Missions-Nyt nr. 2 2011 LEDER: Et tilbageblik, af Karl Kühn
På Missionsfondens bestyrelsesmøde den 15. april 2011 meddelte jeg den øvrige bestyrelse, at jeg fratræder som bestyrelsesmedlem. I den anledning er mine tanker gået tilbage:
 
Bladet Missions-Nyt  blev startet af missionær Ib Sund Nielsen i 1958. Hans tanke og intentioner med bladet var at samle missionærers rundbreve i eet blad, for at de kunne nå ud til så mange som muligt.

Da Edith og Ib Sund Nielsen senere rejste til fjernøsten, udsendt af Evangelieforsamlingen i København, spurgte Ib Sund Nielsen menighedens forstander Otto Lohse, om han ville fortsætte det arbejde, som var påbegyndt med udgivelsen af Missions.Nyt, hvilket Otto Lohse sagde ja til. Man kan i dag læse ’Årgang 53’ på bladets forside. Gud ske tak for den velsignelse bladet har været og stadig er for de mange læsere.

Missionsfonden af 4. maj 1964  blev stiftet 6 år senere. Tanken blev født af forstander og missionær Kurt Nielsen, Skopun, Færøerne sammen med hans svoger forstander Otto Lohse i København. Missionsfonden blev så til virkelighed den 4. maj 1964 på et møde i Herning. Den stiftende bestyrelse bestod af forstanderne: Kurt Nielsen, Otto Lohse, Albert Kühn, Marinus Lund og missionssekretærerne Poul Møller og Erik Nielsen og undertegnede Karl Kühn.

Missions-Nyt såvel som Missionsfonden har gennem de mange år været en stor hjælp og velsignelse for missionsarbejdet i mange lande, hvilket missionærer igen og igen har givet udtryk for. Bladet og fonden har haft både medgang og modgang, mødt forståelse såvel som det modsatte, men gennem alt kan jeg i dag vidne om, at Herren har været nådig og givet den nødvendige visdom, således at Missionsfonden stadig er aktiv, og jeg kan med glæde fortælle, at regnskabet for 2010 udviste en indtægt til uddeling på godt 4,7 millioner kroner. Disse midler er med til, at evangeliet forkyndes til frelse for mennesker over hele jorden. Det vi takker Herren for. Det er stort, at Gud elsker og frelser mennesker, som vender sig til Ham, at Han kalder sådanne til tjeneste ikke fordi, men på trods af deres ufuldkommenhed, og at Han lader sit værk lykkes gennem dem.

                      ”Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn giver du ære for
                       din miskundheds og trofastheds skyld.” (Salme 115:1).

Tak til Missionsfondens nuværende bestyrelse og tak til alle Missions-Nyts læsere. Må Gud holde sin hånd over jer og jeres tjeneste for Ham fremover.

Missions-Nyt nr. 2 2011 Irland, af Tony og Agnete Simpson
Kære Missionsvenner.
De vanskelige økonomiske tider i Irland har medført mange svære ting for utroligt mange mennesker. Men på den positive side er der nu mange flere, som tænker mere alvorligt over livet. Desværre er der også et tiltagende antal, som gør ende på deres eget liv.
På vores ugentlige gademission er der så at sige altid folk, der kommer med mange spørgsmål, ofte teenagere. Tony og Erwin og et par andre skiftes til at tale ved mikrofonen, mens de andre deler traktater ud og taler med de, der ønsker det. I Irland har vi altid haft fuld frihed til at forkynde Evangeliet på gaden uden at skulle have speciel tilladelse dertil. Endnu har Europa ikke sat en stopper for denne frihed, men vi ved, at der er kræfter, som ønsker at gøre det!

Vores gode afrikanske bror Alberto er i jævnlig kontakt med vores udpost i Congo. Den bror, som taget hånd om pionérarbejdet der i Kimwenza i Albertos fravær, siger, at der er flere og flere, som samles regelmæssigt. Der er også de, som er blevet helbredte. Der er ingen lægehjælp at få dér, ingen kan betale! Og ingen kan betale skolepenge til at sende deres børn i skole - hvis der altså var en skole! Det er altsammen noget, som Alberto har en vision for. Kimwenza er et af de mest forarmede steder. Samtidig er det også et af de mest okkulte steder, med mange troldmænd og troldkvinder! Selv mange børn bliver indviede for at få en ’stilling’ i det okkulte.

I juli måned rejser Alberto igen til Congo i en måned. Denne gang skal hans kone Angela med. Hun har ikke set sin mor i 11 år, siden de måtte flygte for livet og kom til Irland. Angela kan også hjælpe i arbejdet, mens de er derude, særlig arbejdet blandt kvinderne. Alberto siger også, at det vil skabe mere tillid, når folk ser, at hans kone er med. Det er et stort privillegium, at vi kan få lov at støtte dette arbejde og sende dem her fra Irland en gang om året. Vi behøver at bede om Guds hjælp og beskyttelse for dem i den måned, de skal være der. En af Tonys bibelstudiebøger er nu oversat til fransk og er klar til at blive produceret, så den kan medtages til Congo. Andre af bøgerne er i færd med at blive oversatte. Alberto ønsker dem alle på fransk. Der findes lidt - eller intet - til at vejlede i bibelsk kristendom og troslære i Congo, og alt muligt andet florerer i stedet.

Vores franske sigøjnervenner har igen været på besøg her i marts måned for at nå de irske rejsende, som de irske sigøjnere kaldes. De ville gerne, om de kunne komme her med få ugers mellemrum, men kommer så ofte, som de kan. Det er dog meget vanskeligt for dem, da det bliver sværere og sværere for dem at eksistere, særligt i Frankrig. Der bliver stadig flere love, som faktisk fører til etnisk forfølgelse, når de implementeres. Den almene befolkning, i lighed med andre landes befolkning, er faktisk blottede for forståelse af sigøjnernes forhold. De har jo heller ikke altid haft det bedste rygte - og dét med nogen begrundelse! De mange tusinde kristne sigøjnere er kendetegnede for deres ærlighed og helt forandrede liv.

Foruden de franske, engelske og andre landes sigøjnere er der også Romasigøjnerne, som er et helt specielt folkefærd. De findes i de fleste europæiske lande, incl. Danmark. Roma stammen kendetegnes bl.a. ved kvindernes helt specielle klædedragt - og absolut ikke ved deres ærlighed!

Ved det sidste besøg af vores franske sigøjnervenner kom vores gode venner Cefas og Jean, som har været her igen og igen. De var kun i Cork nogle få dage, men medbragte 5 andre, som ikke havde været her før. Alle på undtagelse af een af dem var prædikanter og ledere af sigøjnermenigheder. Vi klarede at besøge flere af de irske rejsende sammen med dem. Desuden havde vi et par møder for de irske rejsende. Her er der endnu ikke åndeligt gennembrud blandt de rejsende folk, bare en vis velvilje fra en del af dem.
Formålet med besøget af de nye franske venner var, at de ønskede at få førstehåndskendskab til det store behov blandt de irske rejsende, så de bedre kunne bede for Irland og opflamme deres kirker til forbøn. Og det vil de gøre, ”Om vi så aldrig kommer her igen”, sagde de.

Ja, de har forståelsen, at det ikke er de specielle metoder, der behøves, fordi det er ”ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Herren.” Det siger vi amen til.

Kærlig hilsen, Tony og Agnete Simpson - Projekt 5076 i Missionsfonden

Missions-Nyt 2-2011 NLAI i Kenya, af Susanne og Leif Madsen
I 2010 havde vi igen en kæmpe julefest for alle skoleeleverne samt deres pårørende.

Vi var i alt ca. 1000 personer samlet i den  store kirke, som var pyntet op til festen.

Der var krybbespil og Lucia-optog, samt julesange og juleevangeliet.

Over 600 børn modtog gaver, som var købt for penge givet af sponsorer fra forskellige steder i verden.

Børnene og de unge har nydt juleferien, hvor de kunne slappe lidt af og hygge sig sammen. De små var på campingtur og bondegårdsferie, og de store var på en tur til Baringo. Nu er alle i gang igen på skoler og uddannelsessteder rundt omkring i landet.

Den 25. december blev den store julefest afholdt på børnehjemmet. Kirken var igen dekoreret til julefest, og ca. 150 personer deltog.

Vi fik lækker mad, og alle børn og unge modtog julegaver. Tusind tak til alle jer sponsorer, som havde givet ekstra penge, så vi kunne købe julegaver. Især var der nogle, som lavede ”jul special” indsamling. Det var en rigtig god hjælp til julegaverne.

 

Marianne Sommer, Ilse og Aase, har været herude i Kenya for at starte et nyt projekt op, som vi håber kan give arbejde til flere kvinder og samtidig blive et indkomstgivende projekt for NLAI.

Marianne havde samlet penge ind i Danmark til opstart af ’Glasperle-projektet’ og havde indkøbt meget materiale, som de havde med herud.

Efter 2 ugers træning fortsætter en gruppe kvinder med fabrikation af glasperler og fremstilling af smykker, som vi håber at kunne sælge til en god pris.

Vi er taknemlige til Marianne, Ilse og Aase for deres indsats for projektet. Der er allerede fremstillet mange flotte ting, og folk er begyndt at købe dem. Vi glæder os til at sælge de mange kæder, armbånd og øreringe, som nu er blevet fremstillet. Nogle af smykkerne er lavet af glasperler og andre af cykelslanger.

 

Vi havde den store glæde, at vores datter Rebekka kunne komme i en måneds tid og være sammen med os alle her i Kenya. Vi nød fællesskabet med hende, og børnene var meget begejstrede. Rebekka var en stor hjælp på kontoret og hjælper os også meget med kontorarbejde i Danmark. Det er altid pragtfuldt, når vores børn kommer og besøger os, det nyder vi på alle måder.

 

Den 21. januar ankom den store 40-fods container med materialer fra Danmark til New Life Africa International i Nakuru efter næsten 4 ugers ophold i Mombasa. Denne gang var der flere dokumenter og tilladelser, der skulle udarbejdes, end der var i 2009, da vi fik den sidste container. Alt kom godt frem, selvom tolderne havde haft meget ude af containeren for at tjekke indholdet.

Der var ca. 250 stole og 120 borde til skolen, og de kom straks i brug i den store nyindrettede spisesal, i hovedfløjen af kirken.

Vi havde den fantastiske oplevelse, at ca. 10 minutter efter at børnene for første gang havde sat sig til bords i den nye spisesal, var der inspektion af myndighederne. Inspektørerne var meget positivt overraskede over de ’nye’ borde og stole, som spisesalen var blevet indrettet med.

De primitive klasseværelser har også fået en ansigtsløftning med ”nye” tavler og i nogle tilfælde landkort, som var med i containeren.

Der var også tonsvis af tøj, så nu har vi fået indrettet en lagercontainer med tøj til piger og en med tøj til drenge, hvor tøjet er sorteret, så det er nemt at tage en lille gruppe børn af gangen med ind i containeren, så de kan vælge noget tøj.

Derudover var der igen masser af computere til skolen, samt printere, som var doneret af firmaet Konica-Minolta i Danmark. Det er til stor hjælp i arbejdet. Vi er endnu engang meget taknemlige for alle de ting, vi har fået med containeren. Vi skylder stor tak til alle dem, som har hjulpet med at gøre det hele muligt, både i Danmark og i Kenya.

Der er blevet delt meget tøj ud allerede, både til skolebørnene, børnene på hjemmet, kvinder og børn på krisecenteret, og børnene og deres familier ved lossepladsen. Der blev også tøj til vores personale. Så der var fest og glæde overalt i NLAI.

 

Det er en stor taksigelse for os, at vi har fået flere paller med brudekjoler fra Lilly brudekjoler, som ønskede at være med til at donere disse smukke kjoler til NLAI`s arbejde. Kjolerne bliver lejet ud, og indtægten går til uddannelse af børn og unge, blandt andet de unge som går på syskolen.

Vi håber, at vi meget snart får økonomi til at kunne leje et lokale i byen, hvor kjolerne rigtig kan vises frem og dermed skaffe flere kunder, som er med til at hjælpe med indtægterne til arbejdet. Tusind tak til alle som har været med til at give deres kjoler, og specielt tak til Lilly brudekjoler i Vejle for deres fantastiske hjælp. Vi er dybt taknemmelige over denne flotte gave.

 

Fra den 21. januar til 11. februar havde vi 14 gæster, som kom for at hjælpe til med sortering og oprydning af alle de fine ting og sager, som kom med containeren fra Danmark.

Der blev indrettet lagercontainere, sorteret tøj, samlet borde, ophængt tavler og kort, trukket ledninger og opsat lamper, samt meget andet.

Det var hårdt arbejde i meget varme og støvede omgivelser, men alle holdt ud, til de var færdige, dagen før de skulle rejse hjem.


Vi ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden alle disse villige hænder og ønsker hermed endnu engang at takke dem alle for deres store hjælp.

Flere fik samtidig lejlighed til at være sammen med deres sponsorbarn, og nogle besøgte deres hjem.

Der blev også tid til et par dage ved Lake Baringo, hvor vi sejlede på søen og så krokodiller og flodheste.

Om aftenen havde vi friluftsmøde og filmfremvisning, og søndag var vi alle i kirke og medvirkede på forskellig vis.

Også i Filadelfia-kirken i Nakuru deltog gæsterne på flere møder, hvor de også medvirkede.

 

I år er der 17 nye unge, som er begyndt på gymnasiet, og 6 andre er begyndt på colleges.

Endnu 2 er begyndt på universitetet.

Det er et mirakel for disse unge, at det kan lade sig gøre at komme så langt i uddannelses systemet, og de er utrolig taknemmelige til alle deres sponsorer for denne mulighed.

 

Der er også flere, som nu er blevet færdige med deres uddannelse, og nogle af dem har fået arbejde. Hellen, som uddanner sig indenfor hotelbranchen, har fået praktikplads på Tribe Hotel. Det er et af de fineste hoteller i Nairobi, hvor hun er meget glad for at være.

 

I NLAI Nursery  School (børnehave) er 36 nye børn begyndt i januar, og i Tumaini Jipya ved lossepladsen er 18 nye børn begyndt.

 

Med alle de nye børn, som er begyndt på skolerne, og alle de unge, som er gået videre til gymnasiet og på videregående uddannelser, ja, så er der meget brug for nye sponsorer til at støtte eleverne økonomisk.

Hvis du er interesseret i at blive sponsor, kan du blot sende en E-mail til leifmadsen@africaonline.co.ke. Her kan du også meddele dine specielle ønsker, om det skal være en dreng eller en pige, og om det skal være et barn på børnehjemmet eller en som går på dagskole. Eller om det skal være et barn i Nursery, Primary, Secondary, College eller Universitet.

Vi glæder os til at høre fra dig, og du skal vide, at din indsats vil gøre en stor forskel herude og betyde fantastisk meget for det barn eller det unge menneske, som får glæde af din støtte.

 

Da myndighederne forlanger flere toiletter til skolen, er vi nu næsten færdige med en ny toiletbygning med 11 nye toiletter.

Der skete det dejlige, at en gruppe fra Færøerne samlede penge ind til toiletbygningen ved at afholde et stort arrangement til fordel for NLAI.

Vi er taknemlige til vore kære venner deroppe, for alt hvad de gør for at hjælpe økonomisk herude.

 

Midt i januar ankom Heidi, Louise og Julie, for at hjælpe til som volontører i 2½ måned.

Lidt senere kom Drude og Max, så lige for tiden har vi 5 volontører, som hjælper til på skolen, børnehjemmene og ind imellem på kontoret.

Anne-Lise og Curt fra Frederikshavn, som tidligere har været ude at hjælpe i 3 måneder er tilbage, specielt for at lave kontorarbejde, hvilket vi er meget taknemmelige for.

 

I februar havde vi besøg af pastor Jim og 3 andre fra New Life Church i Crawley i London, samt pastor John fra en anden kirke i England.

De prædikede og underviste i flere kirker og holdt lederseminar for ca. 80 ledere fra forskellige kirker i og omkring Nakuru.

De talte også til børnene fra børnehjemmene og havde fællesskab med dem.

Vi er glade for det dejlige fællesskab og opbakning, vi oplever fra New Life Church i England, som vi efterhånden har besøgt mange gange.

 

Mia og Jimmy fra Færøerne, samt Mias forældre, har været på besøg. Det var en stor glæde for os alle i NLAI at se Mia og Jimmy igen efter 2 år, hvor de havde været på Færøerne. De er elsket og savnet her i blandt os alle, og vi håber, at de snart vender tilbage til Kenya for at blive og hjælpe i arbejdet. 

 

Vi har mistet en god medarbejder!

Den 11. februar fik vi den sørgelige meddelelse, at Hans Henrik Jensen fra Næstved var sovet stille ind efter kort tids sygdom.

Hans Henrik har i mange år sørget for, at vore takkebreve og nyhedsbreve er blevet sendt ud samt taget hånd om mange andre ting.

Vi er meget taknemlige for hans
store hjælp og den gæstfrihed som Jette og Hans Henrik har vist os, når vi har været på besøg. Bed for de efterladte, at de må komme godt igennem den svære tid.

 

Men det er dejligt, at der er nye hjælpere, som er villige til at tage over, så fremover vil Inge-Lise og Hans Engberg sende vore takkebreve ud fra Danmark. Nyhedsbrevene vil Alice og Henning Mortensen sende ud.

I tilfælde af ændringer af adresser og andet kan beskeden sendes til Alice og Henning Mortensen på E-mail: henning@tuknet.dk  eller på telefon. 75853456.

Vi er taknemlige for de nye hjælpere og beder Gud om at velsigne dem.

Safari- og missionstur til Kenya

Nu er der mulighed for, at du kan få din drøm om en afrikatur realiseret.

I marts 2012 er der arrangeret en grupperejse til Kenya, hvor man kommer til at være sammen med børnene på børnehjemmene, samt skolen og besøge flere kirker.

Der er arrangeret besøg i dyreparker, og vi afslutter med badeferie i Monbasa.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Willy Højgaard på E-mail ymission@stofanet.dk eller på telefon 75353058 eller til Susanne og Leif Madsen på E-mail leifmadsen@africaonline.co.ke


Kærlig hilsen Susanne og Leif Madsen - Projekt 5005 i Missionsfonden

Missions-Nyt 2-2011 Thailand, af Birthe Steffensen
I sidste blad fortalte jeg om drengen Chindanay på 9 år, som bor på skolehjemmet i Nakhonthai. Han har store problemer, men Prayoon og hans team har besluttet at sige ja til, at han kan blive boende. Han har ikke været hjemme i landsbyen i sommerferien, men hans familie kan besøge ham på skolehjemmet.


Han trives godt og er glad for den medarbejder, som har ansvar for ham. Det har også været godt for ham at være der i sommerferien uden alle de andre børn. Han har leget med medarbejdernes børn, men han har ikke på samme måde skullet konkurrere om opmærksomheden. Alligevel har han ikke kunnet lade være med at stjæle – selv fra hans kontaktperson, som han er så glad for. Det er en stor opgave Prayoon og teamet har påtaget sig, og de behøver vores forbøn.


De sidste måneder af skoleåret gik Chindanay ikke i skole, fordi lærerne ikke så sig i stand til at have ham i klassen, så han fik lidt undervisning af sin kontaktperson på skolehjemmet. Nu er han blevet meldt ind i en skole, hvor der skulle være bedre mulighed for at hjælpe ham. Det bliver spændende at høre, hvordan det kommer til at gå. Chindanay behøver også vores forbøn.


Prayoon har søgt Compassion om hjælp til at dække udgifterne til Chindanay’s ophold på skolehjemmet, skolepenge og transport, men Compassion har sagt nej med den begrundelse, at skolehjemmet ikke er et Compassion projekt, og Chindanay er ikke forældreløs. Nu har jeg søgt om pengene og håber på et positivt svar.


Prayoon fortæller om de ekstreme vejrforhold, de har oplevet de sidste måneder. Marts og april er den varmeste og tørreste tid i Thailand. Alligevel hørte vi om store oversvømmelser i Syd Thailand. Prayoon fortæller, at de har haft temperaturer helt ned til 6’ C og uvejr med storm og regn i Nakhonthai. I et sådan uvejr blæste taget af skolehjemmets køkken og der skete betragtelig skade. Jordskælvet i Myanmar mærkedes også i Nakhonthai, og mange huse har slået revner inklusiv familien Maprangs.


Skoleferien er ved at være slut og eleverne er ved at ankomme til skolehjemmet. De kommer ned fra bjergene efter to måneders markarbejde. De er langhårede og usoignerede – ikke fordi de ikke har taget bad i to måneder, men standarden er en anden derhjemme. Så nu er der liv og travlhed på skolehjemmet, så de kan møde i skole efter sommerferien i rene skoleuniformer, med rene negle og håret klippet.

Nye udfordringer venter – både for eleverne og for Familien Maprang og deres team. Tak for jeres forbøn.

Birthe Steffensen - projekt 5221 i Missionsfonden Mrk. Chindanay
Missions-Nyt 2-2011 Tanzania, af Tabitha og Torkild Jensen
Kære venner.

Jeg præsenterer her endnu en familie som trænger til forbøn. De er pinsefolk og elsker Jesus.


Moderen kom for 2 uger siden til vores kontor og bare græd, så man måtte tøre tårerne op efter hende, da hun gik.


Det var rystende at høre på hende. Hun har i 13 år arbejdet på en tekstilfabrik og har sikkert fået sine lunger ødelagt dér. Hun har så frygtelig ondt i højre side og kan ikke hoste, fordi det gør så ondt. Det minder om en kraftig astma, og hun kan slet ikke arbejde.

 

Manden er byggemand og har været stor og stærk og tjente godt. De har heldigvis fået bygget deres eget lille hus, medens de havde det godt.

Men manden er også blevet syg. Han har fået noget under begge sine fødder som hæver op og skindet falder af, og fødderne begynder at bløde. Fødderne bliver så varme, at de brænder, så han må have dem i koldt vand. Han kan næsten ikke gå mere. De har begge to ikke været på arbejdesmarket i lang tid. Herude er der ingen form for socialhjælp på nogen måder.

 

Drengen som går i 10 klasse var blevet sendt hjem fra skolen, da de ikke havde betalt skolepenge i 2½ år. Godson og Glory var også sendt hjem fra skolen, da der ikke er betalt skolepenge i 1½ år. Dog har skolen været så flinke, at de havde taget Godson tilbage til skolen. Han går i 7. klasse, og hvis han ikke får sin 7. klasses afgangseksamen, skal han gå to år om. Men Glory har gået hjemme siden januar. Deres lille Mirjam på 1½ år havde de prøvet at få afsat hos noget af familien, men igen ville tage hende.

 

Når man sidder og lytter til sådan en mor, ja så græder man sammen med hende. De spiser allerhøjest et måltid om dagen, for de har simpelthen ikke penge til mad.

Vi spurgte til om kirken ikke hjælper dem og hun svarede: ”Sommetider, når vi er i kirke, er børnene så trætte, at de sover, fordi de ikke får mad, og så er præsten kommet og givet os 3.000 shs.”, hvilket svarer til cirka 10 kr., dermed kan de få mad til denne dag.

 

Vi vil nu sende manden til en specialist og konen på hospitalet, så hun kan få lungerne undersøgt, og vi vil prøve at få børnene i skole. Vi skal snart op til skolen, hvor Godson og Glory går, for at tale med skoleinspektøren dér. Vi har besøgt familien for at se, hvordan de bor Vi så børnenes karakterbøger, og vi kunne se, at børnene var meget intelligente.

 

Tak om I vil være med til at bede for denne familie at de må komme op at stå igen at Jesu vil røre ved dem til Ånd, Sjæl og Legeme.

 

Pudde, som vi nævnte i forrige blad, trænger også forbøn, da hun er meget syg. Det er underlivet. Hun har fået en udskrabning, men er stadig meget syg. Vi vil kontakte en læge, vi kender, der arbejder som gynækolog. Vi vil gerne have ham til at undersøge hende, da hun tidligere har konsulteret en lokal læge, som vi desværre ikke har så megen tiltro til.

 

Kærlig hilsen og knus fra Tabitha og Torkild Jensen - Projekt 5066 i Missionsfonden

Missions-Nyt 2-2011 Missionshjørnet, af Lis Christensen
JEG VIL VELSIGNE DIG – OG DU SKAL VÆRE TIL VELSIGNELSE” (1 Mos. 12:2)

 

Gud kaldte Abraham ud af sin naturlige baggrund og slægt til et liv sammen med Ham. Gud ville gennem Abraham udvælge sig et folk og gennem det folk vise sin egen natur og karakter. Ligesom Abraham blev velsignet af Gud på mange måder, sådan skulle Abraham være til velsignelse for andre med det, han selv var blevet velsignet med.

Vi er på samme måde kaldet ud af vor naturlige sammenhæng og sat ind i en ny sammen med Kristus.

 

GUD GAV SIN SØN (Joh.3:16)

Gud’s hjerte er gavmildt og Han giver gerne. Gud gav sin Søn for en verden, der slet ikke forstod, hvilken forunderlig gave, der blev givet. Alligevel holdt Gud intet tilbage men gav os alt med Ham.

Vi er i Kristus kaldet til at være til velsignelse for andre, fordi vi selv er velsignede med den himmelske velsignelse. Der er mange måder at være til velsignelse på, og ofte ved vi måske ikke, at andre er blevet velsignede gennem os.

 

Vi kan også bevidst være til velsignelse med det, vi giver til i Guds Rige. Vores muligheder for at give

er ikke begrænset kun til penge, selv om det ofte

er det, vi tænker på først.

Vi kan imidlertid være gavmilde med alt, vi har til rådighed: vores tid, vore ejendele, vore evner, vore liv.

 

Gavmildhed, i forhold til tid, kan være at bruge tid i forbøn og samtale med en, der har det svært. Eller vi kan bruge tiden til frivilligt arbejde, hvor andre bliver hjulpet. Gud kender vore forhold og vi vil  have den nødvendige tid til det, vi behøver.

 

Gavmildhed, i forhold til ejendele, kan være at give ting væk, som vi ser, andre behøver. Vi giver i tillid til, at når vi giver, til dem, der trænger, således vil Gud lade andre give til os, når vi behøver.

 

Gavmildhed i forhold til vore evner gør, at vi udnytter dem til gavn for Guds Rige. Hele vores personlighed tilhører Gud og vi tjener Ham med alt vi kan og er. Når Paulus taler om et legeme er det netop samspillet mellem de troende, der er Kristi Legeme på jord. Vi bliver redskabet, der udbreder Guds Rige.

 

Gavmildhed, i forhold til penge, hjælper os til at  tro og stole på Guds vilje til at forsørge os. Vi lærer, at sikkerheden for vores liv ligger hos Gud. Trygheden er ikke i vore egne evner og muligheder.

Jesus taler om, at ligesom Gud klæder blomsten på marken og giver himmelens fugle mad, således ved Han, hvad vi trænger i forhold til mad og klæder. Vi skal ikke frygte at komme til at mangle. Måske bliver vi udfordret i forhold til alt det, vi gerne vil have – men løftet gælder, at vi ikke skal mangle det, vi behøver.

 

ENHVER GIVE SOM HANS HJERTE HAR TILSAGT HAM, IKKE TVÆRT OG TVUNGET, FOR GUD ELSKER EN GLAD GIVER. (2. Kor. 9:7)

Når Helligånden taler i vore hjerter om at give på et eller andet område og tilskynder til en bestemt handling og hjertet er villigt – så er det  ikke usædvanligt at forstanden straks derefter melder sig på banen med alle mulige indvendinger og bekymringer: Hvordan skal det gå, hvis jeg gør dette?  Det er snublende nær, at vi går på kompromis og ikke giver eller giver i mindre grad end oprindeligt tænkt. Men Jesus siger om enkens skærv til templet, at hun ville blive husket for den. Det var ikke mængden, men hjertet, hun lagde i gaven.

 

Personligt har jeg flere gange oplevet at være den, der blev velsignet af andres gavmildhed. Et eksempel på det er: et efterår, hvor en ven kom med en pose børnetøj blandt andet med flyverdragter til børnene i netop de rette størrelser og den model, som vi behøvede, men ikke havde penge til.

Andre gange har jeg oplevet at give ind i en andens behov her og nu uden at kende det til det på forhånd. Tænk at ubevidst blive en andens bønnesvar!

 

Gavmildhed i forhold til vore liv er at vælge at sætte Gud først i alle ting. Det kan så føre til at karrieren i Danmark opgives til fordel for et liv som udsendt for evangeliet langt hjemmefra.

Men der er også områder i verden, hvor det rent bogstaveligt er med livet som indsats at blive og leve åbent som kristen.

Der er i dag kristne, der må opleve at blive fængslede, fordi de er troende og fortæller det til andre. Vi kan også læse i dagens aviser om kirker, der brændes ned i andre lande.

 

Lad os have tillid til Gud og tro på, at Han aldrig kommer for sent. Gud kommer måske ikke til vores ønsketid – men altid til sin egen rette tid.

Troen på Guds magt til at opfylde sine løfter vokser. Vi vil blive velsignede og kan være til velsignelse for andre.

Lad os være gavmilde med alt, vi har.

Lad os med glæde være med at fylde behovene, der hvor vi kan. Lad os give opmærksomhed, tid og midler til evangeliets udbredelse og bede for dem, der er rejst ud for at være Jesu hænder og fødder.