Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Leder - af Kenneth Kühn

Glæde og udholdenhed !
”Lad os ...holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam” (Heb.12:1-2)

Da jeg som ung blev sat til at lede et lille pioner-arbejde i Nexø på Bornholm, fik jeg en formaning af en ældre præst: ”Kenneth, du kan nok klare talerstolen, men det afgørende bliver, om du også kan stå for presset.”

Jeg har aldrig glemt hans ord, for at tjene Jesus indebærer et stort pres - både i modstand og skuffelser - men også i succes og fremgang.

Biblen lærer os at holde ud ved at rette blikket imod Jesus. Ved hans kors kan vi falde sammen og blive mødt af ubetinget nåde. Herfra kan vi rejse os og tage fornyede skridt i tro og efterfølgelse.

Jesus fornyer glæden midt i pressede situationer. Glæden over evangeliets kraft. Glæden over hans godhed og glæden over det som venter os, når han snart kommer tilbage.

Lad os bede for alle som tjener i Guds mission - om nåde til at rette blikket imod Jesus og finde udholdenhed og glæde i at stå for presset.

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Kenya - af Birgitte og Søren Pedersen
Kære missionsvenner.

Besøg i menigheder

Når vi til dagligt arbejder med noget så praktisk som byggeri, er det rigtig dejligt om søndagen at besøge menigheder, hvor vi deler vores vidnesbyrd og Guds Ord for at opmuntre og styrke vores søskende i troen.

Og det er også til opmuntring for os at være ude og bl.a. opleve den kenyanske lovsang. Præsten var ved at bede en meget lang og inderlig bøn, da vi en søndag ankom til hans kirke for at medvirke ved gudstjenesten. Sikke en dybde, der var i denne præst! Det oplevede vi også efter gudstjenesten, da vi havde lejlighed til at sidde og tale med ham et godt stykke tid. Der er virkelig nogle præster, som giver sig selv helt og fuldt i tjeneste for Gud.
Da præsten kom til menigheden var menigheden skrumpet meget ind, fordi en selvudnævnt profet, som vi tror er en falsk profet, havde fået mange til at forlade menigheden.

Vi tror, Gud har givet præsten for menigheden megen visdom, og nu er deres gamle kirke fuld om søndagen, og de har brug for mere plads og har derfor bedt os hjælpe med at bygge en kirke.
Børn går i skole fra kl. 6 til kl. 18

Vi har også lige besøgt en anden lille menighed, hvor en af vore medarbejdere netop har rejst stålrammen til en ny kirke. Efter mødet blev vi inviteret hjem til en af lederne fra menigheden, som er landmand. Han har 4 hjemmeboende børn. De havde et meget lille hus, og vi undrede os over, hvordan de alle kunne få en soveplads. Vi er helt sikkert mange fra den vestlige verden, som slet ikke er klar over, hvor privilegerede vi er.

Menigheden har allerede en børnehave men vil også gerne have en skole, da den nærmeste skole ligger 5 km væk. Og da forældre ikke kører deres børn i skole og da cykler til børn er en undtagelse, ja så går børnene hjemmefra kl 6 for at komme i skole og er først hjemme kl 6 om aftenen igen. Dette er dagligdagen for rigtig mange børn i Kenya. Har du og jeg grund til at være taknemmelige?


Kirkebygning for politifolk opført ved siden af en moské

Med sin beliggenhed lige bag Eldorets Brandstation, som ligger centralt i Eldoret, er politiets nye ’kirkesal’ meget synlig for Eldorets befolkning. Her mødes politiet og deres familier samt andre fra området en gang om ugen til gudstjenester. De plejede at mødes i et træskur men havde brug for mere plads. Allerede inden den nye tagkonstruktion var færdig glædede politiet sig over den nye bygning og giver Gud æren

Kirker i Turkana
I det sydlige af Turkanas ørkenområde plejede en menighed at mødes til gudstjenester under træerne på billedet til venstre. Menigheden sagde det virkede afskrækkende og demotiverende for nye at komme med, men de tror at der vil komme nye til nu, hvor de har fået en tagkonstruktion til en kirke.

En anden menighed i Turkana mødtes i en ’kirke’ lavet af grene. Også de følte det skamfuldt, foruden at vinden og regnen til tider gav problemer. Her er menigheden også overbevist om, at mange nye vil komme til, nu hvor de har fået tagkonstruktionen til en kirke, som ses til venstre i billedet herunder

Menighed med vokseværk rækker ud

En søndag, hvor vi var i kirken, hvor vi kommer, når vi ikke selv skal prædike, talte en gæsteprædikant. Han var præst for en menighed i Chepareria, som vi i 2011 hjalp med tagkonstruktionen til en kirke.

Efter gudstjenesten blev vi inviteret til en forfriskning, hvor vi fik lejlighed til at tale med denne præst og hans kone.

Menigheden er nu vokset, så de er 500 og har brug for en udvidelse. Desuden har de plantet adskillige udposter, som de har et overordnet opsyn med.


Det er helt utroligt, hvad dette præstepar kan overkomme. Konen fortalte om deres arbejde og viste billeder, som hun havde på sin telefon. Ud over menighedsarbejdet tager hun ud på skoler og taler Guds ord, opmuntrer, vejleder.


De har sammen 5 biologiske børn men har derudover taget 11 børn til sig, som enten ikke har forældre eller som er blevet forkastet af familien. Heriblandt en ung pige, som var tvunget ind i et ægteskab. Da hun på et tidspunkt ville flygte, forsøgte manden med en kniv at slå hende ihjel, hvorved hun pådrog sig et stort sår i baghovedet samt under hagen – foruden at han skar alle hendes fingre af bortset fra de 2 lillefingre! På dette tidspunkt var hun gravid. Præsten og hans kone prøver efter bedste evne også at tage sig af hendes indre sår.


En af drengene, de har taget til sig, var blevet svært forbrændt på hovedet, da de tog ham til sig. Hans hoved, bortset fra ansigtet, var i flere år et stort åbent sår, som konen hver dag måtte rense, passe og pleje, foruden at han også er blevet opereret på missionshospitalet i Kijabe, hvor vore piger i øvrigt er født.


Deres vision er endvidere at hjælpe unge piger, som må flygte fra omskærelse og tvangsægteskaber ved at starte et krisecenter.

Alle har kald til mission

Vi tror, vi alle er kaldet til at være med til at opfylde missionsbefalingen. Vi skal hjælpe mennesker i nød og vise barmhjertighed. Men evangeliet er det vigtigste. Gud har kaldet netop os, til at støtte indfødte præster og missionærer ved at hjælpe dem til et stykke værktøj – ’en fiskestang’ – i form af en kirke. Og så er det skønt at se, hvordan præsterne og menighederne derudover også rækker ud til mennesker i nød – langt mere end vi som enkeltpersoner kan gøre.

Udvidelsen af værkstedet

Det sidste stykke tid har vore medarbejdere, som arbejder på udvidelsen af værkstedet, primært arbejdet ”under jorden”… Det er et arbejde, der ikke syner af så meget, men det er et meget meget vigtigt arbejde. De har nemlig arbejdet på kanaler til udluftning i værkstedet.

Og så er der netop støbt søjler for enden af udvidelsen, da kontorfaciliteterne kommer til at ligge på 1. sal.

Værkstedet er et redskab til at bygge kirker i massevis, og hver kirke er et redskab til at indfødte præster, evangelister og missionærer kan række ud til mennesker med evangeliet samt hjælpe dem, der er i nød.


Vi har i årenes løb nærmest ’levet af mirakler’. Og sådan har vi det også nu. Vi er i den grad afhængige af, at Gud er med og griber ind på mange områder. Både når det gælder at have gode medarbejdere, og at Gud leder os til at hjælpe de rette steder, velvilje hos myndighederne, økonomi mm.

Vi har, primært på grund af økonomien, været nødt til at køre på lavt blus, når det gælder udvidelsen af værkstedet. Men vi har på forskellig måde oplevet, at Guds ord til Kyros fra Esajas 45:1 til vers 3 også gælder os:

Det er mig, som åbner porte og døre på vid gab for dig. Jeg går foran dig og jævner vejen. Jeg sprænger porte af bronze og hugger gennem slåer af jern. Jeg giver dig skjulte skatte og rigdomme, som ligger gemt i mørket. For du skal vide, at det er mig, Israels Gud, som står bag din succes, at jeg, Herren, har udvalgt dig.

Vil du være med til at bede om, at Gud fortsat må åbne døre, og at Gud giver os skjulte skatte, som ligger gemt til os?

Tak for forbøn og støtte. Må Gud velsigne dig.
Kærlig hilsen Birgitte og Søren

Projekt
5009 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 - Tekst: 5009 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Brasilien - af Kirsten Solveig og Raimundo Pinheiro

Forsinket glædelig påske til dem, der ikke har modtaget vores påskehilsen. Må påskens sande budskab til stadighed blive åbenbaret for os alle!

Ja, det er tid for en rapport. Vi er vel hjemkommet fra vores seneste team-tur. Danske Alexander kom som planlagt den 8. april, med en kuffert fyldt med lego-klodser, der medvirkede til mange børns udviklende leg. Ja, det var rigtig mange nye oplevelser for ham lige fra første dag af.

Også for Flavia, der stadig er i Belem en lille uges tid, hvor hun besøger CVC-hjemmet, hvor en af vores frivillige fra sidste år i 9 måneder, Kika Francisca, nu arbejder.

UNDERVISNING af børn og voskne - OG REGN
Jeg underviste, med lidt assistance fra Flavia, på et par missionskoler i kreativ evangelisering af børn, og det var ganske festligt. Og vi havde nogle gode børnefester med fokus på påskens sande betydning.

Vi var det meste af tiden i Macapa indkvarteret på UMOs base ved Jandia kanalen, men vi var også på et par meget indholdsrige dage i Calçoene inde i landet med Fernando, og til Gurupora kom vi på kort besøg. Raimundo brugte flere dage i Gurupora og arbejdede på huset dér. Vi har nu en frivillig skolelærer, Reyanne, der arbejder med nogle familier i Gurupora ud fra huset der, skønt det ikke er færdigt. Så vores ’filial’ er blevet en virkelighed i betydningen af noget mere.

Der var meget regn, så vi måtte forsøge at klare meget imellem regnbygerne, og plask våde endte vi med også at blive en enkel gang, hvor vi ikke havde husket paraplyer og regnjakker!

LOKOMOTIV
Raimundo tog med båden sammen med Flavia og Alexander til Belem - i hængekøjer, så de fik den oplevelse med. Nu er vi hjemme igen, og forsøger at samle op på det forskellige. Debora har taget sig af tingene her. Hun ankom i februar, og hun er en god hjælp i arbejdet med kvinderne og børnene. Hun er samtidig i gang med pædagog-studie, et kursus der strækker sig over to år, men med meget selvstudie. Bed for hendes studier og hendes helbred, der i blandt forskellige allergiske problemer.

Nu er vi så tre til at tage os af arbejdet vedrørende ’Børnehuset’, og vi har Raimundo, og også nogle dage Daniel, til at klare noget af det praktiske arbejde på stedet. Raimundo er også ham, der mest står for middagsmaden.

Vi har fået t-shirts som uniformer til brug i ’Børnehuset’, og vi har også et ’projekt lokomotiv’, en anhænger til bilen til festlige lejligheder med børnefester etc. Den skal dog males og pyntes, da den er omdannet fra karosseriet af et gammelt folkevognsrugbrød, der fungerede som reservedelslager for os igennem en del år.

JULI
Ilse aflyste at komme sammen med Alexander som først planlagt, og hun var sygemeldt i en tid, men nu på arbejde igen, og hun har nu fået sin billet lavet om til juli, dog blot her til Fortaleza og ikke i Amazonen, så hun vil være hos os fra 6. til 25. juli, i sommerferien. Så det glæder vi os til, og måske vil Maria og Lucia fra Macapa, der kender hende, også komme her. Vi planlægger et nyt team-tur til Amazonen til oktober i forbindelse med ’Børnenes måned’.

KAMPEN MOD VOLDEN OG MYGGENE
Vi er i en meget vanskelig situation med hensyn til en omsiggribende lovløshed i landet, og især her ved Fortaleza, hvor bølger af hærværk mod busser og politibiler, der bliver sat i brand, har taget om sig i en omfattende protest-demonstration fra nogle kriminelles side mod forflytning af nogle fanger fra ét fængsel til et andet. Så tak, om du/I specielt vil bede for løsninger af en eller anden art, så det bliver mere trygt at færdes igen.

Bed ogsaa for Joao Paulo fra Macapa, tidligere gadedreng, der voksede op i UMO der. Han er lige blevet udsat for et voldsomt overfald og tyveri, der hvor han bor. Mange at dem vi kender, bliver ofre, så det er tydeligt at vold og kriminalitet griber om sig overalt.

Vi siger igennem dette brev endnu engang en speciel varm tak til jer alle, også for forbøn for beskyttelse på sundhedsområdet, specielt myggene stortrives i regntiden.

EUROCLASS IMPACT
Vi glæder os til tiden med danskerne og færingene, der kommer fra Haiti og Recife. Og vi står sammen med Euroclass teamet om de store udfordringer: Skole- og institutions-præsentationer, gadeoptræden, mors-dags arrangement etc. De er her kun et par dage, så de resterende er vi på rejse med dem med udfordringer i Amapá delstaten og en enkel dag i Belem på vejen dertil.

Missionӕrerne Raimundo Nonato & Kirsten Solveig Larsen Valentim Pinheiro
Projekt
5630 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 - Tekst: 5630 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Mission Øst hjælper i Irak
Den danske hjælpeorganisation hjælper nu også befolkningen i og omkring det vestlige Mosul med mad, kogegrej, tæpper og hygiejneartikler. Tusindvis af mennesker er fanget i kampe mellem irakiske sikkerhedsstyrker og Islamisk Stat. Befolkningen må have hjælp nu, siger generalsekretær.

Mission Øst var en af de første internationale hjælpeorganisationer til at uddele nødhjælp i den befriede østlige del af Mosul. Nu er hjælpeorganisationen igen først til at reagere og afsøger nu den sikreste måde at hjælpe de, der enten er fordrevet fra eller stadig er fanget i det vestlige Mosul.

Mission Øst har allerede uddelt overlevelsespakker med tæpper og hygiejneudstyr til hundredvis af familier, for hvem det er lykkedes at flygte ud af Vest-Mosul. Endnu flere pakker med førstehjælpsudstyr, hygiejneartikler, husgeråd og vandbeholdere vil blive uddelt i den kommende tid. Hjælpen til befolkningen inde i det vestlige Mosul vil ske med yderste varsomhed på grund af den skrøbelige sikkerhedssituation.

Situationen er stadig usikker i bydelen, hvor irakiske sikkerhedsstyrker lige nu bekæmper krigere fra terrororganisationen Islamisk Stat. Samtidig med, at Mission Øst hjælper alle de titusinder, der er flygtet ud af Vest-Mosul, vil hjælpeorganisationen også gå ind i byen for at hjælpe de mange, som er fanget i deres huse uden mulighed for at flygte på grund af snigskytter og bomberegn.

Familierne befinder sig i en helt uholdbar situation, og hvis de ikke får hjælp nu, vil det koste endnu flere menneskeliv. Vi gør derfor alt, hvad vi kan under de svære forhold for at hjælpe dem, der lider, siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner.

Ifølge flere medier er over 600.000 mennesker fanget i det vestlige Mosul. Siden irakiske regeringsstyrker begyndte at indtage bydelen den 19. februar 2017, er over 200.000 irakere ifølge FN flygtet ud af det vestlige Mosul. I alt har 61.000 familier – svarende til 368.000 mennesker – måttet flygte fra Mosul siden operationen med at befri storbyen fra Islamisk Stat begyndte den 17. oktober 2016.
En del af disse mennesker har dog haft mulighed for at vende tilbage til det østlige Mosul.

Mission Øst har siden december 2016 nået 27.000 mennesker i Mosul og omegn med nødhjælp. Hjælpen består i mad og overlevelsespakker til familierne, mens de flygter, og etableringspakker til dem, der finder plads i flygtningelejre eller vender tilbage til deres sønderbombede og udplyndrede huse.

Overlevelsespakkerne består blandt andet af førstehjælpskasser, hygiejneartikler, lamper og materialer til inddækning. Etableringspakkerne består blandt andet af køkkenudstyr, kogegrej, komfur, brændstof, tæpper og madrasser. Befolkningen i og omkring Vest-Mosul får desuden fødevarehjælp fra Mission Øst i form af ris, bønner, salt, sukker mm.

Mission Øst har hjulpet 129.000 irakere med nødhjælp siden sommeren 2014, hvor Islamisk Stat begynde at indtage dele af landet. Indsatsen i og omkring Mosul er finansieret af de danske og tyske udenrigsministerier, samt Mission Østs private støtter.

Fakta: Dette er i hjælpepakkerne

Fødevarepakke: Ris, bulgur, bønner, ærter, linser, solsikkeolie, sukker, salt og te.

Overlevelsespakke: Bestik, kopper, tallerkener, skål, sæbe, shampoo, vaskepulver, bleer, tandbørster, tandpasta, hygiejnebind, håndklæde, presenning, reb, tæpper, soldrevet lampe, gaffatape, nylonreb, rygsæk og førstehjælpskasse med plastre, bandager, sikkerhedsnåle, stifter, engangshandsker, saks, klude, tape, solcreme, salve mod insektbid, myggespray, pincet og gazebind.

Etableringspakke: Skåle, kander, gryde, stegepande, bestik, køkkenknive – alt sammen i rustfrit stål. Desuden grydeskeer, skuresvamp, gaskomfur, gasflaske, madrasser og tæpper. Derudover spande med låg, sammenklappelig vanddunk, potte, sæbe, vaskemiddel, opvaskemiddel, desinfektionsmiddel, shampoo, bleer, tandpasta, tandbørster, hygiejnebind, badehåndklæder, tørresnor og skraldeposer.

Mission Øst, projekt
5140 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5140 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Naturkatastrofe i Peru! af Helmi og Felipe Castro
Små 300.000 ødelagte huse, 1 million hjemløse, masse af ødelagte broer og veje... marker skyllet væk og jorden ubrugelig, det er hvad regn og oversvømmelser har efterladt i Peru!

Her i Trujillo havde vi oversvømmelse efter oversvømmelse (flodbølger, som tog flere tusinde lig med sig fra kirkegården på sin videre vej frem!), og vi havde vores egen kamp med at nå frem til vores hus, som var fyldt med vand.

Men værst er det gået ud over Piura nord for os. Dér blev diget ud mod floden ødelagt, og enorme vandmasser oversvømmede på 5 minutter op til 1. sal og 5 kilometer ind i landet. Selv huse lavet af rigtige mursten blev ødelagt, og de huse, som holdt stand, var fyldt med kloak-mudder på op til en meter efter at vandet sank.

Vi var en uge af sted mest for at bringe trøst. Flere af vore præster var blevet midt i faren, og var til stor hjælp, da vandmasserne steg. Mario var oppe på en høj sammen med landsbyens beboere, og vandet steg på alle sider. Dér bad de alle foran døden, og de så, hvordan vandet begyndte at synke!

En anden præst, Reyes, søgte op på taget med sin familie. Derfra så de hvordan naboer var i vand til halsen og fik dem op på taget. Naboer, som har hånet dem for at være kristne, græd nu og bad om tilgivelse. Natten tilbragte de i mørket. Jeg havde dem i telefonen grædende, indtil de sagde,
”nu når vandet over taget”, så gik forbindelsen! Først over middag næste dag hørte jeg fra dem, da de var blevet reddet, ikke af myndighederne, men af nogle kristne, som havde lavet en hjemmelavet flåde af plastikdunke, som de fik dem ud på!

Vandet efterlod en total ødelæggelse! Døde dyr, ødelagte stinkende kloaker, råddent vand fyldt med larver og insekter, myriader af myg, hvis stik kan give ’dengue’, en ubehagelig sygdom som influenza, men som kan give blodstyrtning og død. Og ingen tilstedeværelse af stat og region til at få ryddet op!
Tusinder og atter tusinder af mennesker blev evakueret ud til vejen, som går igennem ørkenen, og de bor i stærk sol, uden vand og elektricitet. Folks indkomster er væk. Det var det scenarie, vi kom frem til! Og vel i realiteten i lang tid fremover! Folk er dybt chokerede, græder...

Hvad skal man så gøre?! Vi prøver på at hjælpe præste-familierne, så de kan være til hjælp for andre. Der er jo ikke indtægter i menighederne, så de har heller ikke noget at leve af. Nogle har mistet alt i deres hus, nogle deres tage, men alle er påvirket økonomisk. Nogle har jeg lovet, at vi vil hjælpe hver måned en tid; de har jo end ikke en gaffel eller tallerken! Og deres menighed er spredt over et kæmpe område! Jeg besøgte 7 præstefamilier. Et par, som altid har været ret kraftige, fandt jeg helt tynde. Jeg kunne næsten ikke genkende dem!

Vi var ude i en af de fjerneste teltlejre og havde taget legetøj med til børnene, for de skal have noget, så at de føler sig som børn midt i det hele! Men uh! Det var bare som en dråbe i havet, for der er tusinder af børn, men de 250 som fik, var rigtig glade, og vi kommer tilbage, i så lang tid det er nødvendigt!

Dem, som vi kan, dem glæder vi!!!! Jeg føler mig så lille, at vi ikke kan give mere, men jeg blev alligevel glad, da de fortalte, at besøget havde været til stor opmuntring! Der er altid et knus, et øre til at høre og en skulder at græde ved! De får mod og kræfter gennem os!

Tak for jeres støtte og forbøn! - Vær med til at give et smil i Peru!

Projekt
5079 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5079 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Irland - af Agnete og Tony Sinpson
Alverden - i Cork!

Det vrimler med alle mulige nationer hér. Når vi evangeliserer på gaden, kommer vi i kontakt, både med irere og de mange fremmede. Jo, alverden er i sandhed kommet til Irland. Gadebilledet i byen er totalt ændret i de sidste 15 år, men alle behøver Jesus.

Flere af vore venner fra kirken går ud med traktater og taler med folk - ikke blot på den ugentlige evangeliseringsdsag, men også på andre tidspunkter, når de kan.

Indvielse af kirken
Ved den officielle indvielse af vores nye kirke for snart 2 måneder siden var der nogle venner fra andre kirker, så vel som folk fra byen, nogle specielt inviterede, og en repræsentant fra byrådet. Vi var 200 ved den anledning, næsten dobbelt så mange som ved den sædvanlige søndagsforsamling. Nogle nye folk kommer til kirken nu og da siden den anledning.

De rejsende folk
De kom fra Frankrig og England, da vi åbnede kirken. Der var endda 4 kristne sigøjnere helt fra Ungarn - i det land går vækkelsen frem på særlig vis blandt dem.

Blandt de rejsende folk i Cork er der mange behov for tiden. Når Gud virker, er der en fjende, som viser sin vrede. Der er problemer, som kun Gud kan løse - men HAN KAN.

Muslimer i Cork
I nogle tilfælde er de flygtet hertil fra ’lukkede lande’ - hvor ingen kan tale åbenlyst om Jesus, og hvor selv deres egne risikerer livet, hvis de ikke er tillstrækkeligt radikale.
Der er særligt ét land på Afrikas Horn, hvor det betyder øjeblikkelig død, om nogen bliver fundet med en bibel - for ikke at tale om, at der kriges og myrdes i alle retninger. Der er ikke mindre end cirka 200 fra det land alene, som nu er her i Cork. På forskellig vis, som kun Gud kunne have tilrettelagt, har Tony og jeg i løbet af de senere år fået personlig kontakt med over en halv snes folk, netop fra det land.

Alt behøver at foregå diskret. Men vi, som kender Jesus, behøver at vise dem Guds kærlighed. Hvordan skulle de ellers forstå Evangeliet i den forvirring, de ser her i de såkaldte ’kristne’ lande?

Congo
Der er gode rapporter fra vores udpost-kirke i Kimwenza, samt i Congelos. Der er godt sammenhold, folk bliver frelste, og de mange børn, som ellers ingen chancer havde, har fået anledning til at gå i skole

På andre måder er alt muligt ’i kog’ i Congo. Inden ved hvornår de næste uroligheder og voldshandlinger bryder løs. Det er gået frem og tilbage flere gange, også med massedrab.

Lige i skrivende stund er der forholdsvis ro - igen! Men der har været dage hvor folk fra Kinwenza ikke har turdet vove sig ud. Det fører til, at de ikke kan tage til markedet - og derfor er der ofte intet at spise den dag! Sådan er det, når de flestes eksistens bare er ’fra hånden til munden’. De sider, at det bliver sværere og sværere at eksistere både hvad daglig føde og personlig sikkerhed angår.

Og nu forbereder Alberto sig til at tage derud igen i sommer! Så vi beder - vil I være med? Han trænger til 4 uger derude for virkeligt at gøre et nyt fremstød og hjælpe de, der arbejder i kirke, skole og evangelisation.

Albertos arbejdsgivere hér vil kun give ham 2 ugers ferie, så vi må underholde ham, og familien hér, resten af tiden. Det vigtigste er, at han kommer godt derud - og godt hjem!

Det er en taksigelse i kirken hér, at Albertos søn Benjamin nu har det godt. Specialisten i Dublin er forbavset, og yderst tilfreds. Drengen behøver ikke mere medicin, fordi hjernesvulsten helt er svundet ind. Gud skal have al æren.
Tony og Agnete

Projekt 5076 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5076 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Japan - af Bodil og Shiro Nakabayashi
Kære venner.
Vi bringer her en lille hilsen og lidt nyt om vores arbejde i Kanazawa på vestkysten af Japan.

Tilmelding til dåb

I år fejrede vi påsken med en brunchgudstjeneste. Vi havde flere ’endnu-ikke-kristne’ med. En stor glæde var, at en yngre kvinde, mor til 4, der er kommet med i kirken via vores udadvendte børnearbejde, efter gudstjenesten meldte sig til dåb. Vi glæder os over at se endnu et menneske tage beslutning om at ville følge Kristus, og vi beder for hendes mand og børn, at de må respektere hendes beslutning og følge hendes eksempel. Miyuki er meget aktiv og udadvendt af natur og tager gerne venner med i kirke.
103 årig blev frelst!
Vores medarbrejder i lederteamet, Zengo Kaoru, har en bedstemor, der er 103 år gammel. Kaoru har igennem årende søgt at fortælle sin bedstemor om Jesus Kristus, men bedstemoren havde aldrig taget nogen beslutning om at tro. Nu er hun så blevet 103 år og kommet på plejehjem. Kaoru havde fået at vide, at hendes bedstemor ikke var så stærk mere, og følte en tilskyndelse til at tage hen at besøge hende.

Kaoru forberedte besøget med bøn og faste. Kaoru ønskede at tale med sin bedstemor om at tro på Kristus, men var bekymret for, hvordan hun skulle kunne få ro til det, hvis der var personale omkring bedstemoren; men da Kaoru ankom på plejehjemmet, var bedstemoren inde på sit værelse.

Bedstemoren lå i sengen, da Kaoru kom. Hun virkede lidt urolig og holdt krampagtigt fast sengekanten. Kaoru lænede sig over hende og talte lidt med hende, så nævte Kaoru: ”Kan du huske, vi har talt om Kristus?” ”Ja det kan jeg”, svarede bedstemoren. Kaoru talte til hende om at tro. Bedstemoren svarede: ”Kan sådan en som jeg virkelig godt blive kristen? Kaoru bekræftede og så bad hun med bedstemoren, om at Kristus ville komme ind i bedstemors hjerte.

Efter bønnen, fik bedstemoren en fredfult udtryk, hænderne, der havde holdt krampagtigt omkring sengekanten slap grebet. Der skal kun en bøn til, så kan Kristus ændre en person. Kristus siger: ”Se, jeg gør alting nyt”. Ja, selv en gammel bedstemor på 103, kan opleve fornyelse!

Du kan læse mere om vores arbejde på
www.hopehousekanazawa.com
Bodil og Shiro Nakabayashi

Projekt
5052 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5052 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Tanzania - af Tabitha og Torkild Jensen
Kære venner af Missions-Nyt.
Tusind tak for al den hjælp og opbakning som vi får igennem jer via Missions-Nyt. Det er så rørende for os, at I står sammen med os i arbejdet.

Det nye år har været præget af flere dejlige børnekampagner. Vi har fået syet en ’hare’-dragt, hvor en af fra teamet tager dragten på, og så løber ’den’ rundt i byen og fortæller om børnemøderne. Det er et helt fantastisk trækplaster. Ja vi må jo være snilde som slangen. ’Haren’ synger med på sangene og leger med børnene.

På sidste børnekampagne skete der noget meget underligt under filmen om aftenen. Alle var virkelig optaget af at se film, men pludselig blev der en vild forvirring og børnene begyndte at råbe og skrige og løb for livet og på et øjeblik var pladsen tom. Det viste sig, at nogle ondskabsfulde mennesker havde smidt en slange ind i skaren for at forstyrre og få folk til at løbe væk. - Slangen blev slået ihjel og snart var både børn og voksne tilbage på deres pladser for at se filmen færdig.

Ja fjenden gør alt for at forhindre de gode nyheder i at blive forkyndt. Men vi vil sætte vores lid til Herren og fortsætte med at evangelisere blandt børnene. HAN beskytter os.

Vi har haft ca. 30 kirkeindvielser i 2016. Ja Gud er virkelig god. Tænk at give folket en kirke som de kan samles i, det er mere end fantastisk.

Gud skal have al æren for arbejdet som vi får lov at stå i.
Tusind tak for jeres forbøn for os og arbejdet. Må Jesus rigt velsigne jer.

Kærlig hilsen fra Tabitha og Torkild.

Projekt
5066 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5066 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Palma mission -
af Peter og Anne-Lise Løbner-Madsen

Kære venner!
Vi vil begynde denne lille hilsen med at sige en rigtig hjertelig tak til Missionsfondens ledelse og Missions-Nyts læsere for de mange år, I har stået sammen med os i missionens tjeneste, helt siden vi startede som missionærer i 1962.

Gud velsigne jer alle for jeres udholdenhed og kærlighed til Guds hjertesag: at nå til jordens ende med Evangeliet! Gud vil lønne jer for dette store arbejde.

Vi har lige fejret vores 55 års jubilæum på Nyborg Strand Hotel som missionærer – samt Peters 85 års fødselsdag sammen med familie og 200 støtter og forbedere.

Ved samme anledning overførte vi vores ydre- missionsarbejde til vore børn, Lena, Torben og Dorrit. Lena har arbejdet i mange år med ”Håb for alle”, som driver mission både ude og hjemme, samt Torben og Dorrit, som har været missionærer i mange år. Det er en stor taksigelse og velsignelse for os, at de arbejder videre med den samme nød for mission, som vi har.

Vores præst, Morten, fra vores menighed i Blåhøj samt vore ældre ledere fra menigheden og vores søn, Svend, takkede Gud for de mange år, der er gået, siden vi startede og bad for vore børn, som nu løber videre med faklen til store dele af verden.

De første 4 år, vi arbejdede i Tanzania, var fulde af prøvelser med sygdom, dårlig økonomi og mange andre ting, men vi glemmer aldrig de mange dage, hvor lykkelige vi blev, da vi havde møder rundt omkring i området omkring Itigi og Singida, og så dyrebare mennesker komme frem til forbøn i kirkerne og gav deres liv til Jesus. Det var løn for al vor møje, og vi priser stadig Jesus for Hans store nåde over arbejdet. Vi byggede en lille bibelskole, hvor mange af disse kære afrikanske kristne blev dygtiggjorte til tjeneste som apostle, evangelister, profeter, hyrder og lærere, og de har i årenes løb ført arbejdet videre, så der nu er over 24.000 kristne i de danske missionsområder. Mange andre missionærer har været med i denne udvikling. Der blev bygget kirker, evangelisthuse, skoler, kliniker, børnehjem og bibelskoler, og af Guds store nåde blev alt betalt af trofaste kirker og trospartnere i Danmark.
Mens vi boede i Kenya for ca. 25 år siden, kaldte Gud en morgen på Peter og talte klart ind i hans hjerte: ”Nu er det for Gud og for Israel!” Sammen med arbejdet i Afrika begyndte vi at støtte Israel og undervise i mange lande om den store hemmelighed, der ligger i at kende vores rødder som kristne. Frelsen kommer fra jøderne, og vi følte meget klart efter et par år, at vi skulle satse på at være mere i Israel og velsigne og hjælpe Guds udvalgte folk. Helligånden talte til os om, at vi skulle gøre kærlighedsgerninger i Israel og fortælle jøderne om, at Gud stadig elskede dem, og vi skulle bringe Guds Ord tilbage til jøderne.

Vi fik lov til at dele vores vidnesbyrd med tusinde af jøder i årenes løb gennem vore bøger, kærlighedsgerninger og personlige samtaler. Med støtte fra Danmark har vi kunnet hjælpe landet i deres børneinstitutioner, dyrehaver og støtte til holocaustoverlevende og mange, mange andre ting. Alt til Guds ære!

På et tidspunkt begyndte vi at støtte Bibelselskabet i Jerusalem, så Guds Ord kunne komme ud i hele landet. Lederen for Bibelselskabet spurgte os en dag, om vi havde mulighed for at hjælpe dem med at lave en ny Bibel på hebraisk med henvisninger fra Det Gamle Testamente til det Nye Testamente og omvendt - og trykke den nye Bibel på letfatteligt hebraisk.

Unge jøder fra universiteter og andre steder havde bedt meget om en sådan Bibel. Vi vidste med det samme, at det var noget, vi skulle støtte fra Danmark, da det jo var med i det kald, Gud gav os fra begyndelsen! Vi havde ingen penge til det store projekt, men da vi skrev om det til vore trospartnere i Danmark og talte om det på møderne herhjemme, kom pengene ind! Bibelen blev skrevet, blev trykt på tyndt, fint silkepapir i Korea og indbundet i skind. Det var en stor dag, da den store sending ankom til Israel fra Korea! TAK og PRIS til Herren, som gjorde dette muligt. Senere er den blevet trykt i billigere udgaver tillige med mange bibeldele og undervisnings hæfter og bøger på mange forskellige sprog.
Da vi sad i flyet en dag på vej fra Danmark til Israel, talte Helligånden til os om, at vi skulle sørge for, at alle i Israel kunne få en gratis Bibel, hvis de ønskede en. Vi fik stadfæstet dette troskridt på en guddommelig måde, så vi samarbejdede med Bibelselskabets direktør, Victor Kalisher, om at gennemføre dette projekt.

Vi startede uden penge, men også i dette projekt gjorde Gud det umulige muligt, så vi sammen har kunnet fortsætte med at give gratis Bibler til alle i Israel, der ønsker det, der iblandt mange nye immigranter. Siden vi begyndte at velsigne Israel, er vi selv blevet meget velsignet!

Selv om vi pr. 1. april overdrog mange opgaver til vores børn, er det umuligt for os at stoppe. ”En gang missionærer – altid missionærer!” Sådan er det! Vi føler, Helligånden har talt til os om at gøre, hvad vi kan nu, for at nå hele verden! Jesus siger, at Evangeliet om Guds rige skal prædikes i hele verden, og så skal enden komme! Vi har fået lagt meget stærkt på vore hjerter at støtte kristen radio- og TV arbejde. Vi har kontakt med flere radio-og TV stationer, som når langt ud med Evangeliet, og dem vil vi støtte alt, hvad Gud giver os nåde til.

Vi er glade for, at vi nu bor i Brande, tæt på vores menighed, som har stået bag os i over 40 år. Her bliver vi aldrig arbejdsløse!
Mange kærlige hilsener
Peter og Anne-Lise Løbner-Madsen

Palma Mission har projektnummer
5215 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5215 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Filippinerne - af Abby og Peter Capili Hansen
Kære Missionsvenner
Angel Relief arbejder forsat hårdt med at hjælpe de fattigste på Filippinerne og med at udvikle nye ledere. Selvom vores budget er lille, prøver vi at gøre en forskel i menneskers liv, som slet ingenting har. Vi kan hjælpe lidt og bringe lys og håb i det deprimerende mørke som fattigdommen og håbløsheden er.

Der skal meget til for at give dem nyt håb, da livet i denne dybe fattigdom er så ufatteligt svær at komme ud af. Det er en stor opgave for familierne at få tre meget simple måltider på bordet hver dag. Mange gange er der intet andet en ris eller måske slet ingenting! Tusindvis af børn går sultne i seng hver dag. Underernæring er et stort problem i mange dele af Filippinerne.

I et land med så stor social ulighed og korruption er det vanskeligt for disse fattige at bryde fattigdommens onde cirkel. Når der så kommer nogle og skubber lidt i den rigtige retning, har det en enorm betydning for ikke bare den enkelte, men for hele familien. Angel Relief gør, hvad vi kan for at nå børnene fra disse fattige familier og hjælpe familierne med gratis mad. Hver uge når vi rigtig mange børn igennem børnekor, søndagsskoler i forskellige kirker og i vores lille missionshus. Vi har også mange special-events, hvor hundredvis af børn deltager.

En af de vigtigste opgaver i denne proces er at træne nye unge ledere, så arbejdet kan udvides og forsætte i mange år. Derfor at vi begyndt at rejse rundt til forskellige kirker i regionen og træner kirkerne i, hvordan de udvikler det mest effektive børneprogram blandt dem, der virkelig har behov for det. Selvom mange af disse kirke selv er utroligt fattige, er vores involvering en stor hjælp for disse kirker og præster, som så ikke føler sig så alene om udfordringerne.

Igennem vores børneprogrammer og lederskabstræninger prøver vi altid at opmuntre både børn og voksne til at uddanne sig og skabe drømme, som er mulige at opnå. Uddannelse er noget af det vigtigste for børnene, for deres fremtid og for deres familier. Hvis de gør det godt i den gratis offentlige skole, kan de opnå stipendier til Universitet. Men det kræver, at de bliver i den offentlige grundskole og bliver dygtige.

Desværre bliver mange fattige børn taget ud af grundskolen, da forældrene simpelthen ikke har råd til skoleuniform, blyanter, papir, mad mm. Her prøver Angel Relief at hjælpe. Hvert år har vi specielle arrangementer, hvor børn fra de fattigste familier får skolepakker med forskellige skolematerialer. Familierne ekstra ris, dåsemad, nudler, frugter, grøntsager mm. Den lille hjælp har en enorm betydning i det daglige liv.

En af de største udfordringer for vores missions- og nødhjæpsarbejde er, at vores budget er meget lavt. Mange gange har vi simpelthen ikke nok økonomiske midler til at gøre, hvad vi ønsker og bliver ind imellem nød til at sætte nogle af vores projekter på pause. Vi håber, at der er flere som vil støtte Angel Relief’s missionsarbejde på Filippinerne.

I 2018 planlægger vi nogle fremstød i Manila og har virkeligt behov for sponsorer, for at dette kan blive en virkelighed. Men vi tror på det. Igennem de ti år, hvor vi har drevet mission og nødhjælp på Filippinerne, har vi fået meget støtte til vores projekter og mange mennesker et blevet nået. Din støtte til Angel Relief igennem Missionsfonden er fradragsberettiget.

Husk at bede for vores team. Bøn har en stor betydning for vores arbejde. Der er en mærkbar forskel, når folk beder for os i Jesus Navn. TAK din støtte og forbøn!
Kærlig Hilsen Abby og Peter Capili Hansen.

Projekt
5972 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 -Tekst: 5972 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Missionsrejse til Sri Lanka - af Peter Christensen
Den 20. februar tog jeg på en missionsrejse til Sri Lanka, hvor jeg evangeliserede og underviste de næste 3 uger. Først oppe i de høje bjerge med teplantager midt på øen. Der er utroligt skønt oppe i den rene luft og noget mere køligere klima i de smukke bjergegne. Vi havde to pastorssamlinger, og en aften hvor jeg kunne træne en ledergruppe i evangelisation. Det var skønt at se, at Ordet blive virkeligt godt taget imod. Igen tak for forbøn, og tak til Gud som tillader os at være Hans medarbejdere og sønner og døtre.

Efter en uges tid i bjergene rejste jeg videre til Vaugnia, som er en af de store byer på Sri Lanka. Der var der møder i kirker og i hjemmene hver eneste dag - nogle aftener kunne vi besøge 2-3 hjem. Nogle gange tænker jeg,at det er mere en pastors arbejde at gå på hjemmebesøg end at prædike fra en prædikestol. Vi kom også ud i fjerne landsbyer, hvor trofaste medarbejdere starter pioner-menigheder.

Igen strakte vor Fader sin hånd ud med frelse af hele familier - og der skete også miraker. En hindu mand fik en frossen skulder fri - Hallelujah, og andre oplevede mirakler i ben og knæ. Specielt var det også at tale på en pastorsamling jeg ikke selv havde arrangeret. Det var de lokale myndigheder som uddelte sække af ris og andre fødevarer til fattige pastorer, og da de kom for at få det udleveret, kunne jeg prædike for 35 pastorer. Tak Gud for venligt indstillede myndigheder, som endog gør noget praktisk for Guds folk. Det ville være bedre om vi have en økonomi, som gjorde os i stand til at hjælpe mennesker i verden, og ikke omvendt !!!

Til sidst tilbragte jeg også en uge i Colombo, som er Sri Lankas hovedstad. Der var også møder iblandt singalesere. Det er rigtig skønt at se at evangeliet spredes også blandt dem, og ikke kun blandt tamilerne. Vi lever i en tid hvor Gud simpelthen ønsker at nå alle mennesker med budskabet om frihed for synd og skam og evigt liv i samfund med Herren.
1 Korrinterbrev kapitel 15 vers 58: ”
Derfor, mine elskede brødre: vær faste, urokkelige, idet I altid er rige i Herrens gerning, og idet I ved, at vort arbejde ikke er forgæves i Herren!”

Peter Christensen, Good News Global Outreach
Projekt
5582 i Missionsfonden
MobilePay til 42647419 - Tekst: 5582 / dit navn + cpr.nummer

Missions-Nyt nr. 2 - 2017 - Missionshjørnet af Gardar Ragnarsson
Lad jer til stadighed fylde af Ånden (Ef.5:18)
Der er mange løfter i Bibelen som Gud har givet mennesker og har de alle fået sit ”ja” og ”amen” i Kristus Jesus. Når vi tror på dem og tager mod det som Han har lovet i Jesu navn, bliver der en åndelig fusion og oplevelse ved troen. Gud bliver virkelig!

Ét bestemt løfte mindede Jesus dog sine disciple specielt om efter opstandelsen fra de døde, og det var, at de skulle blive iklædt kraft fra det høje – som Faderen havde lovet! (Luk.24:49)

De skulle ikke gå ud i offentlig vidnetjeneste med det samme, men blive i byen, indtil de havde fået det, som Han ville komme tilmed at sende over dem, - for, ”
når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner …” sagde Han. (Apost.1:8)

Dette var faktisk noget af det sidste som Jesus sagde til dem, lige før Han steg op til Himmelen. Han havde også sagt: ”
Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage, døbes med Helligånden”.

Selve døberen Johannes var i sin tid kommet til klarhed om denne oplevelse, da han sagde til alle: ”
Jeg døber med vand; men Han kommer, som er stærkere end jeg, - jeg er end ikke værdig til at løse remmen på Hans sko; - Han skal døbe jer med Helligånd og ild”. (Luk.3:16)

Der gik 10 dage mellem Jesu himmelfart og pinsedagens oplevelse. Disciplene havde i enighed holdt til i en ’sal ovenpå’ i et hus dér i Jerusalem, sammen med nogle kvinder og Maria, Jesu moder, og hans brødre – i udholdende bøn.

Pludselig skete det. Fra Himmelen lød der en susen som af et mægtigt åndepust som fyldte hele huset. Ildtunger viste sig som satte sig på dem, og de blev ALLE fyldt med Helligånden og begyndte at tale i andre tungemål efter hvad Ånden indgav dem at sige.

Disciplene havde Helligånden som pant og et segl i sine liv før pinsedagen. De var født på ny. Men her var der en ny udrustning og kraft meddelelse de oplevede som svar på bøn, i troens lydighed overfor det som Jesus havde sagt og befalet. En ny side af Helligåndens virkende liv. En Himmelsk velsignelse.

Vi må ikke glemme, at Helligånden er en PERSON, - den tredje person i Guddommen. Han er den Guddommelige Jesu Talsmand på jorden i dag. Højden, bredden og dybden af Ham kommer vi nok aldrig til at forstå til fulde her på denne side af evigheden. Men af nåde kan vi få lov til at opleve Hans berøring. Det er vores alles store behov i dag.

Som ”vind” og ”vand”, ”ild” og ”kraft” er nogle af de effekter som vi kan forklare os med, når Helligånden er på færde. Disse elementer er velkendte fænomener.

Vi behøver som aldrig før, at blive IKLÆDT kraft fra det Høje.

Evangeliet kan kun virke ved Helligåndens velsignede kraft, for da fødes troen ved Ordets forkyndelse som en fuld overbevisning. Ordet og Ånden er ét, og der skal der råde fuld balance.

Derfor er det så vigtigt at LADE SIG, - altid, - fylde af Ånden. Det har med vor tro og vilje at gøre, at vi vælger at underkaste os Hans Almagt og tager imod det som Han har at give – i dag!
Gardar Ragnarsson