroligt meget for mig at mine to verdener, Danmark og Indonesien, bliver forbundet og afstanden kortere. Men det betyder også, at min Gud bliver større. I Hans verden er der både plads til Danmark og Indonesien. Og så var det godt at høre nyt hjemmefra. Stort og småt. Om familien, venner, politik, sport og vejret. Og om hvad Gud gør i Danmark. Ja, vi fik snakket en del, men vi nød også bare stilheden og oplevelserne sammen. Og så var det jo ekstra dejligt at han tog kaffe, super piratos og Matador Mix med.

Desværre går tiden jo alt for hurtigt og han er nu allerede taget hjem igen. Og jeg er tilbage i min hverdag sammen med mine venner her i Bali. Heldigvis er der email, Facebook, Messenger osv. som kan holde os tættere til hinanden. Det betyder bare rigtig meget at høre nyt hjemmefra. Når nogen skriver, at de beder og tænker på mig, så bliver jeg så glad og taknemlig. Tusind tak for det. Men hvis du får lyst til at sende mig en hilsen, så skriv endelig. Og hvis I har lyst til at komme forbi, så er I velkommen. Jeg vil med glæde vise jer mit skønne Indonesien.
Gud velsigne jer og kærlig hilsen fra
Stella Christtreu

Projekt
5462 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5462 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Peru af Helmi og Felipe Castro

Kære venner!
Et år er næsten gået! Et år med store naturkatastrofer, og et år med Herrens store kærlighed til mennesker! Findes der større glæde end at være en kanal for Guds
kærlighed?! Min desperation for, midt i al lidelsen, at kunne udgyde Guds kærlighed har Gud gjort mulig gennem alle jer! Det er den virkelige jul, Gud gav! Det er også vores virkelige jul!

I september havde vi en weekend med en forkælelseslejr for unge fra 11 til 30 år fra præstefamilier i Piura! Det var vidunderlige dage, hvor Gud rørte ved dem, talte til dem og gav dem nogle dage næsten i himlen ude ved stranden! For mange var det første gang uden forældre, og de var som kalve, der bliver sat ud på marken om foråret! Det var et stort ansvar!!! Alle udtrykte, at de aldrig vil glemme de dage! Jeg er så taknemmelig!

Piura er nu Perus fattigste region og det sted, hvor de korrupte myndighederne har brugt mindst af de midler, som de får fra staten til genopbygning. Det er så skrapt!!!! Mange steder er der stadig åben kloakvand i gaderne efter 7 måneder, og nu er det så småt begyndt at regne igen, og man er slet ikke klar med værn mod floderne!
Nu nærmer julen sig! Det er trist for mange! Mit ønske er at kunne holde nogle julearrangementer for de 180 fra præstefamilierne med lidt god mad og så skal alle få, fra baby til præst, deres personlige konvolut, så de selv kan købe sig en julegave!!!! Det vil de aldrig glemme! Det har været et barsk år, men Herren har også vist dem sin omsorg gang på gang! Mange arbejder nu der, hvor de har før været, samt i teltlejrene i ørkenen med dem, der mistede deres huse.

Jeg vil også samtidig fortsætte med at dele legetøj ud til børnene, som har mistet alt, hvad de havde. Dem er der tusinder af..! Jeg ser, hvad det betyder for dem! Katastrofer bliver hurtigt glemt, mens folk sidder tilbage med deres behov. Jeg har besluttet, at om muligt hver måned at gøre lidt! Små ting i kærlighed gør stor effekt!
Tak for jeres forbøn og støtte! - Helmi og Felipe Castro

Projekt
5079 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5079 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Brasilien af Kirsten Solveig Larsen Pinheiro
GURUPORA FILIALEN I AKTIVITET
Ja, rigtig glædelig nyt. Vi er netop kommet tilbage fra rejse til Nordbrasilien, til Amapa delstaten. Vi havde den glæde at kunne tage seniormissionær Rosa Amelia fra Rio de Janeiro med os. Hun er omkring de 60 år og for 9 år siden kom hun til tro og tog imod Jesus efter en tid i koma. Hun har et stærkt vidnesbyrd og kald til mission. Hendes vidnesbyrd er blevet indspillet på CD til udbredelse for at nå mennesker, og ligeledes til at støtte arbejdet økonomisk i missionen. Hun er et bønnesvar til udfordringerne i landsbyen Gurupora, hvor hun vil kunne gøre brug af sine erfaringer på sundhedsområdet og sine for nylig færdiggjorte pædagogiske studier, ud over sine gode lederevner.

Min mand har gjort et hus på hovedgaden rimelig klar til hendes indflytning, og hun er tilknyttet en lokal kirke ’Assembly of God’. Vi vil forsøge at følge op, så meget som vi kan, selv på afstand........

Så var det tid til introduktion af hende til venner i Macapá samt en tur til fiskerbyen Calçoene, for at besøge UMOs arbejde der og assistere familierne i fadderskabsordningen JIREH på sundhedsområdet, og vi hjalp med til afholdelse af børnefest.

Oktober er børnenes måned i Brasilien, men vores udendørs børnefest i lokalsamfundet, hvor vi bor, afholdt vi allerede d. 23. september, med over 100 deltagere, lidt på forskud, da vi jo vidste, at vi skulle rejse nordpå i oktober.

Bed for Rosa - især for godt helbred og beskyttelse, visdom og godt samarbejde med de lokale, for økonomiske midler samt tilvænning til varmen!

Vi så mange kære venner, og vi var i Macapa til 3 dages fejring af 100 året for Pinsebevægelsens komme til staten, og det var en meget trosstyrkende oplevelse med en lang række deltagende pinsekirker.

EN BRÆKKET VENSTRE ARM!
Ja, det var kedeligt nok for os, for min mand, men samtidig umiddelbart nådigt sluppet, en brækket venstre arm efter et fald fra træ, i forbindelse med forsøg på opsætning af primitiv mobiltelefonantenne, der var faldet ned, her fredag d. 26. oktober. Så nu gips på i 8 dage, men det er til at se ende på, og han er ved rimelig godt mod, dog noget øm i hele kroppen. Men ikke andet brækket, viste røngten billeder, der blev taget. Bed virkelig for, at han må komme sig helt uden men! Han måtte aflyse deltagelse i et evangelisations-arrangement
RESULTATER AF ARBEJDET
Programmet med kvinderne, har haft fokus på sundhedsområdet, med Rosa som teknisk sygeplejer, i de uger, hun var her og hjalp, og flotte håndarbejer blev skabt..... Programmet har skabt stærkere sammenhold kvinderne imellem i lokal samfundet. Nogle få med tilknytning til kirke, men en del helt uden, så det er også et evangelisk arbejde. Og børnene leger mens deres mødre er kreativt engageret.
MOD SLUTNINGEN AF ÅRET
Vi ser frem til en lille tid i Danmark i december og starten af januar Det bliver faktisk første gang, at min mand er i Danmark op til jul. Og der er jo utrolig meget juletradition i Danmark. Vi vil meget gerne se så mange af jer som muligt, men vi prioriterer at være nogle dage hos mine forældre især min mor på plejehjemmet Strandgaarden. Min far bor hjemme i huset endnu, hvor vi så kan bo, når vi er på Fyn.
Tilbage her at takke jer alle for medleven, forbøn og for ethvert bidrag til vores virke i Herrens tjeneste her, og vi ønsker jer Guds rigeste velsignelser. Vi lever på alle måder i en utrolig udfordrende tid, og vi må holde os rigtig tæt til Gud.
“Men det folk, der kender sin Gud, står fast i ord og gerning“ Daniel 11.32b.

Missionærerne Raimundo Nonato og Kirsten Solveig Larsen Valentim Pinheiro

Projekt
5630 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5630 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Tumaina-Skolen af Tabitha og Torkild Jensen

Fredag den 22. september 2017 blev en FANTASTISK festdag for Torkild og jeg, samt alle Tumaini-skolens medarbejdere og elever.

Vi startede dagen med at indvie skolen, som har 10 klasseværelser, computerrum og lærerværelse. Vi sender takken til vores himmelske fader, fordi skolen nu står færdig og desuden er helt betalt. Torkild og jeg fik æren af at åbne skolen og klippe snoren. Det var meget rørende for os, at se skolen fuldstændig færdigbygget og stå som et bevis på Guds trofasthed.

Vi plantede et træ i skolegården til minde om denne meget specielle dag.

Samtidig med åbningen af skolen havde vi dimensionsfest for 7. klasse. Denne fest blev holdt på skolens fodboldbane, hvor der var stillet telte op, da hallen var for lille til at rumme de mange gæster, der var mødt op.

Alle 22 elever har været til eksamen og har dermed afsluttet 7. klasse og venter nu efter at komme over i 8. klasse på ’secondary school’ for at videreuddanne sig.

I Tanzania gør man meget ud af sådan en dimensionsfest for 7. klasses elever. Alle klasserne fra børnehaveklasse til 6. klasse havde øvet drama, sang og dans og optrådte i dagens anledning. Højdepunktet blev, da en gruppe fra børnehaveklassen kom syngende:
”Uddannelse er vejen frem, uddannelse er vejen frem”. Derefter stod de på række, og en lille pige, der var iført kittel og stetoskop, stillede sig frem og sagde: ”Når jeg bliver stor, vil jeg være læge, for jeg vil gerne hjælpe de, som er syge, til at blive raske.” Og så sagde hun, ”Ligner jeg en læge?” alle svarede enstemmigt tilbage med et stort ”Ja!”.
Efterfølgende trådte en lille dreng, klædt som pilot, frem og sagde:
”Når jeg bliver stor vil jeg gerne være pilot, så vil jeg flyve oppe i skyerne og se ned på jorden”, efterfulgt af: ”Ligner jeg en pilot?”. Igen råbte alle: ”Ja!”.

Alle børnene i gruppen sagde noget om, hvad de gerne ville uddannes som. Dette var meget sødt og vakte vild begejstring i hele forsamlingen som hujede og klappede gevaldigt. Alle 7. klasses elever modtog efterfølgende deres eksamensbeviser, samt en lille lagkage de kunne tage med hjem.
Dagen sluttede af med en rigtig stor festmiddag for alle deltagere. (Vi var ca. 500 med børn og voksne). Forinden havde man slagtet en ko, og så kom der ellers gang i de store kødgryder. Dette blev en uforglemmelig dag, som vi vil mindes med stor glæde og taknemmelighed.
Tankerne gik især til alle jer, der har støttet byggeriet økonomisk. Vi føler, at TAK pludselig bliver et fattigt ord, når vi tænker på jeres store indsats.
Knus fra Tabitha og Torkild.

Projekt
5066 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5066 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Xpect-Tanzania af Margaret og Verner Madsen
Kære venner
Mange hilsner fra Sanjaranda!
Nåde være med jer og fred fra Gud! Tak for jeres interesse, opbakning og. sidst men ikke mindst. forbøn. Vi har det godt og forsætter med det arbejde, som Herren har lagt på vores hjerter - Han er trofast!

Bibelskolen
Vi er taknemlige for, at der nu er ca. 100 elever på bibelskolen. Halvdelen er unge teenagere, som gerne vil lære engelsk, som kan blive en hjælp for dem, når de skal læse videre. Den nybagte lærerinde, som vi skrev om i sidste update, gør et godt stykke arbejde, og eleverne og de andre lærere er meget glade for hende.

I oktober måned afholdt skolen en ’Spiritual Emphasis Week’. Der kom en gæsteprædikant, Solomon Ng’imba. Selv om hans budskab særlig var til de unge, var alle meget glade for hans besøg.
Bush Team
Dette er et billede af en lille kirke, hvor Verner, Francis og Ezekiel sov, da de afholdt møder i en lille landsby. Byen hedder ”Number Five”. Kirken var for lille til at rummer alle folk, så alle møder blev afholdt i det fri. Forstanderen og hans kone er tidligere heksedoktorer. Men nu har de, sammen med to af deres voksne børn, plantet fire små kirker.
”Hvis altså sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.” Joh. 8:36.
Lucia og Pendo, de kvindelige medlemmer af Bush Teamet, er rigtig dygtige til at synge og spille. Det er ikke almindeligt i Tanzania, at kvinder spiller guitar offentligt. Derfor kommer mange folk for at høre og se, og på den måde hører de også om Jesus.

Landbrug
Verner er i gang med at høste olie-tidsler (Safflower på engelsk) for nogle privatpersoner. Målet er at tjene penge til såsæd og gødning til den kommende sæson. Samtidig er det også en god måde, at komme i kontakt med lokale landmænd. Safflower er en tidselart, hvor frøene kan presses og giver en meget fin madolie. Safflower er samtidig en robust plante, som er god til varme og tørre klimaer. Arbejdet forsætter med at forberede skolens shamba (mark) og vi beder om, at regnen kommer snart.

Gode nyheder
En ung mand, David Kisiba fra Sanjaranda, blev færdig med bibelskolen for nogle år siden. Han er nu forstander i en menighed i vækst i Arusha. Han underviser i flere folkeskoler i det område, hvor han bor. For nylig bad David for forstanderen på en af skolerne, som led af søvnforstyrrelse. Forstanderen blev fuldstændig helbredt. På grund af dette mirakel bestemte forstanderen, at alle elever og lærere skulle høre evangeliet og David fik lov til at forkynde for en stor forsamling på 900 børn og deres lærere. Jesus Kristus er den samme i dag, i går og til evig tid.
Kærlig hilsen
Margaret og Verner Madsen, Xpect, Tanzania

Projekt
5982 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5982 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Tanzania, NLO af Hannah og Egon Falk
Jeg vil aldrig være den samme igen

Jeg har afholdt hundredevis af store kampagner og set mere end en million mennesker modtage Jesus som deres frelser og mester - og melde sig ind i de lokale kirker for at få hjælp til deres fremtidige kristne vækst og liv.

Jeg har set de stærkeste og mest fantastiske helbredelser og mirakler der sker igen og igen. Jeg har set grimme og skræmmende dæmoner, der kastes ud af tusindvis af mennesker.
Jeg har levet under de mest fattige og ubeskrivelige forhold. Jeg har oplevet at blive truet på livet og fået beskyttelse af militærpolitiet og af englene fra himlen.

Jeg har set det værste og det bedste, men i går på vores kampange til Itaja oplevede jeg noget, som ord ikke kan forklare. Før jeg sluttede med at prædike, kom nogle af tilhørerne løbende og banede sig vej op foran platformen! Alle græd de på en måde, som jeg aldrig før har hørt det i de 43 år, jeg har prædikeret i Tanzania. Det var som et skrig af smerte, der kom fra dybet af deres hjerter! Folk lider på måder, vi aldrig har set før, og det kan ikke forklares med menneskelige ord! Mit hjerte og engagement i Gud er påny blevet forvandlet, samt kaldet om at være missionær og evangelist ved frontlinjen af de vanskeligste områder af Tanzania!!!

Nu hvor jeg skriver dette, kigger jeg ud af vinduet fra min transportable bolig og kan se folk stå klar til næste møde, allerede før klokken er 8.00. Krøblinge og svage nærmest kryber til mine møder! Jeg græder ud til min Gud,
“Hjælp mig til at være tro mod kaldet og være stærk, til enden er nær!”

Jeg beder dig ydmygt om at støtte os igennem trofaste bønner og økonomisk hjælp, så vi sammen kan gøre mere i de næste 10 år frem.

Børnekampagne i Arusha
En ny tradition er startet! Igen i år ligesom sidste år i oktober, inviterede vi vores naboskoler og kirker til at deltage i en særlig børnekampagne. Vi annoncerede rundt i hele nabolaget og bad alle om at være en del af vores fejring af Jesus. Hundredvis af børn kom alle de tre dage kampagnen varede, og det var en stor oplevelse.

Sammen havde vi en masse sjov og stærk tilbedelse, dans, konkurrencer, drama, lovsange og en hel del Jesus-forkyndelse.

Vores ønske var ikke blot at give børnene et Ord fra Himmelen, men også at give dem føde til hele deres ånd, sjæl og legeme.

Mange af børnene i vores lokalsamfund har ikke meget, og de er meget fattige. Ofte får de kun mad én gang om dagen og de har meget få aktiviteter eller legetøj at lege med. Deres maver er tomme ligesåvel som deres ånd. Mange er sultne både psykisk og åndeligt. Jesus er deres eneste håb for fremtiden og Hans kærlighed til dem er evig.

Vi ønsker at alle børn skal vide at Gud har en plan for hvert enkelt af dem og at Han har omsorg for dem. Derfor delte vi denne vigtige besked til børnene og havde en rigtig festlig weekend sammen.

Fredag eftermiddag efter skole startede vi med en lille samling som optakt til lørdagens program. Hvert barn fik en slikkepind, popcorn og et lille bibelvers med på vejen.

Lørdag var den helt store dag med over 700 børn som deltog i vor 6 timer lange arrangement, hvor vi også gav børnene frokost.
Børnekampagnen sluttede søndag med en særlig børnedag i vor kirke med optrin fra vore børnekirkebørn, dans og drama, bibelvers og en masse sang og musik og frokost til alle børn. Vi havde en fantastisk weekend sammen med alle vore dygtige medarbejdere i børnekirken. Al ære til Gud.
Hannah og Egon Falk

Projekt
5270 i Missionsfonden
MobilePay til 81558 - Tekst: 5270 / dit navn + evt. cpr. nummer

Missions-Nyt nr. 4 - 2017 - Missionshjørnet af Joel Raburn
I det fjerde kapitel i Lukasevangeliet rejser Jesus sig i synagogen, slår op i Esajas’ bog og læser vers 18: ”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige.”

Det er udgangspunktet for alt, vi oplever med Jesus. Han blev sendt med et godt budskab til fattige - os. Vi indser, at for at opleve, hvad Gud har af palner for os i livet, må vi begynde med en indstilling af ydmyghed. Jesus siger i Matthæusevangeliet kap. 5, vers 3:
”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” De fattige, som Han taler om her, er de ydmyge af hjertet. Guds vilje i os kan kun blive begrænset af os selv. Gud er større, fordi vi er mindre. Guds planer er højere end vores, fordi vores er lavere. Så for at opleve Guds kraft i al sin storhed, må vi bøje os og tilbede Ham i ånd og sandhed. Vi forstår vores egen frelse ud fra, at vi i Kristus er blevet løskøbt og sat fri ved Hans offer på korset. Vi kunne ikke, men Han kunne! Han er stor, vi er mindre.

En indstilling af ydmyghed giver os mulighed for at opleve Guds fylde på alle områder af vort liv. Ud fra denne holdning af ydmyghed kan vi begynde at se verden omkring os med nye øjne. Vi ser muligheder, fordi vi genkender den samme fattigdom, som vi selv har været i. Vi rækker ud og hjælper andre, fordi vi ved, at hvad Jesus har gjort for os, vil Han også gøre for andre. I Jesus Kristus er vi frelst, helbredt, helliggjort og døbt i ånden med ild.

I 1. Johannes’ brev minder Johannes os om, at Gud er kærlighed, og at ved Jesu’ blod har vi den kærlighed i os. Kærlighed baseret på ydmyghed vil altid bringe frelse til dem, som er fortabt. Kærlighed vil helbrede vore liv, genoprette forhold, som er i stykker, genforene os med dem, vi elsker. Kærlighed vil gøre os rene af hjertet, så vi kan se og forstå andre med deres udfordringer og fejl. Kærlighed vil give os en drivkraft til at gøre en forskel omkring os. Kærlighed vil altid vinde - selv over døden. Fordi vi ved og lever i, hvad Han har gjort for os, rækker vi ud til andre, velvidende at vi er lige foran Guds ansigt. Vi støtter missionsprojekter og missionærer, vi giver af vores tid og kræfter, vi beder, fordi vi ved, at når Jesus har gjort mirakler i vort liv, vil Han også gøre det i andres liv. Ligesom Jesus vil vi også sige:
”Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige.”

Slut på Missions-Nyt nr. 4 - Vinter 2017