Missions-Nyt nr. 4 2013 - Leder: ”Vejen er åben” af Gardar Ragnarsson Det er et åndeligt mørke, som hviler tungt over menneskeheden i dag. Misundelse og had, bitterhed og nag præger det ufornøjede moderne menneske i de såkaldte velstandslande. På mange steder i verden hærger der krige og terrorisme, som på én eller anden måde berører os alle, og som skaber frygt og ængstelse. Ja, - hele verden ligger i den ondes magt og syndens magt, og frafaldets sump har fået uhyggelige dimensioner.

I sagnet om Herkules siges det, at han ville rense de kongelige stalde i Augias´ rige hvor 30 års møg havde samlet sig. Da han nærmede sig riget mødtes han af en forfærdelig stank, som gjorde ham svag og sårbar. Græsgangene var så fulde af møg, at ingen afgrøder kunne vokse. Som følge heraf var landet hjemsøgt af en tilintetgørende pest, der tog mange menneskeliv. Men i stedet for at røre ved de stinkende urenheder, tog han ganske simpelt en spade

og gravede en kanal sådan, at en stor vandflom strømmede gennem staldene, og i løbet af

kort tid var de rene.

I brevet til Romerne går apostelen Paulus grundigt igennem sammenhængen mellem syndefaldet i Edens have og dens konsekvenser, frem til genoprettelsen i Kristus, som har åbnet vejen til Guds herlighed for os. På grund af syndefaldet er synden nedarvet i menneskeheden som ildelugtende urenheder. Forblindhed hviler over menneskesindet som bevirker, at de gør ting, som ikke behager Gud. Paulus siger: Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud, - og at synden med døden som følge er trængt igennem til alle mennesker. Ledetråden fra krybben til korset viser os Guds hemmelighedsfulde vej til menneskeheden med sin nåde og tilgivelse, der kronedes ved Jesu opstandelse fra de døde og himmelfart.

Det er en gave og et tilbud fra Gud til alle mennesker; Men den må modtages i tro. ”For,

voldte den enes fald, at døden fik herredømme ved den ene (Adam), så skal da meget mere

de, der tager mod nåden og retfærdighedsgavens rige fylde, få herredømme og liv ved den

ene, Jesus Kristus”. (Rom.5:17)

Vi har nok alle prøvet at komme ind i et mørkt rum, og ved at tænde lys, forsvinder mørket med det samme! Ved at modtage Jesus som Herre og Frelser, Han som er lyset, Han renser os af syndens mørke og snavs, og ved lysets lydløse indtrængen sker miraklet, at livet forvandles i løbet af et øjeblik. Det er Helligåndens værk. ”Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed”.

(1.Joh.1:9)

Det enkle og uforfalskede Bibelske evangelium om synd og nåde, tilgivelse og oprettelse ved en personlig omvendelse, skal derfor forkyndes til alle folk og nationer. Det bebuder at Gud har åbnet en ny og levende vej til livets vand for os, som er Ham selv, og som vederkvæger hver menneskesjæl, som vælger at tro på det fuldbragte værk på Golgata.

Gud har sendt os en flod af levende vand som bevirker sådan, at hvorhen den kommer og når

frem til, bliver alt sundt og godt.

Alle bladets læsere ønskes en god adventstid og glædelig julehøjtid.

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Irland af Tony og Agnete Simpson

Omvæltninger og en ny travlhed har karakteriseret arbejdet her i Cork de sidste 3 måneder siden juli. Vi har måttet lære at huske navnene på over en snes nye folk, som kommer i kirken

navne på alle børnene, samt hvem der er gift med hvem, kommer nok hen ad vejen!

Ved nogle af kirkens møder (3 i ugens løb) er deltagerantallet fordoblet eller mere. Andre tider

er der kun et par stykker af de nye tilstede. Der er meget, der skal tilpasses de forskellige situationer fra den ene gang til den anden.

Det, vi selv har formået at gøre, i de mange år vi har haft kontakt med de rejsende folk, har

hidtil været så lidt, men efter kampagnen i juli måned (se forrige Missions-Nyt) begyndte noget nyt. Nu er den verdensomspændende sigøjnervækkelse også begyndt at vinde indpas

blandt de rejsende folk i Irland. I England bruger bevægelsen navnet ’Liv og Lys’, og er kendetegnet ved, at der er Guds Ord alene, der bruges som rettesnor i alt. Og bevægelsen, som

begyndte i Frankrig for over 60 år siden, går stadig frem, nu i over 50 lande i alle verdensdele.

Guds Ord er stadig i højsædet – ikke de ’store’ ledere! Desuden både ser og forventer de, at

Gud stadfæster Sit Ord med de medfølgende tegn (Markus 16).

I august havde vi igen en 2-dages kampagne med arbejdere fra Frankrig og England. En af prædikanterne fra ’Liv og Lys’ i England talte ved søndagens gudstjeneste i kirken, på en ret

så uforglemmelig vis. Den samme eftermiddag havde vi dåb i floden, hvor 12 blev døbt. En

af dem var en ung mand, der er vokset op i kirken, resten var de nyomvendte af de rejsende folk. Flere af de nyfrelste kommer med deres bibler og spørger ofte om noget. Andrew har nu

været frelst i 3 måneder og kommer i kirken flere gange om ugen, ofte med sine halvvoksne

børn. I forrige uge talte han med Tony og sagde, at han havde læst bibelen i 3 timer den dag:

”For jeg ønsker at lære det rigtigt!” Han havde nu læst hele det Nye Testamente igennem: ”Og Johannes Åbenbaring er en forunderlig bog”, tilføjede han! Derefter havde han læst 1.Mosebog og skulle til at begynde på 2. Mosebog.

Gus er en ung gift mand med familie. Han taler på lignende måde om, hvordan han læser bibelen og beder: ”Jeg prøver så godt jeg kan. Og jeg er holdt op med at stjæle i forretningerne, der er en begyndelse!” og om vi ville bede for hans forældre og søskende, som ikke er frelste. Først da, fandt vi ud af, at vi plejede at besøge hans bedsteforældre for over 40 år siden, samt at vi hentede hans far og farbrødre til børnemøder og ’pølsegilder’ dengang!

Det er blevet os forundt at se, at Gud har begyndt at virke nu på nogen af de, som vi forsøgte at nå for de mange år siden – og under meget kummerlige forhold. Det er først nu, vi har set det, igen og igen – og igen! Gud er mægtig!

Men vi er ikke alene i det arbejde mere. Kevin, en af de engelske prædikanter, som er uddannet af ’Liv og Lys’, er kommet til Cork med sin campingvogn og sin familie for at arbejde blandt de rejsende folk hér. For en del år siden underviste Tony ham faktisk på deres bibelskole i nogle dage! Pastor Kevin arbejder utrætteligt under vanskelige omstændigheder – og han samarbejder godt med kirken hér. Vi takker Gud for denne forstærkning.

Vi skal have endnu en kampagne her sidst i oktober. Det sker hver 5-6 uger – vores venner er

utrættelige. De kommer fra Frankrig og England – for egen regning! Alle i kirken her bliver velsignet ved deres besøg. Det er begyndelsestider, og vi kan nok ikke forvente at undgå visse brydningstider. Men det Gud har begyndt, vil Han også fuldføre. Alberto og hans kone er i stadig kontakt med vores udpost i Congo, siden de var på deres meget intensive besøg i sommer. Der var fjerde år, siden Alberto startede kirken dér i Kim

wenza, et område der er yderst forarmet. De fleste kristne i Congo vil ikke sådanne steder

hen, men alene til de større byer, hvor der er chance for det, mennesker kalder ’succes’ - og i særdeleshed penge. Sidstnævnte kan jo fås ved løfter om ’velsignelse’!

Vores venner i Kimwenza har så at sige ingen hjælpemidler, og de, der tager sig af arbejder dér i Albertos fravær, er uerfarne, men søger oprigtigt at følge Guds Ord og basere alt på bibelens Ord alene. Alberto hjælper dem så godt han kan, også per telefon. Han ønsker alle Tonys bibelstudiebøger oversat til fransk, så de kan bruges derude. Hidtil er kun 3 af dem oversat til fransk. Det er praktiske og ikke bare teoretiske bibelkundskaber, der behøves.

I Congo vrimler det simpelthen med ’profeter’. Og nogen, der er udtaget til ’profet’ – eller påberåber sig at være det – kan lære folk næsten hvad som helst i en stor del af kirkerne. Men var det ikke Jesus selv, der sagde, at vi skulle tage os i vare, og at mange vil komme

på dommens dag og påberåbe sig, at de har profeteret og gjort undere i Jesu Navn? Men Jesus siger selv, at Han ikke vil vedkende sig dem, fordi de lever i uretfærdighed (Mattæus 7, 21-23). Det er ikke alene dette, men i Kimwenza raser mørkets magter også uden nogen som helst forklædning, og trolddomskraft florerer stærkt.

Men lyset er tændt midt i mørket. Netop i går fik Alberto nyt per telefon. En søster, Dorkas,

som altid hjalp til i kirken, hvor kun kunne, var meget syg, og hun var i coma på hospitalet.

Til sidst kunne lægerne ikke finde livstegn og erklærede hende død, og hun blev lagt i et rum,

hvor de lægger de døde. Familien blev tilkaldt og kom i skarer, og der blev skreget og grædt, som de altid gør. En af dem sagde: ”Jeg vil se min søster”. Så gik de ind til hende, og da så

de, at ’liget’ begyndte at røre sig lidt. Dorkas blev skyndsomt flyttet ind på hospitalet igen. Netop den morgen, da Alberto var i bøn, følte han sig ledt til at læse Apostlenes Gerninger kap. 9 om Peter, der opvakte Tabitha. Da følte han sig ledt til at bede specielt for Dorkas i Congo. Nogen tid efter fik han så telefonbeskeden om, hvad der var sket.

Dorkas er stadigvæk syg og behøver fuld helbredelse. Men hun er i hvert fald ikke død – for hun klarede at sige nogle få ord til Alberto i telefonen og takke alle, der havde bedt for hende! Vi tjener en mægtig, bønhørende Gud. Tony og Agnete - Projekt 5076 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Filippinerne af Aby og Peter Hansen

Den danske evangelist Peter Capili Hansen, som er leder af nødhjælps- og missionsarbejdet ’Angel Relief International’ vil i december, januar og februar rejse rundt og prædike evangeliet i kirker, på åbne mødesteder, skoler, lossepladser, gader og stræder forskellige steder på Filippinerne. Og sammen med sit team i Angel Relief dele mad ud til tusinder af fattige, som deltager i møderne. Peter Capili Hansen har prædiket næsten overalt på Filippinerne siden

2005 og mange mennesker er blevet forvandlet igennem Guds kraft til helbredelse og frelse. Og endnu flere har fået hjælp igennem Angel Relief’s nødhjælpsarbejde både på Filippinerne

og i en periode i Etiopien. Det, som startede som en lille vision om et par møder og hjælpe nogle fattige børn I hovedstaden Manila, har udviklet til meget mere.

Peter siger: “Drømmen og visionen er blevet større end os, og kun igennem Helligåndens kraft og fantastisk støtte fra vores missionspartnere har det været muligt at gøre, hvad vi har kunnet siden 2005. Vi har passion for mission og ønsker først og fremmest at prædike evangeliet om Jesus Kristus og derefter at hjælpe de fattigste med nogle af deres daglige behov som arbejde, uddannelse og mad. Vores drøm er at etablere et missions- og nødhjælpsarbejde på Filippinerne, som er vedvarende, selv når vi ikke er der.

Angel Relief etablerede i 2012 et nyt hjælpe- og bistandsprogram kaldet ’Angel Relief Livelihood Program’. Og efter en længere opstartsfase hjælper Angel Relief nu fattige filippinske

bønder til arbejde og derved hjælpes også familierne, så børnene kan komme i skole og få en uddannelse. Dette er et vedvarende projekt, som har potentiale til at vokse og derved støtte mission og nødhjælp på Filippinerne i mange år fremover. Det, som Angel Relief Livelihood programmet primært er nu, er en kokosnød- og mango plantage, hvor der bl.a. bliver udvundet kokosolie og produkter af kokosnødderne.

Ud over ’Livelihood’ programmet, er Angel Relief også involveret i at hjælpe fattige hjemløse børn på lossepladser, ofre fra naturkatastrofer, som jordskælv, tyfoner og jordskred og hjælpe børn med skoletasker, madpakker og andre skolematerialer, give ris ud i fattige områder, hvor håbløsheden ingen ende har, og så støtter Angel Relief også evangelistisk arbejde i samarbejde med forskellige kirker.

UPDATE: Filippinerne er lige blevet ramt af den værste orkan nogensinde I verdenshistorien og orkanen ramte direkte ind i vores nødhjælps- og missions projekt i Leyte. Vi har lige været I kontakt med vores daglige ledere for dette program i det sydlige Filippinerne, og de har det godt efter omstændighederne, og helt mirakuløst er der næsten inge skader på Angel Relief farmen... kun en masse væltede træer, og så er vores store lager blevet ødelagt. Men alle har det godt, selv om de blev ramt direkte med over 300 km i timen...De lokale bønder som arbejder på vores Angel Relief projekt, har været meget dygtige til at minske og forhindre skader under og efter orkanen.

Vi vil nu hjælpe de i lokalområdet i Leyte, der har mistet deres hjem og ikke har mad. Tusind

vis af mennesker står uden tag over hovedet, og der er ikke meget hjælp at få. De fleste af

disse mennesker er meget fattige. De bor i huse lavet af træ, bambus, plastik og stålplader og efter en orkan som denne, er der ikke meget tilbage. Der er en desperation efter selv den mindste hjælp. Angel Relief teamet, som er i området, vil hjælpe dem, som er blevet hårdtest ramt, med ris, bønner og andre madvarer. Angel Relief vil også samarbejde med lokale kirker om at koordinere hjælpen nu og i fremtiden, for det kan tage meget langt tid at få genopbygget, hvad der nu er ødelagt Peter Capili Hansen siger: “Guds passion og kærlighed for mennesker har ramt os dybt i hjertet, og vores hjerter brænder for at sprede Hans kærlighed til så mange så muligt. Udbredelsen og forkyndelsen af evangeliet er det vigtigste, vi kan gøre, og vi tror på, at når vi prædiker det fulde evangelium, så sker der mirakler, tegn og undere og mennesker bliver sat fri i Jesus

Navn. Men Gud har også kaldet os kristne til at vise kærlighed på en mere praktisk måde,

så vi kan hjælpe lidende mennesker med tomme maver her og nu. Vi ønsker at være et lys I mørket. Abby og Peter Capili Hansen - Projekt 5972 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - 30 år i Peru af Helmi og Filipe Castro

Her i november er det 30 år siden, at jeg blev sendt afsted til Peru - for et år! Ud i et område og i en tid, hvor bomberne sprang, og mennesker blev myrdet omkring mig. Hvis jeg skulle skrue tiden tilbage, så ville jeg igen rejse, på trods af alle kampe og tårer – men mest af alt

har det været: Guds nærvær og sejr! Når Gud sender os, så går han også selv med! Det er jo

et utroligt privilegium!

Med kaldet til at elske har jeg prøvet at være tro mod Jesus, som selv har gjort sit værk, for det er ikke min fortjeneste, men det skyldes alene den nåde og kraft, som Gud har velsignet mig med, og jeg ved, at arbejdet ikke har været forgæves, om end det blot har været et lille lys i en meget mørk verden!

Alt hvad der er blevet gjort, det har Herren gjort, men intet ville være blevet realitet, hvis der ikke i Danmark havde været så mange trofaste forbedere og støtter! Modtag min dybeste tak fra mig og fra hver eneste peruaner, som Gud har mødt i disse år! Intet kan gøres uden forbøn og midler! Vi er ambassadører, som repræsenterer Herren og samtidig også det land, som vi rejser ud fra. Jeg er glad for at fortælle, at ordet ’Danmark’ kan få lys frem i peruanske øjne! Kun Gud ved, i hvilken grad det har ændret menneskers liv, at nogen havde mod til at sende en pige afsted til et meget fjerntliggende land! Modig beslutning! Rigtig beslutning!

30 år er gået, og der er oparbejdet en tillid, som der kan bygges videre på de næste år, om Herren vil! I dette år har jeg indtrængende bedt Herren om den gave at se Helligånden komme med kraft, så mennesker forvandles i deres dybeste indre og - for altid! Vi oplever en god tid, hvor der sker mange mirakler, men jeg er sikker på, at der nu vil komme en tid, hvor Gud går i dybden! Intet andet kan gøre mig tilfreds! Jeg vil se, hvordan åget brydes i mange mennesker! Jeg er sikker på, at denne længsel også er Herrens! Peru er de såredes hjerters land!

Gud har været trofast! Han har holdt mig i live, han har holdt mig oppe, han har været min glæde og styrke! Og af alt det, som jeg har fået, har jeg haft glæden at bringe det videre til så mange mennesker. Jeg tror, at der gennem Guds folk stadig går et bånd af kærlighed, og når der i Danmark gives til mission, så er det en kraftig manifestation af kærlighed, som er så dyb, sand og Gudgiven, at den også giver til helt ukendte mennesker langt fra Danmark! Må Jesus rigt velsigne alle, som har SÅ stort et hjerte! Alle elsker deres nærmeste, få elsker de ukendte!

Tak for fortsat forbøn og støtte! Jeg ønsker at blive, indtil mit hjerte ser det, som jeg har givet 30 år af mit liv for at se! Med 30 år vinder man mest af alt en masse erfaring på godt og ondt, og den tid, som ligger foran, da tror jeg, at der skal øses ud af dette til hjælp for mange her! Børn, unge, kvinder, pastor familier – alle! Den sidste tid skal blive den største og mest givende!

Guds velsignelse og tak! Af Guds nåde og af så manges kærlige opbakning! Felipe og Helmi -Projekt 5079 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Brasilien af Kirsten og Valentim Pinheiro

Vi har haft en lidt anderledes sommer, idet, vi først havde vores træningskursus og cirkustur

né i Batoque, et fiskersamfund i Ceará delstaten, hvor også tre af vores rehabiliteringselever

deltog.

Derefter tog vi og et team til Nordeuropa, til udfordringer af forskellig art i Danmark og på

Færøerne. Det blev til nogle meget intense uger, med ønsket om, at det kunne være til gensidig velsignelse. Vi var i danske og færøske menighedssammenhænge, lidt på skoler, et institutionsbesøg på retspsykiatrisk afdeling i Glostrup, lidt sightseeing - en studietur og på samme tid en dannelsesrejse. Vores samarbejdspartner på Færøerne var, Ungdom Med Opgave, som ledes af Sanna Hammer, og Lærernes Missionsforening på Færøerne.

Ja, missionsture ligger os på en speciel måde på hjertet, da det er noget, der skubber ved noget hos de enkelte deltagere, uafhængig af deres alder, og åbner for nye måder at blive brugt på af Gud.

Jeg rejste til Macapa og Calcoene i Amapa delstaten i det nordlige Brasilien i oktober, og jeg fik et par rejseledsagere, så det blev et helt lille team, der tog afsted og kunne bidrage på forskellig måde. Vi gjorde en ekstra indsats på sundhedsområdet overfor familierne, individuelle samtaler og rådgivning, og holdt et førstehjælpskursus både for teenagerne i fadderskabsordningen og deres forældre. Oktober er børnemåneden, og vi havde allerede en del aftaler i hus i Ceara delstaten, hvor vi skulle til børnefester m.m. Vi har jo normalt nogle elever, der deltager med præsentationer.

Senere på året forventer vi at foretage lidt flere forskellige besøg, og vi har fortsat forskellige

færdiggørelsesprojekter med hensyn til byggeriet på vores center.

Nu er der store forberedelser i gang til Verdensmesterskaberne i fodbold i Brasilien til næste

år. Det har skabt forskellige demonstrationer og tilkendegivelser fra befolkningen, med et ønske om en mere retfærdig budgettering generelt, men især er sundhed og uddannelse i fokus. Kirkene sammen med missionsorganisationer planlægger et stort evangelisationsfremstød i forbindelse Verdensmesterskaberne.

Et andet aspekt af sportsbegivenheden vil være, at der vil være forsøg på at rense gaderne for ’misbrugere og kriminelle’, der kan virke truende på de mange turister, man ønsker at få til landet, så der vil sandsynligvis være en speciel regeringsinteresse omkring behandlingssteder, der kan hjælpe med at tage folk ind. Langt den største del af disse steder drives af de evangeliske kristne og andre private initiativer. Men den personlige motivering er jo selvfølgelig et afgørende aspekt i rehabiliteringen, så vi beder om visdom og rammer til at kunne bidrage i forbindelse med de forestående begivenheder, og at det må blive til manges frelse. Kirsten Solveig og Valentim Pinheiro - Projekt 5630 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Missionsrejse til Moldova af Camilla Pedersen

Den 12. oktober drog 11 unge fra Aalborg Citykirke af sted mod Moldova på missionsrejse. Jeg var en af de heldige, der var med og fik lov til at se, hvordan Gud virker på tværs af landegrænser og sprogbarrierer. Formålet med turen var at komme til Moldova og række ud med Guds kærlighed og omsorg til mennesker, som på den ene eller anden måde har behov for hjælp, opmuntring eller andet. Vi ønskede at hjælpe til, hvor der var behov, og kom, i løbet af den lille uge vi var der, også til at blive brugt på mange forskellige måder.

Vi besøgte missionærparret Johannes og Charlotte Pedersen, som har gang i rigtig mange forskellige og spændende tiltag i Moldova, og det var en fornøjelse for os at se og følge deres arbejde og give en hånd med, hvor der var mulighed for det.

Udover at hjælpe praktisk med renovering af kirken, fik vi lov til at komme ud at dele mad og tøj ud til særligt trængende i landsbyerne nær Rîşcani. Det var så stort at se, hvordan mennesker blev rørt, når vi kom med mad og fik lov at lægge hænderne på dem og bede for dem

Gud er den samme overalt, og bøn virker og rører mennesker på trods af sprogbarrierer. Det var en fantastisk oplevelse. Derudover var vi ude på et børne-hjem og i en klub, hvor vi

fik mulighed for at bruge tid sammen med en masse skønne børn. Blandt disse børn var en

hel del hjerteskærende historier, så det var helt fantastisk at få lov til at bringe smil på deres læber.

Det var en uge, hvor Guds storhed kom til syne i mange ting: de mennesker vi mødte, som havde lagt deres eget liv til side for at tjene andre og Gud, de vidnesbyrd vi hørte, hvor Gud havde forvandlet selv de mørkeste situationer, og hvor bøn til Herren virkelig viste sin betydning og kraft.

Derudover var det bare fantastisk at komme til Moldova og se hvordan vi, 11 unge fra Danmark, bare ved at tage en uge ud af vores kalender, kunne bringe smil på læben hos mennesker, som ikke engang forstod hvad vi sagde. Jeg tror, vi alle tog hjem rige på oplevelser og overvældet af Guds kærlighed. Camilla Pedersen

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Missionsfonden har den 5. maj 2014 støttet missionsarbejde i 50 år!

Det vil vi markere ved at igangsætte en jubilæumsindsamling, som skal tilgodese nogle helt specielle missionsprojekter:

1. Congo

Menigheden i Cork i Irland har startet dette arbejde i Congo ved hjælp af den congolesiske

flygtning Alberto og hans kone Angela

2. Japan

Kirke-caféen ’Hope House’ i Kanazawa hvor Bodil og Shiro Nakabayashi driver et arbejde

blandt byens mange studerende og lokalbefolkningen

3. Israel

To nordiske kvinder, Ann Goldman fra Norge og Marie Setterby fra Sverige har startet et

arbejde i det nordlige Israel. Et bønnehus som hedder Beit Raphael ’Helingernes Hus’. Arbejdet er en blanding af bøn, evangelisk forkyndelse og socialt arbejde

4. Paraguay Et mangeårigt arbejde i Sydamerika af Laura og Bengt Axell fortsættes af deres yngste datter Tirsa Axell i Paraguay med bl.a. menighedsplantning

Vi vil invitere vores læsere til at være med til at gøre det muligt at sende ekstra økonomisk støtte til disse missionsarbejder

Benyt girokortet her i bladet - skriv JUB 1, 2, 3 eller 4

eller skriv JUB 1, 2, 3 eller 4 i feltet ’Tekst til modtager’ ved kontooverførsel via NetBank eller lignende til bankkonto 9570-06139450

Husk også at anføre cpr-nummer hvis du ønsker skattefradrag!

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Besøg i Hope House, Japan

Denne sommer tilbragte min familie og jeg 2 uger af vores sommerferie i Japan. Derfor havde vi også en enestående mulighed for at besøge Hope House og Bodil Nakabayashi (tidl. Jespersen), som er udsendt som missionær af Netværkskirken Metropol, og hendes familie.

Det var en glæde for os alle sammen, men nok især for min mand Christian Petersen, der har stået for kirkens kontakt til Bodil og været med på det administrative plan her i Danmark, siden arbejdet startede for år tilbage.

Café Hope er det kristne arbejdes primære kontaktpunkt til japanerne i Kana

zawa, der er en universitetsby med 450.000 indbyggere. Caféen er åben de fleste

dage om ugen i dagtimerne og fremstår pæn og hyggelig. Der er etableret en lille træterrasse foran indgangen, hvor der står indbydende krukker med blomster.

Den første dag spiste vi frokost i caféen og maden er både velsmagende og dekorativ.

English Café afholdes hver fredag aften, hvor caféen er åben for folk, der gerne

vil tale engelsk sammen. Nogle af gæsterne er en del af kirken, men de fleste er

ikke. Selv om der var sommerferie, var der den fredag, hvor vi deltog, ca. 30 personer samlet. Vi havde forberedt en quiz på engelsk med spørgsmål om Danmark og til Biblen. Bagefter gik snakken livligt på mere eller mindre godt engelsk.

Gudstjenesten finder sted søndag formiddag og alt foregår på både engelsk og

japansk. Der er et lovsangsteam, som leder gudstjenestedeltagerne i lovsang. Udover japanere er der en del fra Indonesien, Singapore mm., der bor og arbejder i Kanazawa og som har fundet et åndeligt hjem i Hope House.

Kirkerne i Japan er typisk ret små; alligevel var der ca. 30 personer til gudstjenesten. Småbørnene, som var med til gudstjenesten, hyggede sig (relativt) roligt med lidt legetøj. Christian talte på sit bedste engelsk og Bodils mand Shiro oversatte til japansk.

Mødet med japanerne: Vi fik ved flere lejligheder eksempler på, hvordan Bodil

møder fremmede japanere på en naturlig måde. Allerede den første dag, hvor vi besøgte en turistattraktion – en samuraibolig – ventede Bodil udenfor sammen med deres lille dreng Eichi. Her faldt hun foran et buddhistisk tempel for helbredelse i snak med en ældre japaner, der kunne fortælle, at han 50 år tidligere havde modtaget engelskundervisning af danske missionærer Anna Bruun og Helene Riis i Komatzu, der ligger ca. 50 km længere mod syd. De to kvinder arbejdede sammen med Bodils forældre, Merci og Robert Jespersen, der også har været missionærer i Japan. Så Bodil fik fortalt denne mand, der mange år tidligere havde været i kontakt med de tidligere og nu afdøde missionærer, om den Gud, der virkelig kan helbrede.

Dagen efter tog vi på udflugt sammen med Bodil og hendes familie og nogle folk fra kirken. Vi skulle sejle ud i Noto Bay for at se delfiner. En japansk mand styrede båden. Bodil og deres yngste Celia blev tilbage - og selvfølgelig benyttede Bodil lejligheden til at tale med mandens kone, der inviterede Bodil og Celia indenfor i huset. De havde en søn i Kanazawa, som de ikke så så meget til.

Nogle dage efter købte Bodil efter japansk skik en gave til den japanske dame, som hun sendte som tak for hendes venlighed - sammen med et par gratis spisebilletter til et måltid i Café Hope til brug f.eks. ved et besøg hos sønnen i Kanazawa.

Bodil og Shiro gør sammen et stort arbejde blandt japanerne. Bodil har som opvokset i Japan og efterfølgende uddannelse i japansk og teologi en særlig mulighed for at nå japanerne med de gode nyheder om Jesus. Der er ikke mange kristne japanere og mange har endnu aldrig hørt evangeliet.

Jeg er glad for, at vi herhjemme kan være med til at støtte Hope House med forbøn og midler. Elisabeth Petersen

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Kenya af Birgitte og Søren Pedersen

Kære venner og forbedere.

Så er vi igen i slutningen af et kalenderår. De fleste har nok en fornemmelse af, at tiden går

meget hurtigt.

Vi læser og hører om katatrofer mange steder. Mattæus 24 taler om tegn på Jesu genkomst, tegn som i dag bliver opfyldt. Må det være med til at vække os allesammen, så vi hver især er klar til at møde Gud – og må vi også hver især være i færd med at gøre Guds vije, når Han kommer.

Selv føler vi os så små, når vi står overfor udfordringer i arbejdet med at bygge kirker, skoler, børnehjem mm. Der er store behov, og der er megen modstand fra den åndelige verden. Men vi kan og vil ikke give op men vil sætte vores lid til, at Gud selv, som har kaldet os, er trofast

og vil ’gøre det’ (1. Tess 5:24).

Vi glæder os dog også over at være med til at hjælpe til, at mennesker først og fremmest møder Jesus gennem en kirke eller kristen skole/klinik/børnehjem – men også at forældreløse børn og andre i social nød får hjælp.

Kirke i Sudan vokset 4-500 procent

I 2012 hjalp vi bl.a. med at bygge kirken i Magwi i Sudan. Dengang var de 60-70 på møderne

i kirken, men et år efter at de havde fået tagkonstruktionen til en ny kirke, blev det til 300 på møderne.

Børn fra skole i Syd-Sudan fuldstændigt forvandlede

Vi har også hjulpet med at bygge en skole i Syd-Sudan, hvor børnene også dagligt får mad. Og de møder Jesus gennem evangeliet. Vi har fået en rapport om, hvordan de er gået fra at være sløve og underernærede til at være fulde af liv og drømme og vil være et potentiale i fremtidens Syd-Sudan.

En af eleverne på skolen, Mary, mistede sine forældre under borgerkrigen i Sudan. Begge forældre blev skudt, mens de lå og sov i deres hus. Mary lå på gulvet og sov og kuglerne passerede derfor over hendes hoved, og hun blev ikke ramt. På trods af, hvad hun er gået igennem, skorter det ikke på drømme for fremtiden. Hun drømmer om at blive præsident i Syd-Sudan!

Unge bliver sat fri fra afhængighed af stoffer og alkohol

I sommers hjalp vi med at at bygge et center for Teen Challenge i Nakuru, hvor unge, der har

været afhængige af stoffer og alkohol, bliver hjulpet til at komme ud af deres misbrug. Mange hundrede unge er kommet til tro på Jesus og er blevet hjulpet gennem dette arbejde.

Døve børn får særlig hjælp

I sommer hjalp vi også med at bygge en skole for døve børn. I Afrika bliver mange børn, som har et handicap, udstødt. Derfor glæder vi os over at kunne være med til at gøre noget specielt for døve børn.

Missionshospital skal redde ’glemte mennesker’

Vi er også blevet bedt om at hjælpe med at udvide en klinik i Turkana. Turkana folket er et glemt folk i et af de fjerneste egne af Kenya, og det meste af befolkningen lever i yderst

fattigdom. Patienterne, som kommer til klinikken, kommer fra en radius på op til 120 km. Nogle må gå i flere dage i over 40 graders varme, og mange har ikke vand eller mad med sig

til rejsen, så når de kommer til klinikken er de sultne, tørstige, dehydrerede – og mange har

mistet håbet. Nogle dør endda på vejen til klinikken. Så bliver de fleste begravet i et hul på

stedet, men der er også nogen som efterlades til at rådne på stedet. På nuværende tidspunkt er overnattende patienter henvist til at ligge på jorden eller på en madras på jorden udenfor klinikken.

Udvidelsen af klinikken kommer bl.a. til at bestå af sengeafdelinger og administrationsbygning, og fremover vil klinikken fungere som et missionshospital. Klinikken dækker et område

med 45.000 mennesker og får plads til 60 indlagte patienter.

Dette var lidt om, hvad vi har været involveret i den sidste tid – ud over at Søren også en del søndage prædiker i forskellige menigheder.

Det er ikke alene klinikker, skoler og børnehjem, som tager sig af mennesker i nød. De fleste

kirker, vi bygger, bliver også brugt til skoler! Og gentagne gange hører vi om, hvordan en menighed eller enkeltpersoner i menigheden tager sig af forældreløse børn. Så når vi hjælper med en kirke, hjælper vi også mennesker i nød.

Behov for forbedring af værksted

Vores værksted i Eldoret er et uundværligt stykke ”værktøj” i arbejdet med at bygge kirker, skoler, børnehjem, klinikker mm. I oktober sidste år blev vi af gæster fra Danmark gjort opmærksomme på, at vi er nødt til at forbedre miljøet i vores værksted. Vi er nødt til at reducere mængden af støv fra vinkelslibere og ligeledes støj fra vinkelslibere. Vi skærer rigtig meget med vinkelslibere, og støvet fra vinkelslibere er meget farligt. Vi gik straks i gang med at forbedre udsugningen, og vi er stadig i gang med nogle forbedringer i forhold til støvet. Vores medarbejdere går med masker og andet sikkerhedsudstyr. Vi er dog nødt til at tro på, at Gud har beskyttet og vil beskytte vore medarbejdere, når vi indtil nu har gjort efter bedste viden og evne. Men vi blev også klar over, at der skulle gøres noget mere. Bl.a. vil brug af en bukkemaskine, som bruges til at klippe og bukke store plader af stål, en udstansemaskine samt båndsave gøre, at vi undgår brugen af vinkelsliberne.

Da vi var i Danmark i sommer var Søren flere gange sammen med Hans Jensen fra Herning ude for at se på maskiner til vores værksted - for at finde de bedste maskiner til den bedste pris. Vi bestilte ’i tro’ og betalte sidst i august de første 137.400 kr. Heraf var de 80.000 kr en

gave fra én giver.Vi regner med,at maskiner og forsendelse af en container med maskinerne

kommer til at koste ca. 296.000 kr. Heraf mangler vi stadig de 118.000 kr.

Det er RIGTIG MANGE penge – ja det kan føles uoverskueligt for os. Og dertil kommer udgifter i forbindelse med clearing af containeren i Mombasa. I juni måned blev finansloven

ændret, så told og moms på import af en del maskiner blev fjernet. Dog ser det ud til, at vi ikke helt slipper for at betale nogle afgifter – og en ’clearing agent’ koster også. Vi ved i skrivende stund ikke med sikkerhed, hvor meget det kommer til at koste at få containeren

clearet på havnen i Mombasa, men det ser ud til, at det kan komme til at koste godt 50.000 kr.

Vi føler dog ikke vi har noget valg, da vi er nødt til at forbedre miljøet i vores værksted.

Men anskaffelsen af maskinerne tjener også det formål at menighederne, de kristne, præster og evangelister skal få et høstredskab, når det gælder at vinde mennesker for Jesus. Markerne i Afrika er hvide til høst, og der er brug for høstmaskiner. Og en kirkebygning er en ’høstmaskine’.

Anskaffelsen af maskinerne er godt nok en stor investering, men der er også uendelig mange

mennesker, som får gavn af dem. I 2012 nåede vi at bygge 150 færdige tagkonstruktioner til

kirker. Så vi ved, at tusindvis af mennesker vil få gavn af maskinerne hvert år. Heriblandt mange syge, fattige og forældreløse.

Maskinerne vil også hjælpe os til at blive mere effektive og vi vil kunne spare penge i fremtiden, da vi kan bruge maskinerne til opgaver, som vi nu må betale dyrt for at få lavet andetsteds.

Tak om du vil være med til at bede om, at vi må få alle de midler, der er brug for. Og hvis Gud lægger det på dit hjerte at hjælpe, så tror vi på, at Han vil velsigne og lønne dig.

Kærlig hilsen Birgitte og Søren, Kenya - Projekt 5009 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Thailand af Birthe Steffensen

Det sidste halve år har budt på forandringer på skolehjemmet i Nakhonthai. Det var forventet,

at der ville være fuldt hus og mange nye børn efter sommerferien. Sådan gik det imidlertid

ikke. I stedet for 75 børn kom der kun 13 børn, og det var et stort chok for alle. Grunden viste sig at være, at der var flere, der havde besluttet sig for at følge Prayoon og Sathiyaa’s gode idé, så der var flere skolehjem, og tilmed var det gratis for eleverne at bo på det skolehjem,

som den katolske kirke havde åbnet.

Et stykke tid var Prayoon og Sathiyaa usikre og rådvilde med hensyn til fremtiden. De brugte meget tid i bøn og gjorde sig mange overvejelser, men de kunne ikke komme væk fra deres kald og det, der altid har ligget på deres hjerter: at arbejde med børn for at give dem mulighed for at lære Jesus at kende som deres frelser og hjælpe dem til skolegang og uddannelse og en god fremtid.

I august måned inviterede de 50 børn fra stammelandsbyerne sammen med deres familier til

en eftermiddag på skolehjemmet for at præsentere skolehjemmet for dem. Eftermiddagen forløb godt, og en del børn blev tilmeldt fra næste skoleår. Siden har de løbende holdt kontakt med familierne med besøg i hjemmene og invitationer til skolehjemmet.

Derudover er de blevet kontaktet af flere skoler i området, som havde elever, som de mente

ville blive hjulpet til bedre forhold, hvis de kunne bo på skolehjemmet. Det er thailandske børn, som bor hos bedsteforældre eller anden familie, og som ikke får nok omsorg og udviklingsmuligheder på grund af trange kår og manglende viden eller overskud til at tage sig

af børnene. Det har også givet resultater, og på nuværende tidspunkt er der tilmeldt 65 nye børn til næste skoleår udover de 16, som de er kommet op på i år.

Selvom det har været et hårdt halvt år for Prayoon og Sathiyaa og deres medarbejdere, har arbejdet på skolehjemmet fortsat, og på grund af det lille antal børn har det været lettere at arbejde videre med de gode initiativer, de havde sat i gang sidste skoleår. Som noget nyt har de også gjort noget for at deres medarbejdere skulle dygtiggøres. De har været på kurser og seminarer om børns udvikling og behov og er dermed bedre rustet til at tage imod de mange nye børn næste år.

Det ser ud som, at det som har været så svært, har udviklet sig til noget godt. Prayoon og Sathiyaa har været tvunget til at standse op og genoverveje deres situation og deres kald. Medarbejderne er blevet bedre udrustet til opgaven. Det er også dejligt, at nogle skoler har

anerkendt deres arbejde og hjulpet dem til at finde børn, som vil have godt af at bo på

skolehjemmet. Det er spændende, hvordan det bliver næste skoleår med både stammebørn og thai børn på skolehjemmet.

Juleforberedelserne er ved at gå i gang – både på skolehjemmet og på elevcentrene i Gaeng

Thung og Na Gai Khia. I julemåneden gøres der meget ud af at invitere til store julemøder

med vidnesbyrd og krybbespil og forkyndelse og anden underholdning. Skolehjemmet inviterer til julemøde i begyndelsen af december. Alle de nye børn med deres familier er

inviteret, og de 16 børn, som bor på skolehjemmet inviterer selvfølgelig også deres familier og

et par venner hver.

Prayoon og Sathiyaa sender en stor tak for støtte og forbøn i året, der er gået og ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår. Projekt 5221 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Tanzania af Tabitha og Torkild Jensen

Crusade til Mlowa

Torkild har været på en 9 dages tur på en børnekampagne, en tur på i alt 1300 km. tur/retur.

De besøgte en landsby kaldet Mlowa, der ligger mellem Dodoma og Iringa. Tænk de har kørt hele denne strækning uden en eneste punktering, hvilket må siges at høre til sjældenhederne.

De oplevede en af de bedste børnekampagner nogensinde. Kirken som inviterede dem har

kun 14 medlemmer, men vi tror at denne kampagne, kommer til at betyde utrolig meget for

den lille kirke fremover. Vi hørte bl.a. lokalbefolkningen i landsbyen sige: ”Det er utroligt at sådan en lille og fattig kirke har været i stand til at arrangere sådanne møder, det er noget vi aldrig før har oplevet”.

Allerede den første dag under børnemødet kom en ung mand frem, fordi han ønskede at blive frelst. Det kunne ikke vente til næste dag, for han var virkelig i synde nød og han bøjede knæ i græsset og præsten bad frelses bønnen sammen med ham. Om aftenen samme dag efter

filmen kom der yderligere 5 unge mennesker, som ønskede at modtage Jesus.

Dagen efter kom der fire secondary skoleelever som ønskede at blive kristne og sådan skete

der noget fantastisk hver dag. Om søndagen til gudstjenesten var der en ung pige fra gæstehuset, hvor Torkild og teamet boede under kampagnen. Hun stod frem i kirken og sagde: ”Jeg ønsker at give mig liv til Jesus og tilhøre ham”. Sådanne oplevelser giver nyt mod, når det gælder at forkynde evangeliet i afsidesliggende landsbyer.

På billedet foran deres fattige kirke, ser i alle de unge mennesker, som havde taget imod Jesus i ugens løb og hvor blev vi glade for at se, at de kom til gudstjenesten søndag formiddag. Kirken er lille og virkelig meget primitivt, så som I kan se er kirken overfyldt søndag formiddag, skønt! Jesus skal have al æren.

De er i gang med at bygge en ny lidt større kirke og Torkild ville så gerne om vi kunne samle penge ind til tagpladerne, da de allerede har tømmeret, men ingen penge til tagplader.

Hvis der skulle være nogen som føler for at hjælpe med at give et beløb til tagplader, så kan man sende pengene gennem Missionsfonden og øremærke dem ”tagplader” En tagplade

koster 65,- kr. og der skal ca. 40 tagplader til at dække hele kirken.

Jeg må indrømme at jeg selv beundrer Torkild, fordi han kan holde ud at rejse så meget, for han tager af sted igen og igen, og de bor under virkelig primitive forhold. Jeg ved, at når Torkild kommer hjem fra de lange ture, er han træt og behøver at hvile, inden han skal af sted på næste tur.

Vi har nogle i Danmark som syr fine kjoler og bluser til børnene i Afrika. Torkild tager gerne

en portion af dem med på hver børnekampagne, prøv at se børnene før og efter. Børnene, og ikke mindst forældrene, bliver så glade.

Tusind tak for jeres forbøn for os og arbejdet. Det er så opmuntrende at vide, at I står sammen med os. Kærlig Hilsen Tabitha og Torkild - Projekt 5066 i Missionsfonden

Missions-Nyt nr. 4 2013 - Missionshjørnet: Menneskesyn af Christian Petersen

I Salme 8 vers 4 til 9 møder vi følgende menneskesyn:

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder, får og okser i mængde, selv de vilde dyr, himlens fugle og havets fisk, dem som færdes ad havenes stier.”

Det er et fantastisk syn på et menneske, som salmisten her fremkommer med! Når man læser

de første linjer af afsnittet, ser man for sig salmisten David kigge op mod nattehimmelen. David var jo hyrde en del af sit liv og kunne ligge i mørket og kigge på stjernerne uden meget lys omkring sig til at forstyrre billedet af den smukke nattehimmel. At betragte månen og stjernerne er nok noget, som næsten alle mennesker til alle tider har gjort, og det indgyder unægteligt

respekt og giver anledning til at filosofere over, hvad et menneske er – og dermed hvem man

selv er - i denne store sammenhæng. David kunne selvfølgelig se, at himlen var stor, meget stor. Om han som os, der har videnskaben til hjælp, anede, at universet er milliarder af lysår stort eller måske ligefrem uendeligt, er nok tvivlsomt, men det var i hvert fald rigeligt til, at han ærede skaberen af universet, Gud. Han så storheden og ærede Gud som skaber af det hele.

De første linjer kan jo umiddelbart give anledning til at konkludere, at et menneske er noget meget småt og ligegyldigt. Anskuer vi universet og mennesket med rent fysiske videnskabelige briller på, så kan det også let blive konklusionen: Et menneske består af lidt vand og lidt grundstoffer, der ikke har nogen værdi af betydning. Man kan så undre sig lidt over menne

sket evne til at filosofere over sin egen værdi og universets uendelighed, men det synes ikke

for alvor at få fysikerne til at ryste på hånden.

Lægger vi noget økonomisk tænkning oven i, udvides perspektivet lidt. I Danmark diskuteres for øjeblikket, om man skal lukke de små ikke-brofaste øer for beboelse. Det er simpelthen for dyrt at have folk boende på øerne, når samfundet skal stille infrastruktur og velfærdsydelser til rådighed. Der regnes også på, hvad fedme – og altså dermed overvægtige personer – koster samfundet. Og et menneske med handicap – det skal helst opdages inden fødslen, så livet kan afsluttes inden da, for det er frygtelig dyrt for samfundet… Og indvandrere fra ikke-vestlige lande, eller studerende, der ikke gennemfører studiet på normeret tid osv. og osv. Også her tingsliggøres mennesker og stilles på økonomisk formel. Mennesker gøres op i kroner og ører.

Det står i skærende kontrast til versene her fra Salme 8, hvor salmisten skriger ud: ”Du har

gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder”. Vi synes jo nok, at David

tager munden for fuld: ”Kun lidt ringere end Gud”, er det nu ikke en overdrivelse?

Måske, men det er et gudsinspireret råb fra en fjern fortid fuld af relevans for vores tid! Hvad

er et menneske? Salmisten svarer, at Gud tager sig af os, og at Han endda har kronet os

med herlighed og sat os til at vogte over jorden. Det sidste går ikke altid så godt for os, men budskabet er klart: Et menneske har værdi – enorm værdi – for vi er skabt i Guds eget billede, så vi ligner Ham.

Dette menneskesyn må naturligvis få betydning for vores egen selvopfattelse. Vi har værdi. Det må også få betydning for, hvordan vi opfatter andre mennesker, når der er nogen, som vi er uenige med eller måske endda ligefrem ikke bryder os om. Vi kan have en tendens til at synes mindre godt om dem, som vi er uenige med. Er der tale om en voldsom uenighed eller grundlæggende forskel på værdier og holdninger, kan det nogen gange næsten ske, at andre mennesker opfattes og italesættes yderst nedsættende eller måske ligefrem dæmoniseres. Men Bibelen råber ud, at mennesker har værdi.

Det må også betyde noget for, hvordan vi møder helt konkrete mennesker på vores vej. Det kan være vores kolleger, familie, venner og naboer. Har vi Guds menneskesyn med os i dette

møde? Beder vi Gud om, at vi må være sprækker af Hans lys ind i denne verden for dem?

Mennesker er jo syndere ,og vores natur er faldet fra det, som var Guds oprindelige ønske og tanke for os. Alligevel har Guds syn på menneskets værdi ikke ændret sig. Vores værdi er så høj, at Han sendte Jesus til jorden for at frelse os. Her udfolder Guds menneskesyn sig helt:

Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. (Rom 5, 8).

Christian Petersen