Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Leder - af Elly Lohse
Guds gave til os!
I begyndelsen var Ordet (Jesus), og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Alt er blevet til ved det. Og Ordet (Jesus) blev kød og tog bolig iblandt os. Joh.Ev.1.

Gud skabte mennesket i sit billede, fordi Han ønskede at være sammen med os; men vi syndede, og Gud kan ikke være sammen med synd. Men så højt elskede Gud verden, at Han havde en plan, så ingen mennesker behøver at fortabes. - Her skulle kamp til, og Gud kender ikke andre kampmidler end kærlighed.

Derfor gav Gud sin enbårne søn. (Ordet) Jesus blev mennesker lig - prøvet i alt! Es.53. Han kom som et uønsket barn (i jødernes øjne et barn, som var avlet i synd); han blev flygtning; prøvet med sygdom; misforstået; tortureret; døde en grusom død for at betale vor skyld - men han opstod igen. Alt dette er sket, for at enhver som tror på Ham (Jesus) ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Enhver som tror på Jesus! - Det kan være alle, og alligevel har den enkelte selv ansvaret for sin frelse. - Der er mennesker, der mener, at det enkelte menneske ikke er velegnet til at tage en beslutning om sit åndelige tilhørsforhold, og der arrangeres i kirkeligt regi en nem pakkeløsning med vedtagne ceremonielle foranstaltninger. Tro det ikke! - Gud giver selvstændighed til den enkelte: ”enhver som tror på Jesus” Joh.Ev. 3,16

Guds gave er evigt liv, og det er betinget af dette ene:
TRO PÅ HERREN JESUS KRISTUS.

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Irland - af Agnete og Tony Simpson

Kære missionsvenner
Så lykkedes det endelig!!! Kirkebygningen er vores! Vi har netop skrevet under på de sidste papirer og kan nu begynde den endelige indretning.

Og samtidig fortsætter arbejdet på alle fronter: I Cork by, hvor unge mennesker på gaden modtager traktater - ofte med glæde!

I menigheden og blandt de rejsende folk - både de der er med i menigheden, og de der bliver evangeliserede. Her er rejsende fra menigheden samlede til dåbshandling ved floden;
og sidst - men ikke mindst - vores udpost i Kimwenza i Congo.

Først i oktober blæste en tornado halvdelen af taget af kirken i Congo. Skolebørnene samles her under den resterende halvdel af taget!
Vi var i stand til at give Alberto en sum fra kirken i Cork, som han kunne sende derud til tagreparation med det samme. Nu er kirken repareret, og stedet hvor vinden kunne løfte taget, er blokeret!
Skolen er i fuld gang. Nu er anden klasse også begyndt i år!
Her poserer nogle af skolebørnene uden for kirken sammed med deres lærere.

Bedre sent end aldrig!
Denne store dreng er 12 år. Han har aldrig gået i skole før og er lige begyndt i første klasse!
Tak for forbøn for alle fronter - og for os.
Kærlig hilsen Tony og Agnete Simpson - Projekt 5076 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Peru - af Helmi og Felipe Castro

Vi er blevet varslet om et kommende kraftigt ’El Nino’ uvejr - muligvis historiens hidtil værste!!

Alle præste familierne skal have en nødpakke med fødevarer! Det er omkring 70 familier. Pakken må ikke røres, før behovet er der! Sidste gang med et kraftig El Nino uvejr blev alle total isoleret, og havde ikke noget at spise, og denne gang bliver det værre. Selvom alt er roligt endnu, så stiger priserne på madvarer hver dag! 5 procent på en uge! Officielt! Men jeg ser, at det er meget mere. Jeg har fået en hel klar ordre fra Herren til dette! Så om det så betyder, at jeg ikke har til præstefamiliernes juleudflugt her i Trujillo, så er det her mere vigtigt!!! Når først uvejret er der, så er det for sent!!! Jeg vil være super glad, hvis jeg kan få pakker for ca. 150 kroner til hver familie...

I tro købte jeg for 10.000 kroner mad. Vi fik det hele i den samme butik. Pigen der ekspederede os lavede vores regning, og da det var gjort, og hun præsenterede det for ejeren, fik hun skæld ud, for mens vi var ved at købe, kom der nye forsyninger til butikken og meget dyrere! Guds velsignelse!!! Maden stiger hver dag!!!

Til hver præstefamilie fik vi: 10 kilo ris, 5 kilo sukker, 1 liter olie, 2 kilo spagetti, 4 dåser tun, stor pose havregryn med quinua, 2 poser havregryn, 1 pose salt, 4 dåser mælk, kaffe, kakao, tomat puré, 10 pakker salte kiks, 6 pakker søde kiks, gelé - og så oven i, hvad der blev til overs!

Efter indkøbene forberedte vi pakkerne. De tomme kasser kom ud på gaden til en mand, som samler affald til genbrug næste dag. Da han kom og så de mange kasser blev han glad, og præstens kone fortalte ham om Jesus og gav ham noget af det, som var blevet til overs. Han tog imod Jesus! Så allerede med kasserne var der en stor velsignelse!

Præste familierne var så glade for deres pakker, som de fik besked på at vente med at bruge, til det bliver nødvendigt...
I tro betalte jeg også til et hustag... Håber stadig på at kunne få støtte til tage...! Forestil jer kun at have et flettet stråtæppe som tag og voldsom regn! Flere fortalte, at sidste gang mistede de alt, for hvis taget ikke er ordentlig, falder huset sammen, da det er lavet af ler. De mindes tider uden mad... Helt uden mad! De var så taknemmelige! Og alle udtrykker deres bekymring for El Nino, beder om barmhjertighed...!

Vi har samtidig holdt menighedens 40 års jubilæum, så der var festligheder og møder! Og march gennem byen! Der kom 800 fra udposterne (som alle skulle spise!), og det var så festligt og masse af glade mennesker, som gik dansende og syngende gennem byen! Fattige mennesker, som har modtaget Jesus og fryder sig i ham.
Om morgenen efter en lang aften var der morgen andagt oppe på bjerget med fuld lyd anlæg, så det kunne høres ud over byen. Så det var tidligt op og bestige bjerget og så prise Herren! Så dejligt! En stor gruppe deltog!

Til mødet glædede det os at se en kær mand fra menigheden, som har fået sit ben taget af, i kørestol danse for Herren og spille på tamburin! Ikke noget med sure ansigter!
Fra en præstefamilie fik jeg en levende kalkun. Nogen havde givet dem, og de gav kalkunen videre til mig med stor kærlighed. Den kunne ikke lide busturen, så nu har vi slagtet den, og så ryger den i fryseren til en god middag!

Hver dag spørger nogen om hjælp til deres jule arrangementer. Det er ikke nemt for mig... Jeg kan jo ikke hjælpe alle, men det er ikke altid, at de forstår det.

Her i byen har vi tre udtørrede flodlejer, og når der kommer så megen regn, så fyldes de op igen. Men folk har bygget der, og det værste er, at der også er en kirkegård. Ved sidste El Nino flød mange lig og knogler rundt i hele byen, og siden den gang, har de begravet yderligere 5000 mennesker i den del af kirkegården! Uansvarligt af myndighederne, at de tillader det!

Her i huset skal vi også have lavet lidt forberedelser til regnen, så vandet kan komme væk fra taget...

Tak for jeres forbøn og støtte! For mig er det fantastisk, at få lov til at være jeres forlængede arm her i Peru!
Knus fra Felipe og Helmi Castro - Projekt 5079 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Bibler til Israel - af Peter og Anne-Lise Løbner-Madsen

Vi har med stor glæde og taknemmelighed modtaget gaverne til missionsarbejdet gennem Missions Nyt. Må Gud velsigne jer for det store arbejde, I gør i Jesu navn!

Sidste gang vi fløj til Israel, sad jeg og takkede Gud for alt, hvad Han har hjulpet os med i den sidste tid, bl. hjælp til ofrene for oversvømmelsen i Malawi og penge til en bil til en organisation i Israel, som deler mad ud til de ældre nødlidende og børnefamilierne, som har det svært.

Pludselig talte Helligånden tydeligt til mig i mine tanker om, at vi nu skulle sørge for, at vi i fremtiden fik delt bibler ud i Israel - gratis til alle, der ønsker det. Jeg var klar over, at det ville koste mange penge! Men da jeg bad, sagde Helligånden til mig – det samme, som Han sagde til hyrderne på marken, da Jesus var blevet født -: ”Denne glæde skal være for hele folket!”

Jeg fortalte det til Peter, og vi var begge sikre på, at det var Guds vilje. Vi ville begynde at bede for dette store projekt og se, hvordan Gud ville hjælpe os at gennemføre så stor en opgave.

Dagen efter vi ankom til Israel, ringede en troende ven fra Danmark til os, som vi ikke havde set i mange år. Han sagde: ”Nu har I hjulpet syge børn og mange mennesker i nød. Jeg tror, I skal til at give jøderne Guds Ord. Giv dem Bibler! Jeg sender et beløb med det samme!”
Det stadfæstede de tanker, Gud havde givet os, og vi ringede dagen efter til det israelske Bibelselskab og spurgte direktøren dér, om de var villige til at hjælpe os, så snart vi havde pengene. Han blev meget glad og begejstret og sagde: ”Ja, vi har lige præcis afsluttet et andet projekt og er klar til at starte et nyt. Det vil glæde os meget!”

Det hele gik meget hurtigt, og inden vi havde skrevet ret meget om det, kom der en god gave fra Missionsfonden og fra andre venner. Det var et meget stort og glædeligt mirakel for os. Vi fik nemlig det kald fra Gud, da vi startede at arbejde i Israel for over 20 år siden, at vi skulle gøre kærlighedsgerninger og være med til at give Guds Ord tilbage til jøderne. Vi fik det fra dem, og vores Frelser, Jesus kom fra dem, og det var det største, vi kunne opleve, at vi fik lov til at give dem Guds levende Ord gennem både Det gamle og Det nye testamente.

Nu er der gået nogle måneder, og vi har fået penge hver måned, så Bibelselskabet kan få trykt mange bibler og delt ud til tusinder af mennesker,- både på hebraisk, arabisk, russisk og mange andre sprog. Det er vidunderligt, at vi kristne fra Danmark kan være med til at give dem Guds Ord gratis.

Samtidig har Gud velsignet os, så vi ud af jeres og andre venners gaver har kunnet fortsætte med at gøre kærlighedsgerninger blandt holocaustoverlevende og de mange børn, vi arbejder med i Israel.
Vi er meget taknemmelige, hvis I fortsat vil være med til at velsigne Guds folk. Han vil lønne enhver glad giver.

Og tusind tak til jer, der vil bede for os og de mange behov, vi møder hver eneste dag.

Der er 8 forskellige organisationer: børnehjem, børnehospitaler, holocaustoverlevende, nogle der hjælper sultne og fattige, syge og svage, som har fortalt os om de store behov, de står i. Vi har besluttet at gøre alt, hvad vi kan, for at give dem alle hjælp i form af gaver til jul, så de kan opleve Guds kærlighed, når de fejrer deres Hanuka – lysfest, mens vi fejrer jul.

Må Herren give jer alle en rigtig velsignet jul og et fredfyldt nytår!
De kærligste hilsener og tak!
Peter og Anne-Lise Løbner-Madsen - Projekt 5215 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Tanzania - af Tabitha og Torkild Jensen

Vi har haft et par rigtig triste dage, da en af vores meget gode bekendte, en kvindelig præst ved navn Lightness, er blevet banket sønder og sammen af sin mand.

Ægteparret er ikke skilt, men manden har forladt konen og deres 2 børn for flere år siden. Alligevel kom han hjem ind i mellem, men kun for at hente penge.

Denne gang skete det forfærdelige, at han kom for at dræbe sin kone!

Han kom hen på aftenen medbringende en panga (en stor kniv) og en stor hammer. Først låste han børnene, der er hhv. 12 og 9 år gamle, inde på et værelse, derefter slæbte han konen ind i stuen, hvor han begyndte at banke løs på hende med hammeren. Hun fik adskillige slag i hovedet, til hun til sidst lå bevistløs i et blodbad, hvorefter manden forlod huset.

Naboerne havde hørt de høje skrig og kom løbende for at hjælpe. Sammen med nogen fra kirken fik de hende kørt til politistationen, da det er nødvendigt med en politianmeldelse for at kunne blive indlagt på hospitalet. Den ældste af børnene fortalte politiet om hele forløbet, også hvordan moderen havde skreget.

De fandt en fra kirken, der kunne køre hende til sygehuset i Arusha, en tur på 120 km., hvortil de ankom kl. 4 om morgenen, hvor hun stadig var bevidstløs.

Hun blev desværre ikke indlagt, da de stakkels folk ikke havde tilstrækkelig med penge. Til alt held indvilgede hospitalet i at hjælpe med at stoppe blødningerne.

Vi blev ringet op tidligt om morgenen og sagde straks: ”Skynd jer at få hende indlagt, så sørger vi for at betale hendes hospitalophold!”

Røntgenbillederne viste at knoglerne i overkæben er knust/brækket flere steder. Desværre har de ingen læger der kan operere hende her i Arusha, derfor skal hun overflyttes til Dar Es Salaam knapt 700 km. herfra. I skrivende stund har vi netop fået hende fløjet derned. I Dar Es Salaam findes der en dygtig kirurg, der er specialist indenfor knoglebrud.

Munden er så hårdt medtaget, at hun hverken kan spise eller drikke. Hun er blevet syet inde og udenfor i munden. Heldigvis har tænderne ikke taget alvorligt skade. Nu håber vi så, at lægerne i Dar Es Salaam kan redde hendes overkæbe. Hendes hænder er også meget medtaget af dybe sår, da hun har forsøgt at holde dem op for ansigtet for at beskytte det.

Det var tilsyneladende mandens mening at slå hende ihjel. Det sagde han højt og tydeligt, selv børnene hørte det.

Vi har kendt denne kvindelige præst igennem mange år. Hun har fået en præsteuddannelse på 3 år og er præst i en landsby nær dyreparken Lake Manyara.

Vi har besøgt hendes kirke for ikke så længe siden. Hun har for et par år siden iværksat dette enestående pionerarbejde helt fra bunden af og har p.t. ca. 60 medlemmer. Hun har gjort et fantastisk stykke arbejde for at nå mennesker med evangeliet, selvom området, hvor kirken ligger, er stærk muslimsk.

Børnene er taget med her til Arusha, da de er frygtelig bange for at deres far skal komme igen. De ser meget forskræmte ud og græder meget af tiden, samtidig med de spørger, om deres mor vil overleve.
Vi håber at manden bliver fanget, så Lightness og hendes børn igen kan komme til at leve i fred.

Med denne beretning vil vi spørge om der er nogle som vil hjælpe os med at dække hendes udgifter til hospitalsopholdet og flyet til Dar Es Salaam. Hendes familie er meget fattige og har ikke mulighed for at hjælpe økonomisk.

Tak for forbøn for denne hårdt medtagne kvinde, der behøver et Guds mirakel. Husk også børnene, som er så chokeret over, at det deres far kunne finde på at forsøge at slå deres mor ihjel.

Kærlig hilsen fra Torkild og Tabitha Jensen - Projekt 5066 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Japan - af Bodil og Shiro Nakabayashi

Kære missionsvenner.
Vi vil gerne give en hilsen her fra Hope House, som er en kirke og et missionsarbejde i byen Kanazawa på vestkysten af Japan. Som berøringspunkt til byen driver vi caféarbejde og engelskundervisning for børn og voksne. Om søndagen samles en meget international gruppe til gudstjeneste og fællesskab.

Nu har vores café eksisteret i 6 år (2009-2015) og vi er efterhånden I berøring med rigtig mange mennesker. Vi oplever at være inde i en stabil, men udviklende periode, hvor vi ser folk fra vores udadvente arbejdsgrene begynde at besøge kirken om søndagen.

Vi har ved Guds store nåde kunne døbe 4 denne sommer, men vi længes efter at se mange, mange flere blive berørt af Kristi helbredende og livsforvandlende kærlighed. Personligt er jeg og min mand, Shiro, meget glade i vores arbejde for kirken, og vi er taknemlige for, at vi har et stærkt team omkring os.

Her I foråret modtog Hope House 25.000 DDK af missionsfonden fra jubilæumsindsamlingen i 2014, og vi er allerede blevet velsignet med bl.a. en ny printer, som var meget nødvendig, idet vores forrige netop var gået i stykker. Vi har også et ønske om at få udbygget vores salgshjørne i caféen med relevant og appellerende kristent literatur, hvilket disse penge også vil gøre mulig for os.

Vi ser, hvordan Gud altid er der til at hjælpe os med vores behov, og hvordan han kalder sine børn til at støtte op om Hans mission. Tak til alle der beder og giver til missionen. Vi glæder os til at dele flere glædelige nyheder om Guds arbejde her i Hope House.

Mange kærlige hilsener.
Shiro, Eichi, Celia og Bodil Nakabayashi - Projekt 5052 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - NLO, Tanzania - af Hannah og Egon Falk

Vi blev rørt til tårer da vi så syge og lidende mennesker komme frem til forbøn ved vores kampagne i landsbyen Gitting.
Nogle lå bag på åbne pickups og andre blev fragtet på cykler, og mange flere blev bragt i de kærlige arme af familie og venner. Nogle var døende, andre havde forfærdelige smerter og en mand havde en tumor på sin skulder dobbelt så stor som hans hoved. Mødre holder deres små babyer i deres arme højt over deres hoveder for at vi skal se dem og bede for dem.

Det er umuligt at forklare vor glæde da en lille lam pige for første gang bevægede sit hoved, arme og ben. Glædestårer strømmede ned af moderens kinder, noget vi aldrig vil glemme. Når blindes øjne åbnes, og lamme kaster deres stokke og begynder at springe og danse på platformen – det er hellige øjeblikke.

Den største glæde og belønning er at 1825 mennesker blev frelste og registrerede for opfølgning i den lille landsby.

Fra dybet af vore hjerter takker vi dig for din støtte til vort missionsarbejde i Tanzania. Uden dig kan vi ikke gøre noget som helst, og sammen kan vi nå mange flere lidende mennesker med Evangeliet.
New Life Outreach, ved Hannah og Egon Falk, Tanzania - Projekt 5270 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Dansk-Jødisk Venskab - af Eva Ravn Møenbak

Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til Missionsfondens gavegivere for al støtte til Dansk-Jødisk Venskabs arbejde i Israel. Tak for trofasthed og giversind.

Dansk-Jødisk Venskab (DJV) er en kristen Israel-organisation, der ser det som sin opgave at være i en diakonal tjeneste over for Israel og det jødiske folk. Diakonien, som er omsorg for fattige og udsatte mennesker, har altid kendetegnet den kristne tro. Som en fælleskirkelig, humanitær organisation rækker vi ud med hjælp og omsorg til nogle af de mest udsatte befolkningsgrupper i Israel, og er dermed et konkret vidnesbyrd om, at der er danske kristne, som forstår de udfordringer, Israel står overfor, og som er parate til at hjælpe. Den bibelske inspiration henter vi fra Esajas 40, 1-2: ”Trøst mit folk, trøst det!”, og også fra Jesu egne ord om, at ”alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig” (Matthæusevangeliet 25,40).

Dansk-Jødisk Venskabs humanitære hjælp er blevet formidlet til dels udsatte børn og unge fra socialt belastede miljøer, dels til fattige, børnerige familier. Vores samarbejdspartnere, som er organisationerne Orr Shalom og Ahavat kol Israel, organiserer hjælpen, og Dansk-Jødisk Venskabs officielle repræsentant i Jerusalem, Dan Herron, er tovholder for foreningens hjælpeprogrammer. Vi har således et medansvar for driften af 10 familiegruppehjem med ca. 11 børn i hver. Derudover fungerer Dan Herron som engelsklærer og mentor for nogle af børnene.

Et nyt projekt i 2015 har været hjælpen til ’Lone Soldier’, der kan sammenlignes med KFUM’s soldaterhjem i Danmark. En enlig soldat er et ungt menneske, der ikke har et familiært netværk i Israel og derfor befinder sig i en udsat situation. Dansk-Jødisk Venskab yder her en kærkommen social hjælp til Israels ca. 5.700 enlige soldater.

I 2015 har dansk-Jødisk Venskab også kunnet give hjælp og støtte til ’aliyah’, jødisk indvandring til Israel. Vi har gennem den israelske hjælpeorganisation ’Jewish Agency’ kanaliseret vores hjælp primært til jøder fra Ukraine og Frankrig, der grundet de usikre forhold og antisemitisme i deres egne land, ønsker at immigrere til Israel.

Man kan støtte økonomisk, men man kan også selv rejse til Israel. Dansk-Jødisk Venskab formidler volontørophold på sociale institutioner forskellige steder i Israel til stor glæde for både DJV-volontørerne og de mange mennesker i Israel, der nyder godt af hjælpen og omsorgen fra kristne i Danmark.

Igen hjertelig tak for al støtte til arbejdet i Israel, og tak at vi også må regne med jer i tiden fremover.

Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab - Projekt 5017 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Paraguay - af Laura Axell

Kære læsere af Missions-Nyt
På egne og Tirsas vegne vil takke for jubilæumsgaven som blev indsamlet i 2014 til arbejdet blandt børnene på børnecentret Mbayué i Paraguay.

Tirsa gik længe gået og tænkte meget på, hvordan denne jubilæumsgave bedst kunne bruges i arbejdet, blandt de mange trængende behov der er på børnecentret. Til sidst blev vi enige om, at sætte skabe op på centrets køkken, da det er meget svært at holde orden i tingene, når det hele skal have plads på borde, stole eller gulvet. Det er jo ikke almindeligt, at der kommer en sum, som kan dække sådan et køb. Og hvilken lettelse! Nu har til og med medarbejderne hver et sted til deres private ting, mens de er på centret.

Køkkenet, som til hverdag er næsten børnefrit, giver en god mulighed for at have ting i fred i disse skabe. Skabene er nu inddelt i afdelinger, så der er et ret stort afsnit for køkkenet, et for spisesalen, for børnenes arbejde, materialer o.s.v. Det er en virkelig en stor lettelse, som vi meget gerne vil sige et varmt tak for helt fra det dybeste af vores hjerter.

Denne gang blev jeg tre måneder i Sydamerika, for at have tid nok til at gøre en rigtig indsats. Allerede den første dag tog Tirsa mig med ud for at besøge børnene i deres hjem. Måske var det alligevel mest for at jeg kunne se, hvor mange tilflyttere der var kommet til i året løb, i bydelen hvor vejene endnu ikke har navne. Hjemmene er hverken flotte, behagelige eller særlig velegnede til beboelse, men det er vigtigt at have god kontakt med forældre til de børn, der kommer på børnecentret. Mange af børnene har forskellige traumaer. Opdragelsen er vel heller ikke altid så hensigtsmæssigt, selv om forældrene elsker deres børn. Mange af disse forældre har selv så meget at kæmpe med, at der ikke er overskud til børnene.

En af de mange drenge, som kommer på centret, har aldrig kunnet tale forståeligt, for det meste sagde han ingenting. Nu er han 8 år gammel og er blevet mobbet helt fra lille, til og med hans brødre var stygge imod ham. Selv om 4 af hans 6 søskende deler en voksenseng, så havde Marcelo sin egen lille tremmeseng, der er så kort, at det er nødvendigt for ham at sove sammenkrøbet nat efter nat. Det må havde været en lidelse for drengen ikke at kunne strække sig ud!

En dag hører Tirsa, at der ville komme nogle amerikanske læger til landet, som ville udføre 50 operationer gratis i Paraguay. Hun ringer resolut til organisationen og fortæller om Marcelo tungebånd, der er så kort, at han ikke kan udtale ordene rigtigt. At det kun ville være en lille operation, men også at det ville forvandle hele Marcelos liv.

Marcelo, der aldrig har været uden for bydelen, var vildt skræmt af de store huse, trafikken og alt det ukendte, så han holdt sig meget tæt ind til Tirsa, som også måtte have ham i skødet til bedøvelsen. Da han faldt i søvn kunne lægen skære tungen fri, som den første af de 50 patienter de skulle operere.

Få dage senere kunne Marcelo tale. Munden har da heller ikke stået stille siden. Den forhutlede dreng, som havde hørt om, at Jesus kunne helbrede, havde bedt Gud dag efter dag om hjælp. Nu så han Guds kærlighed i aktion, og det medvirkede til at han har gjort et ordentlig hop fremad i skolen. Han er flittig og dygtig, og glæden er så stor, at hans selvværdi nu ligger helt i top!

På min lange rejse, som også gik igennem Argentina og Brasilien, mødte jeg nogle af de børn, som voksede op på børnehjemmet Filadelfia eller på et af børnecentrene. Det er uden tvivl et arbejde, som har givet rigtig gode resultater.
Disse ’børn’ sidder i dag i gode stillinger og tjener Gud sammen med deres familier. Utroligt at flere af disse ’børn’ er i dag over 50 år! - Vi begyndte i 1967 så der er gået nogle år! Børnene har i dag egne børn som læser på universitet og nogle har endda børnebørn!

Men alligevel er der forsat børn, som behøver hjælp. De kæmper, vasker bilruder, tigger eller stjæler. Uden hjælp har disse børn ikke mange muligheder. Familierne forlader deres hjem, når de ikke har noget af leve af, de har heller ikke noget at vende tilbage til! - Og det er deres børn, som bl. andre kommer til børnecentret - som nu har skabe i køkkenet, så der er mere orden i tingene.
TUSIND TAK FOR JERES HJÆLP!

Tirsa og Laura Axell - Projekt 5353 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Thailand - af Birthe Steffensen

Det har været et stille og roligt år på skolehjemmet i Nakhonthai uden de store begivenheder eller forandringer. Centeret fungerer fint med skolehjemmet og syværkstedet og menigheden i Hallelujah Dormitory Church. Børnene på skolehjemmet er meget glade for den nye spisepavillon, og ikke kun børnene, men alle på centeret nyder det nye køkken og spisepavillonen. Det er en kæmpe forbedring.

Anderledes har det været for menigheden i Gaeng Thung. Det er længe siden, de har været ramt af oversvømmelser, men i år skete det i slutningen af regntiden. Oversvømmelsen kom fuldstændig uventet om natten. Det havde ikke regnet i området, men åbenbart i bjergene, så ingen var forberedt på at floden ville gå over sine bredder.

Der skete ret stor skade på kirken, og de mistede desværre en del musikinstrumenter og andet. Prayoon fortæller, at de kristne fra andre menigheder i området trådte til og hjalp med oprydning og udbedring af skaderne.
Det har været på tale at flytte kirken til den grund, hvor elevcentret i Gaeng Thung er, men det er en stor beslutning, og ikke alle er enige, så foreløbig bliver den liggende på et lidt udsat sted med floden som nærmeste nabo.
Familien Maprang’s ældste søn Parinyaa blev færdig med sin universitetsuddannelse sidste år, men først i år blev uddannelsen endeligt afsluttet med festligheder og diplomer. Det var en stor begivenhed for alle i familien og en meget glædelig dag.

Panithaan går i 9. klasse på den katolske skole i Phitsanuloke og bor på et skolehjem der. Det er dyrt, men det bliver mere og mere almindeligt - også for børn fra bjergstammerne, for uddannelse betyder utrolig meget.

Phloy er 11 år og går indtil videre i den kristne skole i Nakhonthai, og Prayoon og Sathiyaa er glade for stadig at have ét hjemmeboende barn.


Juleforberedelserne er så småt i gang på skolehjemmet og i menigheden. Ligesom sidste år laver børnene på skolehjemmet kurve med små gaver til patienterne på sygehuset, og synger der sammen med Prayoon før jul. De forbereder også et større julearrangement midt i byen sammen med elever og lærere fra den kristne skole. Og som noget nyt har de fået lov til at komme ud på en landsbyskole i nærheden af skolehjemmet. Her arrangerer de en julefest med mad og sang og krybbespil. Det er dejligt, at skolen har sagt ja til det, og flot at eleverne på skolehjemmet har mod på opgaven.

Prayoon og Sathiyaa og jeg siger tusind tak for endnu et år, hvor vi har oplevet trofasthed i forbøn og støtte, og vi slutter med ønsket om Guds rige velsignelse over julen og det nye år til jer alle.

Mange varme hilsner fra Prayoon og Sathiyaa Maprang og Birthe Steffensen
Projekt 5221 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Gideonitterne i København SV - af Henrik Würtz

Gideonitterne
Vi er en lille gruppe Gideonitter, der samles én gang hver måned til bøn og til planlægning af arbejdet med at uddele Nye Testamenter. Vores arbejdsområde er 12 kommuner i København Sydvest. Vi tager ud på skoler, gymnasier, og hospitaler for at uddele gratis Nye Testamenter.

Gideonitterne blev som bevægelse oprettet i 1899 i USA. I de lidt over 100 år som bevægelsen har eksisteret er der, på verdensplan uddelt ca. 2 milliarder gratis Nye Testamenter. I gennemsnit uddeles der hver uge ca. 1,6 millioner Nye Testamenter. Gideonitterne er repræsenteret i 198 lande og tæller ca. 300.000 medlemmer.

I Danmark begyndte Gideonitarbejdet i 1969, og der er i dag ca. 275 medlemmer i 24 grupper fordelt over hele landet. De danske Gideonitter uddeler årligt ca. 25.000 eksemplarer af Det nye Testamente. I vores lille gruppe i København SV er vi p.t. 10 medlemmer.

Testamenterne
De testamenter vi uddeler er den autoriserede oversættelse fra 1992, som benyttes i Den danske Folkekirke.

Vi har forskellige udgaver:
Skoletestamenter, som er små ”lomme-testamenter”
Hotel-testamenter, som er 3-sprogede udgaver på dansk, tysk og engelsk.
Plejehjems- og hospitals-testamenter, med en forholdsvis stor skrifttype.
Personlige testamenter, hvori der på sidste side er en opfordring til personlig omvendelse. Disse testamenter uddeler vi i privat regi til mennesker vi kommer i kontakt med. Det kan fx være en kollega eller en ikke-kristen ven…

Ens for alle disse testamenter er, at de er forsynet med nogle sider før og efter det egentlige testamente.
Her findes bl.a. afsnittene: Hvor findes der hjælp når man… er bange, bekymret.. fristet… udmattet… m.m. efterfulgt af skrifthenvisninger.
Forslag til læsestykker, der omfatter centrale og kendte skriftsteder fra den kristne tro. Bibelske højdepunkter: Jesu fødsel, påske, pinse m.v. Johannes 3.16 gengivet på 25 forskellige sprog. m.m.

Som Gideonitter er vi helt afhængige af kirkers og missionsforeningers støtte:
Først og fremmest mht. forbøn.
Bøn om at Gud vil åbne døre. Det bliver desværre mere og mere vanskeligt at få tilladelse til at uddele Nye Testamenter på skoler og gymnasier.
Desuden bøn om at mange gennem arbejdet må blive vundet for Jesus.

Vi er også afhængige af menigheder når det gælder rekruttering af nye medlemmer. Hvis du som læser dette skulle være interesseret i at blive medlem (alternativt støttemedlem) er du meget velkommen til at henvende dig til os på telefon: 25 78 43 42.

Til sidst er vi også afhængige af økonomisk støtte, da det koster en del at få trykt testamenterne.

Henrik Würtz,
Gideonitterne i København SV - Projekt 5343 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - BibelTid - nyhed fra Bibellæser-Ringen i Danmark

”Nu har jeg funder min måde at læse i Bibelen på.”

Heidi vil gerne læse i Bibelen, men har haft svært ved at finde en måde, så det blev regelmæssigt. Men det har BibelTid lavet om på.

”Bibellæsning er vigtig for mig - jeg har brug for jævnligt at dykke ned i Guds ord. Samtidig kan det også være en udfordring for mig at gøre det regelmæssigt. I mange år fulgte jeg en læseplan med forklaringer til, men kørte træt i det. Så prøvede jeg en plan, hvor der kun var bibeltekst, men det blev ofte til bare at læse teksten uden at fordybe mig. Derfor har der været længere perioder, hvor jeg ikke har læst i Bibelen udover, når jeg var til bibelkreds” fortæller Heidi ærligt.
BibelTid
Da BibelTid kom, tænkte jeg: ”Det må da prøves”, og jeg havde kun brugt den en eller to gange, da jeg glad sagde til min mand:”Nu har jeg fundet min måde at læse i Bibelen på”!

BibelTid er en app til bibellæsning, som er udviklet af Bibellæser-Ringen i Danmark. ”Vi har lavet en app, som gør bibellæsning lettilgængelig, og det er lige præcis en som Heidi vi gerne har villet lave en ressource til” fortæller landsleder i Bibellæser-Ringen Lasse Holmgaard Iversen.

BibelTid er gratis at downloade for Appstore og Google Play, og den rummer et væld af læseplaner, som man selv vælger imellem. Nogle har læsninger til fem dage, andre har til flere måneder.

Social bibellæsning
”Det mest banebrydende ved app’en er dog, at brugerne nu kan gøre bibellæsning til en social oplevelse, idet de via BibelTid kan læse de samme tekster, selvom de sidder i hver deres ende af landet. I app’en kan de dele spørgsmål og tanker om bibelteksten og tro i det hele taget, og på den måde få skabt et rum for refleksion i en travl hverdag”, uddyber Lasse Holmgaard Iversen.

”BibelTid er vores bud på en ressource for en kommende generation af bibellæsere i Danmark, og vi ser det som vores ansvar at løfte denne opgave, for at Bibelen også bliver læst i og levet med i fremtiden”.

Bibellæser-Ringen i Danmark - Projekt X i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Brasilien - af Kirsten Solveig Larsen og Raimundo Pinheiro

Kære Venner!
Nyt fra Brasilien med mange taknemmelige hilsner og tanker til jer alle, der bærer med i forbøn og støtter op om arbejdet!

For et par uger siden kom vi tilbage fra en missionstur til det nordlige Brasilien, til Amapá delstaten. Vi var et team på 9 mennesker i alderen fra 20 til 52 år. Vi arbejdede kun lidt i hovedbyen Macapá men mere inde i landet i byerne Cutias og Calçoene, hvor vi var med til fejringen af børnenes dag....ja i virkeligheden børnenes måned, hvor der på en speciel måde sættes fokus på den yngre generation. Jeg har fortsat noget ansvar i forhold til nogle sponsorerede familier i Macapá og Calçoene.

En del af teamet arbejdede på skoler og i menigheder.. med forestillinger med drama og dukketeater, og en gruppe på 3 mænd arbejdede med byggeriet på grunden i Gurupora ved Cutias, som vores mission har fået tildelt, og en mindre hus står næsten klar. Valentim har stået for koordineringen af dette. Et ægtepar fra teamet, der synger og spiller, havde yderligere aftaler i kirke i Macapá og blev dér. Gud ske lov blev teamet kun ramt af ganske få sundhedsproblemer. Det var en speciel uforglemmelig, intens og rig tid for os alle. Jeg har naturligt nok følt en vis træthed ovenpå.

Lige for vi rejste, var vi en weekend på Missionskonference. Det var meget givende, og med folk fra hele delstaten involveret i at promovere missionsarbejde i deres respektive menigheder.

Vi har fået nogle invitationer til kurser for børnemedarbejdere i nogle kirker nogle weekender i November, og samtidig sælger vi også en del bibelsk materiale - især for børn - fra vores lille mobile boghandel.

Vi har nogle midler, der har været fastlåst i banken på missionens konto på grund af forskellige administrative komplikationer, bl.a. en enkelt fejl i et generalforsamlingsreferat, et tal i et CPR nummer på den nye næstformand, og så oveni bankstrejker. Men vi har ikke aflyst vores programmer eller vores rejse på trods dette, men forsøgt at skaffe midler på anden måde og vi skal ikke give lønninger, da folk jo er her som frivillige, så det er en fordel i sådan en situation.

Vi afventer endnu med tålmodighed endnu et besøg fra kommunens råd med hensyn til godkendelser af arbejdet, så det er fortsat et bedeemne.

Jeg kommer et smut til Danmark den 27. november og bliver her frem til den 28. december, så jeg holder jul på landet hos mine forældre i Hårby på Fyn, men nytår i Brasilien. Valentim bliver her i Brasilien, da han skal deltage i et landsstævne i UMO-regi sydpå nogle dage før jul, som han glæder sig til, og vil se gense mange kendte ansigter. Han kommer tilbage til Ceara for at holde jul.

Angående mit program i Danmark, kan jeg oplyse, at i dagene fra den 1. december til 6. december, har jeg nogle aftaler i Sønderjylland, Trekantsområdet og ved Århus. Fra den. 12. til 21. december på Sjælland og i hovedstadsområdet, og den resterende tid på Fyn hos mine forældre. Jeg håber selvfølgelig, indenfor hvad der er muligt, at se en del og også deltage lidt i gudstjenester og møder.

Afslutningsvis ønsker vi at takke for gaven, som jeres venskab og medleven er for os i tjenesten her, og en ufattelig stor glæde i hjertet over at Jesus blev født – Den største gave til menneskeheden blev givet... (fra Esajas 9.6) ...Den underfulde rådgiver og Fredsfyrsten...
Glædelig jule- og nytårshøjtid til jer og jeres kæreste. Må freden blive mangfoldiggjort i jeres hjerter!
Kirsten Solveig og Raimundo Pinheiro - Projekt 5630 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Filippinerne - af Abby og Peter Capili Hansen

Kære Missionsvenner.
Her kommer lidt nyt fra vores missionsarbejde I Syd Øst Asien på Filippinerne.

Vores humanitære evangelistiske misionsarbejde i det sydlige Leyte på Filippinerne bliver stærkere og mere rodfæstet for hver dag der går. Som vi tidligere har fortalt, er der mange fattige familier i dette område, både fra bjergstammer som bringer deres børn ned fra bjergene for at deltage i vores ugentlige kristne discipelskabs-program og så de fattige farmere og fiskefamilier, der lader deres børn deltage i vores børnemøder og børnekor. Udover at vi fortæller disse børn om Bibelen, så giver det os også mulighed for at nå deres forældre med evangeliet. Og der er en enorm åbenhed for at være en del af vores arbejde.

Vores arbejde når effektivt vores målgruppe i Libagon, som er børnefamilierne. Hver lørdag har vi nu børnekorøvelse hvor børnene også ser kristne tegnefilm og leger i den store have på farmen. De elsker at komme hver lørdag, hvor de også får mad og snacks. Hver onsdag er der bønnemøde på vores lille farm, hvor kristne fra forskelige kirker deltager. Udover det har vi også andre bibeltræningsamlinger i huset.

Angel Relief og forskelige kirker er ved at starte forberedelserne til en stor evangelisk kampagne i sydlige Leyte næste år. Og mange kirker er meget interesseret i at være med. Det bliver muligvis den største kampagne nogensinde i dette område og der er opbakning fra mange sider. Udover denne kampagne er vi ved at planlægge mindst fem andre kampagner fem forskellige steder. Det er både møder og maduddeling i samarbejde med lokale kirker. Det er i Cavite, Leyte, Cebu, Bohol og Manila og flere kan komme til. Vær med til at bede for planlægningen af disse møder.

Det er vores passion, at se mennesker forvandlet af det levende evangelium om vor Herre Jesus Kristus. Gospel kampagnerne vil ALTID være hjertet i vores arbejde, samt kristen discipelskab igennem søndagsskoler og anden undervisning. Derudover har vi selvfølgelig også vores humanitære nødhjælpsprogram i tæt følgeskab af vores missionsfremstød. Sådan har det været i næsten ti år!

Til næste år har vi ti års jubilæum med Angel Relief på Filippinerne...og hvilke ti år! Mange er blevet velsignet. Titusindvis har hørt det glade budskab om Jesus Kristus i hundredevis af forskellige møder. Samt forskellig slags humanitær nødhjælp. Angel Relief har og gør stadigvæk en forskel.

Vores nye slogan er: ’Hjælpe et menneske ad gangen’ til personlig tro på Jesus Kristus og udruste denne person til selv at gøre en forskel hvor de er. At undervise dem i Biblen og give dem værktøjer til at brødføde deres egen familie. At hjælpe, træne og uddanne det enkelte menneske er meget vigtigt og på den måde kan vores arbejde bære mest mulig frugt i fremtiden. Og derigennem vil flere også lære Jesus at kende.

Vores arbejde I sydlige Leyte er meget stabilt og mange unge mennesker bliver virkelig trænet i Guds Ord og det vil selvfølge påvirke dem og deres familier nu er i fremtiden. Og takket være din forbøn og støtte har vi forsat mulighed for at forsætte dette arbejde.

I December har vi igen julearrangementer for de fattige familier, hvor mange fra området er involveret. Både politikkere, kirker og lokale organisationer samarbejder med Angel Relief i forbindelse med julearrangementerne.
Husk os i din forbøn. Vær med til at bede for os og alle frivillige i Angel Relief. Bed om Guds beskyttelse over dette arbejde. Tak for din forbøn, det virker!
Gud velsigne dig.

Abby og Peter Capili Hansen
Angel Relief - www.angelrelief.com - Projekt 5972 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Missionshjørnet - af Kurt Christensen

Vision og mission
En vision er det, at man kan se, hvor man skal hen. Mission er det man gør, for at komme derhen.

Gud har skabt os med evnen til at have visioner. Da profeten Jeremias var helt ung, sagde Gud til ham: ”HVAD SER DU?” . Børn har naturlige visioner med sjove og interessante ønskedrømme for deres liv. Jeg spurgte engang mit barnebarn om, hvad han ville være, når han blev stor. Svaret kom øjeblikkeligt: USAs præsident.

Alt i vort samfund er egentlig båret frem af visioner. Menigheder, organisationer og virksomheder og politik. Mange husker måske John F. Kenndy, da han udtrykte sin vision: ”Vi vil sætte mennesker på månen indenfor ti år” Det er vanskeligt at nå et mål, hvis man ikke har defineret det.

Al mission i verden er baseret på at nogle fik en vision. Uden visioner dør et folk, og en menighed, og måske den enkelte?

Jesus fik en vision. Da Han træder ind i verden siger Han: ” Jeg er kommet for at gøre din vilje min Gud”. Jesu mission blev at udføre Faderens vilje til det sidste. Tænk på Jesus i Getsemane hvor hans kamp med viljen blev til frelse for os alle. ”Dog ske ikke min vilje, men din”

Din og min vision er den samme. Vi er kaldet ind i denne verden for at gøre Guds vilje i alt. Ingen kan komme uden om denne vision. Guds vilje er kærligheden, at vi skal elske, selv vore fjender. Guds kærlighed nedbryder vore egoistiske visioner og kærligheden bliver vor mission. Vi behøver ingen anden vision end kærligheden. Kærlighed til mennesker skaber verdens mission. Kristi kærlighed tvinger os til at missionere.

Få en vision af Guds kærlighed til dig, og du vil med det samme være sat i mission.


Missions-Nyt nr. 4 - 2015 - Missionshjørnet - af Kenneth Kühn
”Ja, jeg kommer snart”
Millioner af mennesker er på flugt og Europas grænser presses af desperate folkemasser. Vold og brutalitet spreder sig gennem hensynsløse mordere formet af fanatismens vildfarelse. Aldrig før har vestens ledere været så rådvilde. Midt i dette mørke er kirken et fyrtårn af håb. I søndags havde vi ny, ung smuk kvinde fra Afghanistan til gudstjeneste i Netværkskirken Metropol. Hun var kommet til Danmark i nattens løb. Hun havde endnu ikke talt med politiet. Først søgte hun til kirken, for hun havde hørt at her var der mennesker som havde omsorg og ville hjælpe.

I skrivende stund står vi på tærsklen til adventstiden. Som bekendt kommer ordet af det latinske adventus om betyder komme eller ankomst. I kirkeåret er adventstiden en forberedelsestid til julen, en forventningsfuld venten og i håb til det, som snart skal indfinde sig.

Advent i biblen
Bibel er fuld af adventsfornemmelse - selve troens væsen er jo at vente og håbe på Gud. Sådan ventede allerede Abraham på opfyldelsen af Guds løfte og Israels på at Gud ville udfri dem af slaveriet i Egypten. Under eksilet længtes de tilbage til Zion og efter eksilet finder forventningen sit forudbestemte centrum: Gud vil sende Messias, den Salvede, som skal genoprette Riget og frelse folket.

Hebræerbrevet siger om de troende i det gamle testamente: ”Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os (Heb.11:39-40).”

I det nye testamente indfries Guds løfte: Jesus bliver menneske og gudsriget begynder at udfolde sin magt over alle mørke og dæmoniske kræfter. Gennem sin død og opstandelse baner han vej for at alle kan forsones med Gud og tage del i denne magt. Dette er målet som Hebræerbrevet taler om: Forsoning med Gud og mellem mennesker.

Løftets fuldendelse
Biblen viser os videre, at opfyldelsen skal fuldedes når Jesus kommer igen. Ligesom Jesus blev herliggjort og løftet op til Faderen, sådan skal hele jorden forvandles og hele skabningen forenes med det himmelske.

Derfor lever vi som aldrig før i en advents tid. Verden venter i smerte på at Jesus skal komme, som en fødende kvinde der græder og jamrer. Vi behøver ikke at rejse langt for at møde smerten. Prøv bare at bevæge dig hen på asylcentret og lyt til de flygtedes historier.

Jesus kommer snart, og kirken i advent er den ventende kirke, der stråler af håb. Vores mission er klar. Vi er sendebud, som englen der forkyndte frelsen den første julenat: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren Luk.2:10-11).

Verdens lande er fyldt med mennesker, der savner denne fred. De kender ikke løftet om, at Jesus snart skal komme igen. De aner ikke, at de også er inviteret til at fejre festen sammen med os i den nye verden.

Lad os dele håbet og glæden i adventsløftet, som han har givet:
”Ja, jeg kommer snart” (Åb.22:20)