Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Leder

Af Gardar Ragnarsson

Han er opstanden!

Kirken har et fantasiskt budskab at forkynde, som er både levende og virkende, fordi virkeligheden i det viser sig i livet hos dem, som tager imod det. Det er evangeliet, sandheden om at Jesus lever! Det trænger til at blive opprioriteret i kirkens liv og få større plads.

Hovedingrediensen i budskabet handler om Kristi stedfortrædende død på Golgata, hans opstandelse fra de døde, opstigningen, hvor han satte sig ved Guds Faders højre hånd i det himmelske, hvor engle, magter og myndigheder er ham underlagt. Derfor har han magt til helt og fuldt at frelse dem, som kommer til Gud ved ham i tro, og som tilegner sig syndernes forladelse, forløsningen og frigørelsen fra syndens magt og lænker og begynder at leve et helt nyt liv.

Afguder, lavet af sten, træ, guld, sølv og lignende frelser ingen. Ikoner, røgelse, ritualer og ceremonier og kristne symboler gør det heller ikke. Hvis en forkynder begynder at prædike sig selv og sine egne bedrifter og derved ophøje sig selv, er han på vej bort fra apostelen Paulus, som sagde: „Thi det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som Herre" (2.Kor.4:5) og „Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker" (Rom.1:16). „Ikke den, som anbefaler sig selv, står prøve, men den, som Herren anbefaler" (2.Kor.10:18). Kun når Jesus bliver ophøjet, drages mennesker til Frelseren.

Lad os få Jesus tilbage til menighedens centrum, så han ikke længere skal behøve at stå udenfor. Ting og mennesker og menneskers dogmer har for længe optaget hans plads, og der er gået for megen tid til at diskutere sublime teologiske begreber og nye styreformer end til at forkynde Kristus.

Vores Påskelam er slagtet, nemlig Kristus, og når han får lov til at komme ind, først da bliver der højtid. Disciplene blev virkelig glade, da de igen så Herren efter opstandelsen, hvor han viste dem sine hænder og side (Joh.20:20). Forkyndelsen mål er nemlig, at folk ser Jesus!

Kampen mod de kristne sandheder intensiveres mere og mere, og åndskampen bliver hårdere både ude og hjemme, men jeg vil sige til alle vores forkyndere og missionærer: Lad ingen og intet true jer til tavshed!

Jesus lever og kan bevare. Han har al magt i himlen og på jorden. Han sagde: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende".

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Albanien

Af Stella Christtreu

Kære venner af Missions-Nyt.

Det er utroligt som det nye år løber af sted i fuld hast. Her tilbage i Albanien er vi i fuld gang med forberedelserne til en ny DTS (discipel-skabstrænings-skole) som starter den. 20. april.

Dette år vil vi fokusere på vores kreative talenter og evner. Vi glæder os til at kunne tilbyde denne træning for unge som har et ønske om at lære mere om Gud, om dem selv og verden omkring dem. Lederne af kurset, Klotilda Stojani og Reli og Aida Duro, deltog sidste år i et leder-trænings forløb på en UMO base i Amster-dam, Holland. Nu er de så tilbage i Tirana med en frisk vision og kald til at lede og træne unge mennesker til at „kende Gud og gøre Ham kendt"

Rundt omkring os er der en verden som åbner sig op foran os:

Kosovo er stadig i forhandlinger om selvstændighed og har efterladt et tomrum af depression i nationen

Makedonien: en ny bevægelse og interesse er i gang for at se menigheder i de albanske områder af landet.

Bosnien: er for største parten muslimsk og kæmper stadig med hjertesår og bitterhed af de store tab fra krigen med Serbien.

Serbien: er isoleret fra deres naboer på mange områder.

Bed for os de næste par måneder, at Gud vil kalde både elever og medarbejdere til skolen,

at Gud vil lægge nationer og byer på vores hjerter, hvor han vil, at vi skal tjene i praktikfasen. For en bygning til at huse DTS'en med gode faciliteter og en økonomi vi kan bære. For elev og medarbejderstøtte til både undervisningsfasen og praktikfasen.

Gud velsigne dig.

Stella Christtreu. Projekt 5462 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Brasilien

Af Hanna Borup Mortensen

Mange ting er sket i løbet af 2007, og kigger jeg tilbage, føler jeg mig så velsignet. Jeg husker i januar sidste år, at jeg begyndte at planlægge min afrejse til Brasilien, og brød sammen gråd, da det syntes helt umuligt økonomisk. Der talte Gud til mig, mens jeg bad. Han bad mig at slå op i min andagtsbog på dagen den 25 juni, hvor jeg skulle rejse. Ordet til den dag var „Jeg vil sende dig af sted!" Wow... Da jeg læste det, vidste jeg, at Gud ville hjælpe mig, og det gjorde han. Jeg kan ikke forklare dette mirakel, det skal opleves. Jeg arbejdede alt det, jeg kunne, men størstedelen af indtjeningen var GUD, gaver fra mennesker, blandt andet mange af jer. Tusind tak for al jeres hjælp på alle måder.

Du var med til at gøre det muligt at jeg kom til Brasilien, og gennemførte en DTS (Diciple-ship Traning School) i Macapa, som jeg færdiggjorde den 10 december 2007, og arbejder nu som frivillig staff/hjælpeleder på skolen. Tusind tak for din støtte i forbøn og financielt, som gør det muligt for mig at fortsætte arbejdet i Macapa som frivillig i organisationen Ungdom med opgave.

Jeg har lige været hjemme i Danmark en måned, for at hente mit etårige visum, som jeg på mirakuløs vis igen har fået. Da jeg kom til Danmark, havde jeg intet program planlagt, men Gud sendte folk til mig med invitationer, og jeg har virkelig bare nydt at tage rundt, hvor åbne døre bød sig. Jeg har virkelig oplevet Guds ledelse under mit ophold i Danmark. Jeg fik blandt andet lov til at fortælle om mine oplevelser i Brasilien både i Jylland og på Fyn. Det var en fornøjelse, og jeg følte mig både velkommen og velsignet. Tusind tak til alle som hjalp hertil.

En aften, mens jeg bad, og prøvede at forberede mig til at skulle rundt og rejse midler, talte gud stærkt til mig, at jeg ikke var kommet til Danmark for at rejse midler, det skulle Gud nok sørge for, men at jeg var i Danmark for at fortælle danskerne om Jesus. Da dette gik op for mig, blev turene rundt i Danmark, helt nye for mig, og jeg oplevede at blive brugt, og blive velsignet, selvom jeg ikke bad om det. Nu er jeg lidt ked af at skulle rejse tilbage til Brasilien, for jeg er kommet til at elske at fortælle mit eget folk om Jesus, og jeg vil savne mit elskede Danmark efter denne tur. Det er svært at være hjemmefra, men jeg ved, at Brasilien er det rigtige sted for mig.

Her i Brasilien oplever jeg virkelig mange dejlige ting, som bekræftiger kaldet for mig. Blandt andet havde jeg mange dejlige oplevelser på min missionstur til det indre af Macapa. Der mødte jeg en dreng på 10 år, som gjorde stort indtryg på mig. Jeg mødte ham på gaden, hvor han sad sammen med mange fulde voksne. Ingen gav ham opmærksomhed. Jeg inviterede ham mange gange til vores aktiviteter, og han lovede altid at komme, men kom ikke før den sidste aften, hvor han faldt i søvn på bænken. Han vågnede, idet mange gik frem foran for at tage i mod Jesus som deres personlige frelser, og han spurgte nysgerrigt til, hvad der skete. Vi fik os en god snak om denne Jesus, den bedste ven der findes. Han åbnede sig og fortalte, hvordan han aldrig sov før midnat af frygt for sine søskendes sikkerhed. De bliver slået, når forældrene drikker. Han fortalte mig, hvordan han virkelig gerne ville have denne Jesus, denne bedste ven, ind i sit hjerte, til at være hos ham, når han bliver bange! Vi bad sammen, og lille Graig tog i mod Jesus. I må meget gerne bede for ham. Jeg ønsker at besøge ham, og eventuelt få ham med i vores fadderskabsordning.

Gud kalder folk som aldrig har hørt om ham. Michaele, en pige på 13 år fra samme by, havde aldrig hørt om Jesus. Hun fik en drøm, at Jesus ankom i en limosine til præstens hus og hentede præsten og hans familie. Efter denne drøm opsøgte hun præsten og tog i mod Jesus som sin personlige frelser.

Selv mødte jeg også Jesus på denne tur, som jeg ikke havde kendt ham før. Jeg tog personligt i mod Jesus, da jeg var 12 år gammel, men har levet med et stort selvfordømmende „vær mere og mere perfekt for at være elsket" billede af Jesus. Mine holdkammerater bad for mig, og alle fordømmende tanker forsvandt, og jeg fornemmede, at Jesus tog min hånd, og ordene om, at „intet kan skille mig fra Guds kærlighed", og „der er ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus" blev virkelige for mig. Al frygt forsvandt, og jeg følte mig ikke mere tørstig efter at være elsket. Tørsten var slukket (som Jesus talte til kvinden ved brønden, at det vand, han giver os, slukker vores tørst) Før havde jeg det sådan, at jeg elskede Jesus og prøvede mit bedste at adlyde ham, for at han måtte elske mig mere, men nu elsker og adlyder jeg Jesus, fordi han elskede mig først.

Det er den Jesus, jeg er her i Brasilien for. For at fortælle om ham, at dele ud af hans kærlighed. For ubetinget at videregive den kærlighed, jeg har modtaget så ubetinget! Jeg bliver så begejstret, når jeg taler om denne Jesus. Han er virkelig VIRKELIG og han elsker dig!

Jeg har lavet en hjemmeside på engelsk med billeder og oplevelser fra Brasilien: www.webspawner.com/users/amapa

Tusind tak for din kærlighed i støtte i form af bønner, og økonomisk hjælp. Må Gud være med dig! Gud er altid trofast og god.

Hilsen fra Hannah Mortensen, Projekt 5967 i Missionsfonden

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Irland

Af Agnete og Tony Simpson

Kære missionsvenner.

Tidsrummet mellem sæd og høst er ikke altid ens. Men på det åndelige område er det altid Gud, der giver væksten.

Vores lille lejlighed, som vi havde i en del år, var stuvende fuld af børn 1-2 gange om ugen. Evangeliet blev forkyndt med mange illustrationer, og der blev sunget om Jesus. Desuden vistes lysbilleder med de fotografier vi havde taget af dem selv og deres familier, noget der altid var populært! Det var børn fra de rejsende familier (irske sigøjnere), som vi havde besøgt. Til slut fik de varme pølser med brød - noget de forhutlede børn nok kunne trænge til. Der var særligt en lille dreng, Paddy, som vi kendte fra han var cirka 5 år gammel. Han sørgede for aldrig at gå glip af at komme, bortset fra de perioder, hvor familien var bortrejste fra Cork-egnen.

Arbejdet med at nå de irske sigøjnere med Evangeliet optog os meget i en hel del år, det var i særdeleshed før der i det hele taget var nogen fra den almene befolkning, som tog standpunkt som personlige kristne. Alligevel var der så at sige ingen synlige resultater fra det arbejde, men sådan har det været med så meget i Irland.

For cirka 25 år siden havde vi en „sommer", som vi heldigvis ikke har haft magen til siden! Det regnede fra 1. april til 1. september, og vejret var koldt og mørkt. Jeg såede grøntsager i haven i april, men intet kom op. Så sneglene havde vel ædt frøene, eller de var rådnede i jorden. Men så fik vi den dejligste september med sol og varme. Og tænk, de planter der skulle have kommet frem i maj kom op i september!

Da talte Gud til mig! Sæden er Evangeliets Ord, Guds levende og blivende Ord, - og SÆDEN LEVER!

Det har været vores store privilegium gang på gang at høre vidnesbyrd om frelse, der begyndte med en sæd, der blev sået i hjertet 10-20 år tidligere, før den endelig bar frugt. Fotografierne viser lidt om, hvordan vi i de sidste få måneder har begyndt at se noget af det samme blandt de rejsende folk i Irland.

Næsten overalt hvor vi gjorde besøg med vores franske venner, blev vi modtaget med åbne arme denne gang. Folk bad om fotografier af afdøde forældre o.s.v. Mange huskede børnemøderne fra over 30 år siden og sagde: „Det var de gode tider!" Der var modtagelighed for samtale og vidnesbyrd. Det var knap så let at få dem til at komme, når vi inviterede til et særligt møde. Der var dog en lille flok, som mødte op.

Sigøjnervækkelsen er måske både den mægtigste vækkelse og den mindst kendte vækkelse i moderne historie, og efter det vi har set, er den måske også den reneste åndeligt set. Guds virke har bredt sig som en løbeild i de sidste 60 år i 40-50 lande i forskellige dele af verden - blandt et folkefærd, som er foragtet og forkastet overalt. Men „de, der intet var, udvalgte Gud". Når vi er sammen med dem, er det som at høre Apostlenes Gerninger om igen. Vores venner fra Frankrig havde fa-stet og bedt, før de kom her, og mange sigøjnerkirker dér bad for turen. Det mærkedes! Må ilden tændes til slut, også i Irland.

Et par dage før dette blev skrevet, fik vi et uventet besøg på vores søndagaftenmøde. Det var Paddy fra fotografierne tilbage sidst i tresserne. Han er nu midt i fyrrene og kom med en nevø på 16 år. Paddy var glad for at synge nogle af de sange, han aldrig har glemt, siden han var dreng. Han var tydeligt berørt af Gud.

Der er mange forskellige resultater, som godt kan frembringes ved menneskelig strategi og programmer og ved psykologi og markedsføring. Men kun det, der er fremvokset ved Guds Ord, lever og forbliver evigt.

Tony og Agnete Simpson, Projekt 5076 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Logos Hope kommer til København

Af Vanja Lütje

Denne sommer bliver OM's nye kristne højskoleskib „Logos Hope" klar til at sejle ud i verden med visionen om at bringe viden, hjælp og håb til verdens havnebyer. Vi fra OM Danmark er utrolig glade for, at skibet på sin jomfrurejse vil komme til lige netop København af alle havnebyer i verden.

OM (Operation Mission) er en international tværkirkelig missionsorganisation med lokalt arbejde i mere end 100 lande. OM har eksisteret i 50 år og er særligt kendt for sine anderledes missionsskibe, hvor kristne fra hele verden bor sammen i en „flydende landsby."

Det begyndte med en „vanvittig" idé

Tænk på hvor stor en del af verdens befolkning, der bor i havnebyer. Vi kunne transportere vores folk og bøger til dem på et skib, og mens vi er til søs, kunne vores folk studere sammen." Denne vision fik OM's stifter George Verwer i 1964.

For mange var idéen om et skib som mis-sionsplatform umiddelbart et urealistisk og alt for stort projekt, men efter lang tids bøn blev det første skib købt i 1970 i Danmark. Denne form for mission fik stor vind i sejlene, og i dag har OM's skibe besøgt mere end 142 nationer og budt mere end 33 mio. mennesker velkommen om bord.

Verdens folk under ét tag

På Logos Hope består besætningen af 350 kristne i alle aldre fra mere end 40 lande. Alle besætningsmedlemmer lige fra kaptajnen til det yngste barn er volontører, som er sponsoreret af deres kirker og venner i hjemlandet. På skibet har alle en 8-timers arbejdsdag i fx køkkenet eller på dækket. Besætningen modtager undervisning i tværkulturel forståelse, kommunikation, lederskab og bibelen. Derudover er der mange valgfrie seminarer såsom musik, drama, dans, dukketeater mv. Målet er, at besætningen i deres tid om bord opdager og udvikler deres gaver, evner og talenter og bliver udrustet til fortsat arbejde i mission.

Visionen om at bringe viden, hjælp og håb

Med skibene ønsker OM konkret at bringe viden, hjælp og håb til verdens havnebyer.

Viden: Skibene er altid læsset med bøger, der både sælges til meget billige priser i den internationale boghandel og gives som store boggaver til biblioteker, skoler, kirker og universiteter i især tredjeverdenslande.

Hjælp: Et andet fokus er også at hjælpe praktisk, hvor skibet kommer frem, og besætningen har påtaget sig mange nødhjælps- og hjælp-til-selvhjælps projekter verden over.

Håb: Vigtigst af alt ønsker man at viderebringe håbet om Jesus, hvor man kommer frem.

Voksende besøgstal

Inden for de sidste mange år er besøgstallet i havnebyerne steget voldsomt især i tredjeverdenslande. Man valgte derfor at købe et større skib, det gamle passagerskib Norröna, som plejede at sejle fra Danmark til Færøerne. Skibet blev overdraget til OM her i København i 2004 og omdøbt til Logos Hope. Nu fire år efter er skibet endelig snart klart til at sejle ud på sin mission.

Nogle af jer læsere så måske skibet, dengang det lå i København i 9 måneder. Siden da er der sket store forandringer. Mange ombygninger har været nødvendige for at gøre skibet helt ideelt til sin mission. Ønsket var ikke bare at have større skib med plads til flere gæster, men et skib med mulighed for at få en bedre kontakt til den enkelte gæst og nå ud med evangeliet.

Efter København i 2004 sejlede skibet til Kroatien, hvor det var på skibsværft i to et halvt år. I november 2007 sejlede skibet videre til Nordtyskland i Kiel, hvor skibet stadig ligger i skrivende stund. Men planerne er, at Logos Hope skal komme til København engang i maj, hvor der skal arbejdes videre på skibet indtil medio juni, hvor vi så regner med at afholde det officielle besøg i København ved en kajplads i det indre København. Dette er de foreløbige planer. Vi regner med at kunne bekræfte disse oplysninger senest i marts 2008.

Et team ledet af Bitten S. Ingerslev (tidligere landsleder for OM Danmark) er i gang med at forberede dette officielle besøg i juni. Et spørgsmål, vi er blevet stillet flere gange, er: Hvad kan vi danskere få ud af, at et skib som Logos Hope kommer til København?

Mulighedernes skib

At besøge Logos Hope „den flydende lands-by" er en oplevelse i sig selv. Skibet er 132,5 meter langt og 21,06 meter bredt (en fodboldbane er ca. 100 m lang). Der er god plads til mange gæster og spændende events. Der er 9 dæk på Logos Hope. I Kroatien byggede man et ekstra dæk ind, som skal være besøgsdækket, der er åbent for offentligheden med boghandel, café og „visitor experience".

Når man som besøgende træder ind på skibet, bliver man budt velkommen i receptionen og bliver guidet videre til visitor experience, der er et område med billeder, videoer og interaktive aktiviteter. Her er formålet at udfordre den besøgende til at tænke dybere over livets store spørgsmål. Går man videre til højre, kommer man ind i den store internationale boghandel på 780 km2 med mere en 6000 titler til meget billige priser. Det er både „kristne titler" samt skønlitteratur, faglitteratur, børnebøger osv. I modsatte ende ligger caféen, hvor man kan slutte sin tur af med en kop kaffe, snakke med besætningen og lytte til live-musik om aftenen.

Ud over besøgsdækket, er der et stort konferencecenter bagerst i skibet, som strækker sig fra dæk 4 til dæk 5 med plads til 400 mennesker. På dæk 6 finder man Logos Hope lounge, et stort lokale med god udsigt gennem de store vinduer og plads til 200 gæster og mulighed for catering.

Visitor experience afdelingen vil ikke være bygget færdig til besøget i København, men skibet vil helt sikkert være et besøg værd og også et egnet sted til at tage sine kirkefremmede venner med til. Ved det officielle besøg i juni er det muligt at booke en guidet tur om bord på skibet eller deltage i de mange spændende events, som foregår om bord og på land.

Kommer skibet til at ligge på en central kajplads i indre København, vil skibet kunne tiltrække meget opmærksomhed.

Samarbejde med Københavns kirker

Når et OM skib lægger til i en havneby, er et af fokusområderne at arbejde sammen med og tjene byens lokale kirker, menigheder og kristne organisationer i deres arbejde. I tiden før den officielle åbning, vil vi gerne skabe en god kontakt til kirkerne. Selvom skibet i disse uger primært vil være et arbejdsskib, vil der blive mulighed for at komme om bord som cellegruppe og få en guidet tur eller afholde gudstjeneste som kirke om bord på skibet. Samtidig vil vi også sende teams ud til kirker og socialt arbejde. Disse teams kan både hjælpe til i praktiske opgaver, stå for en kreativ gudstjeneste, hjælpe til i udadvendt arbejde osv.

Vi ønsker ikke bare at have en stor festlig begivenhed og så sejle igen. Vi ønsker at være en opmuntring og inspiration for kirkerne, og at stå sammen med kirkerne i den fælles vision: At lade den danske befolkning se, hvem Jesus er.

Vores Logos Hope komite er med til at realisere denne vision. Komiteen vejleder os i forberedelserne til besøget og sætter ord på konkrete visioner for København. Gruppen er sammensat af folk fra forskellige folkekirker og frimenigheder i København, der hver især har ledererfaring indenfor specifikke områder som pastoral tjeneste, børne- og ungdomsarbejde, marketing, bøn, kontakt til havnemyndigheder, journalistik osv.

Forventninger til besøget

Det er længe siden, at et OM skib har besøgt København. Selvom antallet af besøgende på skibet ikke er afgørende for, om besøget har været vellykket, er vores mål er alligevel, at så mange danskere som muligt er bekendt med, at dette skib er i byen. Dette kan være en stor udfordring i Danmark. Vi beder derfor for en central kajplads og godt vejr, så mange forbipasserende må blive nysgerrige. Samtidig beder vi også for, at nogle kendte nøglepersoner vil tage imod invitationen til at besøge skibet ved specielle events, så vi får en god pressedækning.

Vi planlægger bl.a.

- en stor børnedag med masser af spændende aktiviteter og udklædning

- en stor teen-event med masser af action

- en dag, hvor skibets besætning går ud og hjælper med praktiske opgaver hos private

- at fejre OM's 50-års fødselsdag med optræden og missionshistorier

- Missionsbasar med masser af standere

- at sende masser af teams ud til at hjælpe i lokale kirkers og organisationers arbejde

Vi, som forbereder besøget, kan have nok så mange visioner, men i sidste ende er Logos Hope Guds skib. Bøn må være og er vores største fokus i forberedelserne. Vi beder som mange andre kristne i Danmark om, at Gud må gøre noget stort i Danmark. Og vores bøn er særligt, at Gud vil bruge Logos Hope til at vise danskerne, hvem Jesus er, og skabe forandring i folks liv.

Dette store skib er bygget på frivillig basis med hjælp fra folk fra hele Jorden. I en splittet verden kan Logos Hope være et vidne om, at Jesu er den, der forener os mennesker og giver os værdi.

Vi håber også, at skibets besøg vil blive til velsignelse for de københavnske kirker og bringe mission både på lokalt og globalt plan i et større fokus.

Herfra vil vi ønske jer alle velkommen om bord på Logos Hope!!!

Mange tak for jeres interesse. Læs mere på www.logoshope.dk

Hvis du kunne tænke dig at følge mere med i forberedelserne til Logos Hopes besøg eller bede for besøget, så skriv til Copenhagen@logoshope.org

Information:

Adresse: Logos Hope, co/ Operation Mission, A.F. Beyersvej 1, 2720 Vanløse

Tlf.: 38335122

Skrevet af Vanja Lütje på vegne af teamet for forberedelserne til Logos Hopes besøg i København. Projekt 5036 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Rapport fra Kenya

Af Birgitte og Søren Pedersen, Nakuru

Kære missionsvenner.

Umiddelbart efter at resultaterne af valget den 27. december blev bekendtgjort den 30. december, udbrød der nærmest en borgerkrigslignende tilstand i Kenya. En kamp mellem stammerne, som vi ikke før har kendt til; ja man kan kalde det en etnisk udrensning. Hus efter hus blev brændt; andre huse blev plyndret. Få kirker blev brændt, mens mange kirker har mistet taget. (Vi ved dog ikke af, at nogen af de kirker, vi har bygget, har mistet taget eller er blevet brændt). Hundreder tusinder af mennesker flygtede til politistationer, kirker og skoler, hvor de søgte ly. Siden er der oprettet store lejre med telte fra UNICEF rundt omkring til de fordrevne.

Mindst 1000 mennesker fra forskellige stammer har mistet livet. De er enten blevet brændt eller dræbt med knive eller af skud fra politi eller sikkerhedsfolk. Andre har mistet lemmer, fået forbrændinger eller er på anden måde hårdt såret. Ja vi kan ikke beskrive, hvilken smerte, frygt og håbløshed kenyanerne har oplevet den sidste tid.

Vi har begge oplevet helt klart, at vi ikke skulle flygte men blive og hjælpe. Og når vi vidste, at vi skulle blive, så vidste vi også, at vi havde og har Guds mægtige beskyttelse.

 

Det første, der blev lagt hen til os at gøre, var at huse en familie, som måtte flygte, da deres hus stod for at blive brændt, og de måtte flygte for deres eget liv. De blev som en del af vores familie i et par uger. Det var forbundet med en vis spænding, for hvad skulle vi gøre, hvis nogen kom og spurgte efter dem nogle som ville dem til livs? Ja vi planlagde, hvordan vi kunne skjule dem og tænkte også over, hvordan vi kunne slette sporene efter dem. Vi kunne ikke lade være at tænke på, hvordan det må have været for danske familier at skjule jøder under 2. verdenskrig. Haron, manden i familien, blev forøvrigt meget hurtigt involveret i hjælpearbejdet, da han på grund af kampene ikke kan tage tilbage til den bibelskole, han ellers har været medleder af.

Kort tid efter nytår var der en præst, som ringede til os, om vi ville hjælpe ham og hans familie med at komme i sikkerhed. Søren var et par gange ude for at køre et par familier i sikkerhed. Han gjorde det meget tidligt om morgenen, inden bander stod ved vejspærringer og gjorde udkørsel umulig.

Nogle af dem, der var flygtet, havde ingen mad, så i første omgang delte vi ud af, hvad vi selv havde. Da butikkerne igen åbnede, købte vi ind for at hjælpe.

Mange var flygtet i det tøj, de stod og gik i, og havde end ikke et tæppe at tage over sig om natten. Mange lå på den bare jord, og nætterne her i Eldoret er MEGET kolde, da vi bor 2200 meter over havet. Første gang, vi kørte ud for at købe tæpper, oplevede vi, at forretningsbestyreren, som er fra Kikuyustammen („den uvelkomne stamme"), fordoblede det antal tæpper, vi havde købt uden beregning ud over at han gav os 10% rabat på de tæpper, vi betalte for! Derud over gav han os et helt ton ris og næsten 700kg majsmel til at dele ud på politistationen, hvor 10.000 havde søgt ly og om natten lå side om side på den bare jord (heldigvis regnede det ikke de dage) uden madrasser og uden tæpper....

Vi fandt en del af vores eget tøj, som vi kunne give ud, og Søren kørte søndag den 6. januar rundt i en del kirker her i Eldoret for at samle tøj ind, som vi derefter delte ud.

Efterhånden tog Røde Kors over og stod for lejrene rundt omkring. Efter nogen tid fik alle fordrevne familier af Røde Kors pakker med tæpper, myggenet og det mest nødvendige køkkengrej. Desuden delte de mad ud i lejrene. I begyndelsen var det dog et problem, at man manglede mad til de helt små børn under 1 år, så vi købte en del babymad og delte ud.

Ved en kirke, som vi var med til at lægge tag på sidste år, havde 3000 mennesker søgt tilflugt. Folk lå overalt. Inde i kirken (som forøvrigt ikke har vinduer endnu), udenfor kirken og inde i præstens hus. Kirken havde kun 2 toiletter. Søren var i bøn en nat og oplevede meget tydeligt, at han skulle hjælpe med at bygge flere toiletter, så vi har givet kirken 5 toiletter mere.

Forstanderens kone fra denne kirke har siden nytår hjulpet 6 børn til verden. Kvinderne har født på en madras på hendes stuegulv!

Ude ved en stor camp, hvor mere end 10.000 var samlet, manglede man vand. Vi hjalp med at lave platforme til store vandtanke, som med tykke vandslanger blev forbundet med et „net" af vandhaner.

Endvidere har mange ønsket at rejse hjem til familie, som bor i områder, deres stamme oprindeligt kommer fra, og hvor de ville føle sig mere sikre, men ingen havde pen-ge til busbillet. Vi har hjulpet mindst 600 med at rejse hjem til familie.

Et andet problem har været brændsel til madlavning. Røde Kors har delt mad ud, men der var ingen brændsel. Søren og Haron har kørt mange læs brænde ud til forskellige lejre.

I kirkerne er der siden nytår blevet prædi-ket meget om tilgivelse og om at elske sin næste. Og vor bøn er, at Guds Ord må gøre sin dybe gerning i menneskehjerterne. Fjendskabet mellem stammerne sidder så dybt, at der skal et Guds mirakel til for at skabe ændringer. Men Gud er miraklernes Gud også til at skabe mirakler i vore hjerter.

Det har været fantastisk at se, hvordan venner i Danmark har været med til at hjælpe ved at sende økonomisk støtte til hjælpearbejdet bl.a. fra Missionsfonden. Når man står overfor så store problemer, så stor en nød, så føler man sig utroligt lille. Og vi kunne ikke gøre noget alene. Men sammen med venner i Danmark og med Guds hjælp kan vi være med til at sprede lidt lys til dem, som oplever en stort mørke netop nu.

Vi vil også gerne sige varm tak til Missionsfondens bestyrelse og støtter, fordi I har været med til at gøre dette hjælpearbejde muligt. Vi ved, ifølge Mattæ-us kapitel 25, at det ligger Gud meget på hjerte, at vi også hjælper mennesker i nød. Og hvad vi har gjort for en af de mindste her på Jorden, det har vi gjort for Jesus selv. Og ingen skal gå glip af sin løn.

Vores arbejde med kirkebyggeri måtte ligge lidt stille de første par uger efter nytår, da det ikke var muligt at køre ud med kirkerne. Siden har vi dog været ude med 4 kirker, hvoraf den ene er bygget i et muslimsk område.

I november-december havde vi 2 montører i Sudan, 1300 km fra Eldoret, for at bygge 2 kirker, som vi havde fået midler til fra pinsekirkernes sommercamp i Mariager sidste år. I Sudan kan man køre hundreder af km uden at se så meget som én kirke. Menighederne samles oftest under et træ. Ja i de to områder, hvor vi byggede kirkerne, var der ikke andet end jordhytter med græstag. Så menighederne var meget lykkelige for at få tagkonstruktionen til en „rigtig kirke".

Endelig glæder vi os over, at vi den 5. april kan åbne det nye værksted, hvor vi fremover vil komme til at fremstille tagkon-struktioner til hundreder, ja vi tror til tusinder af kirker. Vi føler os nok tit små og magtesløse, men vi tjener EN STOR GUD.

Må Gud rigt velsigne jer, og tak for forbøn.

Kærlig hilsen Birgitte og Søren Pedersen, Kenya. Projekt 5009 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Bønneemne

Af Shanie Hinge, USA

Peter og Shanie Hinge har i en årrække arbejdet på YWAMs bibelskole i Ungarn og nu på det seneste også på YWAMs `Kings Kids' projekt i Yuma i USA. Peter har for nylig fået konstateret en alvorlig kræftsygdom og beder os formidle et ønske om forbøn blandt bladets læsere.

Hans hustru Shanie skriver her:

Det er utroligt så hurtigt vores liv kan ændres. Vi havde gennem lang tid oplevet at Gud talte til os om, at 2008 ville blive et usædvanligt år for vores familie, et år som ville bringe mange forandringer og vækst i mange områder af vores liv, men vi havde godt nok ikke regnet med, at Han ville bruge en alvorlig sygdom, som lymfekræft i stadie 4, til at virkeliggøre det. Er Gud ikke forunderlig? Han vender suverænt det, som djævelen vil skade os med, til noget godt! Gud har ikke bragt denne sygdom over Peter, men Han bruger sygdommen til at modne os og gøre os stærkere. Jeg skulle ønske jeg kunne formidle alle de ting, Gud har gjort i vores liv, blot i denne korte periode!

Jeg prøver ikke at få jer til at tro, at det altid er let. Gennem de seneste tre uger har vi været gennem enhver tænkelig følelse, og vi har forestillet os mange forskellige udfald; alt fra at Peter bliver guddommeligt helbredt, til hvad det vil betyde for mig og vores børn, hvis han ikke bliver helbredt. Vi bevarer en positiv og optimistisk indstilling, og vi ved uden skyggen af tvivl, at Gud KAN helbrede Peter, og at Jesus helbredte ALLE som kom til ham. Men vi ved også, at ikke alle bliver helbredt.

Vi tror, at vi skal stræbe efter et gennembrud, og at vores mål bør være at leve, som Jesus levede, og tro som Jesus troede og ALDRIG gå ind i en bebrejdelse af Gud, ligegyldigt hvad udfaldet bliver. Vi ved at Gud er med os, og at Han vandrer sammen med os gennem dødsskyggens dal, og vi er forbløffede over hvor meget fred, der er på dette sted! For at sige det som det er, ville vi ikke bytte denne tid for noget, bare i lyset af hvad Gud allerede har gjort i de sidste tre uger. Hans godhed er ubeskrivelig, og de ting Han gør i vore liv, og det tempo Han gør dem i, er fuldstændig forbløffende. Det er simpelthen sådan en ære at blive så berørt at Gud!

Jeg så et citat af Moder Teresa i dag, som fik mig til at le. Hun sagde "Jeg ved, at Gud ikke vil give mig mere, end jeg kan bære. Jeg ville bare ønske, han ikke havde så stor tillid til mig!" Det er sandt, at Hans nåde er nok! Hvad Gud vælger at gøre eller ikke at gøre er op til Ham. Vi vil fortsætte med at elske Ham og stole på Ham uanset, hvad der sker. Men i mellemtiden er vi fulde af tillid, og vi tror at Gud vil blive herliggjort gennem denne ildprøve, og at fjenden godt kan forsøge at dræbe, stjæle og ødelægge Peter og vores familie, men til sidst vil han fortryde, at han overhovedet prøvede.

Gud har været umådelig trofast i de mange måder, Han har sørget for os på: Han har mindet venner om at være i bøn for os og dele opmuntrende ord med os. Han har også sørget for alle vores økonomiske behov helt til nu, og vi ved, at Han vil fortsætte med at gøre det.

Tak om I, der læser dette, vil støtte os i forbøn for Peters helbredelse.

Shanie Hinge, Yuma USA. Projekt 5182 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

NLO-Tanzania

Af Hannah og Egon Falk

Kære venner og partnere af NLO Tanzania.

Bibelskoleeksamen

Kl. er 6 om morgenen, og der er ingen lovsang og bøn at høre længere, fordi eleverne er rejst hjem, og skolen er færdig. Det føles lidt tomt. Vi glæder os allerede til næste hold elever, som kommer til maj 2008. Sidste uge havde vi et fantastisk Pastor- og Lederseminar sammen med bibelskolen og vi afsluttede med eksamination af eleverne om lørdagen.

Igen så vi betydningen af at udruste dygtige og åndsfyldte ledere, som nu spreder sig ud over hele nationen for at bygge mange nye og stærke menigheder.

Det er meget længe siden, vi har været så trætte, som vi er nu; men det er vigtigt at være trofast og udholdende.

Hayleys House

Hjemmet for forældreløse piger vil i løbet af ganske kort tid blive helt færdigt og klart til at modtage forældreløse piger, som der er alt for mange af. En STOR tak til jer som har gjort dette muligt!

De næste 10 år

Egon fylder 60 år i 2008 og vi har i den senere tid oplevet, at Helligånden har givet os et mål og en strategi for de næste 10 år. Vore byggeprojekter som omfatter New Life Academy, Bibelskolen og Konference centret skal færdiggøres hurtigst muligt.

En børnekirke vil blive en realitet fra 2008, fordi der er så mange børn i vort område, som behøver at lære Jesus at kende.

Igennem vore korstog og seminarer vil vi forkynde evangeliet med fornyet styrke og gå til nye og unåede områder over hele Tanzania.

I løbet af de næste 10 år vil vi se mindst en halv million tanzanianere give deres liv til Jesus.

Tak

Det er med stor taknemmelighed til Gud og tak til alle jer, som i 2007 har støttet os i forbøn og ikke mindst økonomisk, at vi afslutter dette år. Tak til jer som har støttet med lidt ekstra, så vi har kunnet afslutte 2007 på en god måde. Vi føler helt klart at Gud i Himlen smilte til os ved afslutningen af året 2007, der er stor glæde i himlen over de 10 tusinder af mennesker, som har givet deres liv til Jesus i løbet af året.

Må Gud velsigne jer alle.

Jeres i Tanzania Hannah & Egon Falk, NLO team. Projekt 5270 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Kan vi blive bedre til at støtte?

Af Missionsfondens bestyrelse

Missionsfonden vil gerne kunne støtte missionsfelterne endnu bedre end vi har kunnet indtil nu.

En drøftelse i bestyrelsen førte til den ide, at præsentere nogle nye projekter for læserne og alle dem, der står bag missionsarbejdet verden over.

Det skulle være projekter, der er defineret af missionærerne selv ud fra behov eller ønske om udvikling i arbejdet og med et om muligt konkret indhold i forhold til økonomi og tidshorisont.

Vi har kontaktet en lang række af de missionærer, vi har kendskab til, og bedt dem på sigt formulere sådanne projekter, hvorefter vi vil præsentere dem, ikke kun her i bladet, men også på andre, endnu ikke definerede måder, for missionsinteresserede mennesker, menigheder, institutioner m.m.

Det, vi søger, er en giverskare, der vil give tilsagn om at støtte et eller flere af disse projekter helt eller delvis gennem den periode projektet løber over, f.eks. med et fast månedligt beløb, eller som vil støtte et projekt med et her og nu engangsbeløb.

Det kan selvfølgelig tage et stykke tid at finde den mest hensigtsmæssige form på beskrivelsen af de projekter der skal præsenteres, ikke alene af den grund, at de vil være defineret af mange forskellige missionærer, men også fordi vi ikke har lagt begrænsninger i formuleringsforslaget ud over de ovenfor nævnte.

Skriv eventuelt på din indbetaling hvordan og hvorlænge du vil støtte et givent projekt og med hvilke beløb. Husk at påføre cpr-nummer til skattefradraget.

På næste side vil vi præsentere det første projekt:

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Træning af en ny generation missionærer

Projekt defineret af Stella Christtreu, Albanien

Ungdom med Opgave Albanien tilbyder træning på forskellig niveauer der forbereder den enkelte troende for at nå denne generation af unåede folkefærd med evangeliet.

Discipelskabs Trænings Skole (DTS)

DTS en er et 6 måneders kursus, hvor de første 3 måneder er undervisning i klasse lokale, og de 3 sidste måneder er evangelisation og mission praktik. Med mottoet "At kende Gud og gøre Ham kendt" lægges der et sundt bibelsk fundament i forståelsen og oplevelsen af, hvem Gud er, og hvordan han kan gøres kendt. Derudover er DTS også Ungdom Med Opgaves grundkursus for alle vores missionærer og er grundlaget for vores videre tjenester.

Skolen for Bibelske Studier (SBS)

SBS er et 9 måneders kursus, hvor man studerer hver eneste bog af Biblen. Disse studier åbner Guds karakter, tanker og planer gennem historien. Gennem systematisk studier vil eleverne blive udrustet med en sund bibelstudiemetode, som giver dem et samlet overblik af hver enkelt bog. Eleverne bliver ført ind i bibelbøgernes tid og kultur og mening og udfordret til at tage Guds ord til deres samtid.

Støt en ny generation af missionærer

Hvem havde troet at verdens mest lukkede nation en dag ville sende missionærer ud til andre lukkede lande for evangeliet. Men Albanien er parat til at sende en ny generation af missionærer ud, og det er begyndt. Mange albanere er i gang med at forberede sig til at tage dette kald alvorligt. Vi ønsker at se endnu flere albanere trænet og sendt ud. Samtidig er Albanien stadig et af de fattigste lande i Europa. Derfor ønsker vi at finde faste månedelige støttere for vores albanske medarbejdere og fremtidige missionærer. De gennemsnitlige månedlige udgifter for en albansk medarbejder ligger på omkring 3.000 kr. Du kan være med til at sende en ny generation af missionærer ud.

Ønske/vision:

At se en ny generation af troende trænet og udrustet og udsendt til en ny generation af unåede folkefærd med evangeliet.

Tidshorisont:

3 eller 9 måneders skoleophold, eller vedvarende støtte.

Økonomisk behov:

3.000 kr. per måned for en albansk missionær.

Projektnummer 4007 i Missionsfonden.

Missions-Nyt, Nr. 1-2008

Missionshjørnet

Af Karl Kühn

„Du fandt hans hjerte trofast mod dig". Nehemias 9:8

Det er et stærkt vidnesbyrd Guds Ord ved Nehemias giver Abraham. Trofasthed er en vidunderlig karakteregenskab. Guds trofasthed mod os mennesker er velkendt. Historien og vor erfaring taler til os om Guds trofasthed, og Bibelen er fuld af løfter og vidnesbyrd om denne Hans store trofasthed. Vi kan med salmisten sige: „Herre, din godhed når til himlen, din trofasthed til skyerne. Sal. 36:8.

Paulus skriver i 2.Tim.2:13: „Er vi utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv, kan han ikke." Trofasthed er altså Guds natur. Men trofasthed er også en af Åndens frugter, som Gud ønsker skal vokse og modnes i sine børns liv. „Gud ser de trofaste i landet" Sal. 101:6. Vi kunne sikkert undgå mange vanskeligheder i vores daglige liv og skuffelser i det åndelige arbejde, dersom denne frugt fandtes i rigere mål iblandt os.

Om Abraham læser vi, at han var trofast mod Gud - ikke i første række mod sine egne ideer, principper og traditioner men TROFAST MOD GUD. At være trofast mod Gud er at være tro mod hans Ord, hans Ånd og hans vilje. Menneskelige traditioner og livsstile kan være mange ting og kan undertiden endog være med til at spærre vejen for Guds Ånds virke i vore liv og iblandt os. Om Jesus står der skrevet, at han var tro mod Gud i det kald og den tjeneste Gud havde givet ham, men også om Moses står der: „Han var tro i hele hans hus" Hebr. 3:1, og derfor blev opgaven og tjenesten fuldført til Guds ære og til velsignelse for folket. Paulus siger i sit vidnesbyrd, da han står foran kong Agrippa: „Jeg blev ikke ulydig imod det himmelske syn" På sine ældre dage siger samme Paulus: Jeg regner ikke mit liv for noget værd for mig selv, når blot jeg kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus, at vidne om Guds nådesevangelium" - GUDS ORD.

Vi lever i en åndelig urolig og forvirrende tid - den sidste tid - og vores fjende har travlt med at lokke os bort fra Guds Ords faste grundvold og ind på et sidespor. Her lyder et ord til os fra profeten Nahum 2:2 (norsk oversættelse) „Der drager op mod dig een, som vil sprede dig til alle sider. Vogt fæstningen, se ud på vejen, styrk dine lænder, saml al din kraft". Må Gud give os nåde til at stå fast og tage vare på Guds Ord, at gøre hans vilje og gå på hans vej. Herren har brug for trofaste vidner, som vil bringe evangeliets enkle, klare budskab til mennesker, som lever i en forvirringens tid. Gør vi det, skal vi også en dag af Guds nåde høre ordene: „Du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din Herres glæde." Math.25:21