Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Leder: „Jeg vil ikke gå på kompromis med Guds ord"

Af Annelise Matina Larsen

Denne linie har fået en ny og større betydning for mig igennem det seneste halve år. Det er ikke et nyt doktrin eller en ny læresætning, men det er en gammel sandhed fra Salme 119 vers 51, hvor der i den gamle oversættelse står: „Det er min trøst i nød, at dit ord har holdt mig i live. De frække håned mig såre, dog veg jeg ej fra din lov".

Fra Bogen, bibelen på hverdagsdansk, vil jeg citere et afsnit, som har fornyet min tillid til Gud. Det har (igen) givet mig en stor glæde ved at læse Guds ord, granske i ordet og søge Guds rige først.

Salme 119 vers 41-55. Tillid til Gud: „Herre, lad din trofaste kærlighed komme til udtryk i mit liv, lad dit løfte om frelse blive opfyldt på mig, så jeg ikke bliver dem svar skyldig, der håner mig for at stole på dit ord. Sæt mig i stand til at tale uden omsvøb; for jeg har sat min lid til, at dit ord er dommer i sidste instans. Jeg vil ikke give op, jeg vil altid adlyde dine bud; for det er den sande frihed; at holde sig inden for de rammer, loven afstikker. Jeg vil ikke skamme mig over dit ord, men frimodigt forkynde det, selv over for konger. Ja, jeg vil prise mig lykkelig over at kende dine bud! Åh, hvor jeg elsker dem! Jeg strækker mig frem for at gribe dem, så jeg kan grunde over dem. Glem ikke dit løfte til din tjener, for det er mit eneste håb. I nødens stund er dit løfte den trøst, der giver mig livsmod. Stolte mennesker hånede mig, fordi jeg forsøgte at leve efter dit ord. Men jeg vil ikke gå på kompromis. Jeg forsøger at holde dine bud for øje, for de er prøvet af tidens tand. At huske på dem er trøst i sig selv. Når jeg ser de gudløse vrage dine bud, da gribes jeg af harme. For disse bud har været kilden til min glæde og lovsang under pilgrimsrejsen på jord. Selv om natten husker jeg på dem, Herre. Ved at opøve lydighed imod dine bud, har jeg erfaret din velsignelse."

Jeg har erfaret, at der er en fantastisk velsignelse og rigdom gemt i den beslutning om, at stå fast på Guds ord, Ikke bare at gribe efter løfterne, men også ydmyge sig ind under Guds ords lov. At strække sig frem og gribe Guds ord. Blive mættet af Guds ord, at få hjælp, visdom og styrke til at gå gennem vanskeligheder.

Må Guds ord velsigne dig, den enkelte, i det missionsarbejde du står i. Må det evangelisationsfremstød, som du netop er engageret i, tage sit udspring i Guds ord.

„Jeg vil ikke gå på kompromis med Guds ord." Det må gælde i mit hverdagsliv, i min menighedssammenhæng og i den tjeneste, Gud har til den enkelte.
 

 
Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Irland

Af Agnete og Tony Simpson

Kære Missionsvenner.

Michael her kun været en personlig kristen i et par år. Han forsøger ivrigt at få andre med på vejen. Han har dog aldrig været i en evangelisk kirke eller på et møde. Han sidder nemlig i fægnsel i Cork! I de sidste 20 år har han tilbragt det meste af tiden i fængsel forskellige steder. Drikkeri, væbnet røveri, slagsmål og vold har været på dagsordenen i de år, samt hver gang han var `udenfor' i korte perioder. Men nu har Michael mødt Ham, der sætter fanger i frihed, en frihed der også når ind bag fæng-selsmurene!

Vores unge ven Niall besøger fængslet om mandagen, og Tony tager med ham, så ofte han kan. Officielt er evangelisation forbudt i fængslet. Men Niall har en speciel evne til at vinde indpas, hvor andre ikke kan. De samles under et uddannelsesprojekt med Michael, og hvem han ellers kan få med. Og der er fuld frihed til at samtale, have bibelstudium og bede.

For nyligt var Michael ude én dag på prøveløsladelse. Da han kom tilbage, blev han overfaldet af nogle af de andre, som var utilfredse med, at han ikke havde smuglet stoffer ind til dem. Michael har stadig mén af overfaldet. Der er andre, som ønsker at tage hævn på hans vegne, men Michael siger til dem, at de ikke må gøre det, „for vi skal tilgive!"

Michael er dog ved at blive bekymret, for han skal snart løslades, og hvad skal han så gøre? Det eneste 'arbejde' han nogensinde har haft er røveri, og den eneste 'fritidsbeskæftigelse' var drikkeri. Desuden har han mange venner samt sine egen brødre, som har samme interesser! Vil I være med til at bede for arbejdet i fængslet, at døren for Evangeliet må blive ved at være åben - og i særdeleshed for Michael og hans situation?

Det er dog ikke de ydre mure, som udgør den værste slags fængsel. Vores nyeste traktat omtaler Maria Magdalene, som var plaget indvendigt af onde magter, til hun mødte Jesus og fik tilgivelse, frihed og nyt liv. Den traktat blev uddelt for første gang på lørdagens gademøde for et par uger siden. To mennesker kom hver for sig og sagde: „Jeg er i fængsel i mit eget indre!" Må de og mange andre finde friheden i Jesus.

I sidste brev omtalte vi Bernadette, som skulle opereres for kræft. Hendes ældste søster Ann bor også i England i nærheden af hende. I sin tid boede Ann også hos os i nogle måneder, som ung 18-årig i en forfærdelig tilstand og med et lille barn. Der var faktisk mange voldsomme oplevelser dengang på grund af det miljø, hun kom fra. Der var også okkulte hændelser, noget som ikke er ualmindeligt blandt de omrejsende folk. Ann var dog interesseret i Evangeliet, og der var ingen tvivl om, at hun havde seriøse oplevelser med Gud. En fuld overgivelse blev det dog ikke til. Efter at hun forlod os, gik det meget op og ned i hendes liv. Mest ned!

Sidste gang jeg telefonerede til Ann for at høre, hvordan hendes søster havde det på hospitalet efter operationen, forklarede hun det ganske kort, men derefter sagde hun: „Jeg var netop lige ved at bede, da du telefonerede. Jeg bad Gud om rigtigt at frelse mig, og det vil jeg blive ved med at gøre, til jeg ved, Han har frelst mig!" Ja „kast dit brød på vandet, og du skal finde det " - 33 år efter! Vi skal besøge en sigøjnermenighed i England om en måneds tid og håber igen at kunne besøge Bernadette og Ann.

Vi har kendt John og hans familie i mange år, fra han var en stor dreng. I årenes løb kom han på besøg fra tid til anden, ofte med flere års mellemrum. Som regel kom han med et eller andet praktisk problem, som han ville bede om råd for, og som han måske ville, vi skulle bede for. Men hans tankegang var så sløv, at han bare blev ved med at stille det samme spørgsmål, ikke bare 3-4 gange, men måske 10-12 gange! Og lige meget hvor enkelt svaret var, så blev han bare ved, som om han hverken havde hørt eller fattet noget. Vi har faktisk aldrig mødt noget lignende, hvad enten det var en miljøskade eller en slags depression. Selvfølgelig forsøgte vi at tale med ham om Jesus, men enten svarede han ikke, eller også sagde han ja - og fortsatte med sine spørgsmål umiddelbart efter.

Så en aften i januar bankede John på døren. Han havde været på hospitalet hele julen. Fire mænd var kommet ind en tidlig morgen, mens han lå og sov i sin campingvogn. De overfaldt ham med jernstænger, og det var et under, at han ikke var blevet dræbt, selv om hans ene øje var beskadiget. Men John var taknemlig for, at Gud havde sparet hans liv. Og så sagde han noget, som vi faktisk knap troede, han ville være i stand til at formulere: „Da jeg var der på hospitalet, bad jeg virkeligt. Jeg ved det, for Han kom til mig!" - Det er 37 år siden, vi først lærte John at kende som dreng! John har være til gudstjeneste for første gang for 2 gange siden. Der er kommet et nyt lys i hans før så sløve ansigt.

Sådanne hændelser tæller selvfølgelig ikke stort i 'kirkevækststatistikken', men de viser os igen og igen, at Gud virker, også når vi ikke kan gøre mere. Og så er det jo også kun Gud, der fører det regnskab, som skal vare i evigheden!

De afrikanske venner, som er kommet som flygtninge i de senere år, har været til stor velsignelse i menigheden her. Nogle af dem har dog til tider haft ret uforklarlige problemer på grund af, at de måske har en slægtning i Afrika, som er troldmand eller troldkvinde. Noget af det kan være svært for os at fatte, selv om vi dog har set lidt af det blandt de omrejsende folk.

Alberto og Angelic fra Congo har 3 dejlige børn. Angelic fil pludselig voldsomme smerter i underlivet, og skønt hun var på hospitalet i flere dage, før det blev bedre, så kunne de ikke finde noget som helst galt. Det skete 2 gange for et par år siden. Men Angelic har en søster, som er sygeplejerske i Congo og en god kristen. Under en bøn viste Gud søsteren, at det var en bestemt slægtning, som var troldkvinde, der var årsag til de angreb. Slætningen havde sagt: „Hvis jeg ikke kan få dig, så vil jeg tage din søster!" Så nu blev de alle klar over, hvordan de skulle stå fjenden imod i bøn, og det gentog sig ikke mere.

Så for nyligt blev Albertos og Angelics 11-årige dreng Rousiano pludselig helt vild om natten, før han endelig efter et stykke tid faldt sammen, som om han var besvimet - eller død! Hans forældre bad og bad, og da Rousario kom til sig selv, fortalte han blandt andet, at der var nogen der havde bidt ham! Der var denne gang ingen slægtning i Afrika, der var involveret i trolddom, og som havde sagt: „ Hvis jeg ikke kan få jer, så vil jeg tage jeres børn!" Samtidig er Alberto og Angelic absolut ikke af den slags, som forestiller sig, at der er dæmoner alle vegne, og at de skal kastes ud af kristne mennesker! Men der var dog en kamp i bøn i en tid for at stå imod de angreb.

Nu samles de med børnene en times tid hver aften og synger og beder og læser Guds Ord sammen. De har fundet ud af, at de har sejret over fjenden „på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord." (Åbenbaringen 12, 11)

Til slut vil vi benytte anledningen til at sige tak til venner, som nyligt har sendt en anseelig gave gennem Missionsfonden til arbejdet her. Den gik lige i ejendomskassen, så vi er et skridt nærmere, hvor behovet er størst. I særdeleshed tak for forbøn.

Kærlig hilsen Tony og Agnete

 

 

Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Argentina

Af Anita og Marino Paserini

Her får I en hilsen fra det varme land Argentina. Det siges, at det er 35-40 år siden, der sidst var så høje temparaturer. Vi har haft 2 hedebølger med op til 40 grader, og længere oppe i landet måltes 60 grader. Samtidig har der været tørke, og megen høst er gået tabt. Men vi hører, at klimaet er gået amok andre steder rundt omkring i verden og forårsaget adskillige katastrofer.

I november 2005 var vi igen på det årlige stævne med endnu flere deltagere end forrige år. Vi var cirka 1.700 pastorer med deres familier. Det var 5 dejlige dage, hvor vi nød at gense venner og blive fornyet til ånd, sjæl og legeme efter et års hårdt arbejde.

I år har vi fået et større område at tilse udover provinsen her. Det betyder længere rejser, men vi ser, hvor nødvendigt det er, at tage tid til at lytte til andres problemer i Herrens vingård. I en menighed kommer medlemmerne, som regel, til pastoren og udøser hjertet, men pastoren, hvem kommer han til, når byrden bliver for tung? Herren er vores styrke, men tit behøver vi en skulder at græde ved og blive trøstet, og vi er meget taknemmelige for at blive brugt til denne tjeneste. Det har stor betydning, at vi kan støtte og bede for hverandre i kampens stund. Mange medarbejdere føler sig ofte meget alene på deres plads og længes efter opmuntrende ord.

Vi har også haft den årlige ungdomslejr med 400 unge fra vores område. Det plejer som regel at være unge, som bare kommer for at more sig i de 3 dage lejren varer med fodbold, badning, ridning og andre adspredelser, men i år så vi ret mange, som søgte Jesus og kom frem til forbøn, da Marino efter den første morgenandagt inviterede. Vi var glade for at kunne bede for flere hundrede af dem, som blev rørt af ordet om forlovelse og ægteskab, som Marino underviste i. Nu er det jo på mode bare at leve sammen for at se, om man 'passer til hinanden'. Det at søge Guds vilje til at grundlægge et godt og varigt ægteskab ses meget sjældent, selv om det burde være en kristens førsteprioritet efter frelsen.

I øjeblikket er vi optaget af at forberede denne sommers eneste kampagne. Først nu har vi kunnet købe det længe savnede højtalerudstyr, og vi benytter denne lejlighed til at takke Missionsfonden for gaven dertil. Må Gud lønne de glade givere til missionen.

I maj måned 2006 skal vi holde vores første kvindekongres. Det er en kongres, hvor vi ønsker at samle kvinder fra hele provinsen. Det vil vi skrive mere om i næste artikel.

Vi vil slutte med at takke for forbøn, varme tanker og økonomisk støtte.

Jeres hengivne i Jesus Kristus, Anita og Marino

 


Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Endnu en hilsen fra Argentina

Af Jytte Hardt

Kære venner. Også jeg vil fortælle jer lidt om arbejdet her i regionen, specielt i Crespo. Crespo betyder indviklet, kruset eller krøllet, og arbejdet i Crespo var, som de fleste steder til at starte med, temmelig indviklet. Men nu ser vi store velsignelser, og at mange sjæle påbegynder et nyt liv, som bliver rettet ud i Jesu navn og kraft. Det er skønt at se de unge blive optaget af Jesus og forblive i Hans kærlige arme.

Anita og Marino glædes over de frugter af deres arbejde, de får lov at se, selv om tiden ikke altid slår til. De har både radio og fjernsynsudsendelser her i Diamante. I Crespo har nogle søskende installeret en radiosender, og vi takker Herren for denne yderligere anledning til at sprede evangeliet.

Jeg har nu boet her i Diamante i 18 måneder. Jer er faldet godt til og har lært mange nye søskende at kende. Det er dejligt at få lov til sammen at arbejde i Herrens vingård.

Trods mine 81 år giver Gud mig nåde til at spille på min tamburin til møderne og gøre nogen af de 117 ting, som skal passes i hus og have. Jeg deltager også i reparation af tøj, som sælges til fordel for køb af en grund eller et lokale til en større kirke i Crespo.

De kærligste hilsner Jytte Hardt

 


Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Nigeria

Af Kimmie og Peter Christensen

Kære læsere af Missions-Nyt.

Pris Gud. Nu er vi i 2006, og Gud arbejder lige så hurtigt, som vi tillader Ham at virke i vores liv!

Vi var i Nigeria fra 17. november til 17. december. Det var 3. gang i løbet af de sidste 3 år, at vi var i det sydlige Nigeria. Da det var sent, da vi ankom, overnattede vi den første nat i Lagos i en lejlighed hos nogle kristne, også fordi det er for farligt at køre om natten. Midt om natten gav Gud Peter en drøm og et ord: „Undervis i Mit rene troens Ord, og stor vækkelse vil følge." Næste dag kørte vi til Gbongan på den anden side af Ibadan.

Om aftenen og de følgende 2 aftener prædikede vi på det årlige stævne i den kirke, der havde inviteret os. Om dagen evangeliserede og prædikede vi på det åbne marked i deres lange gader. Højtalerudstyret blev flyttet fra sted til sted for at dække hele markedet. Det var netop deres månedlige markedsdag, og stedet var pakket med børn og voksne.

Efter at have præsenteret evangeliet gav vi de lyttende en anledning til at bede Jesus om at komme ind i deres liv. Det er så vigtigt, at vi kristne bringer de gode nyheder ud til mennesker, og ikke kun forventer, at de skal komme til os. Mange tog imod og gav deres liv til Jesus, og vi så nogle af dem komme til stævnet om aftenen.

Nigerianerne er vældigt åbne for evangeliet og er meget frie og modtagelige for Guds Ord. De er sultne efter Gud - selv de troende. De elsker Guds Ord og elsker at blive undervist. Antallet af kirkegængere er højt, og behover for undervisning er stort. Kirken i Nigeria er ung og utraditionel. De vokser hurtigt, og lader sig lede af Helligånden. De griber fat om bibelens løfter og adlyder, hvad den siger. Derfor vokser kirkerne hurtigt og har fremgang. Gud er en realitet for dem. Mange har store kirker med nye bygninger.

Vi underviste på 'The Redeemed Christian Bible Collage' i 3 dage. Både 1. og 2. års eleverne var samlet. Emnerne for undervisningen var: „Mit rene troens Ord", „Evangelisation" og „Gaven at være missionær". Ved undervisningen gav Herren os dette `rehma' ord: „Mange Guds tjenere i Afrika ønsker at gå til resten af verden med evangeliet, men Afrika er deres 'Judæa'." „Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende." (ApG. 1:8)

På en anden bibelskole havde vi et præsteseminar for 2 dage. Emnet var: „Den ansvarlige leder og den eksemplariske leder". Omkring 53 deltog, hvoraf nogle kom langvejs fra. Skolens rektor havde ikke penge til at give de 2 bøger, som omhandlede seminarets emne, så vi betalte halvdelen af udgifterne, så præsterne kunne få bøgerne gratis. Det var et rigtig godt seminar, og det fik en god respons. Mange kom med spørgsmål efter lektionerne. Det var godt, for de var vældig opmærksomme.

Udover at undervise på bibelskoler prædikede og underviste vi på flere af deres kirkers årlige stævner; de fleste steder 2-3 dage. På et sted ønskede de, at Peter skulle ordinere 2 nye pastorer og en evangelist. Gud har giver os stor favør hos nigerianerne. I en stor kirke bad vi dem, der ønskede at blive døbt i Helligånden om at komme frem foran i kirken. Omkring 40 kom frem, og Jesus døbte dem alle i Helligånden, og de talte efterfølgende med nye tunger.

I en anden kirke var der en præst, der ønskede, at vi skulle lægge hænder på alle kirkens medlemmer. Der var en kvinde i køen af dem, der søgte håndspålæggelse, hvor Helligånden viste Peter, at der var noget med hendes børn, og hun forklarede, at hun bad for sin søn, som var i fængsel. Da der blev lagt hænder på hende, kom Helligåndens kraft som en lynild, der fyldte hende og slog hende i gulvet. Nogle dage senere fortalte præsten os, at hendes søn blev løsladt fra fængslet samme dag. Ære til Gud!

I Lagos havde vi et evangelisk fremstød i 3 dage. Hver aften kom der 4-500 mennesker på møderne, og mange gav deres liv til Jesus - også muslimer, så mange at vores vært besluttede at starte en ny kirke dér. På den måde kan han træne de mange nye troende i Herrens veje. Mennesker blev helbredt og sat fri fra dæmoner.

På et møde var Guds kraft så stærk under lovprisningen og bønnen, at dæmonerne begyndte at manifestere sig, fordi de ikke kunne tåle Guds nærvær og kraft. Dæmoner kan ikke lide, når Guds folk lovpriser Jesus! De besatte var helt ude af kontrol, når dæmonerne manifesterede sig. Det skete med 3 kvinder - den ene efter den anden. Dæmonerne prøvede at ødelægge deres hoveder ved at slå dem mod cementgulvet. Der skulle 5-6 personer til for at holde på dem, og det var endda knap nok, at de kunne klare det. Onde ånder kan være meget stærke. Men pris Gud, alle de besatte blev sat i frihed i Jesu navn.

En anden kvinde havde en 'døds-ånd'. Hun så syner af døde mennesker hver dag, men også hende satte Jesus fri.

Der var en anden kvinde, som var blevet forhekset. Hun var gravid, men en forbandelse var blevet lagt på hende, og hendes mave havde været flad igennem meget lang tid. Under bønnen blev forbandelsen brudt, og lige pludselig så hun gravid ud igen, og hun kunne mærke, at babyen sparkede indeni maven. Det er noget, vi aldrig har set før.

I den tid vi lever i, kan vi se mange bibelske profetier, fra Mathæus kapitel 24 og andre stedet i bibelen, gå i opfyldelse. Jesus genkomst er nær. Vi beder Gud om at udgyde sin rigdom over os, så vi kan få arbejdet gjort før Kristi genkomst.

Vores næste tur bliver til Indien. De steder hvor vi bringer evangeliet, har befolkningen kun nok til det daglige brød, og de forventer, at vi betaler regningerne for møderne. Igennem alle disse år har vi bragt evangeliet for at få lov at se mennesker blive frelste, helbredte og befriede.

For det meste forventer præster og Guds folk, i de lande vi rejser i, at vi hjælper dem financielt; men det har vi ikke mulighed for. Det koster os så meget alene at kunne komme til dem og være hos dem. Bed om at Guds rigdom må komme over os på samme måde som Hans sandhed og Evangeliets kraft. Må Guds fulde velsignelse være over dig.

Kimmie og Peter Christensen, God News Global Outreach
 


Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Tanzania

Af Tabitha og Torkild Jensen

Kære elskede venner.

Vi vil gerne sige jer tusind tak for jeres kærlighed til os og arbejdet, og tusind tak for pengegaverne, som I sender til arbejdet, må Jesus rigt velsigne og lønne jer tilbage.

Tanzania har fået ny præsident og valget foregik fuldstændig stille og roligt. Den nye præsident hedder Kikwete og er muslim, men meget moderat og har offentligt tilkendegivet, at han ønsker et fortsat positivt samarbejde mellem muslimer og kristne, og han opfordrer begge parter til gensidig respekt.

De kristne i landet er stor set meget tilfredse med, at det blev ham, og tror på en stabil fremtid med den nyvalgte regering, hvor bl.a. vicepræsidenten er en respekteret kristen.

Kikwete har overtaget præsidentposten i en meget svær situation, idet landet for øjeblikket oplever en tørke, der flere steder har skabt alvorlig sult. Landet har i de sidste to til tre år haft et meget stort underskud af nedbør, hvilket gør situationen endnu værre. Mange mennesker har opbrugt deres majs og da deres eneste indtægt ofte er den, de kan få for afgrøderne på deres marker, har de ikke mulighed for at købe mad

Vi har fået tørkesituationen på meget nært hold, da vores to vagtmænd, der er masaier, kommer fra et område, hvor de har meget store problemer med at skaffe vand. Vi har ofte besøgt stedet, hvor de bor, og det er ikke ualmindeligt at kvinderne går hjemmefra kl. 6 morgen for at hente en spand vand og først er hjemme igen mellem kl. 14 og 15 om eftermiddagen. De er trætte og udmattede, når de kommer hjem, men der er ikke tid til hvile, for der skal findes brænde og laves mad. Tidligt næste morgen må de afsted igen, for 20 liter vand rækker altså ikke langt til en normal familie. Tørkesituationen er nu så alvorligt, at de kun spiser et måltid mad om dagen, fordi de ikke har nok, og priserne på majs er skyhøje. Vi måtte forleden sende den ene af vores vagtmænd hjem for at hente sin kone, der netop har født en lille pige, og var meget svag på grund af underernæring. I skrivende stund har moderen og den lille pige det godt, og vi har foreslået, at de bliver her i Arusha indtil situationen bliver bedre.

Vores datter Mirjam har lige været på besøg hos masajerne. Hun fylder bilen op med majs og bønner for at dele det ud til de hårdest ramte familier. Masajene er så glade for hende, da hun ofte kører derud med mad. En lille masajdreng tog hende i hånden og sagde til alle i landsbyen "Dette er min europæiske mama, hun er min". Han er kun 4 år og søn af den ene af vores to vagtmænd.

Da situationen er katastrofal i øjeblikket ville vi ønske, at nogle af jer føler for at hjælpe, så vi kan købe noget mad og køre det derud hurtigst muligt. Der er brug for hjælp her og nu. Vi føler et stort ansvar for at hjælpe de hårdest ramte i denne situation. Vi kan ikke bære at se folk lide af sult - slet ikke børnene.

Starten på det nye års børnekampagner har været meget opmuntrende. Vi besøgte en landsby i et meget smukt naturområde omgivet med bjerge til alle sider. Det var ulidelig varmt om dagen, men hundekoldt om natten. Kirken som havde inviteret os havde kun 20 medlemmer. Møderne var meget godt besøgt, og selv om det var børnene, der var i centrum, kom der alligevel mange voksne. Det store øjeblik var på vores sidste møde søndag eftermiddag, da en lille pige ved navn Ester helt spontant kom op på platformen til os, og Wilfred spurgte hende: "Hvad ønsker du, vi skal gøre for dig?" Hun svarede: "Jeg vil gerne, om I vil bede for mig, for jeg har altid så ondt i mit hoved" og så tog hun sig til hovedet. Pigen troede fuldt og fast på, at hvis vi bad for hende, så ville smerten forsvinde. Det gjorde den også. Lille Ester på 6 år var så glad, og da hun fik mikrofonen og fortalte om, at Jesus havde taget smerterne væk, blev der vild jubel blandt de voksne.

Mange børn og voksne ønskede at overgive deres liv til Jesus i ugens løb. Dette kom til udtryk på gudstjenesten søndag formiddag. Der var kommet 22 nyfrelste, som fortalte, at de gerne ville forsætte med at komme i kirken. Da vi tog afsked med præsten og hans kone, græd de af glæde og takkede Gud for den store velsignelse, som børnekampagnen havde bragt til deres landsby. Vi kørte hjem godt trætte, men fyldt med glæde over, hvad Herren havde gjort i ugens løb.

Vi har senere hørt fra denne præst, at på nuværende tidspunkt er der 71 mennesker, som er blevet frelst. De har allerede haft dåb, hvor over halvdelen af dem lod sig døbe. Vore hjerter strømmer over med glæde og tak til Jesus for Hans kærlighed til mennesker, og at vi får lov at være en del af alt dette.

Vi beder jer også om forbøn for dem fra vores team der kører med bus til disse børnekampagner. Der sker ofte mange forfærdelige busulykker, fordi busserne kører alt for stærkt efter forholdene. Ved sidstnævnte kampagne var det Wilfred som tog bussen. Bussen kørte med høj fart, og pludselig løb et æsel ud foran bussen. Chaufføren kunne ikke undgå en påkørsel. Æslet røg ind under bussen og bremseslangerne blev revet over. Det resulterede i bremsesvigt, og bussen havnede langt inde i buskadset. Det var en rystende oplevelse, og flere blev forslået, også Wilfred, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade.

Dette var lidt forskellige oplevelser fra vores hverdag i Tanzania. Må Jesus rigt velsigne jer. Tak for fortsat forbøn for dette land og om at Herren vil sende regn.

Kærlig hilsen fra Tabitha og Torkild.
 

Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Gospel Outreach

Af Lisbeth og Per Hyldgaard

Gospel Outreach er en missionsorganisation, som har base i Danmark, men arbejder i en række lande verden over. Der er primært fokus på kampagner, konferencer og menighedsplantning. Der er i disse år især fokus på Indien, Pakistan og Mexico. Grundlæggere og ledere er Lisbeth og Per Hyldgaard. Her kommer en beretning fra deres seneste kampagne i Indien:

Kampagnen fandt sted i byen Kandukuru i den sydlige del af delstaten Andra Pradesh. Det er, efter indiske forhold, 'kun en landsby' med cirka 70.000 indbyggere. Der har i nyere tid ikke været afholdt nogen kampagne af denne størrelse i byen, så de små lokale menigheder var tændte og forventningsfulde til disse fem aftener. Om formiddagen var der seminarer, som tiltrak omkring 150 mennesker.

Den første kampagneaften kom der omkring 1.400 mennesker, og dette steg hver aften, så der den sidste aften kom omkring 6.500 mennesker på mødet. Når frelsesinvitationen lød, kom der aften efter aften hundrede og atter hundrede frem for at tage en beslutning for Jesus Kristus. Over 2500 mennesker ønskede at modtage det brevkursus, som blev tilbudt de nyfrelste. Dette brevkursus vil nu gratis blive tilsendt. Det er et kursus, der gennemgår de grundlæggende emner i den kristne tro.

Der var også hver aften mange som oplevede at, Gud helbredte dem, ja der var enestående mirakler hver aften. En kvinde vidnede om, at hun havde haft en tumor i maven. Den første aften under kampagnen, gik hun frem til forbøn for dette. Den anden aften kom hun frem for at vidne om, at tumoren var svundet ind i løbet af natten!

En kvinde havde været impliceret i en bilulykke for fire år siden. Hun havde lige siden levet i et smertemareridt, med smerter overalt 24 timer i døgnet. Under kampagnen blev hun fuldstændig helbredt for alle smerter!

En mand der havde været totalt stum i 15 år, fik pludseligt sine talegaver igen! Han kunne stå og gentage nøjagtigt de ord som Per bad ham om! Gud havde fuldstændigt helbredt manden på en brøkdel af et sekund!

En kristen kvinde havde været fuldstændigt døv i 12 år. Folk i landsbyen havde hånet hende og grint af hende og hendes tro på den 'kristne Gud'. Men en aften under kampagnen var hun til forbøn og fik sin fulde hørelse igen! Gud havde gjort et mirakel!

Masser af mennesker vidnede om helbredelse i rygge, knæ, nyrer, og om lægedom fra smerter og lidelser. Ja, Gud er almægtig! Gud har for altid forvandlet menneskeliv i disse dage. Vi er Ham dybt taknemlige, at få lov at være sendebud for den levende Gud!

Kærlig hilsen Lisbeth og Per Hyldgaard

 

Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Indien

Af A. Sankar, oversat af Simon Vestergaard, Græsted

Kære venner! Hilsener til Jer fra Ooty, Indien. Klimaet er skønt nu. Perfekt til at plante nye blomster. Mange går i haven og forventer smukke blomster i april og maj. Venner, I skal vide, at vi er meget taknemmelige til Jer for al Jeres bøn og økonomiske støtte til Guds høst i Indien. Det giver os en stor tilfredshed i hjertet, når vi tænker på Jer.

Gud har lagt et stærkt ord på mit hjerte fra Johs. 5, 19 og 20: Sønnen kan ikke gøre noget af sig selv, han gør kun, hvad han ser Faderen gøre. Og sådan elsker Faderen også sønnen og fortæller ham alt, hvad han gør. Disse ord afslører hemmeligheden om, at succeen i Jesu tjeneste var resultat af den intimitet, han havde med Faderen. Dette greb mig så dybt. Jesus er den største model for liv og tjeneste. Jesus talte, eller gjorde aldrig noget uden konstant vejledning og enhed med Faderen. Bøn var livlinen mellem Jesus og Faderen.

Hvor vigtigt er dette ikke på vores åndelige vandring på vej mod Himlen. Det er kun et midlertidigt liv på denne jord og kun en forberedelse til dét, som skal komme. Lad os bede som David i Salme 90,12: "Lær os at tælle vores dage, så vi kan få visdom i hjertet" så vi af Helligånden kan få øjne til at se, hvad Faderen gør og fuldføre alt, hvad Han har i tanke, hvad han har kaldt os til i vores liv.

Fader, åben vores øjne til at se, hvad du gør, så vi bliver i stand til at kende dig dybere og gøre vores del i at bygge dit Rige.

Vi fik mulighed for at tale til 700 børn og mere end 200 unge da vi besøgte Nagapati-nam, hvor tsunamien dræbte mange. Det var smerteligt og et bevægende øjeblik at se alene-mødre, faderløse og moderløse børn.

Gud gjorde os i stand til at give Hans kærlighed og medfølelse til de tsunamiramte mennesker ved at give dem tøj og ting til deres skole. Til sidst gav 400 børn deres hjerte til Jesus. Døren er vidt åben for evangeliet. Bed for de tsunamiramte familier. Mange bor stadig i telte, og behovene er så store.

For nylig havde vi nogle aftener med evangeliske møder i Ooty. Guds kraft var stærk ved disse møder, og mere end 40 mennesker blev guddommeligt helbredt. Bed med os om 3900 $ til vores grund. Det er dét beløb, der mangler for at fuldende handelen og give os byggetilladelse. Det skal blive til børnehjem og retrætecenter.

Vi har nu pløjet jorden og fjernet græsset og lavet et nyt jernhegn og malet det og lågen i blå farver. Vi takker gud for Hans forsørgelse med 4100 $ som indtil nu er kommet til køb af grunden. Vi takker Gud for alle, der har doneret til dette beløb.

Kærlig hilsen fra Esther og Sankar
 

Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Tanzania, NLO

Af Hanne og Egon Falk

Jesus siger „Gå derfor ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen". Markus 16:15. Vi må aldrig 'glemme' at forkynde evangeliet, selvom det i nogle sammenhæng er upopulært. Det har været en chokerende erfaring at finde ud af, at der er kristne som synes at evangeliet er upopulært, og at vi ikke skal forkynde det så ofte og så radikalt. Vores erfaring er, at 'ikke kristne' elsker at få evangeliet forkyndt. Hvis vi ikke forkynder evangeliet, har vi ikke noget missionsarbejde.

Store kristne ledere, som er blevet brugt af Gud, har udtalt følgende:

- „Hvis Gud vil verdens evangelisering, og vi nægter at støtte mission, sætter vi os op imod Guds vilje!"

- „Kun i samme grad som den kristne menighed opfylder sin missions forpligtelse, beviser den sin eksistensberettigelse!"

- „Den menighed som ikke missionerer forstener, og den bedste kur for en syg menighed er at sætte den på en missionsdiæt."

Som efterfølgere og disciple af Jesus, er vi blevet beordret til at gå ud i al verden og forkynde evangeliet. Apostlen Paulus siger: „Ve mig, hvis jeg ikke forkynder evangeliet."

Vores vision og mål er at se Tanzania frelst, forvandlet og fyldt med Helligånden mindst 50 % af befolkningen.

Der bor i dag i Tanzania 36.7 millioner mennesker, og de har i gennemsnit en årlig indtægt på 4.445 kr., og de fleste tanzanianere lever med mindre end 12,70 kr. pr. dag. Ud fra denne bedrøvelige økonomiske virkelighed må det være forståeligt, at de mennesker som 'har' må give og dele med dem, som 'intet har'.

Missionsarbejde kan ikke drives på nåde alene, indhøstningen til Kongesønnens bryllup koster mange penge! Alt for mange taler om vækkelse og menneskers frelse men vil ikke betale derfor. Den allerbedste investering, nogen kan gøre, er at investere i mennesker. Materialistiske ting forældes og forgår hurtigt og giver os ingen evighedsværdier. Det er alene mennesker, vi kan få med os til himlen, og vi vil have mange med os! Det må være grusomt en dag at stå tomhændet foran Gud!

Vi er meget taknemmelige for alle trofaste partnere som gør arbejdet i Tanzania muligt. Vor taknemmelighed kan ikke udtrykkes med ord; men vær sikker på at Gud ser dig og velsigner dig. Vi kan ikke stoppe her. Der er så mange, der venter på os. Mennesker må ikke dø i uvidenhed og synd uden at have hørt om Jesus. De fattige, sultne, syge, enker og faderløse må få hjælp og erfare sand kristen næstekærlighed.

I 2006 har vi 10 sådanne store kampagner spredt ud over Tanzania, hvor vi samler 10 tusinder af mennesker, og de er meget parate til at modtage evangeliet. Syge bliver helbredte, dæmonbesatte udfriede, og fred og glæde kommer til mange familier. Det vil koste os 750.000 kr. at fuldføre disse 10 kampagner. Det synes at være et stort beløb, men det er faktisk forbavsende lidt, når det bliver fordelt på alle dem, som kommer til at høre evangeliet og tager imod Jesus.

Vores prædikantnetværk har nu cirka 1.000 deltagere. Det er vigtigt, at vi underviser disse pastorer og prædikanter. Bibelskolen nærmest eksploderer, og vi har nu mere end 120 ansøgninger til skoleåret, som begynder 1. maj. De fleste af eleverne sponsoreres, da de ikke er i stand til at betale selv.

Du kan sponsorere en eller flere elever. Det koster 4.000 kr. pr. elev pr. år.

Vi er i gang med at udvide bibelskolen med flere sovepladser, og da vi må have dem færdige før 1. maj har vi et desperat behov for 100.000 kr. for at kunne foretage denne udvidelse NU!

Vi har snart mulighed for via TV at forkynde Evangeliet over hele Tanzania, og den TV-kanal vi sender på, er den mest sete i landet. Til det brug har vi et akut behov for at indrette vores studie og få indkøbt det nødvendige udstyr.

Hanne og Egon Falk, New Life Outreach team
 


Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Kenya

Af Susanne og Leif Madsen

Kære venner i Missionsnyt
Vi vil med dette brev sende varme hilsner fra os alle her i Nakuru. Vi har det godt og oplever Herrens trofasthed imod os og vores familie og det arbejde, vi står midt i her i Kenya. Vi vil samtidigt sige mange tak for jeres økonomiske hjælp og forbøn igennem tiden, som er gået. Det er vi meget taknemmelige over.

Vi har lige været på en møderejse i Danmark. Gud velsignede møderne rundt omkring og vi oplevede igen stor interesse for arbejdet og god respons på forkyndelsen. Vi oplever, at der er mange, som har kald til tjeneste og ønsker at komme ud i det, som Gud har planlagt for deres liv.

Vi havde en særlig god tid sammen med vores familie og især vore børn, svigerbørn og børnebørn. Vi er taknemlige over, at vi har mulighed for at være sammen så ofte, at børnebørnene ikke glemmer os, men sagtens kan kende os, hver gang vi er sammen. Det er dejligt for os at mærke vor families opbakning og opmuntring i arbejdet herude. Lige inden vi rejste tilbage til Kenya, havde vi den store oplevelse at være med til vores søn Andrés aflæggelse af lægeløftet, i Medicinerhuset i København, med efterfølgende reception. Der er lidt utroligt, at vi nu har en søn, som er uddannet læge, men vi takker Gud, fordi han har hjulpet ham igennem studierne, og vi vil også benytte denne anledning til at takke jer for forbøn for ham igennem alle disse år.

Vores trofaste medarbejdere fra Færøerne Malena og Jens har taget hånd om arbejdet på en fantastisk måde, mens vi har været i Danmark, og de har klaret det rigtig godt. Vi er meget taknemlige over, at have dygtige medarbejdere at arbejde sammen med her i Kenya. Bed også for dem, da de også møder prøvelser på deres vej, ikke mindst økonomisk. Deres søn Josva har det godt på Kijabe kostskole, hvor han stortrives. Vi er meget taknemlige for alle de gode medarbejdere, som Gud har givet os til arbejdet her i Kenya.

Lotte Madsen er projektleder for kvindekrisecenteret her i Nakuru. Arbejdet går stille og rolig fremad, istandsættelse af bygningerne, ansættelse af personale og retningsliner m.m. bliver udarbejdet. Mange kvinder kommer nu og får rådgivning og undervisning. Vi tror på, at det skal blive et sted, hvor mange skal blive hjulpet i fremtiden.

Lotte og Kaare og deres drenge har været på kort besøg i Danmark og er godt tilbage i Kenya igen og i fuld sving med opgaverne.

Vi takker Gud for, at de var villige til at komme ud og tage sig af denne store opgave, som de klarer rigtig flot. Deres drenge går på en britisk dagskole i Nakuru, og har det godt her.

Den 8. februar ankom 4 nye volontører til Kenya for at hjælpe os i arbejdet.Det er Hanna Nielsen fra Tønder Frikirke og hendes veninde Linda Jørgensen, samt Sarah og Ruben Johansen Ebild fra Betania Kirkecenter i Blåhøj.Vær med til at bede om Guds beskyttelse for dem, mens de er herude, og at de må opleve at være til stor velsignelse og hjælp i arbejdet.

New Life Ministry i Kenya består af:

- Skole for 550 børn fra børnehaveklassen til 8. klasse plus en voksenklasse. Alle elever får 2 måltider mad hver dag. Ud over undervisning i alle de obligatoriske fag, får de også bibelundervisning.

- Rehabiliteringshjem for 35 drenge og 34 piger, i alderen 5 til 18 år.

- Syskole for 25 fattige piger, som får en gratis syuddannelse.

Manager Crispus Mwakai er en rigtig dygtig daglig leder for New Life Ministry. Sammen med skoleinspektøren underviser 18 lærere på skolen, 10 medarbejdere har med både praktisk og åndeligt arbejde på rehabi-litetscentret at gøre. 2 personer sidder på kontoret og laver regnskab og andet kontorarbejde. På kvindekrisecentret er der for tiden 3 medarbejdere udover Lotte og Kaare. På lossepladsprojektet arbejder der for tiden 2 medarbejdere.

I alt er cirka 40 personer er involveret i dette store arbejde, og på mirakuløs vis kommer midlerne ind til dette arbejde måned for måned, så det kan fortsætte med at være til hjælp for de cirka 700 skolebørn og andre 30 familier til de ansatte, foruden mange kvinder og mødre. Alt dette er et mirakel i sig selv, som vi takker Gud for.

I Danmark oplevede vi stor interesse for at sponsorere børn og unge til at gå i skole. Det er alt afgørende for de unges fremtid, at de får en god uddannelse. Vi har haft den store glæde at få 30 nye elever optaget på forskellige gymnasier her i januar 2006. Det er først og fremmest de unge, som bor i New Life House, men også andre, som vi har sponsoreret til at gå i folkeskole. Da vi ikke ønskede at gøre forskel, gav vi alle, som havde evner og lyst til at læse videre tilbudet for at komme på gymnasiet, men betyder, at vi stadig mangler 14 støtter á 250 kr. pr. måned, eller 7 á 500 kr., før der er sponsorerer nok til alle 30. Du kan henvende dig til Willy Højgård i Betania Kirkecenter, eller til os, hvis du ønsker at hjælpe en af disse børn i gymnasiet. Du vil så efterfølgende få tilsendt barnets billede og historie.

New Life Girls House tager imod flere og flere piger, som er i nød. Enten de er forældreløse, eller deres familie ikke kan forsørge dem, eller de er blevet misbrugt på en eller anden måde.

Vi startede i 2003 med at hjælpe 17 piger, men i dag er det vokset til 34 piger, og vi oplever at behovet vokser. Vi føler, at det er Guds vilje, at vi skal tage os af endnu flere af disse piger i nød. Vi er derfor gået i gang med at bygge et stort 2 etagers hus til ca. 55 piger, med gode faciliteter. Vi er godt og vel halvt færdig med huset. Der er kommet tag på, men vi mangler stadig 280.000 kr. for at kunne gøre huset færdig.

Juledag er dagen hvor de fleste familier er samlet, således også i New Life House. Dagen startedemed julegudstjeneste. Efter gudstjenesten begyndte børnene sammen med nogle af lederne at pynte op i den nye kirkebygning. Det kunstige juletræ blev pyntet, og rummet blev pyntet med papir og balloner. Der var gang i køkkenet, hvor vores gode kok Michael lavede mad sammen med de unge.
 

 
Missions-Nyt, Nr. 1 - 2006
 

Missionshjørnet: Skal vi missionere?

Af Elly Bruun

Nogle mennesker tror, at missionærer arbejder for at rive folk ud af den kultur, de er født ind i. De siger: "enhver er salig i sin tro, og det er en dårlig ide at ville gøre anderledes tænkende til kopier af os."

Men - nej - kristendommen er ikke vores bidrag til verdenskulturen. Kristendommens indhold er, at Kristus er Gud kommet til os, og "i Ham bor hele guddomsfylden i kød og blod." Kol.2,9.

Det vi ved om alle mennesker af alle kulturer er, at "alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud" Rom.3,23; men det næste er, at "ufortjent gøres de retfærdige af Hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus." Rom.3,24.

Når et menneske bliver en kristen, bliver det menneske en ny skabning. Men det betyder ikke, at man bliver totalt forandret. Man beholder sin stemme, sit udseende, sin familiebaggrund m.m. Men man får en ny identitet, som på én gang er både ny og identisk med den gamle. Det er det, der sker i de forskellige kulturer.

Jesus Kristus er altid den samme. Evangeliet er altid det samme. Men kristendommen er noget, der bliver til her og lige nu, når evangeliet forkyndes ind i vores kultursammenhæng, ind i vores vaner, ind i vores livsstil.

Det er rigtigt, at i grunden er kristendommen ikke en religion. Det er enden på al religion; for den går ud på, at Gud er kommet til os som menneske og har sagt, at nu kan vi godt holde op med at spekulere og søge, for "Jesus er vejen, sandheden og livet." Joh.14,6. Jesus sagde: "den der har set mig, har set Faderen." Joh.14,9.

Ingen frelses ved sin religion. Frelsen beror på Gud alene. "Dette er det evige liv, at kende Jesus Kristus, som var udsendt af Gud." Joh.17,3.

Derfor er det livsvigtigt at fortælle om Ham.
 

 
 
Webbureauet Krogstrup & Hede