Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Leder - af Ell Bruun

TAK - kære missionærer!
Vi takker altid Gud for jer, fordi I fulgte Herrens kald og forlod familie og fædreland for at rejse ud og sprede det glædelige budskab om Kristus.

Da Jesus gik rundt i Judæa, kom mange mennesker for at lytte til Ham, alligevel havde Han altid tid og omsorg for den enkelte. Han kunne fortælle, så de lærde (både dengang og stadig) grunder over det, Han sagde. Fantastisk hvordan de teologisk klogeste forsøgte at stille fælder for Jesus, men Han faldt aldrig i. Jesus hang sig ikke i smålige paragraffer. Han helbredte syge på sabbatten, Han spiste med toldere og Han talte med prostituerede.

Børnene elskede Jesus, ja selv spædbørnene velsignede Han. Men Jesus var også respektindgydende og streng. For eksempel jog Han købmændene ud af templet, væltede deres borde og kaldte dem hyklere, og dæmonerne bad til Ham, om de dog ikke måtte flygte over i svinene.

Det største af alt er dog, at Jesus Kristus, Guds søn tog straffen for hele verdens synd på sig, så enhver, som tror på Ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Jesus er vejen, ingen kommer til Gud uden gennem Ham.

Tak for alle jeres breve til Missions-Nyt. Vi er mange, som altid glæder os til at høre fra jer.

Må Guds nåde og fred være med jer alle.

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - OpenChurch, Zambia - af Malene og Andreas Vejnø

Søndag d. 14. januar slog OpenChurch dørene op til sin allerførste søndagsgudstjeneste for hele familen. Det, som for nogle fremstod som en ny kirke, havde for andre taget år med bøn, team building og forberedelse – som team havde vi meget at fejre!

I 10 år har vi båret på visionen om at skabe et nyt, friskt udtryk af kirke i Ndola, Zambia. En kirke, som er relevant for den opvoksende generation. En kirke, hvor relationer har betydning, og mennesker finder hjem. En kirke, som bryder med religiøsitet og udtrykker en levende og personlig tro på Jesus Kristus.

Et land i forandring, en generation i bevægelse

Der sker store omvæltninger Zambia i disse år. Den unge generation, som vokser op, er markant anderledes end tidligere generation. De vokser op i et samfund præget af internationale spillere, er på internettet og henter inspiration fra sociale medier, de er nytænkende og innovative – de bærer et stort potentiale. De bliver uddannede, lever travle liv, og mange kæmper med at finde ægte relationer.

Zambia er samtidig, hvad man kunne kalde ’et meget religiøst land’. Hillsong spiller over højtaleren i supermarkedet, kristne slogans og bannere præger bybilledet, og du kan stoppe enhver på gaden for at spørge, hvor de går i kirke. Men for mange er det en tom facade uden liv. De unge har stadig respekt for Gud, men hvis ikke det bliver til ægte, levet liv, så har vi formentlig et samfund, som i løbet af kort tid kunne vende sig helt fra Gud.

Det giver os en udfordring og fantastisk mulighed som kirke! Og det er ind i den udfordring at visionen om OpenChurch er blevet født. Visionen har aldrig handlet om os, men en tro på at Gud gør noget nyt, i en ny generation, i vores land!

Festgudstjeneste for hele familien

På åbningssøndagen blev den røde snor klippet af Ngoie Mwiliambwe, som kalder sig selv ‘Senior supporter’ af OpenChurch Ndola. Den blev ikke klippet som folk gik ind i kirken, men gudstjenesten afsluttedes med at snoren blev klippet på vej ud af kirken, ud mod den by, som vi gerne vil være kirke for.

Byens teater, hvor kirken samles, var pyntet i røde farver, og foyeren fyldt med festglade mennesker i alle aldre. Vores medarbejdere, som havde arbejdet intenst hele ugen op, gjorde deres bedste for at skabe en oplevelse af hjem for de mere end 130 mennesker, som kom for at være med til OpenChurch’s allerførste gudstjeneste.

Gudstjenesten var en glædesfest med dans, jubel og begejstring i en grad vi sjældent har oplevet før. Vores unge, klædt i røde OpenChurch t-shirts, fik salen til at koge, da de med stor passion ledte an i lovsang som hyldede Jesus. Løven “Leo” bød alle børn velkomne til at fortsætte åbningsfesten i børnekirken, hvor medarbejdere havde lagt stor energi i at lave et spændende program. Vores gæster fra Åbenkirke i Herning var med til at synliggøre, at vi som kirke er knyttet på en større familie. Malene talte om Zambias historie, om de mange troshelte, som vi står på skuldrene af, og nogle af de profetiske ord, som er blevet talt over landet og OpenChurch. Med en opmuntring til at tilslutte sig ‘løbet’ og inspirere mennesker til at opleve Gud og efterligne Jesus, blev snoren klippet og festen fortsatte i foyeren.

Visionen virkeliggøres

OpenChurch er en del af Åbenkirke i Herning, og Malene og Andreas, som leder kirken i Ndola, er udsendt fra Åbenkirke. OpenChurch ledes af et lokalt lederteam og har en stor flok af frivillige medarbejdere, som hver uge er med til at virkeliggøre visionen. Vi har stadig lang vej at gå, men vi glæder os over mennesker som kommer til, oplever Gud virke i deres liv, og at mange finder ny frihed i Jesus.

Hen over frokosten blev en af vores unge spurgt, hvad OpenChurch havde betydet for ham. “Før kendte jeg ikke Gud personligt, jeg oplevede ham gennem min præst. Idag er Gud min far og vi taler sammen på venskabelig vis.” Det kan måske lyde simpelt, men det berører os dybt, når mennesker oplever levende relation med Gud.

Malene og Andreas

OpenChurch, Zambia

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Irland - af Agnete og Tony Simpson

Kære missionsvenner
Fra Afrika til Irland
Det vrimler med afrikanere i byerne i Irland - langt mere end det ses nogen steder i Danmark. I vores kirke i Cork er cirka halvdelen af forsamlingen afrikanere. De fleste af dem kom som flygtninge fra Congo for nogle år siden. Det er til velsignelse for os at have vores afrikanske venner.

Her i Irland er samfundet blevet ’afkristnet’ med en hastighed, der nok er enestående i resten af Europa. Den ugudelige propaganda forværres på tydelig vis fra det ene år til det andet - med tilhørende nye og værre love - særligt de sidste 2-4 år. Det er svært, særligt for afrikanske forældre, som har børn, der går i skole her, at fatte situationen - ikke mindst, hvis der også er sprogvanskeligheder. Men, hvad enten afrikanerne her lever et kristent liv eller ej, så er der den fordel ved dem, at de udmærket véd, at det simpelthen er dumt,
ikke at tro på Gud! Og vi kan såmænd godt bruge afrikanske missionærer i Europa også!

Fra Irland til Afrika
Vores Alberto forbereder sig som sædvanligt til at være i Congo i september i sin ’ferie’! Fra Kimwenza skal der nu også bygges kirke i Congelos. Frem for alt skal lederne dér hjælpes med forkyndelse og undervisning. Denne gang kan Alberto medbringe Tonys lille bog med bibelsk og praktisk forklaring af de første 8 kapitler af Apostlenes Gerninger. Den er netop lige blevet oversat til fransk.

Ikke kloge strategier, men Helligåndens værk!
Blandt de rejsende folk var det teltkanpagne i sommer på et sted mellem Cork og Dublin. I de sidste par år er der en gruppe på 30-40 som samles dér hver uge, og en del af dem er blevet frelste. Der var lejet en ret stor mark, og mange andre rejsende folk kom fra en temmelig vid omkreds og camperede sammen med de kristne - til sidst var der i alt cirka 200 campingvogne. Folk skulle jo se, hvad der foregik! Der var mange gode personlige samtaler med folk, men når der var møde i teltet om aftenen, var der kun få af dem, som gad komme.
Vores sigøjnervenner fra Frankrig, som stod for kampagnen, samt de 3 engelske familier, som arbejder med Evangeliet på stedet sammen med vores egen Patrick fra Cork besluttede, hvad de skulle gøre. Den følgende søndag samledes de kristne til bøn og faste til kl. 15, og derefter havde de brødsbrydelse sammen.
Samme aften var teltet overfyldt, og en hel del søgte Gud og blev frelste. ”Ikke ved magt og styrke, men ved min Ånd, siger Herren!” (Zak. 4, 6) - Dette forstår vores sigøjnervenner så godt. Mon ikke det er derfor, at den verdensomspændende sigøjnervækkelse stadig går kraftigt frem efter 65 års forløb?

Vores sigøjnervenner fra Frankrig evangeliserede i Irland i næsten 2 måneder og begyndte med 2 uger i Cork. Det er et stort privilegium for os at kunne arbejde sammen med dem.
Kærlig hilsen Tony og Agnete Simpson

Projekt
5076 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5076 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - NLO I Jordan - af Hannah og Egon Falk

Wissam’s mirakel

Den højtstående militær- og politiofficer Wissam, der var muslim nød sit liv i Irak indtil han opdagede at en ekstrem islamisk gruppe ønskede at dræbe ham.

Hver dag og overalt hvor han gik fulgte nogen efter ham og da en bombe eksploderede og ødelagde hans bil hjemme ved hans hus, greb han en lille taske med nogle få ejendele og flygtede for sit liv.

Wissam endte som flygtning i Jordan. Han var meget vred på de mennesker som havde ødelagt hans liv og magt. Han var fuld af had og begyndte at planlægge hvordan han kunne rejse tilbage til Irak for at skære halsen over på sine fjender. Wissam fortalte os, at det ville have været en glæde for ham at dræbe dem alle.

I sin frustration kom han til en kirke i Amman, der er hovedstaden i Jordan, og han blev overrasket over at de kristne var kærlige og venlige.

Wissam så at der var nogle bøger i kirken, og at de var meget slidte. Han hørte en stemme sige til ham, at han skulle tage nogle få bøger med sig hjem og reparere dem. Han modstod denne stemme, fordi han ikke var nogen tyv. Men stemmen fortsatte med at tale til ham, og først tog han fire bøger reparerede og returnerede dem til kirken.

En dag mens han igen reparerede nogle af bøgerne fra kirken, undrede han sig over hvilken slags bog det var og begyndte at læse uden at vide det var en bibel. Mens han læste, fik han en forfærdelig hovedpine og han kunne næsten ikke se ud af øjnene. Han gik til lægen på hospitalet, som sagde til ham, at der ikke var noget galt. Nu forstod han, at han måtte give sit liv til Jesus - så det gjorde han.

Senere mødte Wissam lederen fra den ekstreme islamiske gruppe, som ville slå ham ihjel og sagde til ham, at han havde tilgivet ham, og at han nu var en efterfølger af Jesus.

Wissam kan ikke vende tilbage til sit hjemland, fordi han nu er en kristen, og han fortalte os, at han bekymrede sig meget for sin mor hjemme i Irak.

Bed for Wissam og de mange som lider for Kristus.

Hvis du har mulighed for det så fortsæt med at støtte vort arbejde, så vi kan nå ud til mange flere mennesker, som kun venter på det sande livsforvandlende Evangelium om Jesus Kristus.

Vi har brug for dig og takker for din hjælp
Hannah og Egon Falk, NLO

Projekt
5270 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5270 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Jordskælv på øen Lombok - af Stella Christtreu

Kære venner, Hilsen fra Bali, hvor vi på mange måder føler at vores verden bliver rystet, her midt i det smukke ørige. Som sikkert mange af jer har læst eller set i nyhederne, har én af naboøerne til Bali, øen Lombok, oplevet to forfærdelige jordskælv på en uge, som har skabt død og ødelæggelse for mange på selve øen, men også skabt frygt og forvirring både på Bali og helt til øst Java. Også vi her på Ungdom Med Opgave centret er meget påvirket af hele denne sag. Derfor vil jeg gerne skrive til jer og bede om jeres forbøn og tanker for os og vores venner på Lombok.

Det første jordskælv skete sidste uge, søndag morgen lokal tid. Jeg sad ved morgenkaffen og nød en stille stund med Bibelen og forberedte mig på at skulle i kirke. Pludselig begyndte det hele at gynge. Da jeg bor på anden sal føltes det ret skræmmende. Min værelseskammerat og jeg løb ud af lejligheden og ned i gården sammen med familien som vi lejer lejligheden af. Heldigvis, skete der ikke mere og vi synes egentlig at det var en lille rystelse. Senere fandt vi ud af at rystelserne stammede fra et jordskælv i den nordøstlige del af øen Lombok. Dette jordskælv blev målt til 6,4 på Richterskalaen.

Mere en tusinde huse var styrtet sammen, rigtig mange var blevet hjemløse og mindst 14 havde mistet livet. For os på UMO centret betyder Lombok noget særligt, for på den ø bor én af de 7 folkegrupper, som vi har taget os til hjertet, Sasak folket. Så rigtig mange af os har allerede været på øen, og vi har også flere venner, som bor der fast. Lombok, er et yndet turist-mål, især på Gili-øerne er det fantastisk at snorkle. Øen bliver også kaldet ”de 1000 moskeers ø”, og største delen af folk på øen følger en lokal form for Islam. Der er nogle få kirker på øen, men det er mest tilflyttere fra andre øer, som kommer i kirkerne. Det meste af ugen har vi prøvet på at komme i kontakt med vores venner for at høre om de er i sikkerhed.

Én historie berørte os meget dybt, hvor vi virkelig fik øjnene op for hvor dybt dette jordskælv berører alle. Tirsdagen efter det første jordskælv, var jeg sammen med mine venner fra UMO centret på besøg i et fængsel, der ligger omkring 2 timer fra hvor vi bor. Dette fængsel er kun for indsatte med narko-relateret kriminalitet. To gange om måneden har vi fået lov til at holde fodboldtræning med mændene der. Jeg tager med for at tale med de indsatte, lytte til deres historier og bare være en ven. Vi taler altid om Guds tanker for dem, og deres familie. Ofte får vi lov til at bede med dem og for dem.

Folk fra hele Indonesien er samlet her, også fra Lombok, som vores ven Adik. Efter at han kom til dette fængsel har han virkelig oplevet noget helt nyt med Gud, og det kan tydeligt ses i hans venlige ansigt. Men i tirsdags fortalte han os, at hans bedstemor og lille søster var blandt dem som var døde i jordskælvet i Lombok. ”Og her er jeg så, i fængsel, jeg kan ikke komme ud. Hvis jeg ikke havde været her inde, kunne jeg havde hjulpet dem, så ville de måske være i live i dag!” Hans ord skar os virkelig i hjertet. Mange af os græd sammen med ham og bad om Guds beskyttelse over resten af hans familie i Lombok.

Og så skete det igen i går aftes omkring 18.46. Igen var jeg hjemme i min lejlighed med mine venner. Som ugen før begyndte hele huset at ryste. Vi løb ud af huset, ned i gården hvor vi mødtes med familien og vores andre venner fra UMO. Vi holdt om hinanden og var virkelig rystede.

Efter et stykke tid kunne vi gå tilbage, kun en enkelt gang kunne vi mærke et efterchok. Men vi frygtede at dette jordskælv ville koste endnu flere liv på Lombok, da det blev målt til 7,0 på Richterskalaen. Og desværre fik vi ret. Indtil videre er mere end 90 mistet livet, men tallet stiger og stiger eftersom redningsfolkene når frem til de sammenfaldne huse og hjem.

Da vi mødtes i morges var vi fulde af taknemlighed over at vi stadig var i live, men også dybt rørt over situationen i Lombok. Så vi besluttede at sende et team afsted til Lombok fra vores UMO center. Sammen med vores samarbejdspartnere på Lombok vil vi i denne uge, planlægge hvor vi skal sætte ind med hjælp og hvad den hjælp skal være. Vi vil tage af sted til Lombok på søndag. Vi ved, der er mange som er traumatiseret, fulde af frygt og usikkerhed for fremtiden. Mange har mistet deres hjem og har brug for praktisk hjælp.

Vores ønske er at række ud med det som vi er og har, en levende og kærlig Gud, som elsker Sasak folket og alle på Lombok.

Bed for Lombok.. Situationen er stadig meget kaotisk. Alle prøver at hjælpe, så godt de kan. Bed for: UMO teamet, mens vi forbereder vores hjerte og tanker og organiserer vores hjælp. - For den indonesiske regering, som gør alt hvad de kan for at hjælpe, men det er en enorm opgave. For folk, som stadig er meget traumatiserede over tabet af familie og venner, hus og hjem.

Hvis du vil vide mere om situationen i Lombok, må du meget gerne kontakte mig på:
stellachristtreu@gmail.com
Kærlig hilsen Stella Christtreu

Projekt
5462 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5462 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Kenya - af Birgitte og Søren Pedersen

Kære Missionsvenner.

Mange hilsner fra Kenya, hvor vi i Eldoret ikke har haft tørke som i Danmark den seneste tid. Det gør os ondt for de landmænd i Danmark, som har måttet slagte dyr på grund af tørken.
En dag først i juni, da vi var på vej ud for at besøge nogle venner, måtte vi gøre holdt indtil vandstanden var sunket lidt. På billedet er vandet begyndt at synke, og fodgængere fortsatte deres vandring.

Teams fra Europa og USA hjælper med at bygge kirker

Indenfor den sidste måned har vi haft besøg af et team fra både USA og fra Holland, og om en uges tid får vi igen besøg af et team fra Holland. De hjælper med at bygge kirker men kommer også på besøg hos os for at se værkstedet og høre vore vidnesbyrd. Vi har i en årrække arbejdet sammen med en tidligere missionær fra Holland, som efterhånden sammen med venner i Holland har sponsoreret over 60 kirker!

En rigtig glad menighed ønsker at bringe nye til Jesus

I landsbyen Tikichun har en af vore montører i juni hjulpet med at rejse tagkonstruktionen til en kirke. Menigheden startede som søndagsskole. Så blev menigheden dannet, og da den voksede, fik de brug for en større kirke. En af lederne for menigheden fortalte os forleden dag, at menigheden er SÅ GLAD for det FANTASTISKE arbejde, vores montør har lavet. Og nu er de allerede rigtig godt i gang med at bygge murene op. Deres mål med den nye kirke er, at det skal være et sted, hvor der er bøn og tilbedelse – og et sted hvor menigheden kan bringe nye til Kristus.

Familie tiltrukket af kirkebygning er kommet til at elske Guds Ord

En præst fra en menighed, hvor vi for nogen tid siden hjalp dem med tagkonstruktionen til deres kirke, skrev for nylig til os: ”Da vi fik den nye bygning, sluttede en familie sig til menigheden, da de i første omgang følte sig tiltrukket af bygningen. Men senere fandt de dog ud af, at det var den dybe bibelundervisning, som betød mest for dem”. Herligt! Bygningen var blot et REDSKAB.

Håb betyder noget

Langt de fleste af vore projekter er kirkebyggerier. Men det sker, at vi også hjælper med andre missionsprojekter som f.eks. på billedet her ved siden af. Her har vi hjulpet et amerikansk-kenyansk par med et hospital. Mange alvorligt syge ved ikke, hvor de skal gå hen og få hjælp. Michelle, som konen hedder, fik kald til at komme til Afrika som missionær, da hun selv under en kort missionstur kom galt afsted og blev yderst taknemmelig for, at hun kunne få professionel medicinsk hjælp. Hun og hendes mand William ønsker gennem hospitalet at give mennesker håb og sprede Guds kærlighed, så mennesker oplever både fysisk, følelsesmæssig og åndelig lægedom.

Sejr og kampe

Vi har nu hjulpet med i alt godt 1.960 tagkonstruktioner (støttepiller og tag), fortrinsvis til kirker. Det kunne vi aldrig som mennesker have gjort uden at Gud var med.

Der er hele tiden udfordringer. Og når vi oplever sejr på ét område, så er der kamp på et andet område. F.eks. har vi netop oplevet en sejr, når det gælder midler til udvidelsen af vores værksted, men så har vi udfordringer med nogle medarbejdere. Vi oplever det som en åndelig kamp, hvor Djævelen prøver alt, hvad han kan, for at ødelægge både os selv og tjenesten.


Selvom vi nu har fået de midler, som vi skal bruge til at færdiggøre udvidelsen af værkstedet, har vi dog stadig økonomiske udfordringer pga kirkebyggerier, og fordi vi står overfor at skulle betale for forlængelse af vores arbejdstilladelse. Vi håber stærkt på at kunne få en permanent arbejdstilladelse, så vi ikke skal søge og betale hvert 2. år. Det er over 3 år siden, vi søgte om permanent arbejdstilladelse til Søren, og det ser ud til, at det er lige ved at gå igennem nu. Så det er en sejr – og samtidig en udfordring. Men vi sætter vores lid til Gud og Hans trofasthed.

Tak for jeres forbøn. Og tak for støtte fra jer, som får lagt det på hjerte.

Gud velsigne jer.

Kærlig hilsen Birgitte og Søren, Kenya

Projekt
5009 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5009 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Xpect, Tanzania - af Margaret og Verner Madsen

Kære venner
Gud er god og Han er altid med os! Vi er lige kommet tilbage til Sanjaranda efter 10 dage i Arusha, hvor Verner fik behandling for helvedesild. Det er en ubehagelig sydom med mange smerter, men vi priser Gud for Hans hjælp, gode venner og god medicin. Vi boede hos Miriam og Per Bjerre, hvor Verner fik lov til at hvile sig, og vi er meget taknemmelige for deres hjælp og fællesskab.

På grund af Verners sygdom, har bushteamet ikke været meget aktive, men de har afholdt et seminar i Kijabolo, en lille landsby ca. 20 km fra Sanjaranda. Kirkebygningen var ikke færdig, men der mødte mange frem. På billedet kan man se Pendo Jared fra teamet. Han er i gang med at undervise børn, som sidder på gulvet og menighedens medlemmer var også optaget af undervisningen.

Teamet skal snart i gang igen, og i den sidste uge i august rejser de til en landsby, hvor forstanderen, som har studeret på bibelskolen, har inviteret alle udposter i hans område til en uges seminar. Bed sammen med os om, at Verner snart vil være hel rask igen og at seminaret i bushen vil være til en velsignelse for mange.

Landbruget
På skolens mark vokser vores ’safflower’ godt og er næsten klar til at blive høstet. På grund af insekter var høsten ikke så god på Mission Josephs mark. Der var kommet skadedyr, som er nye i Tanzania, og de er svære at slå ned, så Verner og Jens er i gang med at finde ud af, hvad de skal gøre - både for skolens marker og for at hjælpe de lokale landmænd. Men, vi er taknemmelige for den høst vi fik. Med glæde ofrer vi vores første frugt til Gud og vores lokale menighed, og forventer en meget bedre høst til næste år.

Regeringen bad Verner om at hjælpe med en dam, som de er i gang med at lave i Rungwa, ca. 200 km fra Sanjaranda. For at tjene lidt penge til Mission Joseph, ham selv og Manjumba (én af dem som arbejder med Mission Joseph), tog han af sted med bulldozeren og var væk i fem dage. Lige nu er Verner og Manjumba i gang med bulldozeren igen. De lokale myndigheder er ved at gøre klar til et årlig besøg af ’Frihedens Fakkel’ sammen med nogle repræsentanter fra landets regering i Dodoma, og de har bedt Verner om at hjælpe til. Ja, at arbejde som missionær på Sanjaranda indeholder mange forskellige ting.

Bibelskolen
Skolen har lige fejret eksamensafslutning, hvor 15 elever fik diplom i teologi, og nu er skolen lukket indtil september. I næste uge er der et tre dages-seminar for unge, og tre dages-seminar for forstandere og evangelister med deres koner. Gæstetalerne kommer fra Danmark, USA og Sverige, så det bliver spændende. Vær med til at bede om en gavnlig og velsignet uge.

I september kommer vores engelske venner, Tricia og Peter Upton. De skal være her i ca. to måneder. Vi er altid glade for deres hjælp og fællesskab.

Vær med til at bede om at der kommer mindst 100 elever, når skolen starter igen, og at høstarbejdet på skolens mark må gå godt og at de får en god pris for afgrøderne. Tusind tak fordi I står sammen med os i forbøn og økonomi.
Gud velsigne jer alle - vi elsker jer!
Margaret og Verner Madsen, Xpect

Projekt
5163 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5163 Xpect / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Peru - af Helmi og Felipe Castro

Kære venner!
Fantastiske dage - 84 mand på lejr! Jeg er så taknemmelig til Gud, som gør underfulde ting! Gud var så stærkt til stede og gjorde dybe og underfulde ting i alle de unge! De rejste tilbage med fornyelse, ild og kald til at tjene Jesus!

Der var unge helt nede fra højsletten ved Puno. For to var det første gang, at de var uden for deres landsby! Til de tre derfra havde jeg købt flybilletter, og det var selvfølgelig også første gang, at de fløj! 2600 kilometer nordpå! Det var lidt af et kulturchok for dem! Fra dyb fattigdom og så at se, hvordan det er på kysten! Der var fra bjergene, junglen (Junglen midt i landet og Amazonas), og hele vejen fra syd til nord fra kysten! Til alle dem, som kom længst fra, havde jeg købt flybilletter (15 billetter). Det har været et kæmpe arbejde at dirigerer dem alle frem. Selv dem, som bor tæt på, følte sig usikre, hvordan de kunne komme frem. Det er unge, som er så sårede og usikre! Den første aften talte vi om lægedom, og der blev hulket og hulket store byrder ud. Mange af dem har oplevet seksuel misbrug. Næste aften var det udrustning med Helligånden, og de oplevede, når de bad for de andre, at Gud brugte dem mægtigt! Den sidste aften var det kald! De rejste hjem super glade og overvældede af Guds godhed og med ønsket om at jeg skal give videre, deres tak!

Jeg fik tre opmuntringer i den uge om, at det at investerer i mennesker, det er stort! Først en af pigerne fra junglen, som talte i telefon med sin mor... Og så fik jeg telefonen! Hendes mor havde jeg haft i børnearbejde for snart 35 år siden! Og nu datteren på lejr!

Den næste var en, som ringede til mig fra Brasilien. Han er fra Nordperu, men arbejder nu med gadebørn i Brasilien, hvor han fortæller dem om Jesus gennem teater og udklædning. Han ville bare lige fortælle mig, at jeg var hans inspiration, fra han var barn, til at lave den slags arbejde! Til sidst en pige, som boede hos mig en tid, da hun var barn. Hun havde hørt et budskab, og så skrev hun til mig, hvad hun føler af kærlighed fra den tid.

Derefter fik vi endelig Samuel gift! Deres landsby blev jo oversvømmet til 1. sals højde, og folk har det stadig svært. I gaden, som jeg tog billede af med dyr og affald, havde de sat telt op til festen. Folk er fattige, selv brudens mor i plastik badesandaler... Vi hjalp med udgifterne til bryllup med det, som vi havde fået og lidt til, og så fandt vi et fint hotel til dem at være efter brylluppet.

Næste udfordring er en kvindekonference på lørdag! og Så kom der lige en invitation ind af døren til at dele en dag med 80 præstepar fra ’Assemblies of God’ i Lima d. 22 september! Det er et mirakel! De inviterer ellers aldrig nogen, som ikke er deres egne!

Tusind tak til alle, som har været med til at støtte os til lejren! Fantastisk at kunne gøre sådan noget, hvor så mange bliver berørt af Gud og sendt tilbage for at arbejde, hvor de kommer fra!
Stort knus fra Felipe og Helmi

Projekt
5079 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5079 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Nigeria - af Svend Løbner, Mission Afrika
Angreb på landsbyer i Nigeria dræber hundredevis af kristne!
380 kristne fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria har mistet livet efter at nomadehyrder har angrebet flere landsbyer. Mission Afrika sender hjælp til flygtninge. Mange landsbyer i den nigerianske delstat Adamawa er de seneste uger tid blevet angrebet af nomadestammer i en strid om jord. Nomaderne er hyrder, og landsbyboerne er typisk bønder. Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, som Mission Afrika samarbejder med, er hårdt ramt, og kirken har derfor iværksat en stor aktion, for at hjælpe de overlevende. Mission Afrika har sendt 60.000 kroner til nødhjælp, og vil fortsat understøtte kirkens hjælpearbejde.

Hundredvis af kristne dræbt

Natten til d. 11. juli blev flere landsbyer angrebet samtidig. Flere af dem ligger nær Numan, hvor kirken har sit hovedkvarter. Mange landsbyboere blev slået ihjel; heraf 380 medlemmer af Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN). Omkring 400 hjem er blevet ødelagt, nedbrændt eller plyndret for værdier. Folk er flygtet over hals og hoved. Ingen har det fulde overblik over antallet af flygtninge. Men kirken anslår at minimum 900 af dens medlemmer er flygtet.

Kirken tager ansvar

Alle kirkens ansatte og frivillige er nu i fuld gang med at hjælpe flygtningene med husly, mad, trøst og omsorg. - ”Om natten holder vi os vågne i hold: Vi holder vagt, vi rådgiver folk telefonisk, som er bange for angreb i deres landsbyer, og vi samler konstant ny viden, som vi sender videre”, fortæller kirkens ungdomsleder Eliseus Voma. Kirkens hovedkvarter i Numan styrer nødhjælpsindsatsen. - ”Jeg kan ikke engang fortælle dig, hvor mange sårede der er. De er overalt. På kirkens to klinikker er der 60 sårede, og på det gamle missionshospital, der nu tilhører lokalregeringen, er mange blevet opereret og har fået andre former for behandlinger”, fortæller Eliseus Voma.

Kristne åbner deres hjem

Mange af kirkens medlemmer åbner deres hjem for venner og familie, der har mistet alt. Det er for mange en stor og næsten uoverkommelig opgave pludselig at huse ti ekstra mennesker i husholdningen, fordi midlerne i forvejen er små.Men de takker for at Danmark gennem Mission Afrika bakker op:- ”Vi takker hjerteligt for at I beder for os, og tager del i vores lidelser, det er meget opmuntrende,” siger Eliseus Voma.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria er med sine 2,2 millioner medlemmer et direkte resultat af Mission Afrikas, det tidligere Sudanmissionens, pionermission. De første missionærer blev sendt ud i 1913 og kunne døbe de første kristne i 1917. I 1954 blev Kristi Lutherske Kirke i Nigeria etableret som selvstændig kirke.


Projekt
5040 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5040 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Tanzania - af Mirjan og Per Bjerre

Efter mange ugers regn og ca 1100 mm er det endelig stoppet og vi kan igen begynde at tage rundt og dele nøhjælp ud igen. Selv om det har regnet meget har det ikke gavnet afgrøderne da de er skyllet væk, så vi er igang med at dele nødhjælp ud igen. Hjemme hos os har det regnet så meget at et træ i haven flækkede i 2 så Per måtte ud og skære det ned. Vores vej var også blevet så hullet og mudret at vi måtte hælde 3 store læs sten i for at kunne køre frem og tilbage.

Med hensyn til nødhjælpen skal vi vudere hvordan og hvor, vi skal fortsætte, og de næste mange uger kommer til at gå med at få et overblik over situationen. Der har været udbrud af kolera i Longido distriktet, hvor vi deler nødhjælp ud, og der blev sat en lejr op hvor 3-400 ramte kunne komme og få vacciner.

Regeringen kontaktede os og spurgte om hjælp til mad dertil, hvilket vi sagde ja til. Hvis nogen af jer har lyst til at hjælpe med penge til mad til kolera lejren vil de blive meget taknemlige. Jeg måtte desværre ikke være med deroppe eller tage billeder, men jeg ved Gud var med i det. Skulle du have lyst til at støtte vores arbejde, kan det gøres gennem Missionsfonden

Babymad
Nu har vi endelig påbegyndt vores projekt med at uddele babymad. Vi har i samarbejde med klinikkens læger udvalgt 200 børn i alderen 0-2 år som får 1 kg mad i ugen (vælling) i et forsøg der kører 3 måneder for at se om babyerne vil tage på. De er underernærede og vi ønsker at hvert barn skulle kunne få en god start på livet. Der blev undervist i hvordan grøden bliver lavet og hvor vigtig den er for udviklingen af børnene. Vi viste også hvad slags kerner der er i blandingen.
For hvert kg vil det svare til at et barn spiste 3 kg kød eller 72 æg, så det er en super blanding!

Der blev vejet babyer, undervist, smagt på vællingen og vi fik en masse skønne smil og knus. Hvis du har lyst til at hjælpe en baby koster det 10 kr for at give mad en uge pr barn. De får 3 pakker af gangen, altså for 30 kr og vi deler ud hver 3. uge i 12 uger, men vi vil meget gerne fortsætte så lang tid vi overhovedet kan. Børnene har virkelig brug for god og sund næring.

KIRKE
Per og jeg er blevet en del af en kirke her i Arusha, den hedder ’Arusha House Chruch’. Det første år er gået, og vi mødes i private hjem.

I søndags holdt vi en stor fest med tak til Gud, for alt det han har gjort for os. Det var en skøn dag med bøn, mit lille bedehus var sat så fint op med bønne-stationer, huset var lavet om til kirke, køkken og spisebordet var lavet til buffet og haven var fyldt med glæde, latter og 70 mennesker! Gud er så trofast. Per nød rigtig at få lov til at spille saxofon.

Tak til alle jer der tager tid til at bede for os og støtte os. Vi er jeres arbejdere her i Tanzania og bygger Guds rige sammen! Guds rige velsignelse
Jeres udsendte Mirjam og Per

Projekt
5503 i Missionsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5503 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Brasilien - af Kirsten Solveig og Nonato Pinheiro

Vi bringer her vores varmeste hilsner til jer alle i Dannevang !
Det er et privilegium at tjene i mission, men også et stort ansvar, og vi er afhængige af jeres forbøn og opbakning, og vi ønsker at holde jer informerede og underrettede. “TAK Herren, for Han er god, Hans trofasthed varer til evig tid “ Fra Salme 136 v. 1

Vi er nylig ankommet hjem fra det nordlige, hvor vi gav support til et dansk team, og vi vil først fortælle lidt herom, inden vi taler om, hvordan vi bruger timerne i hverdag, og situationen aktuelt i Brasilien:

ET KORTTIDS EVENTYR MED EUROCLASS
Ja , det blev til eventyr med mening med Euroclass Sydamerika-teamet, med familien Hedelund på 6 også. Det var nogle seje danskere, der gav gode vidnesbyrd, hvor de kom frem.... for god orden skal vi dog lige sige, at der også var to hollændere, en grønlænder og en færing iblandt. Vi takker for forbønnen og for gode samarbejdspartnere undervejs, der er en nødvendighed, for at det kan lade sig gøre.

Det, der kom til at stå stærkest i alles bevidsthed var nok Afua på Marajo øen, det brasilanske Venedig i Amazon regionen. En uforglemmelig oplevelse, vi kom hjem med trætte ben, da vi gik utrolig meget, og vi cyklede... på broerne og i selve byen Afua, ud over at vi sejlede nogle gange til mere afsidesliggende bebyggelser og kirker. Der var mange myg, så der blev brugt meget myggespray, og regntiden var slet ikke forbi, selv om det var maj. Men vi oplevede givende fællesskab med missionærer fra andre missioner dér, der kan udbygges i fremtiden. Rigtig mange mennesker blev berørt under fremstødet, især på skoler, blev man udfordret af dramaers budskaber og de unges anstrengelser, når de fik et ord og et smil med på vejen, og flere blev udfordret til at lære noget engelsk. STOR tak for forbønnen!

Vi kom lidt trætte hjem, det må vi tilstå. Vi har forsøgt lidt at lade op igen, behandle os for problemer med maven, og jeg har været ramt af vírus med feber i mange dage, men nu i bedring, og hverdagen her fortsætter.

KONTOR TIMER
Det kan ikke undgås, og der er administrative opgaver, der skal løses, hvor jeg er nød til at være primus motor, og nogle gange er der noget, der halter bagud. Jeg har også haft lidt udfordringer med computeren over længere tid ved kontorarbejdet. Vi har haft en ekstraordinær generalforsamling, hvor ny person er trådt ind i bestyrelsen og anden gået, og det giver en ekstra arbejdsbyrde, med hensyn til indsamling af underskrifter og godkendelse mod betaling af referatet og bekendtgørelserne på Tinglysningskontoret, men vi er i en process, og vi håber, at den nye person vil bidrage positivt og være aktiv. Vores kontor ligger i vores hus, da det er nemmest, og det er også her, vi har kommunikationsvejene. Det jo er lidt af et netværk for os at forsøge at pleje, så vi beklager, at det bliver få personlige hilsner, men vi har nu også følgende mailadresse:
rnvpinheiro@gmail.com nu.

TIMER I KIRKE OG IBLANDT GUDS FOLK I vores kirke i Pindoretama 15 km herfra har vi lige været til et godt lederskabsseminar over 3 aftener. Nogle tirsdage til møde på UMO basen. Der er en familie med to børn, som vi har mere kontakt og venskab med: Joyce, der er hollænder og hendes brasilianske mand Aldenito. De arbejder i UMOs projekt med børn og familier i Aquiraz. Børnene elsker at komme her og lege med masser af lego klodser, og de kan også lide at tage et forfriskende bad i søen.

TIMER MED DYRKNING OG VEDLIGEHOLDELSE af jorden og bygninger med mere, det er mest min mand, der står for dette...også dyrene. Vi er glade for, at vi har transportmiddel til at komme omkring her, selv om trafikken de fleste steder her er meget krævende og intens, og man skal være utrolig meget på vagt. ak for forbøn for beskyttelse for os, når vi tager omkring! Tak også for forbøn for min familie i Danmark, og hele situationen der!

FRIVILLIGE Flavia, enlig pige på 30 år, der bor her nu, har specielt brug for forbøn vedrørende personlige ting i hendes liv, der skal bearbejdes. Hun var på en missionsferieskole to uger i juli, og hun hjalpe i noget børnearbejde i ferietiden i en kirke også. Og så kom en dansk pige, Hannah på 20 år, her i slutningen af juni for en tid, hun vil være involveret i børnehjemmet LAR DAVIS 2 km herfra, mest i køkkenet. En pensioneret dame, Geni fra Macapa med en voksen søn, kommer måske også senere og tilbringer noget tid også. Hun har meget håndarbejdstalent.


DER HAR VÆRET VM I FODBOLD
så der blev pyntet lidt op til dette, og kvindernes workshop har været kreative i den forbindelse. Men ellers har der været storstrejke blandt lastbilchaufførene, og mangel på noget, og højere priser på noget andet, og om det gentager sig, det ved vi ikke. Der er fortsat megen afsløring af korruption, især iblandt politikere. Der er mange meninger, og ingen lette løsninger.

Vi takker fordi, vi må dele dette med jer, og at vi må regne med jeres forbøn!
Guds velsignelser fra Kirsten Solveig og Nonato Valentim Pinheiro

Projekt 5630 i Missiomsfonden

MobilePay til 81558 - Tekst:’5630 / dit navn + evt. cpr.nr. til skattefradraget’

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Missionshjørnet - af Annelise Matina Larsen

AT VÆRE UDSENDT OG UDSAT!
Er du en missionsven ? - så er dette missionshjørne en udfordring til dig om atvære med til at sætte et bønneskjold omkring vore missionærer og deres familier.

HVAD ER ET BØNNESKJOLD ??
Jeg har fået en artikel i hænde, som har været sendt i Evangeliebladet helt tilbage i 2000, skrevet af daværende bibelskoleforstander Bent Christiansen, Kolding. Jeg tror, at der mere end nogensinde, er brug for at missionærer, kirkeledere og deres familier er under et bønneskjold. Vi må bygge et værn omkring vore udsendte og deres familier gennem VEDVARENDE FORBØN. I Johs. 10 v. 10 står der: ” vi har en modstander, som målbevidst arbejder på at tage vor glæde og ødelægge vore liv, han stjæler og slagter ” - DERFOR er det så vigtigt, at vi lærer at bruge den enkle mulighed for at beskytte hinanden under et skjold af forbøn.

Er vedvarende forbøn for vore missionærer et forsømt område ??
Det er blevet mere klart, at Satan har sat alle kræfter ind for at ødelægge .missionærer, kirkeledere og deres familier.

Her er en beretning om en baptistpræst, som var ombord i et fly. Han sad ved siden af en ’bedende’. Han henvender sig frimodigt til manden, som han troede var en kristen, hvorefter han chokeret fandt ud af, at han var satanist - i færd med at forbande kristne lederfamilier, missionærfamilier deres liv og ægteskaber, og forbandelse skulle også række til næste slægtled....

Der foregår en åndelig kamp omkring os. Vi må vide - vi må tro på, at han, Jesus Kristus, som bor i os er STÆRKERE end Satan og dennes angreb.

Vi er kaldet til at bede for vore missionærer og deres familier. En missionærtjeneste som er under et vedvarende bønneskjold ’drukner’ ikke

i åndelige angreb og problemer – MEN HAR OVERSKUD til at udføre deres opgaver i Guds mission. Der er et enormt potentiale af tjeneste, som venter på at blive forløst gennem vedvarende forbøn !!

DE ER UDSENDT OG UDSAT - Omslut dem med din forbøn. Forløs Guds kærlighed ind over hver missionær og deres familier. Bed ind i situationer, som du bliver mindet om.

Det er Gud, som ser/kender den enkeltes behov – spørg Gud – og bed efter hans ledelse og visdom. Udtryk din påskønnelse af missionærenes arbejde direkte til dem.

Tag initiativet og vær du en af dem, der gør en forskel gennem vedvarende forbøn, taknemmelighed og påskønnelse, så vore missionærer fortsat kan ’VÆRE UDSENDTE’, og så de og deres familier ikke er ’UDSATTE …....’

Annelise Matina Larsen.

Missions-Nyt nr. 3 - 2018 - Dødsfald - af redaktionen

Vi har erfaret, at tidligere missionær
Jytte Hardt døde 5. november 2017 i en alder af 93 år.

Jytte og Axel Hardt rejste til Argentina med deres 3 døtre for egen regning i begyndelsen af 60’erne for at hjælpe med at opbygge et børnehjem på øen Apipe.

Efter Axels død har Jytte de sidste 14 år boet og virket sammen med datteren Anita Passerini og Anitas mand Marino i deres menighed i byen Diamante i provinsen Entre Rios i Argentina