Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Leder - af Kenneth Kühn
”For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene” (Salme 22;29)
I 1979 rystede den iranske revolution hele verden. Ayatollah Khomeini væltede kongedømmet og indførte sharia-lov i Iran. Visionen var at vise verden den ’sande Islam’.

Men Guds plan var en anden. I løbet af 90'erne begyndte iranerne at råbe til Gud i fortvivlelse over præstestyrets brutalitet. Som svar begyndte Jesus at åbenbare sig i titusindvis af syner og drømme overalt i landet. Undergrundskirken har siden vokset og spredt sig trods stærke forfølgelser. I 2015 var den Iranske kirke den hurtigst voksende i verden.

Hvad er så vores rolle i denne vækkelse? De to vigtigste opgaver er at bede for den unge iranske kirke og at støtte trykning og distribution af ’Det Nye Testamente’ på persisk. Det sidste kan du gøre gennem Missionsfonden ved at anføre projektnummer 5122 ”Iran” på din indbetaling.

Med denne opfordring indledes sommerens Missions Nyt. Her er dugfriske rapporter fra mange missionsfelter, der vidner om at Gud har nationernes skæbner i sine mægtige hænder.
God læselyst!

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Irland - af Tony og Agnete Simpson
Kære missionsvenner.
Cork med forstæder er en by på størrelsen med Aalborg. Hver lørdag har vi gademission i byens centrum. Den irske grundlov giver stor frihed i den retning på en måde, som er ret enestående i de fleste europæiske lande. Og midt i den forretningsmæssige travlhed og velstand er det ikke svært at finde tydelige tegn på menneskelig nød og elendighed. Og de samme behov for evangeliets budskag er skjulte bag de finere facader.

Vi glæder os til at få nye muligheder for at nå ud til byen med evangeliet, når vores nye ejendom snart bliver færdig til brug - og nye muligheder vil bringe nye udfordringer!

På vores udpost i Congo går arbejdet støt fremad. Dog er der blevet en del nye vanskeligheder med registrering hos myndighederne, da en del love er blevet ændrede.

Alberto er i fuld gang med at forberede sig til en måneds meget intensivt arbejde, når han skal rejse derud igen i 4-5 uger til sommer. Der er først og fremmest bibelundervisning, officielle sager, samt mange, mange ting der skal gøres derude. I år skal hans kone Angela med derud. Hun har en god indflydelse, særligt blandt kvinderne.

Vi véd, at de er i alle mulige farer, hvor de end går, når de er i Congo, så vi beder Gud om særlig beskyttelse for dem, til de kommer hjem igen.

For kun et par uger siden havde vi igen et besøg af en god gruppe kristne sigøjnere fra Frankrig i nogle dage. De gjorde besøg på lejrpladser og i hjem hos de rejsende her. En dags tid senere kom endnu en gruppe fra England for at arbejde sammen med dem. To af prædikanterne blandt dem er brødre. En af dem, Nino, gør regelmæssigt pionérarbejde blandt sigøjnere i Rusland og de forhenværende Sovjet-stater i Central-Asien, hvor Gud gør forunderlige ting.

Første gang vi traf Nino var for 26 år siden, da vi var på sommerferie ved den irske vestkyst. På samme tid var der en lille gruppe på 6-7 sigøjnere fra England, som var på kombineret ferie og forretningsrejse på en anden campingplads i samme landsby. Da vi fandt ud af, at nogen af dem var kristne, opsøgte vi dem og havde fælleskab med dem om Guds Ord i 3 dage.
Én af de der så os dér, var Nino. Men den gang ville han ikke gå Guds vej, så han gemte sig, da vi kom! Fra gemmestedet kunne han kigge inder en campingvogn og se Tony’s sko - og han bestemte sig for, at han ikke ville risikere at vise sig, før pastorens sko forsvandt!

Det lykkedes dog ikke for ham at løbe fra Gud. Nogle få år senere, da han var elev på sigøjnernes bibelskole i England, var Tony der som bibellærer, og da fortalte Nino os hele den historie! Nu har Gud ført os sammen igen så mange år senere for at nå de irske rejsende med evangeliet.

Benjamin
Der er blevet bedt meget for Albertos og Angelas 9-årige dreng, Benjamin. Han har haft en svulst i hovedet i en del år.

Da han var lille, var han til særlig forbøn i kirken, og efter den tid fik han ikke flere epileptiske anfald. Men for godt et år siden begyndte ham at få hovedpine. Skanningen viste, at svulsten var begyndt at vokse og trykke på hjernen. Specialisten i Dublin var i vildrede, da der ikke kunne opereres, hvor svulsten var.

Efter en del rejser til Dublin gav specialisten drengen nogen medicin, som man håbede på skulle kunne få svulsten til at svinde ind.

Der blev igen særlig forbøn for Benjamin her i kirken, og han har ikke haft hovedpine siden, og da hans far var ved specialisten med han for 6 uger siden, viste skanningen, at svulsten var svundet så meget, at specialisten var yderst forbavset, da det var langt ud over selv de bedste forventninger, og hjernen var fuldstændig uskadt og sund.

Alberto har selvfølgelig forklaret lægerne flere gange, at vi tror på, at Gud hører bøn og kan gøre undere. Nu beder vi alle om, at Gud vil fuldføre værket - og at andre må se, at Gud lever!

Tak for forbøn for os og arbejdet her. Kærlig hilsen, Tony og Agnete
Projekt 5076 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Peru - af Helmi og Felipe Castro
Familier ud af junglen!
I lang tid har jeg haft drømmen om at invitere præstefamilier fra junglen til nogle dage med opbyggelse og forkælelse uden for junglen!

I februar mødte jeg så to pastorer i Lima, og så satte vi datoer på dette: fra den 1. august og 5 dage frem i PIura, som er en storby ved kysten. Jeg tænker, at de gerne vil være i en by, men de vil også gerne se havet... Jeg vil også så gerne, om de hver kan få lidt, så de kan købe noget med tilbage...

Jeg har så også indbudt nogle præstefamilier fra bjergene, som også trænger til sådanne dage. De har ikke en gang penge til at tage til den nærliggende storby! Jeg var nogle dage hos en af familierne; hvor vejen ender og så fortsætter man lige nogle timer mere! De arbejder 7 dage om ugen for de har en spisesal for landsbyens børn, hvor 150 spiser fra mandag til fredag. Lørdag tager de af sted for at købe ind; det tager hele dagen og søndag i kirken! De trænger til nogle dage fri og at være sammen med deres egne børn, pigen hedder iøvrigt Helmi...!

I Danmark er det helt naturligt, at man har ferie og kan rejse og slappe af; det er umuligt for de fleste her. Når man er træt og bor ensomt, så bliver man nemt modløs. Disse dages formål er, at disse mennesker kan få et fornyet møde med Jesus og nye kræfter til deres tjeneste, på steder, som vi aldrig kunne nå.

På vejen tilbage fra dette sted oppe i bjergene, var jeg lige inden om en anden præstefamilie, som var med på vores internationale lejr for 8 år siden. Da deres unge søn så mig, så løb han hen til mig og gav mig et stort knus! For dem alle er det deres livs oplevelse, mest af alt, at der er nogen, som ser dem og gør noget for dem!

Jeg tænker altid på den præstehustru, som bad sin mand om at tage hende ud af junglen... Og det er selvfølgelig et umuligt projekt, for det er dyrt, og de er fattige. For måneder siden var der et stort udslip af råolie i floderne, og det er et problem, som det vil tage år at ordne. Det betyder, at deres livsbetingelser er endnu sværere.

Det er et stort projekt jeg har gang i! Det er rigtig dyrt med transport; flodfærgerne er dyre. Jeg regner med en udgift på omkring 90.000 kroner til disse dage. Det er ca. 1.500 kroner pr. person... Måske vil du være med til at glæde én?

Dette år har jeg rejst en masse og besøgt mange steder, hvor det er sjældent at en kvinde når frem og deler Guds ord. Det er specielt godt for de mange kvinder, som har et enormt behov for en skulder at græde ved, et knus, et ord og en glædesindsprøjtning! Jeg fryder mig over denne tjeneste, som bestemt ikke er nogen udflugt! Det er at bo på steder ofte uden vand, uden toilet, uden brusebad (i 40 graders varme!), lange rejser... Højdesyge... lopper, horder af myg! Sygdomme... Opkast... ! Men hvor er jeg taknemmelig til Herren at jeg må få lov!

”Hvad I har gjort mod en af min mindste”... Usynlige mennesker, som tjener Jesus, mennesker, som vi slet ikke ved findes, og under forhold vi ikke forstår. Men vi er ét legeme, et rige! Og så sender vi dem tilbage, fyldt af Helligånden, fyldt af ny passion! På den måde kan vi være med til at styrke og arbejde på de mest afsides egne!

Guds velsignelse og tak! Felipe og Helmi
Projekt 5079 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Grønland - af Ulla og John Østergaard Nielsen
Vi er glade for at vi kan skrive lidt om missionsarbejdet - eller skulle, vi sige menighedsarbejdet i Nuuk og i Grønland til bladet.

Menigheden i Nuuk oplever fortsat en god tid med mange mennesker til gudstjenesterne og nu igen en del nye. Som fx sidste søndag hvor en hel række ’nye’ damer var kommet til gudstjeneste, skønt de ellers bare var i byen for behandling på landets misbrugscenter. Dejligt at se at disse mennesker finder vej til kirken!

Der har de seneste to søndage været dåb og to nye er lagt til menigheden efter stærke vidnesbyrd om Guds indgreb i deres liv og ønsket om at leve et helt nyt liv. Dejligt at se en af menighedens nye unge ledere stå for dåbsundervisningen og selve dåben om søndagen.

Menigheden i Nuuk rækker også i dette år ud til byen Paamiut, med henblik på at etablere en menighed i byen. Der har nu været teams (to mands) afsted 3 gange og der har været fine resultater. Omkring 40 personer kommer til møderne og der er etableret kontakt til flere familier der ønsker at involvere sig i et kommende menighedsarbejde. Der sker både små og store mirakler under møderne og forbøn i hjemmene.

Lige før påske var Knud Petersen og Josef Mørch på tur til Paamiut og oplevede igen STORE ting. Gud greb ind med udfrielse, helbredelse, frelse og genoprettelse af ægteskaber og familie liv. De kom begejstrede hjem, lige som da Jesus havde udsendt de 70. En af oplevelserne var bl.a. at en familie oplevede en uforståelig ’bundethed’ i deres hjem. Gud viste dem at en ond ånd havde lagt sig om kvinden. Under forbøn fik de direkte instruktion fra Helligånden til at bede, og da de i et syn så jorden åbne sig, fik de besked på at byde ånden forsvinde ned i dybet! I samme øjeblik var det som om et blitzlys oplyste rummet og alle 4 personer i rummet så det. Øjeblikkeligt følte kvinden sig fri!
Der var ligeledes vidnesbyrd om helbredelser af diskusprolaps så vedkommende ikke længere behøvede at bruge sine krykker efter mødet!
En hel familie fik ’hjemmebesøg’. Familiens mange problemer var til dels åndelige, så efter forbønnen, var deres problemer løst, familien genforenet og fornyet i troen på Jesus.

Jeg vil gerne opfordre bladets læsere til at bede for Paamiut! At der må blive en samling i byen af de troende også når der ikke er gæster ude fra.
Bed for den kommende radiostation i Paamiut, og for at de, der bliver frelst og helbredt, må blive trofaste i troen og vokse.
Bed for de kommende ture til Paamiut og for økonomien i hele projektet.
Bed om at der må komme en leder, - eller at en familie vil flytte derog tage tjenesten op.

Vi har også kontakt til andre steder i Grønland, hvor der brydes nyt land. Bl.a. i Tasiilaq i Østgrønland. I slutningen af april blev der afholdt et åbent evangelisk møde i byen med lovsang, forkyndelse og forbøn for syge.
Omkring 100 personer kom til mødet og Gud greb ind. Flere tilkendegav overgivelse til Jesus og der var mange helbredelser i byens forsamlingshus den aften!

Lige nu er det ved at blive forår/sommer i Grønland, og i slutningen af juni rejser mange af kirkens folk til Ilulissat, hvor det årlige sommerstævne afholdes i år.

V ser frem til en spændende sommer, og til at Guds rige fortsat går fremad i Grønland.
Ulla og John Østergaard Nielsen
Projekt 5400 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Kenya - af Birgitte og Søren Pedersen
Kære venner og forbedere. Vi ønsker jer alle et rigtig godt forår og en god sommer.

Vi kommer til Danmark i perioden 6. juni til 5. juli, og glæder os til igen at møde venner, nogle få menigheder og naturligvis vores familie - heriblandt vore børn, som nu alle bor i Danmark.

UDVIDELSE AF VÆRKSTEDET
Gud kommer aldrig for sent
Sidste år i februar fortalte vi, at vi havde fået byggetilladelse fra kommunen til at udvide vores værksted. Vi begyndte at grave ud og gjorde klar til at støbe sokkelen, og en ingeniør kom ud og skrev under for, at vi nu kunne støbe. Dette gjorde han blot timer før en miljøgodkendelse blev forældet! Og når blot byggeriet var startet før forældelsesfristens udløb, så gælder miljøgodkendelsen. Ingeniøren vidste ikke noget om, at vi var under dette tidspres! Det fortæller os blot, at GUD ALDRIG KOMMER FOR SENT. Og det fortæller os også, at GUD ER MED når det gælder at udvide værkstedet.

Det er bibelsk at opleve kampe og modstand
Men så kom der modstand. Det kom ikke som nogen overraskelse. Det er dog ikke fra dem, der i sin tid kæmpede mod værkstedet. Tværtimod har den nye leder af den gruppe, som tog os i retten for en del år siden, været hos os for at give en undskyldning og bede om tilgivelse. Han fortalte, at han og andre medlemmer af gruppen var blevet vildledt og fejlinformeret – og så rakte han hånden frem mod os samtidig med at han bad om tilgivelse! Og naturligvis kunne vi tilgive.

Efter at kommunen har lyttet til de få, der nu har rejst modstand mod udvidelsen, har vi nu efter ca. et år fået lov til at fortsætte udvidelsen! Det har været hårdt, da der også i denne kamp har været meget løgn og bedrag, som ligger bag – løgn og bedrag som på mirakuløs vis er blevet afsløret for myndighederne.

Men når Gud er med os, hvem kan da være imod os? Des mere vi oplevede kamp, des mere kunne vi se, at det er GUDS VILJE, at vi udvider. Vi har virkelig pladsmangel og kan slet ikke fortsætte med arbejdet, som det fungerer i dag, hvis ikke vi får mere plads. Og Gud bekræftede ved købet af grunden på så stærk vis, at det var HER vi skulle være. Gud bekræftede også på mirakuløs vis, at vi skulle have en forholdsvis stor grund og ikke bare en del af den grund, vi fik. GUD FORUDSÅ at vi ville få brug for al pladsen.

Og det er helt bibelsk at opleve modstand. Nehemias er blot ét eksempel herpå. Ja næsten alle Guds tjenere i Bibelen oplevede modstand. Og disciplene blev af Jesus også lovet modstand og forfølgelser.

Det gælder også Herrens tjenere i dag. For os drejer det sig om at være LYDIGE overfor det Gud lægger hen til os, og i Johannes Åbenbaring kapitel 3 sidste halvdel af vers 11 står der, at vi skal holde fast ved det, vi har for at ikke nogen skal tage vores sejrskrans. Og så har vi midt i kampen, midt i stormen, måttet vælge at sætte vores lid til Gud og HVILE i, at han styrer og leder og fører os frem til Hans mål med os.

Et trosskridt

Vi glæder os naturligvis over, at vi nu har byggetilladelsen igen. Og så beder vi bare Gud lægge det økonomiske til rette. Vi har virkelig brug for et kæmpe økonomisk mirakel, men vi ved også, at vi tjener en stor Gud, og også økonomisk må vi bare sætte vores lid til Ham.

I juli er det 25 år siden, vi rejste til Kenya med et brændende kald i hjerterne til at bygge kirker – men uden at vide, hvordan det økonomisk skulle kunne lade sig gøre. Ja vi vidste ikke engang, hvordan vi selv ville få mad hver dag. Vi rejste ud i tro og tillid til, at Gud ville sørge for os – og sådan lever vi stadig.

Tak om I vil være med til at bede om, at vi må få midlerne til udvidelsen.

Eksisterende værksteds betydning
I år er det 10 år siden, vi fik tilladelsen til at bygge eksisterende værksted. Og værkstedet har siden slutningen af 2007 været ’redskab’ til produktionen af ca. 1000 bygninger, som i dag står rundt omkring i Kenya og i Syd-Sudan. Langt de fleste er kirker, men der er også nogle skoler, børnehjem og hospitalsbygninger. Og en del af kirkerne bruges endvidere til skole i løbet af ugen.

For menighederne er kirken blot et redskab - et stykke værktøj til at nå ud til lokalbefolkningen med evangeliet, omsorg og hjælp på anden måde.

En af menighederne, vi har hjulpet med en kirke, startede ved at Mohammed og hans kone Grace og en ven regelmæssigt mødtes for at bede sammen.

I dag tæller menigheden omkring 3000 medlemmer, og menigheden vokser stadig samtidig med at menigheden har startet udposter. Vi ’bygger på’ Mohammeds og Grace’s tjeneste – kirken er blot et redskab – en hjælp til selvhjælp.

I marts hjalp vi en af udposterne i Utawala med en tagkonstruktion til en kirke. Lederen for kirken skrev, at det gamle blikskur var for lille, og at den nye bygning er helt enestående og smuk og virker attraktiv på lokalbefolkningen.

Vi kan endnu ikke sætte tal på, hvor mange mennesker, der vil blive berørt af at vi udvider værkstedet. Men det bliver mange tusinde mennesker. Kun Gud kender tallet og betydningen heraf.

Kirker i de fattigste egne af Kenya
Vi har siden nytår hjulpet med at bygge 9 kirker i det fattige ørkenområde Turkana. Endvidere har vi bygget 2 kirker på den anden side af Turkana søen – et område hvor vi aldrig før har bygget, og hvor der er meget meget lidt missionsvirksomhed. De 2 kirker ligger i gå-afstand fra Etiopien, så om søndagen kom en del etiopere med til gudstjeneste i den nye bygning!

Menighed i Turkana bruger kirke til skole og barmhjertighedsarbejde
Sidste år i februar hjalp vi med en kirke i Turkana, hvor menigheden plejede at samles i ’kirken’ på billedet nedenfor.

De har for nylig sendt os en rapport, hvor de fortæller, at menigheden er mere end fordoblet. Før var den skarpe sol og til tider regn et stort problem.

Den nye bygning har været en fantastisk hjælp. De bruger den ikke kun til gudstjenester men har også startet en skole for både børn og voksne. Endvidere hjælper de forældreløse med mad og enker og fattige med mad og tøj. De føler, at bygningen er som et lys i landsbyen.

Menigheden oplever også, at de gennem skolen er i stand til at påvirke forældrene. Ja menighedens barmhjertighedsarbejde, hvor kirken er et redskab, har haft stor betydning for lokalsamfundet.


Til sidst sender vi mange varme hilsner og en hjertelig tak for forbøn og støtte.
Må Gud velsigne dig.
Birgitte og Søren Pedersen, Kenya
Projekt 5009 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Moldova - af Charlotte og Johannes M. Petersen
Kære Venner
I Østeuropa - og også i Moldova fejrer man i skrivende stund påsken. Når kirkeklokkerne ringer søndag den første maj, vil man ud over hele landet og 40 dage frem hilse hinanden med ordene: ”Kristus er opstanden”! Hvortil der skal svares: ”Han er i sandhed opstanden”! Det er absolut årets største højtid, og vi har i de sidste dage været ude i de små landsbyer med pakker med mad til de mest sårbare.

Efter 20 års missionsarbejde i landet er vi vant til at færdes i Europas fattigste land, men man vænner sig aldrig til de mange svære historier om familier, der er blevet ødelagt - eller synet af børn, ældre og syge, som er overladt til sig selv. Vores kald er, at budskabet om en ’Opstanden Frelser’ må blive mere end en religiøs hilsen. Den lokale social-assistent, som var med til uddelingen, stod og græd når vi bad for mennesker.

I hvert hjem vi besøger, får vi lov til at sprede evangeliet om Jesus og fortælle om en Herre, som i sandhed er opstanden og hvis kraft kan forvandle liv i dag. Det er særlig den unge generation vi er sendt til, og vi oplever hvordan nye døre åbner sig

Moldovas første nationale ungdomsorganisation
I marts kunne vi samle ca. 50 ungdomsrepræsentanter fra kirker i hele landet. Vi fremlagde visionen for en fælles ungdomsorganisation, som skal hjælpe de lokale kirker med bedre at kunne træne unge ledere og finde ressourcer til de mange lokale ungdomsklubber samt outreach på skoler og universiteter. Det er DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), som bl.a. vil hjælpe med projektet. De unge har selv udarbejdet visionen og missionen for denne organisation, hvis største formål er at styrke de unge med at sprede evangeliet blandt deres jævnaldrende.

Vækst i børne- og ungdomsarbejdet
Sommeren står for døren, og vi har som altid en travl sæson foran os. Vi holder hvert år flere lejre både på et stort lejrsted, som regionen her stiller til vores rådighed i hele august måned, og så er der de såkaldte ’daglejre’. 3 teams rykker ud i små landsbyer og bydele og sætter telte og trampoliner op. Teamene arbejder utrætteligt med at give børnene en fantastisk uge, hvor budskabet om Jesus lyder klart. Vi ser hvert år, hvordan teenager- og børne klubber bliver dannet gennem disse tiltag. Vi vil igen i år bruge skolernes 3 måneder lange sommerferie til at nå ud til børn og unge med disse sommercamps.

Vækst i Pigehjemmet
I sidste nr. af Missions-Nyt blev der skrevet en del om ’Pilgrims House’, som er ’vores’ hus for unge piger fra meget sårbare hjem. Huset blev indviet i november sidste år, og der bor i øjeblikket 5 piger og to medarbejdere.

Moldova er et land hvorfra mange unge piger bliver ofre for ’kvindehandel’, og vi takker Gud af hele vores hjerte for, at vi kan tilbyde unge piger et trygt hjem, hvor de kan få uddannelse og udvikle sig til sunde og ressourcestærke unge kvinder. Vi har oplevet stor forandring i mange af de unge liv. Flere af deres egne familiemedlemmer kan ikke genkende dem igen, og vi har set mange mirakler: genopbygning og lægedom igennem vinteren. Missionsfonden har skænket en gave til netop dette arbejde, og vi er nu i stand til at påbegynde fase 2.

Fase 2 er istandsættelse af en ’lejlighed’ på 250 m2, som vi har købt i den bygning, hvor også kirken har til huse. Lejligheden skulle give plads til yderligere 12-14 piger.

Vi bliver jævnligt kontaktet af myndigheder og privatpersoner og bedt om at tage hånd om en pige i nød. Behovet er enormt, og vi er klar over at Gud kalder os til at nå ud i de små og forladte steder omkring os for at redde unge liv. Visionen er at etablere et team, som skal arbejde med at opsøge og hjælpe unge piger fra landsbyerne og være en støtte i deres daglige udfordringer med f.eks. uddannelse. Vi vil på denne måde gerne være med til at forbygge at de ryger ind i farlige situationer, som de ikke kan kontrollere.

Ny missionsbase i landsbyen Nihoreni
Den lokale borgmester i vores landsby har tilbudt os en bygning ved siden af skolen. Bygningen er i dårlig stand, men da vi holdt et møde, hvor også skolens ledelse var til stede, blev vi bedt om at overtage stedet for at gøre noget blandt de lokale børn og teenagere. ”Kom og fortæl vore børn om Jesus!” lød det fra skolens side. En Færøsk hjælpeorganisation har i flere år sendt nødhjælp til Moldova, og de besøgte stedet for at undersøge, om den 400 m2 store bygning kunne bruges som lager for nødhjælpsarbejdet samt til folkekøkken og værested. Landbyrådet vedtog i denne uge enstemmigt at overdrage bygningen til ’Pilgrims International’ i partnerskab med ’Nødjælpsbussen’, på Færøerne!! Vi oplever, at Gud åbner døre til at gå ind i dette arbejde og glæder os til at se frugterne. I de mange års erfaring med folkekøkken i Falesti og landsbyen Hrubna har vi set, hvordan børn og unge igennem suppekøkkenet og ikke mindst de engagerede medarbejdere har brudt forældrenes mønster af misbrug og fattigdom og er vokset op til i dag selv at kunne række ud til andre omkring sig.

Kirkevækst og kirkebyggeri
Vores menigheds-sal er for lille, og det er et positivt, men virkeligt problem. Vi takker Gud for vækst og også for en bygning, som vi nu har betalt og ejer midt i centrum af Riscani, i det nordlige Moldova. Vi er nu færdige med tegningerne af det som skal være den færdige sal og lokaler til menighedens mange aktiviteter. Vi beder Gud om at kunne ombygge i salen og installere varme denne sommer. Salen har i de sidste vintre kun kunnet varmes med nogle varmekanoner, og det er ikke effektivt i 10 graders frost. Men menigheden har været trofast og klædt sig varmt og godt på til Gudstjeneste.

Menigheds-plantning har altid været en væsentlig og stor del af vores missions arbejde. For det første fordi vi tror på kirken som Jesu legeme på jorden og fordi vi ser, hvordan Gud igennem den lokale kirke rækker ud til mennesker og fører dem ind i et fælleskab, hvor de kan vokse og blive disciple.

Vi er altid gået ind til sådanne projekter i tro, og selv om vi som familie selv stadig bor i vore husvogne, har vi ved Herrens hjælp (menigheden) gennem årene været i stand til at købe og ombygge bygninger til kirker, rehabcenter og pigehjem og åndelige hjem for mennesker.

Vi takker alle jer missionsvenner for forbøn (det har vi stor brug for) og for støtte.Pilgrims International ved Charlotte & Johannes
e-mail: mail@pilgrims.dk
www.pilgrims.mono.net
Projekt 5163 i Missionsfonden, mærket ’Moldova’

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Xpect-Tanzania - af Margaret og Verner Madsen
Maj i Sanjaranda
Det har regnet og julestjernen blomstrer, hvilket minder os om Guds løfte i 1. Mosebog 8:22 ”Så længe jorden står, vil der være plantning og høst, kunde og varme; vinter og sommer, dag og nat.”

Bibelskolen åbner for et nyt semester den 2. maj, og vi ser frem til de studerendes ankomst. Skolens køkkenhave ser godt ud og forhåbentlig vil de universitetsstuderende få gjæde af en sundere kost.

I løbet af april har pastor Jens Haslund-Thomsen og Bjarne Christiansen fra Frederikshavn besøgt os. De havde travlt med at forkynde og undervise, samt arbejde på en plan over en foreslået udvidelse af bibelskolens gård.

De brugte også flere timer på at forsøge at få wifi-systemet op at køre, men desværre uden held. En tanzaniansk It-ekspert forventes at komme at hjælpe, og vi håber, at vi snart får en hurtigere og mere pålidelig internetforbindelse.

Verner har haft travlt med at bygge den nye sovesal.

Bush-teamet har planlagt to seminarer her i maj. Det første skal være i Arusha i pinsen, hvor præsten er uddannet fra bibelskolen. Det andet seminar er i en lille kirke uden i bushen, omkring 80 km. herfra. Det er en udpost fra en kirke, hvor både præsten og hans kone er tidligere elever på bibelskolen. Det er så opmuntrende at se unge mennesker, der arbejder energisk med Herrens høst.

Det er høsttid i marken, og selv om vejen stadig er meget våd, er det planen at begynde at høste majs i denne uge. Bed om, at arbejdet vil gå godt, og at høsten må være stor.
Vi beder om 150 studerende dette semester.
Vær med til at bede for, at Gud må bevare verner og teamet, når de rejser ud, og at de må blive godt modtaget og at deres tjeneste må være frugtbar.
Bibelskolen planlægger at udvide gården og er i øjeblikket i forhandlinger med lokale embedsmænd. Vær med til at bede for et vellykket resultat

Bibelverset som Helligånden har levendegjort for os i denne måned, er fra Romerbrevet 8:31 ”Behøver jeg at sige mere?. Når Gud er med os, hvem kan da være imod os?”

Vi sætter pris på jeres trofaste bønner og støtte - vær velsignet i Jesus navn!
Verner og Margaret, ’Epect Tanzania’
Projekt 5163 i Missionsfonden, mærket ’Xpect Tanzania’

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Filippinerne - af Abby og Peter Capili Hansen
I år er det ti år siden, vi startede vores humanitære missionsarbejde på Filippinerne. I løbet af disse ti år har vi spredt evangeliet til tusinder af mennesker og hjulpet tusinder af meget fattige på Filippinerne.

Det har været en fantastisk tid, hvor vi har oplevet at blive brugt af Gud på en speciel måde i forskellige sammenhænge. Vi har været på de farligste steder i Manila, været på steder med ekstrem slum, i Jungleområder, som er svære at komme til, og steder, som har været hårdt ramt af naturkatastrofer og det med det formål at hjælpe mennesker og give dem et lille håb.

I starten af vores missionsarbejde rejste vi meget rundt på forskellige steder på Filippinerne, hvor vi har haft mange møder, men i de senere år har vi koncerteret os om tre områder på Filippinerne, hvor vi er involveret i et mere kontinuerligt arbejde. De tre områder er Manila, Cebu og Leyte. At vi vil fokusere på disse områder skaber også mere kvalitet i vores arbejde og gør, at vi virkelig kan se nogle længerevarende resultater af vores arbejde, fordi vi kommer igen og igen og ser, hvordan arbejdet blandt de fattige udvikler sig.

Specielt i Leyte, hvor vi har en lille ’missionsfarm’ (Angel Relief Farm) med ugentlige børnemøder mm, kan man se en stor udvikling. Mennesker bliver forvandlet, og lokalsamfundet bliver forvandlet. Udover vores evangeliske helbredelsesmøder hjælper vi også de fattigste familier med skolematerialer til børnene og rispakker til familierne.

Vi uddeler også gaver og ris i forbindelse med vores kampanger, og børnene får gratis sund og nærende mad HVER uge i forbindelse med vores børnemøder, hvor de lærer om Jesus og biblen. Det samme er tilfældet med vores børnekor (Small Voices).

Alle de kristne ledere og pastorer, som vi samarbejder med, i Leyte får også mad, når der er kristen fællesskab og bøn i vores missionshus i Leyte. De lokale præster kan faktisk altid komme på vores lille farm og plukke deres egen mad i vores ’mad have’ hvor der er forskellige slags af frugter og grøntsager og urter. De kan også få en kylling! De lokale præster får næsten ingen løn af deres kirker, og på denne måde kan vi hjælpe dem. Vi er også begyndt at træne flere lokale medarbejdere til Angel Relief’s arbejde i Leyte. Alle frivillige medarbejdere får et certifikat. Seminarerne er udført af Crisologa og Ferdinand Capili. Vi har også andre leder seminarer i samarbejde med de lokale kirker. Det er et af vores mål, at løbende uddanne og træne nye ledere til vores missionsarbejde.

Gud har virkelig åbnet en dør i Leyte, og vi takker alle for forbøn. Bøn er mægtig og åbner døre. Tak til alle i Missionsnyt for jeres forsatte forbøn og støtte. Vi ønsker at forsætte vores gode arbejde her og andre steder på Filippinerne. Vi ønsker at se dette land forvandlet af Guds kraft og kærlighed. Og vi tror på, at vores lille indflydelse kan skabe en stor indflydelse i fremtiden. Vi påvirker en gruppe mennesker nu, som kan skabe en åndelig domino-effekt i fremtiden, og disse forvandlede mennesker kan nå endnu flere og ændre dette land. Måske bliver en af de fattige drenge eller piger den næste præsident. Man ved aldrig, og derfor er vores slogan også at ’hjælpe et menneske ad gangen’, og det spreder sig som ringe i vandet.

En af vores drømme er at bygge et missionshus i Cavite, som er tæt på Hovedstaden Manila. Et sted hvor vi kan træne unge mennesker i mission, hjælpe lokaler kristne ledere og have et nødhjælpspakkelager, som står parat 24/7 og altid er parat til katestrofenødhjælp samt et pakkecenter til nødhjæpspakker, som bliver givet til fattige i slumområder i Manila. Et slags ’mini-dreamcenter’ er vores drøm. Navnet på dette missionshus bliver: ’Angel Relief House of Hope’. Vi har grunden parat, og vi tror på, at vi kan få nok missions-sponsorer til at investere i dette projekt. Vi håber at du vil være med til at bede for denne drøm.

Vi har også snart flere kampagner, hvor vi vil dele tonsvis af ris ud og prædike evangeliet. Hvis du ønsker at støtte Angel Relief, kan du benytte Missionsfondens konto nummer og skriv vores projektnummer i besked til modtager. 5972 Angel Relief.
Tak for din forbøn og støtte.
Kærlig Hilsen Abby & Peter Capili Hansen, Stiftere af Angel Relief International
www.angelrelief.com

Projekt 5972 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Retten Til Liv - af Kerstin Hoffmann
Omgivelserne pressede til et forkert valg

”Kære lille du Jeg savner dig hver dag, og det er en stor sorg for mig, at jeg valgte dig fra. Jeg ville sådan ønske at du var her sammen med os, din familie. Det er som om, at der er noget der er gået i stykker inden i mig, noget der har svært ved at hele …” (fra mindesiden abortbarnet.dk)

Dette hjerteskærende brev er skrevet af en mor, der for sent opdager, at hun elsker sit barn, og at abort var et frygteligt forkert valg. Vi kender ikke hendes situation, om hun blev presset eller bare ikke havde tid nok til at tænke sig om. Det, vi ved, er, at der er rigtig mange kvinder som hende, der fortryder og går ensomt med det - for der var ikke andre, der elskede barnet nok til at støtte hende.

Rådgiver på kristent grundlag
’Retten til Liv’ er en kirkelig organisation, der kæmper for, at børn, som denne kvindes barn, ikke skal trues af abort, men skal have lov at leve og blive elsket! En kvinde, der er blevet mor, skal tilbydes hjælp og omsorg til at tage sig af sit barn og ikke stilles i det umenneskelige valg, den fri abort giver hende. Den nuværende danske lovgivning svigter både mor og barn.

Derfor driver ’Retten til Liv’ den anonyme telefon- og internetrådgivning ’Abortlinien’, der er et tilbud om rådgivning og praktisk hjælp til mennesker tæt på abort.

Kristen grundholdning og tung faglig ballast
Ved ’Abortliniens’ telefoner og brevkasse sidder dygtige, frivillige rådgivere. Disse mennesker er i det daglige sygeplejersker, læger, jordemødre, socialrådgivere mm. og tager hver aften disse vigtige, men også vanskelige samtaler. En samtalepartner, der kan lytte og stille enkle spørgsmål i en kaotisk situation, kan være afgørende for, hvilken beslutning der træffes.

I ’Retten til Liv’ ønsker vi, at mange flere må finde ’Abortlinien’, få mod til at lytte til deres hjerte og få den menneskelige, åndelige eller praktiske hjælp, de har brug for. Lad os stå sammen om at styrke ’Abortlinien’!
Mere info: abortlinien.dk
Kerstin Hoffmann, kommunikationssekretæri ’Retten til Liv’

Missions-Nyt nr. 2 - 2016 - Missionshjørnet - af Morten Patrzalek
”Gå ud i alverden”
Denne sætning har du måske hørt før. Jesus gav den som en befaling til sine disciple. De skulle prædike evangeliet for hele skabningen.

Denne befaling har vi som kirke i Blåhøj forsøgt at efterleve gennem mange år ved at satse på global mission. Faktisk var det så stor fokus at Herren på et tidspunkt måtte minde os om det han siger til apostlene, beskrevet i Apostlenes gerninger kapitel 1 v. 8. At vi skal være vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jorden ende. Som mange andre tolker vi det Jesus siger som tre områder. Det lokale, regionale/nationale og globale. Vi var så fokuseret på det lokale og globale at vi havde glemt det regionale/nationale.

Hvorfor siger Jesus nu det? Jeg tror at det er fordi der skal være en balance mellem de tre områder. Vi kan ikke nøjes med at opfylde en del af Jesus ord. Spørgsmålet er bare: ”Hvordan gør vi det så?” Her tror jeg at Jesus har en plan for den enkelte kirke som den kan vandre i. Når det nu er sagt, er det også mit mål at huske på den globale mission. At der er mennesker uden for Danmarks grænser, der har brug for at høre det gode budskab om Jesus. Der er velsignelse over at være en del af dette.

”Gå ud i alverden” var også overskriften for en inspirationsdag om mission der blev afholdt i Betania KirkeCenter i Blåhøj i januar måned. Dagen blev afholdt som et samarbejde mellem DAG gruppen og Frikirkeledere. DAG står for Danish Advise Group, som er en samling af kirker, der har det til fælles at de har missions arbejde i Tanzania. Knap 40 var samlet denne dag. En mangfoldighed af forskellige satsninger på global mission var repræsenteret for at inspirere hinanden. Stemningen var god og undervejs udfordrede Herren også forsamlingen.

Der blev også arbejdet i grupper omkring emnerne: ”Hvad kan man bruge inspirationsdagen til?”. ”Hvordan bringer vi missionsgløden videre til den næste generation?” Der blev også lavet en indstilling til det team der arbejder med sommercampen i Mariager om hvordan man kan fremme missionstanken på årets sommercamp. Alt dette er ved at blive bearbejdet til at blive sendt ud til deltagerne. En god og inspirerende dag der ventes at blive gentaget i 2017. Vi er stærkere når vi står sammen og arbejder sammen - så lad os minde hinanden om Jesu ord: ”Gå ud i alverden”
Morten Patrzalek