Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Leder: „Vi så Hans herlighed"

Af Kenneth Kühn

„Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed" (Joh.1:14).

Historiens største mysterium er, at Guds selv blev menneske. Det teologiske udtryk er `inkarnation' - at blive kød eller at komme i kød. Jesu inkarnation rummer uudgrundelige gåder og paradokser, som biblen ikke forklarer. Troens respons har aldrig været forståelse, men undren, tilbedelse og efterfølgelse.

„Vi så hans herlighed," siger Johannes. Dette er kernen i inkarnationen: Jesus oversatte Guds herlighed til en nærværende virkelighed, der satte sig spor i menneskers liv. Gudsriget var kommet tilstede. Et anderledes rige, hvis magt var tæt forbundet med dets skrøbelighed. Jesus underordnede sig denne verdens herskere og lod sig korsfæste. Dermed blev han åbenbaret som Fredsfyrsten, der kunne afvæbne de selvsamme magter.

Inkarnationen er stadig Guds missionsstrategi. Julen kalder os til at inkarnere de gode nyheder: Til at styrke de svage, favne de forkastede, elske vore fjender, give til de fattige, bede for de fortabte og at vidne om håbet. Også i 2011 ønsker skaberen at blive kød i verden. „Kristus I jer", siger Paulus. Guds herlighed i vores skrøbelighed. Korsets princip der afvæbner al verdens uretfærdighed.

Må 2011 blive et år hvor vi fyldes af nåde og sandhed, så endnu flere omkring os kan sige med Johannes: „Og vi så hans herlighed."

Glædelig jul til alle Missionsfondens venner!

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Irland

Af Agnete og Tony Simpson

Kære venner.

Bønnesvar kommer ikke altid hurtigt. Gud glemmer dog ikke vores bønner, selv om vi til tider selv kan gøre det.

For et par måneder siden kom en ung mand midt i 30'erne og hilste på mig i en forretning. Det var Barry. Han havde et par børn med sig, men jeg kunne ikke kende han, fra han var en teenager her i nabolaget. For år tilbage havde vi bedt meget for ham og 2 andre unge. De 3 unge gik 20 minutters gang her fra og til kirken hver søndag. Det stod på i 8-9 måneder, og vi bad og bad for de unge. Så gik de hver sine forskellige veje, og vi mistede kontakten. Barry bor andetsteds i landet nu men var lige i Cork nogle dage på familiebesøg. Han kunne slet ikke holde op med at udtrykke sin taknemlighed for alt det, han sagde, vi havde gjort for ham. Han havde fået lært kristne værdier, som han nu kunne lære sine egne børn. Jeg nævnte, at det ikke er nok med kristne værdier, men at vi må at overgive hele vores liv til Jesus. „Det har jeg gjort!" svarede Barry med eftertryk.

Ann var en 18 års pige, som for år tilbage boede hos os i 8 måneder med sin lille baby. Hun var hjemløs og kom fra de mest ubeskrivelige forhold med vold, drikkeri og moralsk elendighed. Mens hun var hos os, oplevede vi nogle ret voldsomme `episoder' - mest på grund af folk, der ville benytte sig af hende. Ann havde aldrig været i skole og kunne ikke læse, men hun lyttede opmærksomt til evangeliet og var med på vores møder, og hun oplevede meget håndgribelige bønnesvar. Men en fuld og hel overgivelse blev det ikke til.

Efter at hun forlod os, gik alt op og ned - mest det sidste. Næsten alt hvad der kunne gå galt, gik galt. Efter nogle års forløb tog hun til England og har været der siden. Mon al vores møje og kærlighed og alle vores mange bønner for Ann var forgæves? Ja, sådan så det i hvert fald ud i årevis. Men for godt et par måneder siden fik vi at vide, at hun nu var blevet frelst. En telefonsamtale med Ann overbeviste mig snart om, at hun virkelig havde overgivet sig til Jesus og var født på ny. Det er 37 år siden, Ann først boede hos os! Ja, Gud glemmer ikke!

Ann havde flere yngre søskende, som var spredt for alle vinde. Men de vidste jo at Ann havde boet hos os, så når de nu slap ud af forskellige institutioner, hvor skulle de så tage hen? Sådan gik det til, at vi `adopterede' flere af dem i kortere eller længere tid! En af søskene var Mary. Hun lyttede også til evangeliet og bad og fik flere bønnesvar. Det gik dog snart ned af bakke igen for Mary. Hun har også været i England i mange år og været en håbløs alkoholiker, og der er jo altid én måde for kvinder at få penge til alkohol! For nogle måneder siden fik vi brev fra Mary. Hun var blevet frelst. Senere talte vi sammen i telefonen, og hun kunne slet ikke holde op i over en halv time med at tale om, hvad Jesus havde gjort for hende. Selv om hun indrømmer, at hun stadig har kampe mod alkoholen, så bliver hun ved med at følge Jesus. „Oh, jeg vil så gerne fortælle det til alle i hele verden!" sagde Mary.

Vi takker Gud for, at der i Irland stadigvæk er en del folk, som ønsker at studere bibelen for at finde ud af, hvad der virkeligt står og ikke bare følge færdiglavede religiøse meninger. Mens Tony i månedsvis var ude af stand til at gøre ret meget på grund af den rygoperation, han måtte have for 1½ år siden, begyndte han at skrive. Blandt kristne i dag er der uhyre lidt kendskab til Guds Ord. I stedet er der så mange menneskelige idéer, fremgangsmåder og meninger - måske højst med st skriftsted hæftet på her og der uden hensyn til den bibelske sammenhæng!

Nu har Tony skrevet nogle små lethåndterlige bøger om nogle af brevene i det Nye Testamente. Der er en gennemgang af det, der står skrevet med en praktisk og opbyggelig forklaring og udfordring til efterfølgelse. Der er een bog om Galaterbrevet og een om Kolossenserbrevet. Og så er der 2 bøger om hvert af de efterfølgende i Efeserbrevet, Hebræerbrevet og Romerbrevet. Bøgerne er i et format på gennemsnitlig 70 sider, så de kan produceres efter behov uden ekstra omkostninger. De er blevet godt modtaget lokalt.

Vores bror Alberto fra Congo har gjort 2 besøg i Congo i år og sidste år for at etablere et arbejde på et sted, der er så fattigt, at ingen andre ønsker at tage dertil. Der er købt grund og jord og igangsat forskelligt arbejde for at hjælpe folk til at blive selvforsynende. Kirkebyggeri er også begyndt. Alberto har fundet et par pålidelige brødre, som nu virker der. Det er jo så lidt tid, han selv kan være der.

Ja, menigheden i Cork ejer nu jord og ejendom i Congo, før vi ejer noget her i Irland! Men mon ikke det er helt i den rette orden i Guds rige? Alberto håber, at der med tiden kan bygges skoler dér. Ingen i det område har penge til at sende deres børn i skole! Desuden vrimler det med forældreløse børn. og der er også mange enker. Og der er ingen læge eller endda en klinik, og ingen ville have penge til at betale, hvis der var en! Ja, der er mange planer, som skal bedes igennem. Men mest af alt ønsker Alberto at se et arbejde, der er bygget på Skriftens Ord.

Alberto insisterer på, at Tonys bøger skal oversættes til fransk, så de kan bruges i Congo. Han siger, at der er stor mangel på bibelkundskab, og at det netop er sådanne bøger, der behøves. I stedet er der så mange mærkelige ting, som florerer i kristendommens og endda i Helligåndens navn. Desuden er der megen korruption af forskellig art, som har vundet indpas blandt mange ledere. Samtidig er der den udtalte afrikanske svaghed med, at en `stor' mand absolut skal være i centrum af alt, og så bliver der mindre plads til Jesus, hvis der i det hele taget er nogen plads!

Vi har i nogen tid forsøgt at finde de rette oversættere til fransk, folk der vil gøre det for Guds riges skyld uden betaling. Nu har vi 3, som er i gang med oversættelse. Den ene, en forhenværende bibelskolekammerat, er absolut kompetent og kan overse det hele. Vi beder om, at det også vil lykkes for de andre, som så villigt har tilbudt sin hjælp.

Vores franske sigøjnervenner, som netop nu er på besøg her i Cork, har også vist interesse for at få bøgerne på fransk. Så nu beder vi og venter på, hvad Gud vil gøre.

Kærlig hilsen,

Tony og Agnete

Projekt 5076 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Kenya

Af Birgitte og Søren Pedersen

Kære missionsvenner.

Endnu et år er næsten gået, og 2010 blev året, hvor vi fik lov til at hjælpe med bygning nr 1000. Alle bygninger bliver brugt i mission: Kirker (hvoraf mange også bliver brugt til skole), bibelskoler, børnehjem, kristne skoler, hvor vores afrikanske brødre og søstre idag arbejder på at sprede evangeliet og undervise i Guds Ord. Vi ønsker ikke blot at se `døde' bygninger rundt omkring i Kenya eller Sudan. Men vi ønsker, at hver eneste bygning må være redskab til, at mennesker af kød og blod må få lov at opleve Jesus og Jesu kraft til frelse og forvandling i deres liv.

Det kan vi ikke selv gøre. Vi er bare små brikker i Guds store puslespil. Men Gud har sat os sammen med brødre og søstre i Danmark, som beder for os og støtter os, og Gud har i Kenya givet os andre missionærer foruden alle vore kenyanske brødre og søstre, som vi arbejder sammen med.

Også tak til dig, som læser dette, som gennem støtte eller forbøn er med i arbejdet. Må Gud velsigne dig rigt!

2010 blev også året, hvor vi på hjemmefronten oplevede en stor forandring. Vi er nu til dagligt alene, idet de 2 ældste af vores børn nu bor i Danmark, mens de 2 yngste går på kostskole 4 timers kørsel fra Eldoret. Selvom der kan være dage, hvor det er hårdt for vores børn, så har de det generelt godt allesammen, hvilket vi er dybt taknemmelige for.

I sommernummeret af Missionsnyt fortalte vi om Muhammed, der tidligere var muslim, men som idag leder en menighed med omkring 1600 medlemmer, som trængte til en ny kirkebygning. Menigheden havde samlet de fleste penge ind til tagkonstruktionen, men vi fik også penge fra venner i Danmark, så vi kunne hjælpe dem. I juli var Søren og vores montører dernede for at etablere tagkonstruktionen til kirken, som er den største, vi hidtil har været med til at bygge.

Der var virkelig kamp på lige fra starten. Da Søren og en af vores medarbejdere, Sammy, var på vej op af en bakke med alle materialerne på vores lastbil, sprang dækket på det ene forhjul, og hjulet var fladt på et øjeblik. Var dette sket på vej ned ad bakken, hvor de havde meget fart på, kunne Søren let have mistet herredømmet over lastbilen, og det kunne have fået katastrofale følger.

Vores kenyanske medarbejder og montør Benjamin satte ved hjælp af kranen alle stolperne til kirken, mens Søren var taget hjem for at passe arbejdet hjemme nogle dage. Da Søren måtte derned igen for at hjælpe med at lægge spærene på, fløj han til Nairobi, hvorfra han blev hentet af en af lederne i menigheden. På vej til lufthavnen blev denne mand påkørt, og bilen fik store skader, men ingen personer kom noget til.

Derefter skete der det, at da Søren, ved hjælp af kranen, skulle løfte et spær på plads, skar en tagplade på den gamle bygning, som er inde under den nye konstruktion, et reb over, uden at nogen lagde mærke til det, og spæret faldt ned. Spæret fik en mindre skade, som dog hurtigt kunne repareres, men ellers skete der ikke noget. Men vi blev klar over, at med alle disse `uheld' var det vigtigt, at der var nogen, som gik i intens forbøn for projektet, mens andre byggede; ligesom på Nehemias' tid, hvor nogen havde travlt med at bygge, mens andre stod klar til at bekæmpe fjenden, som ville ødelægge byggearbejdet.

Vi er ikke i tvivl om, at kirken vil blive et redskab til, at mange flere kommer til at lære Jesus at kende som deres frelser.

For nylig var Søren ude at besøge en lille menighed med 30 medlemmer, som har lagt sokkel og gulv til en meget stor kirke, hvilket de har brugt næsten 100.000 kr på. Vi kunne have lavet en tagkonstruktion for samme beløb til så stor en kirke. Hvis de ikke først havde lagt sokkel og gulv, så kunne tagkonstruktionen til kirken have været bygget, og de kunne stille og roligt gøre kirken færdig. Eller de kunne have fået en næsten komplet men mindre kirke. Nu har de en sokkel og et gulv, som de ikke kan bruge til noget, og det er nærmest umuligt at rejse de mange penge til en tagkonstruktion til kirken. Dog var det helt fantastisk den søndag formiddag, da Søren besøgte kirken, idet 6 unge kvinder kom frem for at give deres liv til Jesus.

Da vi var på Færøerne i sommer, fik vi foræret en videoprojektor, som vi vil bruge til at tage ud til seminarer for at undervise om, hvordan man kan bygge ved netop først at lave en tagkonstruktion. Vi tror, det vil være med til at forebygge mange lignende situationer. Vi er allerede blevet inviteret til et sådant seminar i februar, hvor 400 præster vil komme.

Vi har netop besøgt menigheden på billedet nedenfor, som vi hjalp med en tagkonstruktion til kirken i 2002. Siden da har de stille og roligt arbejdet på at færdiggøre kirken.

Vi er i skrivende stund ved at læsse en lastbil med materialer til 3 kirker i Turkana, og der vil igen være en tur til Turkana i januar-februar måned, hvor endnu 3-4 kirker skal bygges deroppe.

Der er så mange, der spørger os, om vi kan komme og hjælpe med en kirke. Dette er en af følgerne af indsamlingen i Mariager i 2007, som gjorde at vi kunne hjælpe med 35 nye kirker i Nordkenya og Sudan.

Og efterspørgslen er enorm. Mange menigheder i Turkana samles under et træ eller i en kirke som på billedet ovenfor.

Hvis man vil hjælpe os økonomisk med disse kirkebyggerier, kan man sende en gave til Missionsfonden og bemærke, at det er `gave til kirkebyggeri i Kenya'. Det koster op til 15.000 kr at bygge en kirke i Nordkenya.

En af de kirker, vi byggede for knap 2 år siden for penge fra indsamlingen i Mariager i 2007, er vokset fra 30 til 250 medlemmer. Tagkonstruktionen til kirken har virkelig gjort en forskel for menigheden. Også mange andre menigheder rapporterer om god vækst, så at hjælpe med en tagkonstruktion er en investering i Guds Rige.

Til sidst vil vi ønske enhver en rigtig glædelig og velsignet julehøjtid. Må vi alle i julen være fyldte af glæde og lovprisning til Jesus, som var villig til at give afkald på sin guddommelighed og kongeværdighed for at blive os mennesker lig og endda være lydig til døden som forbryder på et kors.

Hvilken kærlighed Jesus har vist os, og som han stadig ønsker at møde os med!

Kærlig hilsen Birgitte og Søren Pedersen, Kenya

Projekt 5025 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Tanzania

Af Tabitha og Torkild Jensen

Kære venner af Missions Nyt.

Gud er fantastisk god og vi oplever mange dejlige ting.

Torkild og teamet har rejst en del på børnekampagne lige siden vi kom tilbage fra vores tur til Danmark. Der kommer et væld af invitationer fra kirkerne i landsbyerne. De vil gerne have hjælp til at forkynde evangeliet. Vi glæder os over, at vi kan komme ud til landsbyerne med evangeliet til børnene, og vi satser især på de muslimske områder. Kirkerne i sådanne områder har ofte meget få medlemmer og er trængte af muslimerne. Derfor ønsker vi at være med til at opmuntre og give dem en håndsrækning, så de bliver i stand til at nå længere ud.

Torkild er netop vendt hjem fra endnu en børnekam-pagne, hvor han fortalte mig: „Det er et under, at jeg er i live". Han skulle skifte en gasflaske til deres lille campinggasblus, som de bruger til at lave mad på. Umiddelbart efter han havde skiftet flasken og tændt for gryderne sprang gas regulatoren med et stort brag og gassen fossede ud i værelset. Det skete i et meget lille værelse og rummet blev hurtig fyldt af gas. Ved Guds hjælp fik Torkild gassen stoppet og kunne ånde lettet op igen. Men det var meget tæt på en eksplosion. Hvor er det godt at opleve, at vi har englevagt overalt, hvor vi færdes.

I september havde vi 6 kirkeindvielser, samtidig blev der set på flere nye kirkeprojekter. Vi takker Herren for alle, og specielt for for vores tyske ven Friedhelm, som er med til at sponsere færdiggørelsen af alle disse kirker.

Når Torkild er af sted på børnekampagne i bushen, ser han ofte halvfærdige kirker der har stået i årevis uden tag. Dette skyldes manglende økonomi, da medlemmerne ofte er meget fattige. Mange af medlemmerne har solgt deres køer, geder og får netop for at give pengene til byggeriet. Det lykkes dem ofte på denne måde at komme i gang med byggeriet og så slipper pengene op. Nu har de ikke flere ting at sælge ud af, og så står byggerierne stille.

Kirkeindvielserne er altid en stor takkefest, og man oplever medlemmernes taknemmelighed til Herren for Hans trofasthed. De jubler og synger under tårer for det store mirakel, Gud har gjort. De oplever, at de begyndte i tro, og Herren greb ind og gjorde det umulige muligt.

Vi kender en meget ihærdig kvinde, som er alene mor til 4 børn. De 2 er tvillinger, som er født døvstumme og hjerneskadede. Tvillingerne er nu fyldt 22 år og bor hjemme, men kræver megen pasning. Manden forlod hende, da hun fødte disse tvillinger, da han mente, at det var hendes skyld, at de blev født hjerneskadet. Han giftede sig igen, og siden har vi hørt, at han fik endnu et barn med samme handicap, hvilket tyder på, at hans første kone overhovedet ikke bærer hele skylden.

For nogle år siden hjalp vi denne mor med at bygge et mindre hus, fordi hun hele tiden blev sat smidt på gaden af udlejerne. Det skyldtes, at den ene af tvillingerne er meget støjende. På et tidspunkt fik hun et godt arbejde i et skolekøkken, men pludselig blev hun fyret helt uden grund, og en anden blev ansat i hendes sted. Det tog meget hårdt på hende, og man tænker: „Hvorfor lige netop hende, hun har så hårdt brug for en månedsløn for at klare tingene som alene mor!"

Jeg har for nylig besøgt hende for at se, om vi sammen kan finde en løsning, så hun kan blive i stand til at forsørge sin familie. Hun vil gerne opdrætte kyllinger til slagtning og samtidig beholde nogle af hønsene til at lægge æg. Det er der gode penge i, da slagtekyllinger er en meget efterspurgt salgsvare. Men det kræver ekstra plads og en bygning og hendes grund er desværre meget lille, så der er ingen udvidelsesmuligheder. Men så fandt vi ud af, at der er en lille nabogrund på 300 m2. Hvis hun køber den grund, kan hun bygge et lille hønsehus af træ og købe kyllinger til opdræt.

Vi I hjælpe os med at hjælpe hende igang, så hun kan blive i stand til at forsørge sin familie?

Kærlig hilsen fra jeres medarbejdere i Tanzania,

Tabitha og Torkild Jensen.

Projekt 5066 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Familien Maprang i Thailand

Af Birthe Steffensen

Prayoon giver udtryk for, at den første halvdel af året var præget af hårdt arbejde og mange bekymringer og problemer. Den sidste halvdel af året har været præget af gode oplevelser, opmuntringer og 'skulderklap' og uventede gaver.

De er meget taknemlige for Missionsfondens støtte til lønninger det næste år. De er også meget taknemlige for gaven fra en 95-års fødselsdag. Det er tredje gang at denne fødselar donerer gaverne fra sine runde fødselsdage til Prayoon og Sathiyaa Maprangs arbejde.

Oktober måned bød på en særlig oplevelse for både elever og medarbejdere på skolehjemmet i Nakhonthai. I oktober-ferien inviterede en koreansk menighed alle 79 elever sammen med medarbejderne på skolehjemmet på ferie til Pattaya. Det er en bustur på ca. 600 km. fra bjergene i nord til Siam Bugten, hvor Pattaya ligger. I sig selv en spændende oplevelse. Det var første gang, at børnene så havet. De har badet i floder men aldrig i havet. En helt anden oplevelse!

De var også inviteret til bryllup i den koreanske menighed, og de fik lejlighed til at bidrage til festen med musik og sang. De elsker at spille og synge og er meget glade for musikundervisningen på skolehjemmet. Ofte spiller og synger de til søndagsgudstjenesten, men at spille og synge til et bryllup i en helt anden menighed 600 km. hjemmefra, det er noget særligt!

På skolehjemmet har de lagt vægt på sportsaktiviteter og især trænet thai-volleyball og fodbold. Eleverne deltog i en fodboldturnering, hvor de endte på 1. pladsen og 3. pladsen. Det var de stolte af, og det er med til at øge interessen for at spille.

Medarbejderne på skolehjemmet har også forsøgt sig med opdræt af fisk og frøer i net. Det er nogle gode færdigheder for børnene at lære, og Prayoon og Sathiyaa håber, at det både er noget, de kan have nytte af i lighed med køkkenhaverne, og at det er noget, børnene og deres familier kan få glæde af.

De varmeste hilsner med tak for jeres støtte og forbøn.

Prayoon og Sathiyaa Maprang

og Birthe Steffensen

Projekt 5221 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Filippinerne og Etiopien

Af Peter og Abby Capili Hansen

Her er en nyhedsopdatering fra vores nødhjælps- og missionsarbejde i Cebu på Filippinerne. Vi har samarbejdet med Pastor Robert og hans team i Cebu i ca. 2 år. Vi har kendt ham i ca. fem år, men først for et par år siden begyndte vi at udforme et missions- og nødhjælpsarbejde sammen.

Pastor Robert og hans kone har lige modtaget `Ambassadør for de Fattige prisen for deres fantastiske arbejde blandt de gadebørn i Cebu. Vores missions- og nødhjælpsarbejde, Angel Relief er involveret i dette arbejde blandt de fattigste på Filippinerne. Hver lørdag er der forsat store børnemøder, og der kommer flere og flere børn til disse møder, hvor de lærer om Jesus. Nogle af disse børn, som bor på et lossepladsområde, har haft mulighed for at gå i skole på grund af bl.a. sponsorat fra Angel Relief. Dit bidrag til dette arbejde hjælper mange fattige børn til et bedre liv. Børnene bliver også undervist i bibelens historier og får gratis mad.

Vores fælles maduddelingsprogram `Feeding the Children' fungerer godt. Tusindvis af børn får et rigtig godt næringsrigt måltid hver uge. Madprogrammet er meget vigtigt for børnene, så de får den rette næring og energi, og det er en helt speciel glæde, at se dem spise den sunde mad og vide, at de via vores program får sund ernæring. Vi vil forsætte med at donere ris, nudler og sardiner til `Feeding the Children' projektet.

Bibelstudiegrupperne oplever også stor fremgang. Der kommer flere og flere til hjemmemenighederne. Folk er meget taknemmelige for vores seneste mødekampagner hvor tusindvis af mennesker hørte evangeliet om Jesus Kristus. Vi modtager hele tiden feedback fra mennesker, som deltog.

Vi deltager samtidig i et nyt projekt, som hedder `Cykel for livet'. Projektet foregår i et område ved en kæmpe losseplads, hvor mange mennesker bor i små usle hytter. Vi giver en transportcykel til en fattig familie, så de kan tjene penge ved at køre med passagerer som en slags cykeltaxi. De er dermed sikret en lille indkomst, så de kan købe mad til deres børn. Vi behøver mange sponsorer til dette projekt.

Angel Relief har også sponsoreret ormekure til skolebørn i Cebu. 50 børn har været igennem en medicineret ormekur med vores finansielle hjælp. Tak til vores fantastiske missionspartnere i Danmark for hjælpen til disse børn.

Vi har en dyb nød for at nå disse fattige områder på Filippinerne, og selvom det er en udfordring hver gang, og vi har begrænsede økonomiske midler, så er det en nød, Gud har givet i vores hjerter: at hjælpe de fattigste af de fattigste og give dem Guds levende Ord, give dem mad, sende dem i skole.

Her er nævnt nogle af vores missions- og nødhjælpprojekter: Etablering af kirke og skole på lossepladser, maduddeling på lossepladser, Skoleevangelisering, Skolemad, Ø-evangelisering, Ø-maduddeling, Cykeluddeling og julegaver til børn på lossepladsen og andre gadebørn.

I har muligheden for at gøre rigtig mange børn glade. Børnene kommer fra meget fattige familier, og de ved ikke, hvad det vil sige at få en gave. Nogle af børnene lever også på gaden. Vi vil virkelig gerne give til flere børn, end vi nogensinde har gjort før. Du kan være med i julegaveprojektet. Familierne vil også modtage ris og andre fødevarer. Vær med til at hjælpe de fattigste familier denne jul.

Nyheder fra missionsmarken i det sydlige Etiopien:

I landsbyen ved Shashemene i det sydlige Etiopien, hvor vi har delt en hel del mad ud, og hvor vi har haft udendørs møder, er der i dag et meget hurtigt voksende kristent fællesskab og vores missionskontakt, missionær fra Filippinerne Jon Coronel, er lige nu ved at lave en kirkebygning. Dette er fantastiske nyheder, fordi der i dette område kun er en lille Moske. Kirken, som er ved at blive bygget, er 8x6 meter, så den er ikke så stor, men nu har den landsby en kirke for første gang. Der mangler stadig nogle materialer, før kirken kan blive færdig, blandt andet taget!

Vi takker Gud for de 21 tidligere muslimer, men som nu er døbt og undervist og en del af det kristne fællesskab. Igennem dåben har disse mennesker tilkendegivet over for alle, at de nu tilhører Jesus Kristus. Pastor Jon siger, at det er pga. vores arbejde (Angel Relief) da vi var i Etiopien, at de nu høster frugten. Vi er bare så taknemlige til Gud, at vi har fået denne mulighed for at gøre en forskel i Afrika, og at se at vores arbejde virkelig bærer frugt. Målet for dette område er at plante fem helt nye kirker. Og du kan være med i dette utroligt frugtbare arbejde.

Tak for din støtte og forbøn til vores missions og nødhjælpsarbejde.

Peter og Abby Capili Hansen

www.angelrelief.com

www.gospelmiracle.org

Projekt 5972 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Missionsrejse til Indien 2010

Af Peter Christensen

Kære læsere af Missions-nyt!

Det var en stor oplevelse igen at være i Indien og se Herren gøre mægtige ting.

Det første sted var Trichy i Sydindien, hvor der var evangelisation ude i tæt befolkede områder.  Der er intet jeg elsker mere end at prædike det evige livs budskab under Helligåndens kraft, kærlighed og inspiration til faldne, fortabte mennesker. Det er et fantastisk privilegium, at vi må være Gud's medarbejdere til menneskers frelse, og opleve, at Hans egen kraft og liv og medfølelse strømmer ud med åbenbaring til dem, der tager imod. Jeg har set endog kriminelle og alkoholikere omvende sig på disse møder, og Gud udstrækker også sin hånd med helbredelse og genoprettelse på disse møder. Der var også arrangeret det årlige ungdomsstævne og lederskabstræning for en stor kirke i Trichy.

Derefter gik turen til Chennai eller Madras, som vi kalder den. Her afholdt vi et 4 dages seminar for pastorer fra Orissa - måske du har læst om de store forfølgelser, der har været der, hvor mange pastorer er blevet dræbt og hele kristne landsbyer er blevet brændt af - ca. 60.000 kristne blev hjemløse og størsteparten lever stadig i flygtningelejre. Det blev frarådet mig at rejse derop, så i stedet betalte jeg billetter og udgifter til ophold og møder, ved at 16 pastorer rejste den 2 dages lange togrejse ned til Chennai. Det var en ydmyg oplevelse at skulde undervise disse troshelte, som sammen med deres menigheder er gået igennem så meget for evangeliets skyld. Det var absolut fantastisk at se deres mod og glæde og beslutsomhed i at fortsætte deres arbejde med at gå ud og sprede budskabet om frelse gennem Jesu forsoningsværk. Det er meget vigtigt, at forkyndere kan prædike Kristus på en sådan måde, at deres medlemmer kan bestå prøvelsens ild. Det er desværre ikke altid, at vi bliver stærkere og mere helliggjorte gennem forfølgelser - det er sandt, at det kan få den effekt, men det er langtfra altid, at det sker sådan. Fakta er, at rigtig mange nyfrelste kristne fra dette område, hvor det har været stor fremgang for evangeliet, er gået tilbage til Hinduismen. Det er som i lignelsen med de sædekorn, der blev sået forskellig slags jord, at der, hvor der kun var lidt jordbund, blev planterne svedet af af solen, når de voksede op, fordi de kun havde lidt jord.

Høsten er meget moden i Indien, og det var meget let at indhøste sjæle. Jeg boede nogle dage på et hotelværelse sammen med en indisk evangelist. Han vækkede mig allerede ved 4-5 tiden om morgenen med sin morgenandagt. Derefter gik han ud og evangeliserede. 2 gange tog han fremmede mennesker med ind på vores værelse og bad til frelse med dem, dér om morgenen. Forunderligt hvilket eksempel denne evangelist er for os alle! En eftermiddag tog han mig med til en lille cellegruppe for nyfrelste Braminere (den højeste kaste). Gud gav mig anledning til at lede hele 7 mennesker yderligere til Herren på dette lille hjemmemøde. Det er pragtfuldt, at være der, hvor Jesus er og hvor Han virker! Et andet sted havde vi også et møde i en hjemmegruppe på en hverdagsaften. Der blev bedt for kvinder med voldelige, ufrelste mænd med alkoholproblemer. Det er forunderligt at se, hvordan vi vandrer i forudberedte gerninger. En af disse grædende kvinder, som også selv var nyfrelst, inviterede mig efter mødet ind i sin lille lejlighed, idet hun sagde, at manden godt ville se mig nu. Da jeg kom derind, gav jeg mit livs korteste prædiken. Jeg så ham blot lige ind i øjnene med et kærligt blik og spurgte ham: „Vil du omvende dig?" Det ville han godt, og vi kunne bede til frelse sammen. Kvinden var kun en aften tidligere blevet profeteret af sin cellegruppeleder, at Gud ville sende en, der ville lede manden til Jesus.

Næst gik turen til Nagpur til `Mission India Theological Seminary'. En stor læreanstalt med studerende fra hele Indien - også fra Nordindien, hvor der er færre kristne og mere forfølgelse. Der havde jeg mulighed for at undervise samtlige elever og en hel del af lærerne i hele 3 dage.

Turen sluttede så i Hydererabad, som er den by i Indien med allermest udvikling. Der blev der også afholdt 2 pastorsseminarer - et på 1 dag og et andet på 3 dages varighed. Al undervisningen blev vældig godt modtaget. Specielt kan jeg huske et pastor par, som stadig er nye i tjenesten - de kørte de 3 dage 2 timer hver vej gennem denne absolut myldrende, forurenede storby på scooter, for at kunne deltage i undervisningen.

Det var også til opmuntring at høre, hvordan Pastor Salomon, det var ham der havde arrangeret 3 dages seminaret, havde åbnet 34 cellegrupper, siden han året tidligere havde deltaget i et lignende seminar.

Jesus taler i evangelierne om, at vi må gøre Guds Riges arbejde, mens det endnu er dag, fordi natten kommer, hvor ingen kan arbejde. Må Gud skænke os alle at få så mange sjæle med på vejen, som overhovedet muligt!  

Gud velsigne dig!

Peter Christensen,

GOOD NEWS GLOBAL OUTREACH

Projekt 5582 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Enkeltbilletter til Asien

Af Judith og Jacob

Vi hedder Judith og Jakob. Vi har tidligere i flere år arbejdet blandt en unået folkegruppe i Asien, hvor vi også mødtes for 12 år siden, da vi studerede sprog på samme universitet. Jakob er fra Sverige og jeg er fra Roskilde. Vi flyttede hjem fra Asien midt under SARS-epidemien i 2003, hvor jeg ventede vores første barn. Vi havde bare tænkt at vi skulle være i Danmark og Sverige i 8 måneder, men nu har vi været her i Malmø i snart 7½ år! Jakob har læst til lærer, noget vi følte var vigtigt at få på plads, inden vi rejste tilbage. Vi har desuden fået 4 børn i den periode vi har været hjemme, Matilde 7år, Linnea 6 år, Tobias 4 år og lille Alma på 1 år.

Da vi tidligere boede i Asien, læste vi sprog samtidig med, at vi var involverede i flere forskellige projekter med blandt andet skolearbejde, nødhjælpsarbejde og udviklingsarbejde. Nu er vi på vej ud igen! D. 15. januar drager vi afsted alle 6!! Vi har en drøm i vores hjerter om at være med til at nå denne folkegruppe med evangeliet, og i al den tid, vi har været herhjemme, har det `ulmet' i vores hjerter. Nu føler vi det er tid til at rykke op igen, og er i fuld forventning til at det nye, som ligger foran os!

Selvom vi begge har studeret to forskellige lokalsprog derude tidligere, så bliver vores fokus også i første omgang sprogstudier, for lige at komme ind i det hele igen. Sprogstudier kan godt være en sej omgang ind imellem, men vi ved, at netop dette at lære sproget er utrolig vigtigt for os for at kunne kommunikere med de lokale folkegrupper, vi arbejder iblandt, så det har vi valgt at prioritere højt, specielt er i starten.

Vi er meget afhængige af at Gud åbner de rigtige døre for os i det land, da vi ikke kan være åbne om vores arbejde. Vi kommer til at arbejde med mange gode venner fra tidligere, og det er virkelig en gave. Jakob vil gerne arbejde på en skole og undervise i engelsk. Det giver gode muligheder for de unge at få job, hvis de taler engelsk, og det giver mange gode kontakter med eleverne. Vi vil desuden være med til at udarbejde discipelskabsmateriale på de lokale sprog.

Vores børn starter på en international skole i slutningen af februar, så de bliver kastet lige ud i at skulle lære engelsk. Vi beder om at de må finde nogle gode kammerater rigtig hurtigt. På den måde er det jo meget lettere at trives og have det godt, og også lettere at lære sprog. De 3 store har været med i landet på rejser i flere omgange, så det er ikke helt fremmede for dem.

Tak for forbøn og støtte! Vi føler vi `træder ud på dybt vand' og går i afhængighed til Gud. Det er et spændende - og ind imellem meget udfordrende liv, men vi ved, at Gud er trofast!

Projekt 5509 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

New Life Outreach i Tanzania

Af Hannah og Egon Falk

Kære Venner

En stor tak til jer alle i Danmark, som vi fik lov at besøge, da vi sidst var i Danmark.

Tak for jeres support til vores missionsarbejde i Tanzania. Uden jer kan vi ikke gøre det, vi gør. I er en vigtig del af dette!

I begyndelsen af november havde vi korstog til Makiungu, der ligger lidt udenfor Singida. Det er et meget lille sted, og det var ikke let at vide, hvor mange mennesker der kunne samles dér. Til vores store overraskelse kom der circa 4.000 mennesker til møderne, og flere havde gået mange kilometre for at lytte til evangeliet og blive mødt af Jesus. Gud gav os stor favør, og vi fik tilladelse til at holde disse møder, selvom der var forbud mod alle offentlige samlinger på grund af uroligheder i forbindelse med præsidentvalget. Intet kan stoppe budskabet om Jesus, fordi Han lever i dag!

Victor Charles, en cirka 8-10 år gammel dreng kom lidt genert op på platformen for at fortælle, at Jesus havde helbredt for blødninger, han havde haft lige siden, han blev født. Og så lagde han kraft i stemmen, og sagde: „Og så ønsker at blive lige som dig Egon og forkynde Evangeliet, som du gør!" Det berørte os meget dybt, og Egon bad for ham og hans fremtid.

Igen og igen berører det os, så det smerter, når vi ser de mange mennesker, der bliver plaget og ødelagt både legemligt og åndeligt af de onde ånder. Det kan ikke med ord forklares, hvor meget disse mennesker lider, og det er ikke noget, vi kan tillade os at `trække på skulderen af'. Nej, vi må og er forpligtede til at hjælpe dem. Vi har løsningen, og det er kraften i Jesu Navn. Rigtig mange muslimer blev befriet og helbredt i Makyungu, og der er stor glæde i mange hjem - og i Himlen! Vi registrerede i alt 752 nyfrelste! Intet er større end at se mennesker blive befriet fra Satans onde og brutale greb, sat i frihed og blive tilgivet og frelst. Absolut intet kan måle sig med dette, og ingen pris er for stor at betale for at bringe disse mennesker Evangeliet om Jesus.

Lige nu er vi økonomisk meget klemte, og vi behøver virkelig en tilstrømning af økonomiske midler! Bed for os og gør hvad du kan, og hvad Herren minder dig om!

Kærligst

Hannah og Egon Falk

NLO, New Life Outreach

Projekt 5270 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Evangeliet til landsbyerne

Af Jennifer og Allan Conrad

De sidste 12 år, har jeg været ansat i MAF i Tanzania. Nu er pensionsalderen nået, og jeg må sige farvel til MAF den 31. december 2010. Men Jennifer og jeg føler os ikke parate til at stoppe med at arbejde endnu. Vi tænker på at forsætte med `Injili Vijijini', som betyder `Evangeliet til landsbyerne'.

For flere år tilbage opdagede jeg et stort behov for at hjælpe de lokale pastorer ude i de øde områder, når de ind i mellem føler, at de er blevet `glemte' af deres modermenigheder. Jeg oplever ofte menighedsledere og evangelister, der kommer og beder om hjælp til deres kirker, cirka 5 til 8 gange ugentligt.

Der er et meget stort behov for både støtte og undervisning i disse øde områder. Vi planlæger at have seminarer om formiddagen for menigheden, friluftsmøde om eftermiddagen og filmforvisning om aftenen. Kristne film, som samtidig er undervisning. Jennifer vil samtidig have samlinger for kvinderne og undervise i helse og hygiejne, samt sund ernæring. Det er nogle af de ting som hun ser mangler i disse områder. Jennifer er sygeplejerske af uddannelse og har arbejdet i 20 år som sådan i Canada.

Ved et besøg i Rufiji Delta, hvor cirka 98% af befolkningen er muslimer, ville jeg ikke provokere ved at afholde Evangliske møder, som vi plejer, men spurte istedet landsbyformanden, som samtidig er iman i den lokale moske, om jeg måtte vise film om aftenen. Det måtte jeg gerne. Den første aften valgte jeg at vise en børnefilm om `Den snedige Hare' og derefter filmen om Jakobs liv. Hvorfor lige Jakobs liv, jo han er jo stamfader til Israel, men han havde en tvilling broder, Esau, som er en af stamfæderne til Ismael, og den historie kender de godt fra Koranen. Den sidste aften viste jeg igen en børnefilm og bagefter filmen `Korset og Springkniven'. Næste dag da vi skulle afsted, kom landsbyformanden og takkede for, at jeg havde bragt undervisning og lærdom til deres landsby. Jeg havde jo egenligt kun bragt Evangeliet på et læred. Jo, Evangeliet virker også på muslimerne.

Til dette arbejde har vi brug for økonomisk støtte. I alt cirka 18.000 kroner hver måned. Vi har også brug for økonomisk hjælp til opstart, flytning og etablering, samt til vedligeholdelse af udstyr blandt andet reperation af motoren til lastbilen. Dette er et engangs behov. I alt cirka 96.000 kroner. Vi ved at dette er store beløb, men når vi alle hjælpes ad, og Gud er med i det, så er det små penge, det drejer sig om i Guds rige.

Hvis dette taler til dig eller din menighed, og du føler Guds ledelse til at støtte os, så er du meget velkommen til at kontakte os, eller støtte os gennem Missionsfonden.

Når vi slutter vores aftale med MAF, den 31. december 2010, vi er allerede i gang med at forberede dette nye projekt.

Vi har oprettet en hjemmeside

www. aljeco.com, Her kan du læse mere om de forskelige aktiviteter, vi er i gang med.

Kærlig hilsen

Jennifer og Allan Conrad

Projekt 5202 i Missionsfonden

Missions-Nyt, nr. 4 - 2010

Missionshjørnet: En vigtig sandhed!

Af Karl Kühn

En sandhed, som meget ofte er gentaget i Bibelen, handler om Jesu Kristi Guds Søns komme til vores jord. Første gang kom Han som Frelser, født i Bethlehem. Men før Han, efter at have fuldbragt frelserværket på Golgata, forlod denne verden, lovede Han at komme tilbage igen, og denne begivenhed er omtalt langt flere gange gennem Skriften end Hans første komme. Det er, som det ligger den Treenige Gud meget på hjerte, at Hans folk skal være vågne og rede til Hans genkomst. Derfor bør juletiden for Guds børn også være mere end en mindefest, men være en fest, som bærer forventningens glæde i sig.

Som vi forstår af Guds Ord vil Jesu genkomst ske i to etaper: Først vil Han komme i skyen for at hente alle sine til sig. „Først skal de døde i Kristus opstå, derefter skal vi, som lever og endnu er tilbage, bortrykkes i skyerne sammen med dem, og så skal vi altid være sammen med Herren" (1.Tess.4:17)

Det største tegn på, at tiden for Jesu komme er nær, er selvsagt profetiernes opfyldelse, når det gælder nationen Israel. Bibelen lærer, at Herren udtog Israels folk som sit ejendomsfolk „For at skabe sig et navn". (2.Sam.7:23)

Gud ville åbenbare sig selv gennem dem. Hans folk skulle vidne om Ham blandt folkeslagene. Israel skulle modtage Guds Ord, bevare det og bringe det videre. Guds Søn, verdens frelser skulle fødes, vokse op og udføre sin gerning blandt dette folk. Jesus var jøde! Men jøderne tog ikke imod deres Messias, da han kom. Og så blev dette Guds udvalgte ejendomsfolk sat til side for en tid.

I den tid, nu cirka 2000 år, har hedningefolkene haft sin særlige anledning. Nu ser vi, at denne tid er ved at løbe ud. Guds løfter til Israel er evige, (2.Sam.7:29) og derfor samler Herren nationen fra landflygtigheden i alle lande for at berede landet til at modtage Kongernes Konge, når Han, ifølge Skriften, skal sætte sine fødder på Oliebjerget.

Med Kristi komme som Konge til jorden (2. etape af Jesu genkomst) begynder det 1000-årige fredsrige. Nu opfyldes løftet til Maria ved Jesu fødsel: „Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn, og Gud og Herren skal give Ham Hans far Davids trone, og Han skal være Konge over Jakobs hus evindelig, og der skal ikke være ende på Hans kongedømme". (Luk.1:32-33)

Sammen med den frelste skare fra alle folk og folkeslag, som Jesus allerede har hentet ved bortrykkelsen, skal det frelste Israel dække hele jorden med Evangeliets lys; „For jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, ligesom vandet dækker havets bund". (Hab.2:14)

Hvilken herlig fremtid Guds folk går imøde. Tidens ur viser, at Jesus kan komme i skyen og hente den frelste skare når som helst. Lad os gøre os rede til afrejse. Jesus siger: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig". (Luk.21.28)

Karl Kühn